29. marts 2020

Carsten Jensen om Coronavirus: “.. indre eksil i fortidens naftalinlugtende klædeskab er ingen løsning”

Carsten Jensen angriber ‘neoliberalisme’, og vil have ‘vrede unge’ (læs: venstreradikale) såsom ‘Extinction Rebellion’ ind i virksomhedsbestyrelser. Essay af pensionsmodne Carsten Jensen hos Politiken – Carsten Jensen: Inden i virussen lurer en anden virus. Det er frygten.

“Sundhedseksperter fortæller, at det ikke nytter at lukke landets grænser, for en virus ankommer ikke med pas og visum. Psykologer fortæller os det modsatte, at det faktisk hjælper at lukke grænser, for den illusoriske tryghed bag stammefællesskabets lukkede dør mindsker frygten.

Man taler om en ny samling om nationen, men den nationalisme, der i disse dage får kunstigt åndedræt i mediernes respirator, er ikke fortidens aggressive, ekspanderende nationalisme, men en afmattet, lungesvækket nationalisme, der ikke drømmer om erobringer, men om stadig højere mure, bag hvilke gamle mænd kan være i fred med deres erindringer.

Men det indre eksil i fortidens naftalinlugtende klædeskab er ingen løsning. Coronavirussen er ikke populist. Den kender ikke til ‘dem’ og ‘os’, den skelner ikke mellem hjemmefødninger og udlændinge.

Afglobalisering er ønsketænkning. Coronavirussen er inkarnationen af globaliseringens ustoppelighed… Globalisering er også, som klimaforandringerne viser, et skæbnefællesskab. Den populistiske selvisolation, ideen, at alle problemer er løst, blot vi ignorerer verden omkring os, er en ødelæggende, selvnedbrydende, selvformindskende ideologi, der ikke kan løse bare ét eneste af globaliseringens påtrængende problemer, hverken pandemier, klimakrise eller den voksende globale ulighed. …

Lad os bruge isolationen til selvransagelse og politisk eftertanke, en åndelig øvelse i store kommende samfundsforandringer. …

Hvorfor skal asociale finansgiganter nyde godt af vores godgørenhed? De firmaer, der i disse dage og måneder modtager finansiel hjælp fra staten, skal underskrive en ny samfundskontrakt…

I samfundskontrakten skal der stå det indlysende simple, at ethvert firma, uanset størrelse, uanset antallet af lobbyister, uanset forbindelser til den politiske top, nu er underlagt samme demokratiske vilkår som en ufaglært arbejder fra provinsen: Betal din skat uden fiksfakserier.

Bidrag til samfundet. Forstå dig selv som en del af et forpligtende fællesskab. Virksomhederne skal betale en særlig klimaskat, hvis de vil modtage statsstøtte. De skal omlægge deres maskinpark og produktionsmetode til bæredygtighed. I deres bestyrelser skal der afsættes pladser til repræsentanter for de ansatte, for Klimarådet, for Fridays for Future og Extinction Rebellion, jo yngre og jo mere vrede, desto bedre. Sådan bliver de en del af det fællesskab, som bygger fremtiden, når vi engang har ladt coronavirussen bag os.”



20. marts 2020

Ota Tiefenböck om Europabevægelsen: “… den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før”

Værdielativister forsøger i disse år, at fjerne demokratiet fra sit folkelige udgangspunkt, men internationale konventioner kan ikke give legitimitet, det kan kun folket. Godt læserbrev af journalist Ota Tiefenböck, der med udgangspunkt i Anna Libaks kritiske kommentar til Marlene Winds EU-føderalisme, kommenterer Stine Bosse og Europabevægelsens syn på demokrati anno 2002.

Læserbrev set hos Mr East – Stine Bosse vækker minderne om Bresjnev.

“Europabevægelsen burde være en organisation, som fremmer demokrati, men demokrati og holdningernes pluralitet synes at være et ganske ukendt område for bevægelsens formand Stine Bosse. Stine Bosse opfordrer indirekte i sit indlæg i Ræson til boykot af Dansk Folkeparti, eller boykot af idéer som ikke passer sammen med hendes opfattelse af verdenen omkring os. …

Da jeg i sin tid, i 1980`erne, kom fra Tjekkoslovakiet til Danmark var jeg meget begejstret for den mangfoldighed jeg mødte. Ind i mellem forstod jeg den ikke helt. Eksempelvis, da den dengang formand for Danmarks Nationalistiske Bevægelse Johnny Hansen ytrede sig og afholdte demonstrationer i Greve. Mine venner forklarede mig dengang, at det netop var demokratiets store styrke. At give andre man er uenig med taletid. Det var smukt for en, der var ankommet fra et totalitært samfund.

Når jeg i dag læser Stine Bosses indlæg i Ræson og hendes kritik af Anna Libaks anmeldelse i WA, vender minderne om tiden dengang i Tjekkoslovakiet tilbage. Om det tjekkoslovakiske kommunistiske parti, Sovjetunionens øverste partisekretær Leonid Bresjnev og Tjekkoslovakiets præsident Gustav Husak, som fortalte os andre, hvad var rigtigt og hvad var forkert. Det Stine Bosse fortæller os er nemlig, at der kun findes en vej. Mener man ikke det samme, så er man på afveje og bliver dæmoniseret.

Jeg er ked af at skrive dette indlæg, men den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før. Det er ganske trist at opleve, at en organisation, som i virkeligheden burde promovere holdningernes mangfoldighed og værne om demokratiet, har en så totalitær tankegang som Stine Bosse giver udtryk for, og det er ganske utroligt, hvor meget taletid Stine Bosse får i medierne uden at blive modsagt.”

(Collage: Stine Bosse, Leonid Bresjnev og Gustav Husak)

Oploadet Kl. 17:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


15. marts 2020

Paula Larrain (i min fortolkning): Migranter skal kaldes for ‘flygtninge’, så politikerne ikke stopper dem

Sproget har stor betydning for hvordan vi opfatter problemstillinger, og lige netop derfor bør migranter der blot søger et bedre liv, ikke kaldes for ‘flygtninge’. Tidligere nyhedsvært på TV-avisen Paula Larrain har et andet syn på sagen, men trods alt godt der sættes ord på logikken bag propagandaen der indirekte faciliterer masseindvandringen. Kommentar set på Altinget.dk – Lille Leila døde af kulde, mens hun var på flugt.

“‘Den lille, kolde krop klamrer sig ind til det varme bryst. Sveden og tårerne vidner om den umenneskelige situation, som denne far står i lige nu. Hans etårige datter, Leila, er ved at dø i hans arme.’

Beskeden kom i min indbakke fra Røde Kors med overskriften ‘1-årige Leila frøs ihjel’, og selvom mine hænder dirrer og mine egne tårer presser sig på, tvinger jeg mig selv til at læse det.

For jeg vil ikke være med til at distancere mig yderligere fra krigen i Syrien og dens mange ofre. Bare fordi det er mere bekvemt for mig. Jeg gør det eneste, jeg kan gøre: Jeg sender fluks 400 kroner i støtte.

… Som nyhedsmedier har vi et ansvar for at beskrive virkeligheden, som den er, og virkeligheden er den, at folk stadig flygter fra konflikten i Syrien, og derfor kan man ikke spare ordet ‘flygtninge’ væk, når man lige nu rapporterer om situationen ved Europas grænser.

Hvorfor understrege dette så bastant? Fordi de nævnte ord ligger til grund for den folkestemning, der lige nu dannes i Europa, og som politikerne lytter til. … Måske vil flertallet i Europa i sidste ende finde det nødvendigt at tage drastiske midler i brug og skyde mennesker direkte ned ved grænsen, fordi de ’stormer’ den, men det skal gøres med åbne øjne.

Vi skal se dem i øjnene som mennesker, når ‘de’ kommer og trygler om at komme ind. Og vi skal vide med os selv, at det var flygtninge, vi afviste, det var børn som Leila og hendes familie. Ikke lykkejagende ‘migranter’.

(Mandlige migranter ved den tyrkisk/græske grænse, 1. marts 2020; Foto: New York Times)



20. februar 2020

Cordua: “Et begravelsesoptog ved en moské på Nørrebro blev forleden afbrudt af en demonstration…”

Toneangivende politikere købte uden videre MSM-narrativet, på trods af modsatrettet dokumentation, men det virker hverken som om Jarl Cordua har set videoen eller læst artiklerne. Venstrehåndsarbejde fra Radio24syvs højreorienterede alibi i Berlingske – Paludans usle manøvre kan blive et definerende øjeblik for højrefløjen.

Et begravelsesoptog ved en moské på Nørrebro blev forleden afbrudt af en demonstration af partiet Stram Kurs med budskabet ‘Nej til Sharia i Danmark’.

Sædvanligvis lægger partiet sine demonstrationer et sted, hvor der er størst mulighed for konfrontation med de muslimer, som man ønsker deporteret hen, hvor peberet gror. Forleden skete det så på Dortheavej i København, hvor der i årevis har ligget en moské, og hvor et sørgende optog var i færd med en begravelse af et barn. Konfronteret med den åbenbare kendsgerning, at der lå en barnekiste i en rustvogn, fik dog ikke Stram Kurs til at afbryde demonstrationen af respekt for ceremonien, det døde barn og de sørgende forældre. Tværtimod forsøgte partileder Paludan, der ikke deltog i løjerne, siden at brygge en konspirationsteori om, at kisten var tom. Mere usselt bliver det ikke.

… At der er plads til et så åbenlyst bimlende skørt parti som Stram Kurs i dansk politik i et land, hvor man er bange for skilte på fremmedsprog i det offentlige rum og en fjollet reklame for et flyselskab, bør ikke overraske nogen.

Måske var afbrydelsen af denne begravelse et definerende øjeblik, hvor lidt flere på den danske højrefløj og de, der kalder sig borgerlige, pludselig fik øje på mennesket i muslimen? På Facebook viste flere af de sædvanligvis islamistforskrækkede en sjældent set deltagende sympati for de stakkels forældre, der midt i deres personlige tragedie over at skulle sige farvel til et mistet barn, nu oven i skulle forholde sig til den yderste højrefløjs hetz mod dem.”

(Jarl Corduas ‘døde barn og de sørgende forældre’, Dortheavej, 14. februar 2020)

Oploadet Kl. 12:03 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


18. februar 2020

Mustafa Panshiri, tidl. politimand: Unge kriminelle udlændinge går ‘målrettet efter etniske svenskere’

Jeg kan kun anbefale at se søndagens debat på SVT, hvor afghanskfødte Mustafa Panshiri diskuterer udviklingen i ungdomskriminalitet hinsidan, blandt andet med en politisk korrekt kriminolog. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Mit gæt er, at det ender med en mur.

“Sidste uges lavpunkt indtraf, mens jeg sad og spiste kanelkringler langt ude i en skov i Småland, og statsminister Stefan Löfven fra Socialkammerateriet blev spurgt, hvad han mente om, at flere og flere børn i Sverige stjæler fra andre børn.

Tyvene kan være helt ned til syvårsalderen, og tyverierne foregår gerne som røveriske overfald i grupper. Et særligt twist er, at ugerningen ofte filmes med mobilkamera, eller at offeret fratages alt sit tøj, tvinges til at kysse gerningsmændenes fødder eller må finde sig i at blive urineret på. Ofret skal ikke alene bestjæles, men også ydmyges. Förnedringsrån, hedder det på nysvensk.

Sagen i en nøddeskal: Svenske børn stjæler som aldrig før og på en helt ny, eksotisk, fremmedartet måde. Det oplagte journalistiske spørgsmål er: Hænger det sammen med, at der bor flere og flere børn i Sverige, som ikke er svenske, og for hvem ydmygelsen er mindst lige så vigtig som byttet?

Det samme spørgsmål kan man stille i forbindelse med bombesprængninger, mord, voldtægter, overfald osv.: Hænger det mon sammen med, at mellemøstlige klaner og normer om ære, skam og blodhævn har befæstet sig i Sverige?

Det spørgsmål var er der selvfølgelig ingen, der stiller – offentligt – thi i Sverige er det, som en klog mand har formuleret det, meget værre, hvis der sker noget i sproget, end hvis der sker noget i virkeligheden.

En tidligere politimand ved navn Mustafa Panshiri var dog en sjælden undtagelse, da han i et debatprogram i svensk tv pegede på et etnisk aspekt ved den nye type af overfald. Gerningsmændene går gerne efter etnisk svenske drenge, fordi de netop ikke tilhører en klan og derfor er frit bytte både moralsk og praktisk.

Hvad sagde statsministeren ellers? Jo, han gav den tidligere regering skylden for den eksplosive børne- og ungdomskriminalitet. Fordi regeringen sænkede skatten og skar ned på ‘velfærden’. …”

(Tidligere politimand Mustafa Panshiri om ungdomskriminelle, SVT Agenda, 16. februar 2020)

Der findes et etnisk aspekt. De her gerningsmænd går fuldstændigt målrettet efter etniske svenskere som de kan overfalde. … Vi kommer til at se at den etnisk svenske befolkning tager loven i egen hånd, hvis ikke vi får styr på det her. … Når først det rammer folks egne børn så ophører alle spilleregler.” (Mustafa Panshiri)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


17. februar 2020

Hanna Ziadeh: Jødehadet er udbredt hos muslimer, arabernes værste skældsord er ‘jahudi’ (jøde)

Steffen Groth fra POV International skriver i Weekendavisen, at legitim kritik af staten Israel, af politiske årsager ‘omtolkes til had mod jøder’. Hverken Sanders, Corbyn eller Lykketoft er efter hans mening antisemitiske. Vi taler om en skribent, der omvendt mener at kulturkonservative en bloc ift. Islam er alarmistiske, populistiske etc.

Når ventrefløjen lefler for muslimer, kan de i sagens natur ikke overtage arabernes ufiltrerede jødehad, men er nødt til at tale et i Vesten mere acceptabelt sprog. Det bliver så til en ensidig diskussion om menneskerettighedskrænkelser i Israel, der reelt er benzin på det mellemøstlige jødehad, der i disse år metastaser sig i Europa. Skarp kommentar af Hanna Ziadeh i Berlingske – Jødehadet er udbredt hos muslimer – at påstå andet er ønsketænkning fra politisk korrekte.

“‘Må Allah forbande Hitler,’ sagde ekspedienten ved Libanons officielle luftfartsselskab, MEA, efter at jeg forklarede hende, at jeg ikke modtog min elektroniske billet.

Hun havde glemt at sætte punktum mellem mit fornavn Hanna og mit efternavn Ziadeh, og derfor blev min mail blokeret, da den så kom til at hedde han(nazi)adeh@gmail.com.

Jeg forklarede, at enhver form for ordet ‘nazi’ er forbudt som mail. Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede ‘Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab.’

Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person ‘jahudi’, jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Utallige er de gange, hvor jeg har set Hitlers ‘Mein Kampf’ og ‘Zions Vises Protokoller’ pryde boghandlernes vinduer i de fleste arabiske hovedsteder. …

Til mindedagen for Holocaust for to uger siden bemærkede jeg, at ingen, som i overhovedet ingen, arabiske medier markerede dagen. Arabisksprogede internationale medier, såsom CNN Arabic og Sky News Arabia, nævnte de events, der blev holdt for at minde jødeudryddelsen i Europa. …

Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere den sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme. Iran er det eneste land i verden, der dagligt benægter, at jødeudryddelsen har fundet sted, samt opfordrer for udslettelse af Israel. I Saudi Arabien er det kutyme, at fredagsbønnen, selv ved Kaabaen i Mekka, rundes af med et såkaldt ‘duaa’, en hellig påkaldelse, der forbander ‘de forbryderiske jøder’.”

(Jeremy Corbyn lægger krans på ‘Martyrs of Palestine’ i Tunis, 2014; Fotos: Channel4 FactCheck)



16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



6. februar 2020

TFS om Tommy-hitjob i Berlingske: Fyldt med ‘fejlfyldte manipulationer, ‘usandheder og fordrejninger’

Det er et fuldtidsarbejde at gendrive MSM, når de kører det tunge skyts i stilling. Michael Pihl og Aia Fog kommenterer Berlingskes hitjob på Tommy Robinson på Trykkefrihed.dk – Mikkel Danielsens artikel i Berlingske markerer et nyt lavpunkt i viderekolportering af britiske mediers løgne.

“… Danielsens artikel om Tommy Robinson er nærmest en direkte viderekolportering af de værste usandheder, som offentliggøres om Tommy Robinson særlig i den engelske presse, og derfor tager vi endnu en omgang fejlretning, for det er ikke godt, når fagligt svage journalister ukritisk planker dele af deres historier fra den udenlandske presse, og Danielsens artikel er i en dansk sammenhæng i særklasse fyldt med fejlfyldte manipulationer. Derfor denne korrigering af Mikkel Danielsens værste usandheder og fordrejninger:

Direkte falske nyheder:

Danielsen kalder Tommy Robinson ‘højreekstrem’, hvilket ikke er en sandfærdig betegnelse af Robinsons synspunkter. Robinson er nationalkonservativ og islamkritisk, men har socialpolitiske holdninger, der kan kaldes socialdemokratiske. Danielsen gør altså det samme som journalistkollegaen Hans Skovgaard Andersen, at han ligestiller religions-og islamkritik med ‘højreekstremisme’. Det er dybt useriøst.

Danielsens redegørelse for Jamal-sagen om et skoleoverfald på en syrisk dreng gør en del ud af, hvordan Robinson brugte en kilde med forkerte oplysninger og Danielsen fortæller, hvordan Robinson selv indrømmede og erkendte denne fejl. Hvad Danielsen ikke fortæller læserne er imidlertid, at flere vidner er trådt frem med oplysninger, der tegner et billede af den syriske Jamal som ikke fremstår som nogen forfulgt uskyldighed. Familien til den 16-årige dreng, som hældte vand over syreren er i øvrigt blevet truet til at forlade deres hjem af lokale bander. Det fortæller Danielsen dog ikke noget om. …

Danielsen skriver at Robinson i sin reportage fra en voldtægtssag i Leeds i maj 2018 skulle have opfordret ’sine følgere til at chikanere og forfølge de tiltalte, mens sagen stadig var i gang’. Det er direkte usandt. Robinson opfordrede medier og journalister til at skrive om de implicerede voldtægtsforbrydere, men har aldrig opfordret til at ‘forfølge’ nogen.

Danielsen hævdet at Robinsons reportage fra voldtægtssagen i Leeds i maj 2018 skulle have resulteret i at ‘hele sagen var ved at kollapse, fordi Tommy Robinsons udtalelser kunne have påvirket juryen’. Transkriptioner fra sagen i Leeds viser imidlertid at dommer Marson ikke vurderede at Robinsons reportage udsatte sagen for risiko for at kollapse og at juryen og nævningenes arbejde desuden var færdigt og afsluttet, da Robinson lavede sin reportage. Intet af dette fortæller Danielsen i sin artikel.

Danielsen hævder at terroristen Darren Osborne skulle have korresponderet direkte med Tommy Robinson og at han var inspireret af Robinson til et terrorangreb. Det er en grov løgn. Der er ingen korrespondance mellem Robinson og Osborne og det citat, som Danielsen hævder skulle stamme fra Robinson stammede i virkeligheden fra en BBC-dokumentarfilm om Manchester terrorangrebet i 2017. Danielsen kunne lige så godt hævde at Darren Osborne skulle have været inspireret til sit terrorangreb af journalisterne bag en BBC-dokumentarfilm. Danielsen hævdet at Robinson skulle have retfædiggjort Darren Osbornes terrorangreb mod en moske i England, hvilket også er en grov løgn. Tommy Robinson har fordømt Osbornes angreb og har aldrig støttet vold eller opfordret til vold mod nogen.

Det var ganske mange, grove fordrejninger og usandheder i én artikel. Det går simpelthen ikke, at journalisternes vidensniveau er så lavt og deres research så ringe, at de vildleder læserne. Derfor vil vi i Trykkefrihedsselskabet overveje hvilke oplysende og pædagogiske tiltag, der kan virke fremmende for journalisternes forståelse og interesse for sandheden.”

(Mikkel Danielsen og Berlingske, 1. februar 2020)

“Han kaldte gruppen af mænd for en ‘voldtægts-jihad-bande’ og han opfordrede sine følgere til at chikanere og forfølge de tiltalte, mens sagen stadig var i gang. … Kortvarigt var hele sagen ved at kollapse, fordi Tommy Robinsons udtalelser kunne have påvirket juryen.” (Mikkel Danielsen, Berlingske)

“Darren Osborne lejede 17. juni 2017 en varevogn, og to dage senere bragede han direkte ind i en gruppe mennesker, som befandt sig i et vejkryds, kort efter at de havde forladt en aftenbøn i Finsbury Park Mosque. Én person blev dræbt, 11 blev såret. … Under retssagen kom det frem, at han inden angrebet havde læst en række automatiserede mails fra Rebel News. Beskederne var underskrevet ‘Tommy Robinson’, men er næppe skrevet eller sendt af ham, skriver The Times. (Mikkel Danielsen, Berlingske)

“I et af de mest kendte tilfælde opsøgte Tommy Robinson historikeren og The Independent-skribenten Michael Stuchbery på dennes hjemmeadresse natten mellem 3. og 4. marts.” (Mikkel Danielsen, Berlingske)

Apropos.

“Osborne began to exhibit other known warning signs: he developed an irrational grievance and sense of injustice that drove him to take matters into his own hands.

It appears to have begun when Osborne became fixated on Three Girls, a three-part BBC drama about the Rochdale abuse scandal in which most of the victims were white and most of the perpetrators were Pakistani-heritage men.

His partner told police how he had become ‘obsessed’ with the drama which aired the month before the attack. Commander Dean Haydon, the head of counter-terrorism at the Metropolitan Police, says that this drama was the ‘catalyst’.” (BBC, 1. februar 2018: Finsbury Park: What led Darren Osborne to kill?)



23. januar 2020

Henrik Marstal, bassist: Måske burde nogle mænd ‘ afholde sig fra at kommentere opslag af kvinder’

Sidste år udgav ‘Ibens’, der som bekendt har Henrik Marstal på bas, endnu et album med den kendte 90’er-lyd. Et af numrene hedder ‘Hvorfor bliver folk så sure på dig, Henrik’, og fortæller om hvordan folk synes han er ‘langt ude i skoven’, selvom han sidder i ‘indre Valby’. Ja, okay, ikke stor kunst, men dybere end hans mange læserbreve. Her et fra JP.dk – Hverdagsøvelse: Begræns de hårde kommentarer på de sociale medier, hvis du er mand.

“Det er vigtigt at spørge sig selv, om man egentlig bidrager konstruktivt til debatten med sine kommentarer.

I rapporten defineres hadefulde kommentarer som ’stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.’ Rapporten minder om, at disse otte områder faktisk alle er beskyttet af menneskeretten.

Og så slår rapporten fast, at 76 pct. af de hadefulde ytringer kommer fra mænd… Erfaringerne fra min egen såvel som mange af mine bekendtes færden på Facebook peger i retning af, at mænd især bliver hadefulde, når de kommenterer kvinders Facebook-opslag. Det gamle diktum om, at kvinder skal tie i forsamlinger, spøger bagved mange af disse kommentarer.

Ikke mindst her bør mænd overveje konsekvenserne af deres handlinger, før de går i gang med at ytre sig. Måske nogle af dem helt burde afholde sig fra at kommentere opslag af kvinder?“”



21. januar 2020

Venstreradikal forsvarer Tommy Robinson: “TR udøver ikke hatespeech – han opfordrer ikke til vold.”

En af grundene til at jeg gladeligt kalde mig højreorienteret, er hykleriet der cirkulerer hos den positionerende centrum/højre. I en kommentar i Berlingske fryder liberale Jacob Mahangama sig over, at Facebook-censuren rammer flere fra Trykkefrihedsselskabet, når nu samme forening forsvarede ‘den såkaldte imam-lov’. Argumentation der helt ned i detaljen ligner den der kommer fra revolutionære Erik Storruds oprids: “Fuck hvor er det fryd når det rammer jer”. Demokratisk vedtaget lov kontra sporadisk censur af ikke-dømt. Forskellen er alt.

Der er dog gudskelov også venstreorienterede, som ikke køber de udokumenterede beskyldninger mod Tommy Robinson, og ikke søger den bekvemme afstandtagen. Det kommer ikke fra universitære principryttere, men fra den tidligere AFA’er Jakob Martin Strid. Pluk fra en længere debat med SF’eren Casper Gronemann.

“For at din argumentation hænger sammen – at Trykkefrihedsselskabet er dobbelmoralske når de hædrer TR – og kræver diverse hadprædikanter, HuT osv cencureret – så må du godtgøre at Robinson er lige så slem som nævnte hadprædikanter. Sidstnævnte der vitterligt opfordrer til vold, drab, antidemokrati osv. Hvad har TR reelt gjort/sagt, som kan dokumenteres?

“1) TR er ikke blokeret pga sine voldsdomme (som HUT-medlemmer sikkert også har nogle stykker af) men pga sine politiske udmeldninger. Hut har flere gange opfordret til drab på jøder og homoseksuelle – hvilket har været bragt op af både medlemmer af Enhedslisten og Socialdemokratiet. Ud over det nævner TFS også andre vildere islamiske hadprædikanter 2) og jo – det er ekstremt vigtigt og centralt i dette her: TR opfordrer ikke til vold

“Det er hele essensen af misbrug af blokeringer og misbrug af ordet hatespeech
Vold der opfordrer til drab på etniske minoriteter – det ER hatespeech – TR udøver ikke hatespeech – han opfordrer ikke til vold. Islamkritik bliver kriminaliseret med etiketten ‘hatespeech’

(Jakob Martin Strid på Facebook, 20. januar 2020)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper