26. august 2019

180 grader-leder: Enhedslisten er ‘et ekstremt parti, der ønsker at omvælte det samfund, vi har i dag’

God leder af Claes Kirkeby Theilgaard på 180 grader – Vi må ikke glemme, hvor ekstremt et parti Enhedslisten er.

“I går afrundede Enhedslisten deres sommergruppemøde med et pressemøde. Her stod Pernille Skipper og konsorter til ansvar overfor store dele af den danske pressestand. Som partiets spidser stod der og besvarede pressens spørgsmål på Christiansborg, er det nemt at glemme, hvad Enhedslisten egentligt er for et parti. Under valgkampen hørte man da også mest slagord om lighed, solidaritet og mangfoldighed, men bag de klassiske venstrefløjsparoler gemmer Enhedslisten på et principprogram med målet om at gennemføre ‘en socialistisk og demokratisk revolution’, der bl.a. vil betyde en ny, ikke nærmere defineret ’socialistisk grundlov’ og en afskaffelse af den private ejendomsret.

Der danses let henover det, men nogle skal sige den sandhed, de røde ikke holder af at høre: Enhedslisten er et ekstremt parti, og bør behandles som sådan. … når Mette Frederiksen og alverdens andre blev forargede over, at Løkke overhovedet turde omtale Enhedslisten som et ekstremt yderfløjsparti, viser det, at det politiske Danmark har et særligt blind spot for venstreekstremisme.

Som kommentar til Løkkes valgkampsudtalelse understregede kommentatoren Jarl Cordua, at Enhedslisten i det mindste ikke ‘vil pille ved folks borgerrettigheder’ i modsætning til Stram Kurs. Jeg ved ikke, hvad Cordua og andre tænker, men for enhver borgerlig bør den private ejendomsret stå som en central borgerrettighed – og denne ønsker Enhedslisten at afskaffe.

Uanset, hvor anstændige og pæne Enhedslisten kan tage sig ud i deres daglige arbejdsgang på Christiansborg, må vi ikke glemme, at de er et ekstremt parti, der ønsker at omvælte det samfund, vi har i dag, for til gengæld at indføre tidligere tiders socialistiske katastrofer på dansk jord. Den mission må de aldrig lykkedes med.”

(Eks-trotskisten Pernille Skipper i front for revolutionære Enhedslisten, 21. august 2019)



22. august 2019

Anders Krab-Johansen: “De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne.”

Ikke ny viden, men et ganske fint oprids. Kommentar af Anders Krab-Johansen i Berlingske – Kirken er tabt, højskolerne er tabt, folkeskolerne er tabt – de røde overtager dannelsen.

“Jeg er vokset op som søn af en præst og en lærer. … Der var masser af lilla bleer og akustisk guitar dengang, det var trods alt 1970erne. Men præsterne var ofte borgerlige, lærerne var sjældent politiske ekstremister, og de liberale huserede på højskolerne. Venstrefløjens dominans var isoleret til en lilleskole og i fagbevægelsen.

Billedet er karikeret, men dannelsen foregik blandt folk, der havde bred politisk forankring. Sådan er det ikke længere. Til min gru har jeg gennemgået meningsmålinger, som viser, at Folketinget ville have blodrødt flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet og de Radikale, hvis det kun var præster, lærere og højskolelærere, som stemte. Blandt højskolelærere stemmer omtrent 90 procent på rød blok, blandt lærerne er det 84 procent, og hos præsterne er det to tredjedele. Den borgerlige fløj er reduceret til politiske statister. Det er usundt.

De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne. Derfor taber det konservative og liberale tankegods også i civilsamfundet, hvor interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Red Barnet nu ledes af de tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Maria Reumert Gjerding og Johanne Schmidt-Nielsen.”

(Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet, tidl. Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten; Foto: FB)

“I praksis har vi konservative kun bloggen, læserbrevet og de sociale medier tilbage, som ovenikøbet styres af californiske censurhipstere. Alle andre fora – sandelig også radioen – er domineret af venstreliberale, postmodernister, dekonstuktivister, kønsneutralister eller slet og ret socialister. … Under mangfoldighedens faner vokser homogeniseringen frem. (Mikael Jalving, 21. august 2019)



15. august 2019

Radio24syv, en tilfældig onsdag: Beskæftigelsesterapi for mediebranchens venstreorienterede?

Det er ikke småting P1-alternativet Radio24syv kan få fyldt sendefladen med en tilfældig onsdag i august. Jeg sprang ‘Rushys Roulette’ over, men det handler altid om racistiske danskere og den overdreven stramme udlændingepolitik. ‘Det Lille Mememageri’ laver mere eller mindre politiske memes om toneangivende højrefløjspolitikere, herunder medregnet alt til højre for SF. ‘Fede Abes Fyraften’ handlede om noget så apolitisk som svampe, men svampe-eksperten var den aldrende hippie Steen Larris, der fortalte, at han ikke kunne med diverse svampeforeninger, da der var for mange DF’ere. De var ikke stuerene, vor tids nazister.

Et af emnerne i AK 24syv var den famøse Konfront.dk-artikel, jeg bloggede tidligere på ugen. Værten Nicoline Larsen fortalte at hun havde kontaktet dem af de anonyme skribenter hun kendte, men at de ikke ønskede at medvirke. I stedet fik vi et langt udglattende interview med den revolutionære socialist Jens Philip Yazdani, der fortalte at hans far engang blev overfaldet af White Pride. Jeg klarede ikke mange minutter med ‘Spørge Jørgen’, men Leth plejer ikke at tale længe før han undsiger Donald Trump og folk der ikke læser Politiken.

Den nye programserie ‘Stram Diskurs’ (!)… ser ud til at have erstattet ‘Mary og de Gamle Hvide Mænd’. Hvor Mary Consolata Namagambe konfronterede hvide mænd med deres racistiske hvidhed, så forsøger Nima Zamani lidt mere defensivt at få højrefløjen i tale. Det er ikke helt ueffen, men der tegner sig et klart mønster på kanalen. De røde taler med meningsfæller forstående og udglattende, og i det omfang man overhovedet taler med højrefløjen, så er et en form for ideologisk eksotisme: Hvordan føles det at være så ekstrem politisk?

Højrefløjens spirende talenter bliver aldrig værter på Radio24syv, der omvendt tæppebomber med persondrevne samtaleprogrammer med mediebranchens venstreorienterede. Zamani var engang blot tekniker på Rushys Roulette. Hele Danmarks ‘Zissel’, der nu taler kunst med Leth på Mallorca, var for få år siden blot en ræverød gymnasieelev fra Djursland.

Nævnes må også programserien ‘Deprimeret med Dorset’. Den venstreradikale standupper Sebastian Dorset, har haft psykiske problemer, og har af samme årsag fået sit eget program. Jeg holdt ikke længe. Man kan godt tale med sin hund, men det er ikke nødvendigvis radio-materiale.



14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”



13. august 2019

Totalitære Knud Lindholm Lau om Trump mfl., der ‘tilsyneladende kan udløse handlinger med ord’

Hvis man nakkeskød alle racister, ville ‘oplevet racisme’ falde med 46 procent, og hvis man udelukkede højrefløjen fra sociale medier, ville angreb på asylcentre falde med 19 procent. Jeg ironiserer lidt, men det virker som om Knud Lindholm Lau har opbygget en virkelighed, hvor multikultur skal være immun overfor kritik, og modstand mod indvandring bør som tilskyndelse af vold mod indvandrere. I et demokratisk samfund må man naturligvis adskille holdning og handling. Alternativet er langt værre. Lindholm Lau er totalitær.

Kronik af Knud Lindholm Lau i Berlingske – Danske ytringsfrihedsfundamentalister burde lære af USA: Ord kan føre til drab.

“Siden Muhammedtegningerne har mange politikere, meningsdannere og mediefolk gentaget, at der ikke er nogen forbindelse mellem ord og handling. Derudover skal alle kunne tåle hån, spot og latterliggørelse, og vi bør i øvrigt fastholde verdensmesterskabet i disciplinen ‘at kalde en spade for en spade’. Men ortodoksien er uholdbar, og efter masseskyderierne i Dayton og El Paso er der grund til at reformere den fremherskende selvforståelse.

​Samfundet er et system med vekselvirkninger mellem strukturer, aktører og udefrakommende påvirkninger. Man kan derfor sjældent fastslå, at én bestemt faktor har forårsaget en handling. Derimod må man forestille sig, at samfundet kan være i en tilstand, hvor årsagsfaktorer sammenlagt kan tippe et menneskes psykiske balance med racistisk vold til følge. …

​Forskerne bag studiet af Trump-tweets og hadforbrydelser i USA har også påvist en sammenhæng mellem Facebookkommunikation og hadforbrydelser i Tyskland. Jo mere fremmedfjendtlig kommunikation, des flere forbrydelser mod flygtninge. Efter en serie statistiske tilbagevisninger af modargumentationer konkluderer man:

‘Vore resultater antyder, at sociale medier ikke alene er en frugtbar platform for spredning af hadefulde idéer, men også tilskynder til handling i den virkelige verden.’

En beregning med studiets statistiske model viser, at hvis intensiteten af fremmedfjendsk retorik på Facebook kun var halvt så stor, ville antallet af overgreb mod flygtninge falde med 13 procent. …

Når nu såvel det almindelige menneske i Tyskland og London som en magtfuld præsident i USA tilsyneladende kan udløse handlinger med ord, kan det vel også gælde de ord, der kommer fra politikere, presse og borgere her i landet? At alles ord kan virke som bitte små doser arsenik, som Victor Klemperer skrev det i sin ‘LTI – Det Tredje Riges sprog’. …

Sammenfatningen af 134 amerikanske undersøgelser viser, at oplevet racisme påvirker helbredet negativt, det fysiske som det psykiske, blandt andet ved at skabe stress og en usund livsstil, og mekanismen ses også i Europa.

Diskrimination går faktisk direkte ind i kroppen. Udsætter man personer for en oplevelse af social udelukkelse, er der aktivitet i hjernen, som var der tale om en fysisk smerte.

Oploadet Kl. 01:18 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


8. august 2019

“… problemet i vore dage er, at normalt tænkende personer ikke har særlig meget at skulle have sagt.”

Virkelig overgår ofte fantasien. Henrik Dahl (LA) i topform på BT.dk – Uhyggelig voldtægtssag bør få alle vores alarmer til at bimle.

“I begyndelsen af 2017 udsendte den britiske kriminalforsorg nye retningslinjer for transseksuelle indsatte. De fastslog, at det var en menneskerettighed for indsatte at sidde i en afdeling, der var indrettet til det køn, de selv identificerede sig med.

I oktober 2017 blev voldtægtsforbryderen Karen White så indsat i kvindefængslet New Hall. Hun havde tidligere heddet David Thompson og havde modtaget domme for blandt andet pædofili, voldtægt, grov legemsbeskadigelse og tyveri.

I løbet af tre måneder efter indsættelsen udførte Karen White seksuelle overfald på to andre indsatte kvinder, som hun senere blev dømt for.

… problemet i vore dage er, at normalt tænkende personer ikke har særlig meget at skulle have sagt. Verden styres af mennesker, der har gået på universitetet. Og på universitetet er det beklageligvis ofte sådan, at man gennem en lang indoktrineringsproces lærer at slå sine normale tanker ud af hovedet til fordel for de mest forskruede.”

/p>

(David Thompson aka Karen White; Se evt. The Guardian)

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


24. juli 2019

Knud Romer: “… jeg er magtesløs, fordi jeg er middelløs, fordi jeg har overladt mine midler til staten”

Knud Romer formulerer sig nogle gange så fornuftigt, at man tror han pludselig er blevet konservativ. Den ideologiske bevægelse er påbegyndt, men han er jo nok den opportunistiske type, der skal være 80 år+ før han ytrer noget karrieredræbende. Kommentar om velfærdsstatens mangler af Knud Romer i Berlingske – Knud Romer så sin far gå til grunde i den velfærdsstat, han selv havde finansieret.

“Der kommer en visitator. Det lyder som et genfærd. ‘Visitatoren er kommet.’ Og da skal min far så til eksamen i realitetsprincipper. Hvilket år har vi? Hvem er statsminister? Hvor er du henne? Jeg sidder der, mens han fortæller anekdoter og nyder at have selskab. Jeg prøver hele tiden at gribe ind, at stoppe ham, hviske ham de rigtige svar i øret, som han hjalp mig med mine lektier og trak mig igennem den elendige matematik, jeg ikke forstod. Han svarer. Året er 1920, Stauning er statsminister, han bor hjemme hos sin mor og far.

Han har bestået. Han kan få en plejehjemsplads.

Da jeg står der og pakker hans kuffert, vokser min hånd op af graven af skam. Det er som Kafkas Processen, der ender med, at han får skåret halsen over som en hund, og skammen vil overleve ham … det er mig. Jeg føler mig som en tyv, der plyndrer mit barndomshjem, forråder min far og svigter ham. Jeg har prøvet at forklare ham det hele, men han glemmer det hver gang. Han aner ikke, hvor han skal hen.

… Han sidder der i nummer 122, hvor der ikke bliver gjort nok rent og lugter af tis, og lægen siger ‘det er bare, fordi han er gammel’, og jeg siger ‘han har blærebetændelse’. Lægen tager på ferie, vikaren kommer aldrig. Han sidder der og æder hundeæde sammen med alle de andre, hvor den største underholdning er, når der står flyttekasser foran en dør, fordi endnu en er død. Der kan han så sidde og vente på, at det er hans flyttekasser, der står der en dag.

Og jeg rådner op af skam.

Og jeg begynder at blive rigtig, rigtig vred. Og jeg tænker ‘fuck jer, så giv mig junglekapitalismen, så er det hver mand for sig, så er det den stærke, der overlever, så er der ikke noget pis, så sig det dog, som det er. Så kan jeg lære selvforsvar, giv mig mine penge, så kan I få nogle tørre tæsk og en falsterskalle, og så passer jeg på mig og min kone og mine børn og mine forældre og så passer I jeres’. Hvis han eller jeg bare havde beholdt en større andel af vores skattepenge, så kunne han havde siddet på privat plejehjem ude ved vandet, få dejlig mad og have en storbarmet blondine til at forsøde sin sidste tid.

Men nu sidder han her, og jeg er magtesløs, fordi jeg er middelløs, fordi jeg har overladt mine midler til staten i tryg forvisning om, at de tager over, når jeg kommer til kort, og jeg blev svigtet. Først svigter jeg min far, og så svigter staten mig. Han har betalt sin skat hele sit liv, og hvad har han fået. Jo, først har han fået vakuumpakket industrimad fra et rengøringsfirma, og så et ophold på en menneskelig affaldsanstalt.”

(Collage: Knud Romer; Fotos: Youtube mv.)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


16. juli 2019

Knud Romer om indpodning af nationalsocialistisk ideer: “‘Etnisk dansker’ er en racistisk betegnelse…”

Jeg hører ofte Knud Romer på Radio24syv, hvor han rutinemæssigt henviser til sine tyske aner, og den særlige opvækst på Lolland-Falster. Knud Romer om begrebet ‘Etnisk dansker’ i Politiken – Fem debattører: Her er hadeordene, der skal dø sammen med ‘ghetto’. (Via Storm over Europa)

“Af de ord og vendinger, som har sneget sig ind i vores almindelige sprogbrug og manipulerer os til at overtage en hel ideologi uden at studse over det, er det mest giftige af alle dog ‘etnisk dansker’. Ligesom ‘ghetto’ genintroducerer det en tankegang og et menneskesyn, der burde høre til på historiens losseplads. Men nej – og det sker nøjagtigt, som Victor Klemperer beskriver det i sin bog ‘LTI – Lingua Tertii Imperii’, hvor den langsomme og umærkelige forskydning af det tyske sprog indpodede nationalsocialistiske ideer i folk. Undskyld, trak jeg lige nazikortet? ‘Etnisk dansker’ er en racistisk betegnelse, som ikke har gang på jord i andet end selektionen foran porten til ’ghettoen’, hvor sprogofficeren i den sorte uniform kan føle sig … ‘kernedansk'”

(Grafik: Politiken, 12. juli 2019 via Facebook)

Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


6. juli 2019

Jalving: “Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning.”

“… kompromisets firkløver er fundet. Alle vil videreføre den føderalistiske linje”, skrev Weekendavisen om toppen af den nye EU-Kommission. EU har intet med demokrati at gøre, men der kommer ikke et folkeligt oprør, og da slet ikke i Danmark. Mikael Jalving om danskhedens apati- Det store danske skuldertræk.

“De vesteuropæiske EU-lande driver ned ad malstrømmen med deres despotiske pavers systematiske naivitet i forhold til alt, hvad der har med arabisk immigration og kolonisering at gøre. Det samme gælder danskerne, selv om et flertal tror eller håber, de netop har valgt en regering, som står vagt om den ‘brede og stramme’ udlændingepolitik.

Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning. I virkeligheden er flertallet af danskere ligeglade med næste generation, når bare de kan hygge sig over sommeren, lægge vejen forbi Roskilde eller Middelhavet, eller dele succes og lækker livsstil på Facebook, eller komme igennem vintermørket ved at dyrke yoga, være mere positiv eller spirituel eller spise lige så vegetarisk, som de gør i Kartoffelrækkerne, eller håbe videre med forår, påskeøl og snaps til silden.

De voksne danskere er blevet børn igen, ingen vil være autoriteter, og de rigtige børn har ikke engang nogen eller noget at gøre oprør imod. Kommer der pludselig en lille pige med fletninger, diagnoser og bedemandsansigt og siger, at kloden går under, omfavner vi hende og siger, hun er et geni og forbillede for alverden, fordi hun disrupter alting. Og så går livet ellers videre som før.

I den forløbne uge blev nok en alarmerende nyhed modtaget med det sædvanlige danske skuldertræk. Tænketanken Unitos havde samlet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten alle muslimske efterkommere vælger at gifte sig med én med samme kulturbaggrund. Når det gælder kærligheden, er integration en fiktion. Kultur og etnicitet går som en usynlig grænsebom mellem dem og os.

… Næste levende billede var den kvindelige imam Sherin Khankan, der altid sætter en ære i at bestride fakta og tror, at flere muslimer fremover vil gifte sig med vantro.

Igen dette evindelige håberi, denne livsløgn forklædt som håb. En løgn, der udspringer af, at virkeligheden er til besvær.

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


4. juli 2019

Scharf om GI: Bekymrende, de legitimerer en problematisk italesættelse af ‘kampen mod islamisme’

Den stalinistiske massemorder Che Guevara stod for ‘fundamentalt vigtige og rigtige idealer’, forklarede tidligere PET-chef Jakob Scharf i et samtaleprogram på P1 tilbage i 2012. Den cubanske Revolution var på samme måde ‘en helt åbenbar vigtig kamp’. Med Scharf som rejseguide er vi langt fra virkeligheden.

Flere medier har de senere uger portrætteret Generation Identitær, og det siger sig selv, at Jakob Scharf er dybt bekymret. Han associerer luftigt organisationens franske afdeling med ‘angreb på asylcentre’ og påpeger at der i gruppen ‘utvivlsomt er voldsparate’. Det samme kunne han sige om enhver form for politisk organisering, og problemet er – som journalist Rasmus Hage Dalland formulerer det, at GI kan være med til at ‘rebrande hele højrefløjen’. Smag på ordene, og de ledsagede perspektiver. National højrefløj er problematisk. Per definition.

Jakob Scharf som ekspertkilde i BT – Ny højreradikal ungdomsgruppe vækker bekymring hos tidligere PET-chef.

“Tidligere chef for PET Jakob Scharf har fulgt bevægelsen tæt, og han vurderer, at der kan være grund til en vis bekymring. … Ifølge ham er det særlige ved Generation Identitær, at de har et greb i de unge. Og især en ny gruppe af unge, man ikke tidligere har set i de højreekstremistiske miljøer.

‘Det er mange veluddannede unge, der bevæger sig i universitetsmiljøer, som bliver tiltrukket af Generation Identitær. Unge, som man på mange måder ville beskrive som velfungerende,’ fortæller den tidligere PET-chef. …

‘Jeg tror, det her er relativt nyt for mange. Og jeg tror ikke, der er et tilstrækkeligt fokus på, at der er en bevægelse i de højreekstremistiske miljøer i øjeblikket, som kræver, vi tænker nyt og anderledes.’

‘… Og det er den største bekymring: nemlig den måde, man i Generation Identitær får italesat kampen mod islamisme, for den er med til at legitimere det sådan, at der er nogle, som føler, de kan gå mere drastisk til værks for at realisere de her ting.’

Den største bekymring er ifølge Jakob Scharf altså den inspirationskilde, Generation Identitær kan være for folk, der kan dele synspunkterne, og som kan have en helt anden villighed til at bruge vold, end man måske har i kernen af miljøet.”

(Radikaliserende t-shirts, Generation Identitær, Mosbjerg Folkefest, 22. juni 2019)

Det tjener Radio24syv til ære, at de konfronterede Jakob Scharf med beskyldninger, og selvom 24Morgen-vært Ida Herskind har tæt forbindelse til det venstreradikale miljø, blev han faktisk udstillet. Via Morten Uhrskov.

Humoristisk svar fra Identitær – Sådan opdager du om dit familiemedlem er ved at blive identitær.

“Vi vil gerne hjælpe Scharf og andre, der er bekymrede for unge, der føler sig tiltrukket af Generation Identitær. Derfor har vi skrevet en liste med advarselstegn, som man skal være opmærksom på, hvis man er nervøs for at en ung man kender er ved at blive identitær:

– En kraftig interesse i sin egen historie og kultur – det er typisk for identitære at have et overdrevent kendskab til dansk historie og kultur. Det kan fx være, at vedkommende pludselig begynder at kaste sig ud i avancerede redegørelser af Jyske Lov eller lignende.

– En interesse for radikale tænkere, som fx Grundtvig.

– Sund livsstil – Begynder den unge pludselig at dyrke sport, spise sundt og den slags kan det være et advarselstegn.

– Lyst til at stifte familie og få børn i en ung alder, frem for at dyrke promiskuitet og drukkultur.

– Læser bøger om filosofi og politik i tide og utide.

– Andre tegn kan være at man begynder at gå i kirke, fejre nationaldage og danske traditioner og dykker ned i den danske sangskat.

Udviser den unge flere af disse advarselstegn, er det en stærk indikation på at vedkommende kan have radikale idéer som kærlighed til sit eget folk, en forestilling om at der skal eksistere et Danmark også om 100 år, og at Europa er værd at bevare.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper