1. oktober 2008

DR-vært om Bush-bashing “i den rigtige sags tjeneste”

DRs nye filmmagasin Premiere anmeldte i mandags Michael Moores seneste produktion, den på nettet offentliggjorte Slacker Uprising.

  • 29/9-08 Premiere, DR2 – Slacker Uprising (anmeldelse).
  • Trolle fra anmelderpanelet pointerede at der var for “meget Bush-bashing i den film”, og påtalte at “alle Bush-tilhængere bliver… sablet ned”. Umiddelbart herefter kommenterede DR-værten filmen med disse ord.

    Mikkel Munch-Fals, Vært: Slacker Uprising er ikke sin egen helstøbte film, det har Mona og Eloha (fra panelet) helt ret i. Den er snarere et appendix til Michael Moores øvrige film. Derfor giver det også mening at vise den på nettet. Er Michael Moores film propaganda? Ja! – Det er det. Er Michael Moore en demagog, der fører sig frem som arbejderklassens messias? Ja, det er han helt afgjort. Men sålænge han gør det i den rigtige sags tjeneste, så er det altså meget svært at få en blodprop over.

    Oploadet Kl. 05:15 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    3. april 2008

    DR: Geert Wilders svindler i den film vi ikke vil vise

    Kraftigt inspireret af en kommentar på Hodjas blog, der henviser til en endnu en propaganderende artikel af Dines Boertmann på DR Online.

    Svindel i Wilders’ film
    Geert Wilders har ikke bare lavet en video, der er kontroversiel for sin fremstilling af islam og for uden tilladelse at benytte en tegning af den danske tegner Kurt Westergaard.

    Wilders’ video svindler også med fotomaterialet.

    Rap-musiker hænges ud som morder
    Videoen viser en sekvens, hvor den mand, der myrdede den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, siger, at han ville gøre det igen, hvis han havde muligheden. Og mens den truende udtalelse lyder, toner et ansigt frem, med teksten Mohammed B – navnet på manden, der myrdede Theo van Gogh.

    Men billedet, som der effektfuldt zoomes ind på, er ikke af Mohammed B. Det er et foto af den hollandske rapper Salah Edin, og er taget fra et cd-cover, som DR 2 Udland har fået fat i.

    På coveret til cd-en “Nederlands grootste nachtmerrie” – Hollands værste mareridt – ser Salah Edin ikke ligefrem smilende ud. Wilder eller hans medhjælpere kan ikke have været i tvivl om, at billedet forestiller Salah Edin.

    Man kan udlægge det på flere måder, men Geert Wilders har næppe forsøgt at svindle i ordets egentlige betydning. For at forstå Geert Wilders ‘fejl’, må man have forhistorien med. Filminstruktøren Theo van Gogh blev myrdet af marokkaneren Mohammed Bouyeri d. 2. november 2004, der på gerningsstedet efterlod en notits der blandt andet lød “I surely know that you O Holland will be destroyed”.

    Flere år senere vælger rapperen Salah Edin (navn efter muslimsk hærfører), at lade coveret på sit debutalbum (‘Hollands værste mareridt’, 2007) pryde af et foto af ham selv i en positur, der med hans egen ord er “exactly like the mugshot of convicted killer Mohamed B”.

    Angiveligt for at portrættere den måde hollænderne ser på ham på, men ihukommende, at Salah Edin er det hollandske svar på Outlandish, og ofte betoner sin islamiske identitet med Geert Wilders som modbillede, så er sagen ikke helt så enkelt som medierne gør den til.

  • Youtube – Salah Edin – Het land van… (screencap fra musikvideo).
  • For mig at se vælger Geert Wilders bevidst at bruge et foto af Salah Edin, fordi rapperen symboliserer problemet med uintegrerbare muslimer. Unge der på grund af islam, lever i opposition til det land de er født i, eller har valgt at bosætte sig i. Symbolikken er tyk, og lige på kornet. Hovedproblemet er ikke enkeltstående højtprofilerede mord, men det islam gør ved de værdier der har gjort Holland til et land der er værd at leve i.

    Salah Edin mener selvfølgelig problemet starter med manglende tolerance for islam (/fastholden af vestlige kerneværdier), og Geert Wilders’ stigmatisering (/udpegning af problemet), og det skisma kender vi også i en dansk kontekst. Jeg ved godt hvad jeg mener, men ret beset er det fuldstændigt ligegyldigt hvem der har ret, sålænge integrationen af Salah Edin-segmentet ikke er lykkedes nogensteder globalt set.

    Mere vrøvl.

  • 29/3-08 Ekstra Bladet – Kæmpefejl i Wilders-film (af Jakob Rohde-Brøndum).
  • 29/3-08 TV2 Nyhederne – Brøler i Geert Wilders’ islamfilm.
  • Læs også resten af kommentaren fra synonymet ‘frihed’ på Hodja.

    “Tilbage til DRs absurde valg, om ikke at vise klip fra filmen. En film som ellers i den grad havde nyhedsværdi (omend indholdet bare var dokumentarisk og kendt materiale), en film Deadline (med rette) afsatte et helt program til, at diskutere. I Deadline fredag kl. 17.30 kunne man høre DRs nye programproduktionsdirektør (og smagsdommer, kunne man tilføje) Mette Bock fortælle, hun kunne komme med et eksempel på, hvor man ville vise noget fra filmen og det ville være i forbindelse med et debatprogram om manipulation og propaganda, f.eks. at sammensætte klip som er rigtige nok, men når man sætter dem sammen, så bliver de “en løgn” som hun sagde. Tak for kaffe. Hvordan har DR så kunne sende – gentagne gange – Michael Moore dokumentarfilm, som f.eks. Fahrenheit 9/11, som har 69 fejl og fordrejninger, eksempelvis opfinder Moore en ikke-eksisterende avis-artikel og han excellerer i, at sætte billeder sammen, så de bliver “en løgn”. Denne manipulation og fusk kan man forvisse sig om ved f.eks. at se dokumentarfilmen Fahrenhype 9/11 – en dokumentarfilm som DR sjovt nok IKKE har sendt. (Hvorfor har DR ikke det, om man må spørge?).

    Man kunne også nævne DRs Afghanistan-film, som også snerpede derhenad – en film som Mette Bock blev begavet af DR med en toppost (med millionlønning må man formode) for at frikende, med den umådeligt vage undskyldning, at det var en dokumentarFILM ikke et dokumentarPROGRAM, på trods af den fusk og manipulation der var i den film.

    I interviewet i Deadline 17.30 med Mette Bock insinueres derefter, med spørgsmålet “frygter I, at folk ikke kan vurdere hvad der er manipulation og hvad der ikke er manipulation i filmen”, at der er manipulation i filmen! Smart! Især smart, når DR ikke viser hvad vi taler om. Mette Bock kommer til at sige, at “det er en følsom sag” og erkender vel egentlig her, at det handler om, at man er bange for islamisters terror og trusler.

    Opdate.

  • 4/4-08 Berlingske Tidende – Rapper i opgør med Wilders.
  • 

    20. september 2007

    Prof. Kjeld Møller Pedersen om Moores Sicko: Svagt dokumenteret propaganda

    Via Hodjas blog. En anmeldelse af Michael Moores seneste stunt i Ugeskrift for læger. Her lidt af kritikken fra professor Kjeld Møller Pedersen – Sicko – en dokumentarfilm?

    Den er kompromisløst enøjet, noget, der i sekvenser får mindelser om propaganda – endog med ironiserende klip fra Stalin-tidens rigtige propagandafilm for at gøre (velbegrundet) nar af amerikanernes frygt for socialized medicine. Moore forsvarede ved pressekonferencen i Sønderborg ensidigheden med, at den »anden side« dominerer mediebilledet, og at humor er et stærkt våben. Det sidste er ubestrideligt rigtigt, og Moore mestrer det. Det første kan diskuteres men ikke i Moores sort-hvide verden. Filmen er en politisk kampfilm – ikke så meget »venstre – højre« – men et politisk argument for et andet og bedre amerikansk sundhedsvæsen.

    Ved forevisningen i Sønderborg var der applaus efter fremvisningen. Jeg klappede ikke…

    […]

    Anskuet analytisk og med godt kendskab til sundhedsvæsener er det en dårlig film: dokumentationen er meget selektiv, forsøgene på at forklare de amerikanske problemer er rudimentære, amatøragtige og ikke overbevisende men båret af Moores kæpheste og et relativt beskedent kendskab til både det amerikanske sundhedsvæsen og de lande, han lovpriser som alternativer: England, Frankrig og Cuba – sidstnævnte nok med et glimt i øjet – noget, højrefløjen i USA har overset i den efterfølgende skingre kritik. Moore rider tre kæpheste uden refleksion: profit er roden til alle dårligdomme, forsikringsselskaberne er ondskaben, og et offentligt drevet og finansieret sundhedsvæsen med adgang for alle er den eneste løsning – adgangen til sundhedsydelser er en menneskerettighed. Der er ingen distraherende og nuancerende ekspertudsagn.

    […]

    Moores dokumentation er mere end svag: Han bruger bl.a. WHO’s miskrediterede hitliste over sundhedsvæsener fra 2000. Hans redegørelse om fremvæksten af HMO er groft misvisende. Det er rigtig, at loven kom under Nixon men at bruge uddrag af båndoptagelserne fra Nixons tid i det Hvide Hus som udtryk for, at Nixon og Edgar Kaiser udtænkte ideen, nærmer sig historieforfalskning. Kaiser Permanente, som mange danske politikere og sundhedsprofessionelle har besøgt i de sidste par år, hænges ud som patient dumper. Da jeg spurgte Moore, om ikke Kaiser Permanente var non-profit og næsten som socialized medicine svarede Moore undvigende: De var som alle de andre profithungrende.

    Se filmen og nyd den for det, den er: en totalt enøjet beskrivelse af de negative sider ved det amerikanske sundhedsvæsen men forvent ikke analyse, refleksion og »på den ene eller anden side«. De i forvejen overbeviste vil blive bekræftet, de tvivlende vil trække på skulderen – ærgerligt, fordi der er både uacceptable sider ved det ameri-kanske sundhedsvæsen set med dansk optik, og så er der lommerne af sand verdensklasse: Mayo Klinikken, Cleve-land Heart Clinic, Kaiser Permanente og Veterans Administration for at nævne nogle få.”

    Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. august 2007

    TV2 Online om Michael Moore, den helt vildt store humanist

    Tv2 Online var repræsenteret af en Claus Larsen da Michael Moore igår gæstede Sønderborg. Det kom der en fuldstændig ukritisk artikel ud af – Michael Moore: Den karismatiske humanist.

    “Trods tekniske problemer med hylelyde i højttaleren var Michael Moore i fremragende form. Han var netop landet fra Sarajevo, hvor han deltog i byens filmfestival og havde på det nærtliggende hotel givet interviews til dansk TV, og han modtog hylelyden med følgende ironiske kommertar:

    “Det er hvad, der sker, når amerikaneren kommer ind i lokalet”.

    […]

    Et af Michael Moore mest provokerende tiltag, som også nævnes i filmen, drejer sig om redaktøren af Moore-hade-sitet ” Moorewatch.com”, som dagligt gør en dyd ud af at hade Michael Moores metoder og socialistiske tankegang. Desværre måtte han lukke sit site, fordi han hustru blev syg af kræft. Og eftersom han ikke var dækket af forsikringen, skulle han betale over 50000 kroner for undersøgelser, der ville helbrede hustruen.

    Som det fremgår af filmen sender Moore ham anonymt en check og Informations karismatiske anmelder Christian Monggaard, som Moore kaldte “Michael Moore of Sweden” spurgte til sagen…

    […]

    Michael Moore bruger en del tid på at rejse rundt i verden, og det er ikke første gang han besøger Danmark. Han fortælle den danske presse om et besøg, han havde i landet i 1974, hvor han husker det særlige danske monopol-TV, hvor der var tid til fordybning og snak.

    “Der sad dengang to meget kloge mennesker og diskuterede et eller andet, og min danske ven oversatte for mig undervejs. Det var meget indsigtsfuldt. I er jo kloge, mens men vi i USA ikke ved, hvor Irak ligger. Man skal i det mindste vide, hvor Irak ligger, når man invaderer det. Men i dag tændte jeg så TV’et ovre på hotelværelset og jeg tænkte bare, hvad fanden er der sket her”,” sagde Michael Moore med et stort grin og en henvisning til at de man ofte kalder globalisering i virkeligheden er amerikanisering (og det er et skældsord i denne sammenhæng).

    “Medierne i USA er måske mere ansvarlig for krigen i Irak, fordi Bush ved ikke bedre, men det gør journalisterne. De stiller bare aldrig kritiske spørgsmål…

    […]

    Det var ikke alle Moores pointer, der var lige populære blandt dele af publikum som måske politisk er på Ellen Nørby Tranes side, men hovedpointerne i Michael Moores foredrag kunne de fleste bakke op om, fordi det ikke drejer sig om partipolitik

    Moore er ikke nødvendigvis erklæret socialist. Han er mest en vagthund i forhold til den amerikanske regering, hvad enten den er republikansk eller demokratisk. Mest af alt understregede Moore, at han er en stor humanist, der med sit filmtalent vil være vedholdende i at udrede groteske uretfærdigheder i en verden, der kalder sig retfærdig. Det beviste han også i Sønderborg og modtog slutteligt stående applauser fra alle i salen.

    “Kultur i Syd” som arrangerede det flotte foredrag skal også roses for et godt arrangement, der først og fremmest var en modig satsning i forhold til sikre vindere som Elton John, Rolling Stones og Pavarotti, som hærger den danske provins. Provokerende og intellektuelt input i Moores formidable format er en nydelse og desværre også en sjælden sag i Danmark.”

    Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    3. juni 2007

    Henrik Fogh Rasmussen om ‘amerikanske tilstande’ anno 2007

    Fra dagens Berlingske Tidende. Lidt fra Henrik Fogh Rasmussens kronik – Send dine fordomme om USA på pension.

    “I dag er det… svært at genkende det pessimistiske billede af USA, som mange – specielt 68-generationen – dannede sig for 30-40 år siden. USA har udviklet sig i en positiv retning, men det har manges opfattelse af landet ikke.

    Det moderne USA er et væsentligt mere velstående samfund end Danmark og andre europæiske lande. Det amerikanske bruttonationalprodukt pr. indbygger er 21 pct. højere end det danske, og 41 af USAs 50 delstater er rigere end Danmark. En gennemsnitlig industriarbejder i USA tjener mere end sin danske kollega, og den typiske amerikaner har et privatforbrug, der er næsten dobbelt så højt som den almindelige danskers.

    […]

    Almindelige amerikaneres høje levestandard viser, at den amerikanske drøm lever i bedste velgående. Samtidig har flere og flere mennesker fået del i drømmen siden 1960erne. Andelen af sorte husstande som baseret på deres indkomst tilhører middelklassen blev fordoblet mellem 1960 og 1997, og i 2000 havde de sorte husstande i USA en medianindkomst på niveau med den svenske.

    […]

    USA døjer… med en række sociale problemer fra racediskriminationens tid, men det smager useriøst, når kulturpersonligheder som Lars von Trier og Jacob Holdt fortsat kan vinde hæder på at fremstille det amerikanske samfund som racistisk og undertrykkende mere end 40 år efter, at de sidste rester af racelovene i Sydstaterne blev ophævet.

    Men hvad med de fattige og hjemløse i det amerikanske samfund? Kritikere af USA fremhæver ofte tal fra OECD, som viser, at 17,1 pct. af den amerikanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen sammenlignet med 4,3 pct. i Danmark.

    OECDs målestok siger imidlertid mere om indkomstfordelingen i samfundet, end den siger om levestandard og fattigdom. Ifølge OECD er fattigdomsgrænsen i et givet land nemlig 50 pct. af median­indkomsten i det pågældende land. I et rigt land som USA, hvor medianindkomsten er høj, er det således langtfra sikkert, at en person, der tjener under 50 pct. af medianindkomsten, lever under forhold, som man normalt ville betegne som fattigdom. Faktisk har de fattigste 10 pct. af den amerikanske befolkning en højere gennemsnitsindkomst end de fattigste 10 pct. i Sverige og Finland, selvom de nordiske lande officielt har lavere fattigdom end USA.

    Det hører også med til historien, at de fattigste 15 pct. af den amerikanske befolkning har flere kvadratmeter pr. person i deres boliger end den gennemsnitlige vesteuropæer. Dertil kommer, at 72 pct. af de amerikanske husstande, der officielt betegnes som fattige, ejer en bil, 30 pct. ejer mere end én bil, 76 pct. har aircondition og 62 pct. har kabel- eller satellit-TV. På den baggrund konkluderer den amerikanske fattigdomsforsker Robert Rector, at det højst er 3,3 pct. af den amerikanske befolkning, der kan betegnes som fattige.

    Går man videre og sammenligner tal fra det amerikanske social- og sundhedsministerium og Rådet for Socialt Udsatte, viser det sig derudover, at niveauet af hjemløshed i USA ikke nødvendigvis er højere end i Danmark. Der opholder sig hver nat omkring 600.000 hjemløse i USA, svarende til 2,0 hjemløse pr. 1.000 indbyggere. I Danmark er der mellem 1,6 og 2,3 hjemløse pr. 1.000 indbyggere på en typisk nat.

    Dermed skal det ikke være sagt, at der ikke er sociale problemer i USA. Der er stadig fattige ghettoer med høj kriminalitet i mange amerikanske byer, men problemet er blevet væsentligt mindre gennem de sidste 10-15 år. Mellem 1990 og 2000 faldt antallet af amerikanere i ghettoerne med 24 pct., og drabstallet pr. indbygger blev reduceret med 38 pct. i perioden fra 1994 til 2004.

    Samtidig viser spørgeundersøgelser fra FN, at en større del af danskerne har været udsat for vold, trusler og røveri end amerikanerne. Det skyldes formentlig, at den hårde kriminalitet i USA er begrænset til nogle få områder i de indre byer og dermed berører en relativt lille andel af befolkningen. Som den amerikanske samfundsforsker John DiIulio har udtrykt det: »Amerika har ikke noget kriminalitetsproblem; de indre byer i Amerika har et kriminalitetsproblem«.

    På den baggrund er det tankevækkende, at filmmageren Michael Moore fik 13 minutters stående bifald ved filmfestivalen i Cannes for at fremstille USA som et skydegalt samfund i filmen »Bowling for Columbine«. Man kan spørge sig selv, om ikke det siger mere om Moores publikum end om filmen.

    Netop Michael Moore er nu på banen igen med filmen »Sicko«, som spiller på myten om, at amerikanere ikke kan blive behandlet i tilfælde af sygdom. USA har et mangeartet sundhedsvæsen, hvor private forsikringer spiller en stor rolle, og man vil derfor altid kunne finde patienter, som føler sig urimeligt behandlet af det ene eller det andet forsikringsselskab…

    En hurtig sammenligning viser da også, at behandlingskvaliteten generelt er højere i USA, end den er i Danmark. Der er for eksempel markant flere CT-scannere, MRI-scannere og DTX-scannere til rådighed pr. indbygger i USA end i Danmark, hvilket øger sandsynligheden for tidlig diagnose og behandling af kræft, knogleskørhed og en lang række andre sygdomme. Otte ud af ti nye medicinalprodukter bliver udviklet i USA, og en række af de mest effektive produkter er langt mere udbredte i USA end i andre OECD-lande. Derudover er ventelisterne i USA væsentligt kortere end i Europa.

    Samlet set er det moderne Amerika et land med langt flere muligheder og bedre vilkår for den enkelte borger end for 40 år siden. Indvandrere fra Danmark har ydet store bidrag til det amerikanske samfund gennem historien, og der er fortsat meget i dansk kultur, som amerikanerne kan lære af. Men Danmark kan også lære en hel del af USA. Lad os derfor sende vores fordomme om »amerikanske tilstande« på pension og basere debatten på nutidens faktiske forhold.”

    Opdate.

  • 18/6-07 Nyhedsavisen – Foghs søn begår grove fejl i ny bog (papirudgaven opridser 8 punkter).
  • 18/6-07 180 grader – Cepos: Foghs søn klandres for andres fejl.
  • Oploadet Kl. 19:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    29. maj 2007

    Michael Moore, atter engang – “i en god sags tjeneste”

    Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende.

    Sygelig
    Der er få ting, som danskerne holder så meget af, som at gøre grin med eller skælde ud på de skøre amerikanere. Heri ligger givetvis en del af forklaringen på, at det igen og igen lykkes danske filmanmeldere og journalister at referere til Michael Moore som instruktør af »dokumentarfilm« – vistnok uden at blive flove. At Moores film gang på gang er blevet afsløret som ikke bare fejlbehæftede eller groft manipulerende men decideret løgnagtige på centrale punkter er i så henseende aldeles ligegyldigt – for dem der selv har set det retfærdige lys. Derfor bliver næste skridt også altid – lige inden filmpriserne regner ned – at skamrose Moores agitprop-film som ikke bare særligt indsigtsfulde men decideret »vigtige«. I 2004 var der således ikke en journalist eller anmelder uden respekt for sig selv, som var ikke var villig til at forudsige, at Moores Bush-baskende, Cannes-vindende »Fahrenheit 9/11« ville afgøre udfaldet af det amerikanske præsidentvalg – og naturligvis til Demokraternes fordel.

    Here we go again, som amerikanerne selv ville sige. Nu handler det så om filmen »Sicko«, som beskæftiger sig med det amerikanske sundhedssystem og bl.a. sammenligner dette med det kommunistiske ø-fængsel på Cuba, som Moore fremstiller som langt bedre end det amerikanske. Forudsigelserne er – igen – at denne film vil ændre amerikansk politik og afgøre næste valg.

    Til det har vi bare to spørgsmål: Hvis det cubanske sundhedssystem er så meget bedre end det amerikanske, hvorfor er det så til USA og ikke til Cuba, at folk rejser i stimer, når de skal have behandling? Og hvordan skal man mon holde Moores påstand op mod det faktum, at aviserne samme uge som filmpremieren kunne fortælle, at grunden til den sygdomsramte Fidel Castros lange sygeleje var, at de første tre operationer var mislykket? Hvis en diktaturstat ikke engang kan finde ud af at give »El Comandante« én ordentlig operation, er der næppe meget, de kan finde ud af.

    Apropos. Fra seneste udgave af Søndagsavisen – reportage fra Cannes ved Jacob Wendt Jensen.

    “Måske er stjernen over dem alle filminstruktør Michael Moore, der efter hård kritik af retten til at bære våben og håndteringen af terroran-grebet i New York nu udstiller det amerikanske sundhedsvæsen i ‘Sicko’. Han gør det muntert, pædagogisk og uangribeligt. Det er muligt, han selv bliver rig på sine populære dokumentarfilm, men så længe det er i en god sags tjeneste, er det fint nok.”

    Oploadet Kl. 18:48 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    26. februar 2007

    “It’s not a political issue, it’s a moral issue”, lød det på scenen…

    Michael Moore fik en Oscar for Bowling for Columbine i 2002, og natten til i dag var det så Al Gores tur, ligeledes i dokumentar-genren, for filmen An Inconvenient Truth. “It’s not a political issue, it’s a moral issue”, lød det på scenen, og noget lignende sagde Moore i 2002.

    I 10-Radioavisen fortalte energiforsker Brian Vad Mathiesen, at Aalborg Universitet vil sende filmen til landets gymnasier og HF-skoler. Brian Vad læser Ph.D. på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning – her er Svend Auken ‘adjungeret professor’, og samme sted blev Al Gore æresdoktor i sidste måned.

  • 14/0-06 Jyllandsposten – Bjørn Lomborg: En ensidig skræmmekampagne.
  • Oploadet Kl. 18:45 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    

    2. august 2006

    Morten Løkkegaard: Åndelig dovenskab ikke at spørge sig selv om Bush stod bag 9/11

    Hadet til Bush-administrationen viser sig på flere måder. Fra gårsdagens MetroXpress – Morten Løkkegaard formidler venstreradikale konspirationsteorier, og gemmer det hele bag floskler om journalistisk nysgerrighed

    Her det meste fra Sandheden er et sted derude.

    “For et halvt års tid siden sad jeg på en hyggelig århusiansk restaurant og nød en kop kaffe efter et par foredragsopgaver. En ung mand spurgte, om han måtte gøre mig selskab – og snart gik snakken om løst og fast. Fyren var tydeligvis ualmindelig godt begavet, og han var knivskarp i sine analyser af de fleste af de samfundsspørgsmål, vi nåede at vende. På et tidspunkt kom turen til terroren og USA’s rolle som verdens politimand. Jeg nævnte den 11. september 2001, angrebene på Twin Towers, da han afbrød mig: ‘Du tilhører vel ikke den gruppe blåøjede, der tror, at Al Qeida stod bag, vel..?’

    Overrumplet måtte jeg tilstå, at jeg aldrig havde anfægtet den officielle forklaring på 9/11. Jeg havde ikke købt den (overvejende) arabiske påstand om, at det i virkeligheden er Bush og CIA, der har påført sit eget folk død og ødelæggelse. Tanken er absurd – en slags helligbrøde – selv om det er velkendt, at USA historisk har fremprovokeret krige bevidst.

    Min rynkede pande fik ikke fyren til at holde igen: ‘Så du nogensinde rester af et fly ved hullet i Pentagon?’ Jeg spolede den indre film tilbage – og måtte svare nej. Jeg havde som TV-avis-vært i dagene efter den 11. september set det meste af det billedmateriale, som verdens tv-stationer fik tilsendt og udsendte – og nej: Jeg havde aldrig set andet end et enormt hul i Pentagon-bygningen. Dengang havde jeg da også undret mig over, hvorfor der ikke var bedre billedmateriale til rådighed: Billeder, der viste rester af fligth 77.

    ‘Det var et missil, der gjorde jobbet. Den officielle version er løgn og latin,’ sagde fyren – uden antydning af usikkerhed. ‘Prøv at tjekke det hav af hjemmesider på nettet, som fremlægger beviserne.’

    Jeg lovede at tjekke efter, men mærkede min irritation over at være blevet intimideret på min viden og verdensbillede. Mens jeg gik hjem, undrede jeg mig over, at så begavede mennesker lod sig overbevise af hadefulde revisionister og skøre konspirationsteoretikere. Jeg fik selvfølgelig aldrig tjekket de hjemmesider, men et korn var sået…

    Nu sidder jeg så – et halvt år senere – i min sommerferie og læser op på konspirationsteorier til et højskoleoplæg… Som pynt på kagen har jeg lånt professor David Ray Griffin’s bog ‘Det Nye Pearl Habour’ – der seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på den 11. september angrebet. Og bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly (det kunne slet ikke ramme Pentagon uden at være blevet skudt ned af et avanceret missil-forsvar), men af et ‘venligt missil – altså et af USA’s egne… Men vigtigst af alt: Nu har jeg endelig overgivet mig til den herlige usikkerhedsfølelse og fået pirret min nysgerrighed – og på den måde skabt en af de grundlæggende forudsætninger for al god journalistik.

    Spørgsmålet er så, hvorfor den journalistik ikke er blevet lavet på 9/11? Hvorfor er det overladt til pensionerede teologi-professorer og forfattere med fransk- eller arabiskklingende navne at skrive bøger om emnet? Måske fordi de fleste (vestlige) reportere føler det samme ubehag, som jeg følte den aften, hvor jeg blev konfronteret med min uvidenhed og åndelige dovenskab. Der findes spørgsmål, som er næsten for ubehagelige at stille. Og som uundgåeligt vil føre til beskyldninger om vanvittige konspirationsteorier. Men, men, som den gode professor Griffin skriver i sit forord: De fleste tror jo på konspirationsteorier, når bare de ikke er så omfattende, og så citerer han Michael Moore, der – vittigt og klogt – har sagt: ‘Jeg tror ikke på konspirationsteorier – bortset fra dem, som er sande.’ Og sådan er det: Sandheden er et sted derude. Men det kræver et åbent sind at acceptere den.”

    Idet Løkkegaard må formodes at have bestået 9. klasses afgangseksamen, så må man betragte artiklen som rendyrket politisering. Grunden til at fransk-arabiske forfattere laver konspirationsteorier, er først og fremmest at der er et stort marked for det i disse sprogområder. Ligesom der altid vil være venstreradikale loonies på nettet, der føler de kan bevise Bush stod bag alt fra 1. Verdenskrig til diverse naturkatastrofer.

    Løkkegaard betragter det som ‘åndelig dovenskab’ ikke at stille spørgsmålstegn ved den officielle forklaring, og det må han selv redde sig ud af, men journalistisk er det ihvertfald helt til rotterne ikke at tjekke kritikken af konspirationsteorierne. Bedst kendt er Popular Mechanics‘ undersøgelse fra sidste år (2005/3), der gik i dybden med 16 af de mest udbredte teorier angående 11. september, og efter flere måneders granskning, involverende et større antal forskere afviste samtlige 16 teorier, herunder de tre Lykkegaard godtager fra filosofi-professor Griffin. Her citeret fra 9/11: Debunking The Myths.

    Fra tesen – Big plane, small hole.

    “Though dozens of witnesses saw a Boeing 757 hit the building, conspiracy advocates insist there is evidence that a missile or a different type of plane smashed into the Pentagon…

    Why wasn’t the hole as wide as a 757’s 124-ft.-10-in. wingspan? A crashing jet doesn’t punch a cartoon-like outline of itself into a reinforced concrete building, says ASCE team member Mete Sozen, a professor of structural engineering at Purdue University. In this case, one wing hit the ground; the other was sheared off by the force of the impact with the Pentagon’s load-bearing columns, explains Sozen, who specializes in the behavior of concrete buildings. What was left of the plane flowed into the structure in a state closer to a liquid than a solid mass. “If you expected the entire wing to cut into the building,” Sozen tells PM, “it didn’t happen.”

    Fra tesen – Flight 77 Debris.

    “Conspiracy theorists insist there was no plane wreckage at the Pentagon… Blast expert Allyn E. Kilsheimer was the first structural engineer to arrive at the Pentagon after the crash and helped coordinate the emergency response. “It was absolutely a plane, and I’ll tell you why,” says Kilsheimer, CEO of KCE Structural Engineers PC, Washington, D.C. “I saw the marks of the plane wing on the face of the building. I picked up parts of the plane with the airline markings on them. I held in my hand the tail section of the plane, and I found the black box.” Kilsheimer’s eyewitness account is backed up by photos of plane wreckage inside and outside the building. Kilsheimer adds: “I held parts of uniforms from crew members in my hands, including body parts. Okay?””

    – og så er der lige følgende foto med denne tekst:

    AFTERMATH: Wreckage from Flight 77 on the Pentagon’s lawn–proof that a passenger plane, not a missile, hit the building. PHOTOGRAPH BY AP/WIDE WORLD PHOTOS”

    Fra tesen – No stand-Down order.

    “On 9/11 there were only 14 fighter jets on alert in the contiguous 48 states. No computer network or alarm automatically alerted the North American Air Defense Command (NORAD) of missing planes. “They [civilian Air Traffic Control, or ATC] had to pick up the phone and literally dial us,” says Maj. Douglas Martin, public affairs officer for NORAD. Boston Center, one of 22 Federal Aviation Administration (FAA) regional ATC facilities, called NORAD’s Northeast Air Defense Sector (NEADS) three times: at 8:37 am EST to inform NEADS that Flight 11 was hijacked; at 9:21 am to inform the agency, mistakenly, that Flight 11 was headed for Washington (the plane had hit the North Tower 35 minutes earlier); and at 9:41 am to (erroneously) identify Delta Air Lines Flight 1989 from Boston as a possible hijacking. The New York ATC called NEADS at 9:03 am to report that United Flight 175 had been hijacked–the same time the plane slammed into the South Tower. Within minutes of that first call from Boston Center, NEADS scrambled two F-15s from Otis Air Force Base in Falmouth, Mass., and three F-16s from Langley Air National Guard Base in Hampton, Va. None of the fighters got anywhere near the pirated planes.

    Why couldn’t ATC find the hijacked flights? When the hijackers turned off the planes’ transponders, which broadcast identifying signals, ATC had to search 4500 identical radar blips crisscrossing some of the country’s busiest air corridors. And NORAD’s sophisticated radar? It ringed the continent, looking outward for threats, not inward. “It was like a doughnut,” Martin says. “There was no coverage in the middle.” Pre-9/11, flights originating in the States were not seen as threats and NORAD wasn’t prepared to track them.”

    At tænke sig Morten Løkkegaard har været ankermand på TVavisen er skræmmende, men istedet for at skrive en masse grimt om hans manglende journalistiske evner, så lad mig vise et par caps fra en tidligere postering omhandlende konspirationsteorier, hvor David Ray Griffin drager konklusioner efter at have stillet de for Løkkegaard så nødvendige spørgsmål… 

    PS: En gruppe ideologi-forstyrrede loonier linker til denne side som får skudsmålet “denne totalt sorte side”. Jeg takker for opmærksomheden, og lover jeg gør mit bedste fremover.

    Opdate 25/8-06.

    Opdate 14/9-06.

    

    23. juli 2006

    De Multinationale – tre timer dokumentar på DR2 om den fæle markedsøkonomi

    Idag og de kommende to søndage sender DR2 de tre 58 minutter lange afsnit af The Corporation, en australsk-canadisk dokumentarfilm fra 2003 af Mark Achbar, Jennifer Abbott og Joel bakan – baseret på sidstnævntes bog The Corporation: The Pathological Pursuit of Profit and Power.

    Achbar, som har produceret filmen, var manden bag 1992-hyldsten til venstreradikale Noam Chomsky (Manufacturing Consent: Noam Chomsky and the Media), og der er således lagt op til en lille kampagne mod den økonomiske liberalisme.

    Serien sendes under titlen De multinationale, og de tre dele har fået overskrifterne Erhvervets patologi, Forretningen Jorden og Regnskabets time. Blandt filmens mange ‘eksperter’ er Noam Chomsky og Michael Moore, og det kan næppe overraske at Bush og nazi-Tysklands bedrifter trækkes frem. Alle virkemidler gælder i kampen for at sælge serien globalt (markedsøkonomi kalder man det).

    Der findes masser af materiale om filmen på nettet, og meget tyder på at udsendelsen samlet set ikke ikke skulle være så slem som de herrers medvirken antyder.

    Hvilket indikerer at filmens flirten med venstreradikalismen, blot er et måde at sælge en film på…

    Men træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen…

    DR har tidligere vist dokumentarer med utilslørede angreb på den frie markedsøkonomi, men endnu har jeg ikke set en dokumentar som forsøger at formulere et alternativ. Michael Moore, der i Roger & Me (1989) gik til angreb på General Motors der nedlagde fabrikker i USA, anklager i The Corporation  bilindustrien for at tilintetgøre menneskeheden ved naturforurening. Det havde så været iorden, hvis blot hans ‘venner’ i Flint ikke gik arbejdsløse…

    Intertainment Weekly sammenligner den i sin anmeldelse med Fahrenheit 9/11 og lader disse ord dække dem begge: “a certain bleak leftist glee in pursuit of its cause”. Andrew fra THISmagazine er mere uddybende.

    “I know, thanks, before you tell me, that a documentary must have a ‘POV’ or point of view and that it must also impose a narrative line. But if you leave out absolutely everything that might give your “narrative” a problem and throw in any old rubbish that might support it, and you don’t even care that one bit of that rubbish flatly contradicts the next bit, and you give no chance to those who might differ, then you have betrayed your craft. If you flatter and fawn upon your potential audience, I might add, you are patronizing them and insulting them. By the same token, if I write an article and I quote somebody and for space reasons put in an ellipsis like this (…), I swear on my children that I am not leaving out anything that, if quoted in full, would alter the original meaning or its significance. Those who violate this pact with readers or viewers are to be despised.”

    This is pretty much my beef with The Corporation. The intellectual dishonesty on display is so profoundly cynical that those who made it are to be despised, not by the Terrence Corcorans of the world, but by their target audience. (That’s you, my dear This Mag readers). To briefly rehearse the point that both Joe and I have tried to make: What makes The Corporation such an awful work is not that it is anti-profit — there are plenty of respectable anti-profit arguments and polemics out there. The problem is that The Corporation pretends to be a critique of the institutional nature of the limited liability corporation, but it completely ignores the institutional context in which the corporation is embedded. Which is to say, the free market economy.

    Imagine if I made a documentary about a class of psychopaths who have been given a license by the government to go around with knives, drugs, restraints, and other tools of torture and dismemberment, who regularly killed people by drugging them, tying them down, cutting them open and taking out their internal organs. If I neglected to NOT ONCE MENTION that these nutcases were SURGEONS, working in the HEALTH CARE INDUSTRY, the film would get laughed out of theatres. Yet somehow it seems perfectly alright to make a movie about the corporation without once mentioning invisible hand reasoning.

    Please read that last sentence again. Note that I did not say that Bakan, Achbar, and the rest are obliged to accept invisible hand reasoning. But they have to mention it. Otherwise, they are to be despised.”

    Normalt går jeg ikke af vejen for at se DRs mange venstreorienterede partsindlæg, men livet er altså for kort til tre timers polemik om markedsøkonomiens berettigelse, også selvom det hele skulle være flot produceret. 

    Mere om filmen.

    Andet.

    

    29. juni 2006

    Dennis Miller om Michael Moore

    Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper