19. juni 2011

Hyltoft: Konservativ erhvervselite – Socialdemokratisk embedsmandselite – Rød kulturelite

Interessant kommentar af Ole Hyltoft i torsdagens Berlingske Tidende – Da Gammeltoft-Hansen blev til en sag (se evt. afkortet netudgave)

“For et par år siden havde Anders Fogh og Per Stig Møller inviteret mig til en frokost til ære for en udenlandsk præsident. Vi var vel en 60- 70 diplomater, politikere, kulturfolk, journalister og forretningsfolk, der samledes i forgemakket til festsalen på Christiansborg.

Marianne Jelved arriverede. Svend Auken gik øjeblikkelig hen og dannede gruppe med hende. Lidt efter viste Tøger Seidenfaden sig og stilede direkte hen til Jelved og Auken. Da Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen viste sig, sluttede han sig til partyet.

De fire veg ikke fra hinanden, talte fortroligt sammen og blandede sig ikke med de andre under den langvarige velkomstdrink, der jo ellers var beregnet til, at folk gik omkring og hilste på hinanden.

Jeg kom til at tænke på denne uskyldige, men dog sigende episode, da det hemmelige samarbejde mellem ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, journalist Nils Ufer og chefredaktør på Weekendavisen Tøger Seidenfaden kom for dagen. Ombudsmanden kender de fortrolige forhør i Tamil-sagen. Han giver sin fortrolige viden til Nils Ufer og Silketråden, der sørger for, at alle får adgang til oplysningerne i Weekendavisen. Hvorfor? Fordi Ufer og Gammeltoft-Hansen spiller sammen i et amatørorkester. Og fordi de tre, chefredaktøren, journalisten og embedsmanden, er brødre i ånden, den kulturradikale ånd.

Socialforskere har konkluderet, at der eksisterer tre styrende eliter her i landet. En erhvervselite. Den er konservativ. En embedsmandselite. Den er socialdemokratisk. Og en kulturelite. Den ligger et sted mellem SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Hvis eliterne finder sammen på tværs, kan deres magt blive meget stor. Den kan overtrumfe den demokratiske magt i samfundet. Ved Christiansborgfrokosten blev jeg vidne til, hvor tæt forbundet kultur-eller medieeliten og forretningseliten var med Det Radikale Venstre og Auken-fløjen i Socialdemokratiet. En konstellation der jo har et fælles grundlag i EU-og islam-spørgsmålene.

(Hans Gammeltoft-Hansen, formand for Dansk Flygtningehjælp, cirka 1980; Youtube)

At Gammeltoft-Hansen var en politiserende embedsmand vidste man jo på forhånd. Han havde skrevet teksten til den indvandringslov, som de blinde politikere vedtog. Og som gør, at vi i dag har et parallelsamfund på 400.000 muslimer, overvejende u-uddannede, hvoraf adskillige siger, de ønsker Danmark lavet om til et sharia-samfund.

Man kan roligt sige, at nok spiller Hans Gammeltoft-Hansen smukt på sin tværfløjte, men det er ikke »Danmark i tusind år« han spiller.

De tre elite-systemer: forretningseliten, embedsmandseliten og kultureliten, er påfaldende ensrettet. Meget mere end den officielle magt, folkestyret er. Her deler vi os jo efter forskellige anskuelser.”

Apropos.

  • 11/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand bag tamil-afsløringer.
  • 12/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand nægter at gå af.
  • 16/6-11 Berlingske blog – Mads Kastrup: Død mand puster sig op – Tøger taler.
  • 18/6-11 Politiken – Alex Frank Larsen: Tøgers falske fremstilling af tamilsagen.
  • 

    11. marts 2011

    Cuvée Seidenfaden

    Når man er opvokset i et palæ i Gentofte, og har studentereksamen fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole, er det ikke så svært at knuselske multikulturen. Tøger Seidenfadens førstefødte i gårsdagens Jyllandsposten.

    Tankeløst og reaktionært (af Emil Eiby Seidenfaden)
    Det er mig ubegribeligt, hvordan man kan være så blottet for virkelighedsfornemmelse, at man udnævner Søren Pind, som i rammeste alvor vil udskifte “integration” med “assimilation” og erklærer sig modstander af det multikulturelle samfund, til ministerposten på netop det område: Integration af udlændinge, som kommer til Danmark.

    Ja, det multikulturelle samfund medfører problemer. Det gør al forandring, som er en uafvendelig konsekvens af at være en del af verden. Men at fornægte det og at nægte andre kulturer at udfolde deres kultur med henvisning til “dansk kultur”, der – og det siger jeg som historiestuderende ved universitetet – er et mildest talt fleksibelt begreb, er tankeløst og reaktionært.

    Vi får tudet ørerne fulde af borgerlig anstændighed, og lad mig som ung erklære i landets største borgerlige dagblad: Hvis en sådan eksisterede i dansk politik, var der nok en del flere af os, der ville være borgerlige.

    Barnligt, siger jeg.

    Oploadet Kl. 19:01 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    28. januar 2011

    Tøger Seidenfaden 1957-2011

    Tøger Seidenfaden døde torsdag efter længere tids sygdom, og så sent som tirsdag eftermiddag deltog han fra sygesengen i et P1-magasin, og for Tøger var de sidste dage således ikke af forveksle fra de foregående ti år. Den tætte kontakt til DR fik undertegnede til at kritisere DR/Politiken-kliken offentligt, og ikke overraskede fik Tøger få dage efter taletid på P1 for at imødegå argumenterne fra undertegnede, af afdøde betegnet som “en stærkt højreorienteret blogger, hvis navn jeg ikke kan huske.”

    Nævnes må også, hans deltagelse i et Trykkefriheds-arrangement, hvor han efter at have betegnet fremmødte som ’skidt der kom til ære’, i al hast forlod salen før debatten.

    (foto: Snaphanen.dk)

    For år tilbage hørte jeg ham redegøre for sin kamp mod kræften, og den slags gør indtryk, men sorgen er ikke desto mindre forbeholdt familien, og dem der kendte ham privat. Som meningsmager var han en del af problemet, og medvirkende årsag til mange af de problemer, danskerne kommer til at slås med de næste generationer.

    Jeg kan tilgive, men jeg kan ikke glemme, og skal jeg skrive noget pænt, må det blive citater…

    “Han gjorde vores demokratiske spændvidde meget større.” (Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre; TV2 News, 27/1-11)

    “… han gik aldrig af vejen for debat om vigtige samfundsspørgsmål.” (Anne-Marie Dohm, rektor Journalisthøjskolen; TV2 News, 27/1-11)

    “Alle samfund har brug for en Tøger. Der skal være nogle til at sige fra.” (Anders Jerichow, redaktør; Politiken, 27/1-11)

    “Han har altid været intelligent og sober i sin debat og med til at holde debatten levende. Jeg vil i høj grad savne ham.” (Frands Mortensen, professor i medievidenskab; Horsens Folkeblad, 28/1-11)

    “Det er et stort hul, som han efterlader i samfundsdebatten og for ordentligheden i samfundsdebatten.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Ritzaus Bureau, 28/1-11)

    “Tøger var en stor humanist. Han veg aldrig fra ordentlighed, tolerance og anstændighed.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Ritzaus Bureau, 28/1-11)

    “Han var simpelthen et meget varmt menneske.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Politiken, 28/1-11)

    “Han var også et generøst og varmt menneske. Et menneske som havde overskud, selvironi og omsorg i forhold til andre…” (Lisbeth Knudsen, tidl. DR-chef; Berlingske Tidende, 28/1-11)

    “… et generøst menneske, der havde overskud til at rose sine konkurrenter, når han fandt anledning til det.” (Lisbeth Knudsen, tidl. DR-chef; Jyllandsposten, 28/1-11)

    “Tøger Seidenfaden skilte danskerne; han havde modstandere, og han havde tilhængere. Det var antagelig i trit med hans egen opfattelse; når alt kommer til alt, er et ordentligt spil altid konstrueret på den måde.” (Anne Knudsen, redaktør; Weekendavisen, 28/1-11)

    “Overlever hans ånd, er der håb endnu…” (Klaus Rifbjerg, forfatter; Politiken, 28/1-11)

    “… uanset hvor uenig man har måttet være med Tøger, gik han aldrig efter manden i den offentlige debat.” (Flemming Rose, redaktør; Politiken, 28/1-11)

    “Menneskeligt var han af mange kendt som uhyre generøs…” (Erik Bjerager, redaktør; Kristeligt Dagblad, 28/1-11)

    “Han elskede debatten og diskussionen…” (Lars-Bo Larsen, tillidsmand; Politiken, 28/1-11)

    “Han havde integritet og stod for en debatkultur med højt til loftet og med en utrolig kvalitet.” (Bjørn Lomborg, forfatter; Politiken, 28/1-11)

    “Tøgers mening har altid betydet enormt meget for mig.” (Lars von Trier, filminstruktør; Ekstra Bladet, 28/1-11)

    “… Tøgers pointe var, at en debat kun bliver god, hvis den rummer flere forskellige holdninger.” (Poul Madsen, redaktør; Ekstra Bladet, 28/1-11)

    “… han var folkeoplyser.” (Troels Mylenberg, redaktør; Fyens Stiftstidende, 28/1-11)

    “Samfundsdebatten har lidt et uoverskueligt tab.” (Carsten Jensen, forfatter; Information, 28/1-11)

    “Han havde en forståelig antipati mod Dansk Folkeparti…” (Frederik Stjernfelt, forfatter; Information, 28/1-11)

    “Han praktiserede den særlige form for frisind og tolerance, det kan være så vanskeligt at finde på det politiske livs yderfløje.” (Uffe Ellemann-Jensen, tidl. minister; Information, 28/1-11)

    “… et sødt menneske.” (Lasse Jensen, DR-vært; Information, 28/1-11)

    Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link73 kommentarer
    

    5. august 2010

    Mediernes relativering – DR’s partiskhed

    Politiken har kørt hårdt på Lene Espersen i flere måneder, men nu hvor man har fundet det belejligt at relativere Thornings usandheder væk med Espersens kompetencer, føler Tøger Seidenfaden (og SF) pludselig et behov for en mindre personfikseret debat.

    Kirsten Sarauw i gårsdagens Berlingske Tidende – DR-journalisternes partiskhed (ikke online)

    “Journalisterne på DR bliver ofte anklaget for mikrofonholderi og vinkling af historier til fordel for politiske synspunkter, som de selv deler. Det bliver i reglen pure afvist af DR. Sidste skud på stammen er håndteringen af Helle Thorning-Schmidt-sagen. DRs partiskhed har været ud over alle grænser synlig for enhver, der har nogenlunde normale øjne i hovedet. På DR har man valgt i alle indslagene at sammenligne Helle Thornings flossede moralske habitus med Lene Espersens udeblivelse fra et udenrigsministermøde i EU, som det iøvrigt ikke er kutyme for danske udenrigsministre at deltage i. Man har indforskrevet såkaldte eksperter, politiske kommentatorer og mangfoldige parteigenossen til at bekræfte, at Lene Espersen står langt dårligere end Helle Thorning, som man til gengæld roser for hendes håndtering af sagen ved at vende hjem fra ferie før tid ( modsat Lene Espersen) og komme op med nok en søforklaring (undskyldning for sløseri) i lufthavnen.

    … Som om man kan sammenligne en udenrigsministers disposition, som kan være kritisabel eller ej, med en strafbar løgn over for de offentlige myndigheder, der giver hovedpersonen selv en klar økonomisk fordel.

    En kommende minister, der ikke selv overholder, hvad befolkningen under strafansvar skal overholde, og lyver lige op i fjæset på myndighederne, hvad behager? Det er åbenbart blevet ligegyldigt for en del af den politiske elite, hvad sandheden drejer sig om, når blot en politiker er ‘god til at kommunikere’.

    Sandheden er ikke noget, der eksisterer som et samvittighedsanliggende, det er noget man jonglerer med efter forgodtbefindende – også i DRs øjne.”

    (DR Update, 5. august 2010: Lene Espersen er til grin; Intet om Thorning-sagen)

    Mere.

  • 4/8-10 Politiken – Leder: Kritikken af Espersen er gået i selvsving.
  • 5/8-10 TV2 Online – SF: Stop angreb på Thorning og Lene E..
  • 

    14. maj 2010

    Venstreekstreme Kirkeasyl – Politikens udlændingepolitiske frontorganisation?

    Sidste års angreb på den danske udlændingepolitik i regi af Kirkeasyl, endte i sensommeren med oprettelsen af Komitéen for flygtninge under jorden, og det i medierne meget omtalte Asylbureau. Hvor komitéen systematisk overtrådte loven, så var formålet med asylbureauet at udnytte gældende love og konventioner til at omgå den danske udlændingepolitik.

    Asylbureau blev et anpartsselskab, der fik Nikolaj Bøcher, som direktør, og han er en gennemgående figur i Kirkeasyl og beslægtede autonome organisationer. Privat bor han i kollektiv med Anne Baagø, initiativtager til Luk lejren oktober 2008, og talsperson for Kirkeasyl sommeren 2009. I det forholdsvis lille kollektiv bor flere kendte venstreradikale, herunder Søren Borking, der tidligere var talsmand for Globale Rødder. I forbindelse med EU-topmødet i 2002 sammen med Kirkeasyls senere pressechef Pelle Dragsted, der til Dagbladet Arbejderen erklærede at de ‘direkte vil konfrontere magten’.

    Forleden fik jeg tilsendt to interne evalueringer fra Kirkeasyls Asylbureau. Her kan man se, at en ‘HRGjerding’ onsdag den 9. september 2009 indkaldte til et såkaldt ‘pressetræningsmøde‘. HRGjerding er identisk med Helena Reumert Gjerding, der er nært beslægtet med Enhedslistens Maria Reumert Gjerding, der sidder på Christiansborg sammen med Frank Aaen og Pelle Dragsted. På Roskilde Universitetscenter har hun blandet andet skrevet opgaver med autonome Laurids Hovgaard og terrorsympatisørerne Anne Rehder og Katrine Willumsen.

    Helena Reumert Gjerding er søster til Sebastian Gjerding, der tidligere var talsmand for Globale Rødder, og som praktikant for Dagbladet Information kort forinden skrev flere tårevædende artikler om afviste asylansøgere. Under COP15 skrev han rosenrødt om forsøget på at “sætte en anden dagsorden”, og minsanten om ikke medskribenten i et enkelt tilfælde er Lars Borking – tidligere aktiv i Globale Rødder, og nu løst tilknyttet Information som klima-journalist.

    Hvor det ikke kan overraske, at Dagbladet Information i kraft af sit bagland har tæt kontakt til venstreradikale miljøer, så fremgår det klart af de to tilsendte evalueringer, at Politiken agerede som en selvstændig aktør, og gik langt videre end medier bør gøre, ikke mindst af hensyn til den journalistiske integritet – den klassiske adskillelse mellem ‘news’ og ‘views’.

    (word-fil, Asylbureaus evaluering[2].doc; udateret, ultimo 2009)

    Af word-dokumentets skjulte data, fremgår det, at begge evalueringer er skrevet af Ditte(-Marie) Fallesen Kjer, på en computer tilhørende Københavns Kommune. Hun har som flere andre i Kirkeasyl en fortid i den venstreorienterede Operation Dagværk.

    Fra den første evaluering.

    “Asylbureau blev oprettet den 17 august.
    Banken den 18 august.
    Ugen efter blev der holdt møde med Rasmus Bjerre + Mikkel Skov.”

    “Var i medierne hvor vi prøvede at fortælle om asylbureaus koncept, vi nævnte ikke at vi allerede havde fået afslag, prøvede at sælge historien om det nye forrygende og sunde initiativ som danskere kunne støtte.”

    “3-4 september blev vi færdig registrerede som Aps.
    Snakke med dataløn, Politiken, Merkurbank om tilbud om at sætte kassekredit til rådighed. Der blev skabt alliancer”

    Næsten fra begyndelsen havde Politiken vist interesse i vores virksomhed, og vi havde telefonisk kontakt, ligesom der var korrespondance omkring vores virksomhedsplan etc.
    15 september. Vi endte med ikke at sende vores ansøgninger ind, da pol gav os et ultimatum. Enten ville vi fortsætte samarbejdet med dem og så måtte vi ikke sende ansøgninger af sted, ellers var det slut. Panikmøde i cafeen, møde senere på aftenen udenfor. Vi var ret mange. Det var en svær diskussion idet pols ultimatum var det samme som at forkaste alt det vi havde arbejdet på, og droppe vikardelen helt dvs Asylbureau. Vi var ikke enige i deres analyse af situationen – de lagde meget lidt vægt på at imødekomme proforma stemplet udlændingeserviece gerne ville give os uanset hvad…

    Onsdag d. 17. Rystende møde med Peter Mogensen.

    “Vi talte med kloge folk og arbejdede på nye alliancer indenfor univerdnen. Møde med Gammeltoft og flere.”

    “Møde med Foldschack. Vi ville have juridisk bistand, der blev sat et møde op og han fik plantet ideen om at lave en fond. Efter det blev der brugt lidt tid på at diskutere fonden. Vi så et stort potentiale i fonden og dens muligheder for at ophobe midler.
    Tovtrækkeri med Politiken i tiden herefter om hvad der skulle ske med pengene. Vi ville gerne have at pengene gik ind i fonden.
    Tiden herefter kom til at handle meget om møder med Politiken. Vi ville gerne have formaliseret samarbejdet med dem og klarlagt hvad vi kunne ofrvente af hinanden.

    Vi ringer til Pol og fortæller det til dem. I starten bakker de os op, og vi holder dem løbende underrettet om sagens absurde gang.
    Fredag d. 30 får vi kniven og de vil køre selv.”

    Da Kirkeasyl var på sit højeste, stod Politikens redaktionschef Peter Mogensen på scenen under et større demonstration på Rådhuspladsen. Her forklarede han, at han var der ‘lidt’ på vegne af hans “gode ven og chef Tøger Seidenfaden”. Efterfølgende forklarede han på sin blog, at han ikke altid kunne forholde sig neutralt, og tilføjede, at Kirkeasyl “var en tværpolitisk moralsk humanitær sag”.

    (Peter Mogensen, Kirkeasyl-demonstration, 18. august 2009; mere)

    At Kirkeasyl skulle være ‘tværpolitisk’ er meget langt fra virkeligheden, hvad Peter Mogensen, Tøger Seidenfaden og Politiken på intet tidspunkt kan have været uvidende om. Af den ovenciterede Asylbureau-evaluering, fremgår det tillige klart, at Politikens samarbejdede med Kirkeasyl på en måde, der intet har med journalistik at gøre. Politiken forsøgte at presse Kirkeasyl til at makke ret, men et dagblad bør selvfølgelig ikke have en udlændingepolitisk frontorganisation.

    Første navn der optræder i evalueringen er Rasmus Bjerre. Helt tilbage i 1997, var han en af 27 venstreradikale der i Holland blev sigtet for medlemskab af en kriminel organisation under et anti-EU-manifestation. Blandt de øvrige var flere medlemmer af Antifascistisk Aktion, Pelle Dragsted (igen igen), Ulrik Sebastian Kohl (terrordømt), Claus Svendsen og tidligere Enhedslisten-MF’er Pernille Rosenkrantz-Theill. Claus Svendsen meldte sig ud af Enhedslisten året efter, da han fra talerstolen på årsmødet, nægtede at undsige overfaldet på Pia Kjærsgaard. Rosenkrantz-Theill blev frikendt og fik erstatning fra den hollandske stat – halvdelen af erstatningen donerede hun prompte til Antifascistisk Aktion. Fem år senere angreb en af hendes gæster statsminister Anders Fogh Rasmussen med rød maling – Lars Grenaa, Globale Rødder, og senere – Kirkeasyl.

    I 2001 var Rasmus Bjerre aktiv i Göteborg-aktionen (gbg2001), en paraplyorganisation for den yderste venstrefløj, herunder ATTAC og Antifascistisk Aktion. Overfor Information afviste han brugen af vold, og nuancerede herefter så ingen kunne være i tvivl om sindelaget: “Vi kunne ønske os en verden, hvor vold ikke var et virksomt, politisk middel, men det er ikke tilfældet” (Ikke et spørgsmål om pædagogik, 12/7-01). I 2004 var han talsmand for den af Frank Aaen stiftede Kritiske Aktionærer, og året efter samarbejdede han med Claus Pedersen og Per Clausen (begge Enhedslisten) om aktiviteter i Piratgruppen. Samme år støttede han Foreningen Oprør, og i 2006 forelæste han i Enhedslistens Studenternetværk om nødvendigheden af marxisme og nytten af “radikale samfundsændringer” (Karl Marx er ’max delight’ for de unge; Politiken, 28/10-06).

    Næste person der omtales er Mikkel Skov Petersen. Han stiftede i 2001 Mediesyndikatet Monsun, sammen med bl.a. AFA-grundlægger Martin Lindblom, og var ifølge wikipedia pressesekretær for Enhedslisten i perioden 2005 til 2009.

    Derudover nævnes Knud Foldschack, der deler advokatkontor med Enhedslisten-MF’er Line Barfoed, hvis samlever har registreret flere af telefonerne på Kirkeasyls interne telefonliste. Foldschacks net af fonde, inkluderer ikke bare Fonden Jagtvej 69, der forsøgte at købe Ungdomshuset, men adskillige virksomheder, herunder Egen Vinding og Datter og Logik & Co. Det anvendte pengeinstitut Merkurbank, dukker ofte op i forbindelse med Foldschacks mange selskabskonstruktioner.

    Asylbureau fortæller desuden at de søgte råd hos en ‘Gammeltoft’, hvilket teoretisk set kunne være Hans Gammeltoft-Hansen, arkitekten bag den skæbnesvangre udlændingelov af 1983, der tillige er jura-professor. Det er dog spekulationer.

    Derudover omtales to advokater. Kaare Traberg (Smith) og (Christian) Dalager – ikke ligefrem en indikation på noget tværpolitisk.

    I den såkaldte ‘Politiken relation gruppe‘ listes fem fornavne. Foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), er de tre øvrige formentligt Jacob (Hjuler Tamsmark), Pil (Christensen, Luk lejren) og Nikolaj (Bøcher). I ‘Presse’-gruppen, sidder foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), en ‘Irmelin’, Katrine (Syppli) Kohl og Nikolaj (Bøcher).

    Fra den anden evaluering.

    “Asylbureau er formodentlig tvangsopløst fra 14. Januar fordi vi ikke har fået ny. Det er afgørende at finde ud hvad det betyder for den beslaglagte virksomheds-formue. Der er taget kontakt til Rasmus Bjerre for råd&vejledning.”

    “Presse/kampagne: planerne for at mødes er ikke så konkrete, men det sker
    Politiken-kontakten: mødes

    “Det sværeste…

    Man skulle konstant gå på kompromis, og have en presseprofil som ikke direkte kunne sige hvad vi mente
    • Konflikten i at skulle tale med en masse mennesker som man ikke nødvendigvis er særlig enig i.”

    “Det bedste
    • Positivt at være en del af initiativerne omkring kirkeasyl og arbejdet for opholdstilladelser – nu på systemets præmisser!

    “Asylbureau skulle også være et initiativ der kunne komme i medierne. Vi håbede at lave debat, som kunne være med i et generelt folkeligt pres der kunne presse ophold igennem… Efter første afslag blev næsten alt politisk kritik fjernet fra hjemmesiden og det generelle udtryk, for at fitte ind som troværdig virksomhed – nu med fuldt fokus på at få ansøgningerne igennem.”

    “Politiken – relationen
    Det var umuligt at gøre andet, men
    Det var virkelig ikke særlig rart og vi blev hevet rundt med konstant.
    Vi forsøgte konstant at få kontrol i relationen, men det var helt umuligt. Vi lavede blandt andet en samarbejdsaftale, som de sagde var fin og som vores jurafolk (advokat?) havde set igennem, men de lod være at underskrive den…

    Det var virkelig svært at vi efter de første afslag brugte virkelig meget energi på de nye ansøgninger, som vi så aldrig fik sendt ind – fordi Peter Mogensen sagde at hvis vi gjorde det kunne vi ikke samarbejde med Politiken. Det de sagde var at de gerne ville holde deres redaktionelle avisprofil, og så bare støtte en virksomhed, der ville ansætte irakerne…

    Det har været vildt frustrerende at halse efter Politiken. Derudover kan man bare ikke komme uden om at over for os har de ikke opført sig godt – de har været lidt af nogle svin, og været virkelig gode til at spille det spil.

    På den anden side fulgte vi dem også fordi vi rigtig meget havde brug for pengene, og derfor halsede vi efter dem.

    Venstreradikale Kirkeasyl forhandlede med Politiken, men følte avisen kørte et dobbeltspil i forhold til egne tiltag. I den første ikke-daterede evaluering (ultimo 2009), fortælles, at Politiken den 12. november 2009 lancerede deres ‘Irakcenter kampagne’, og på denne måde snigløb Kirkeasyl. På Politiken.dk, kan man læse at ‘Politikens Irak Center’ ikke som Kirkeasyls Asybureau Aps var et virkarbureau, og mellem linierne fremstår det sådan, at Politiken i modsætning til Kirkeasyl, ikke helt så aktivt ville konfrontere lovgivningen. Siden den 26. december 2009 er intet skrevet om ‘Politikens Irak Center’, der efter alt at dømme afgik ved døden efter det mediestunt, det på forhånd var tiltænkt at skulle være.

    Efter Kirkeasyl fik konfiskeret deres penge, ændrede de navnet til Irakinstituttet med samme oplysningsformål som ‘Politikens Irak Center’.

    Efter beslaglæggelsen af de 308.000 kr. har Asylbureau ApS skiftet navn til Irakinstituttet. Og formålet er nu ikke længere at skaffe vikarjobs til afviste irakere, men alene at drive oplysningsvirksomhed.” (Berlingske Tidende v/ Lene Frøslev, 30/9-09: Politiet beslaglægger Kirkeasyls formue)

    Da Irakinstittutet i lighed med Politikens tiltag først og fremmest var tiltænkt at sætte dagsordenen i medierne, så er der ikke sket noget videre, udover oprettelsen af et anpartsselskab. Bestyrelsesformanden for Irakinstituttet Aps er Katrine Syppli Kohl, og blandt de otte menige bestyrelsesmedlemmer er selvfølgelig flere Kirkeasyl-aktivister, herunder Jacob Hjuler Tamsmark, Helena Reumert Gjerding og hendes far Søren Bønnelycke Gjerding. Derudover optræder Cecilie Lærke Anbert og Ida Kappel Buhl, der begge har været aktive i Operation Dagsværk, sidstnævnte som bestyrelsesmedlem. Derudover også Laura Harhorn Jørgensen, der tidligere har siddet i landsledelsen af Socialistisk Ungdomsfront. Kun en enkelt skiller sig ud – den private iværksætter Christina ‘Cibo’ Ciborowski.

    Det sidste bestyrelsesmedlem i Kirkeasyls Irakinstituttet Aps er Balder Bergmann Johansen. En mand BT i 2002 udnævnte som værende Antifascistisk Aktions ‘general’, der i dag er ledende i Knud Foldschacks Logik & Co., og en af ‘otte visionære’ tænkere i Politikens nystiftede tænketank (Se evt.), lanceret den 10. oktober – kort før det definitive brud.

    Uanset hvilket træ man ryster i det der blev lanceret som et borgerinitiativ, så står det klart at Kirkeasyl var identisk med Enhedslistens revolutionære venstrefløj, og ligesom Den Røde Bande skabte en folkestemning med iscenesatte kirkebesættelser i 1992, så forsøgte Enhedslistens rød/sorte bagland med Kirkeasyl noget lignende sidste år.

    Politiken gik med hele vejen, og sprang først fra, da et videre samarbejde med venstreekstremister, kunne risikere at få varige konsekvenser for avisens integritet. Offentligt forsøgte man at italesætte Kirkeasyl som et tværpolitisk initiativ, bag facaden forhandlede man med den hårde kerne af anti-nationale socialister, om hvilken vinkel man skulle anvende for at åbne grænserne.

    

    16. marts 2010

    I blandingen af fiktion og politisk vanetænkning

    Fra gårsdagens Jyllandsposten – Hjørnesparket.

    “Tingene hænger sammen. Hos DR flyder nyhedsformidling og dramatisk fiktion umærkeligt over i hinanden. Det handler om dialog både for TV Avisen og for Livvagterne. Et nyligt afsnit viste en langskægget imam (ikke set rarere og mere krammeklar siden tegneserieudgaven af Tolkien) og en nonne i varm forsoning. Trussel: en ond, kristen fundamentalist, der ville dræbe dialogen. Tragedien blev reddet på stregen, det endte med et hjerteskærende billede af Pumpehuset i tændte lighteres skær, et filmisk portræt af den åndelige trancetilstand, der styrer vort land.

    Dér, i blandingen af fiktion og politisk vanetænkning, skulle vi have set Tøger træde frem til tonerne af Pia Raug eller sådan noget, her havde hans undskyldning fået den rette, majestætiske form i HD-kvalitet.”

    Oploadet Kl. 14:39 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    

    6. marts 2010

    Politiken “has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims…”

    Sagen bliver mere og mere grotesk. Seneste udvikling via Lars Hvidberg, der bl.a. har fundet en historie fra ME Newswire, omhandlende et pressemøde om ‘profetsagen’ i Beirut (Libanon), torsdag. Det er artige sager.

    “In the first success achieved by the legal efforts regarding the Cartoon Drawings of the Prophet Mohammed (peace be upon him), which were published by the Danish Newspapers, Politiken (one of the newspapers that had published the Cartoon Drawing) declared its apology for the offence it had caused against Islam, Muslims, and their Prophet Mohammed (peace be upon him)…

    Mr. Faisal Ahmed Zaki Yamani, the Executive Partner of the Law Firm of Ahmed Zaki Yamani (Lawyers and Legal Consultants) and the Lead Council of the Prophet Case said: “We thank God for our success in reaching a settlement with the Danish Newspaper which has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims and their Prophet (peace be upon him). We wished that all the Danish Newspapers which published the Drawings accepted to enter into a settlement as Politiken did, and published an apology to avoid multiple jurisdictional litigations and costly damages in favor of our clients.”

    (Faisal A.Z. Yamani, Beirut, 4. marts 2010)

  • 26/2-10 Politiken – Et lille punktum i Muhammedkrisen.
  • “Samtidig er det naturligvis afgørende, at Politiken ikke dermed har påført sig selv nogen form for begrænsning af sin redaktionelle frihed: Også i fremtiden vil det være vores helt egen og frie afgørelse, hvad vi vælger at offentliggøre herunder hvilke karikaturtegninger, vi vælger at bringe. (Tøger Seidenfaden)

  • 6/3-10 Jyllandsposten – Muhammed-advokat løj for Politiken (advokatens selvstændige initiativ).
  • 6/3-10 Politiken – Vi støtter ikke avisens forlig (38 Politiken-ansatte).
  • Oploadet Kl. 14:55 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    

    15. november 2009

    Lisbeth Knudsen undsiger Tøger Seidenfaden: “Partiet Politiken og kendt avis fusionerer”

    Måske har Tøger spændt buen for hårdt med etableringen af ‘Irak Centeret’. Lisbeth Knudsen i Berlingske Tidende – Partiet Politiken og kendt avis fusionerer.

    “Dets politik er populistiske enkeltsager tilsat centrum-venstre-humanitært tilsnit…

    Partiet er fusioneret med et af Danmarks større dagblade. Det driver via en ny form for aktivistisk journalistik sine initiativer og holdninger direkte via de redaktionelle spalter og ud til læserne. De kan så via pengegaver bidrage til partiets indsats mod alverdens politiske uretfærdigheder i det danske samfund. Det er naturligvis Dagbladet Politiken, jeg taler om, som i denne uge satte partiet Politiken i sving med atter en sag.”

    (Politiken.dk: Seidenfaden svarer på spørgsmål om Irak Centeret)

    Oploadet Kl. 11:47 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    

    25. april 2009

    FN: “… tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen”

    Tidligere på ugen roste Politikens Tøger Seidenfaden udenrigsminister Per Stig Møller for dansk deltagelse i Durban II – “en lang næse” til Dansk Folkeparti, Bravo til Per Stig.

    Fra Information – Muhammed-tegninger omfattet af nyt FN-forbud (24/4-09).

    Hvis Jyllands-Posten genoptrykte Muhammed-tegningerne i dag, ville de formodentligt overtræde reglerne i det netop vedtagne slutdokument ved FN’s racismekonference. Det mener FN’s særlige sagsbehandler for menneskerettigheder, Asma Jahangir, til Information.

    “Slutdokumentet går ikke så langt som nogle havde håbet. Der er ikke tale om et proaktivt dokument, men det er min opfattelse, at f.eks. tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen,” siger Jahangir.

    Denne tolkning hilses velkommen af Pakistans udenrigsminister Nawabzade Malik Ama Khan:

    “Det har længe været vores mål at få et forbud mod krænkelser imod religion med. Islamofobi (had mod islam red.) er et af de største problemer for menneskerettighederne i dag. Det er glædeligt, at ringeagtsytringer er kommet med i slutdokumenter,” siger Nawabzade Khan ifølge den schweiziske avis Tage-Anzeiger.

    Denne opfattelse deles af generalsekretæren for de islamiske staters organisation, Ekmeleddin Ihsanoglu.

    “Spørgsmålet om ringeagtsytringer om religion hører klart hjemme i slutdokumenter. Og det er tilfældet nu. Det er kommet med. Andre lande har accepteret de synspunkt, som flere lande – især Pakistan – længe har kæmpet,” sagde Ekmeleddin Ihsanoglu i går til Tages-Anzieger.”

    I praksis får det næppe betydning for ytringsfriheden i Vesten, men signalværdien er uspiselig, og det må jo næsten medføre, at sekulære demokrater i den islamiske verden nu kan nu retsforfølges med FN-stempel. Skammeligt.

    

    19. februar 2009

    Abdul Wahid Pedersen går ikke ind for stening, sådan da

    Abdul Wahid Pedersen og Karen Jespersen var sat stævne i dagens Go’ Morgen Danmark på TV2, og her var der nye boller på suppen fra top-islamisten. Bombastisk, men dog alligevel tvetydig – en retorisk klassiker.

  • 19/2-09 Go’ Morgen Danmark, TV2 – Politisk diskussion .
  • Abdul Wahid Pedersen, Imam: Lad mig sige det meget klart, fuldstændigt utvetydigt: jeg går ikke ind for stening. Jeg går ikke ind for stening.

    Cecilie Frøkjær, TV2: – Men tager du afstand fra stening?

    Abdul Wahid Pedersen: Jeg går ikke ind for stening, og det er det som jeg er blevet beskyldt for et hav af gange ude i medierne – det gør jeg ikke… Her og nu vil jeg sige, som jeg lige har gjort det for et øjeblik siden – jeg går ikke ind for stening.

    Debatten gentages i aftenens sene Deadline, hvor imamens tvetydige udmeldinger forhåbentlig hudflettes. Tøger Seidenfaden betragter selve debatten, som udtryk for diskrimination – i dagens Politiken formuleret en anelse mere absurd end normalt – Katolske kannibaler – religiøsitet er ikke ekstremisme.

    Hvornår tager danske katolikker afstand fra kannibalisme? Spørgsmålet trænger sig på efter den seneste uges diskussion udløst af velfærdsminister Karen Jespersen, der har stemplet Muslimernes Fællesråd som »ekstremistisk«…

    Abdul Wahid Pedersen kalder stening for »en afskyelig straf«… Men han vil ikke tage afstand fra stening, som den eksisterer i shariatraditionen, fordi han ikke mener at kunne »botanisere« i islam. Det er denne teologiske spidsfindighed, der aktualiserer den katolske kannibalisme. Kristne indtager som bekendt Kristi blod og legeme, hver gang de går til alters. Og hvor dette noget besynderlige ritual i protestantismen forstås symbolsk, så insisterer katolikkerne på, at det bogstavelig talt er Jesu blod og legeme, der er tale om. Skal de tvinges til at tage afstand fra denne teoretiske kannibalisme, for at undgå at blive stemplet som ekstremister?”

    Oploadet Kl. 18:42 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper