4. oktober 2018

Støvring: ‘Ungarn er fremtidens Europa’, hvis Vesteuropa ‘intet effektivt vil gøre for at løse sin krise’

Nationalisme er og bliver ‘the prime mover of history’, og før vi anerkender det, forstår vi ingenting. Vi skal ikke være isolationistiske, men respektere kulturelle forskelle, og være mindre aktivistiske på andres vegne.

Bogaktuelle Kasper Støvring er her der og alle vegne i disse dage, og Gensyn med fremtiden lyder som en bog der bør stå på alle reoler. Start med gårsdagens Deadline, og suppler med denne her JP-kronik – Ungarn er fremtidens Europa (22. september 2018).

“Den ungarske regering under Viktor Orbáns ledelse er under konstant kritik. Således også i JP’s leder forleden, hvor Orbán tilskrives ‘totalitære ambitioner’. Og EU-parlamentet søger nu at aktivere den paragraf, der fratager Ungarn stemmeret. For Ungarn har brudt med basale retsprincipper, som det hedder.

Når man – som jeg – derimod taler positivt om det illiberale Ungarn, er det, som om ansigterne på tilhørerne pludselig mister deres imødekommende og åbne udtryk, som når man smækker en kuffert i. ‘Det kan du da ikke mene?!’ Men, jo, det kan jeg, og i min nye bog ‘Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden’ argumenter jeg for, at Visegrad-landene – Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet – meget vel kan blive fremtidens Europa. For disse lande forsvarer den nationale suverænitet og den kulturelle homogenitet. Tydeligst vel nok i Ungarn. …

Ungarn modsætter sig også multikulturalisme og islam og værner om landets kristne kultur. Også det er der en god grund til. Homogene nationalstater skaber nemlig fred indadtil. De bygger på en høj grad af sammenhængskraft og forhindrer opkomsten af løsrivelsesbevægelser. Homogene nationalstater skaber også fred udadtil, fordi de løser problemet med grænsestridigheder.

Men national selvstændighed er en torn i øjet på liberale i Vesteuropa, især i EU-kleresiet. Derfor vil man altså straffe Ungarn. Det er et mageløst hykleri af flere grunde:

EU vil straffe Ungarns regering for at indskrænke demokratiet. Men EU har kun et skinparlament og har tilmed centraliseret magten hos kommissærer, der ikke er folkevalgte og ikke kan afsættes ved frie valg.

EU vil straffe Ungarns regering for at modarbejde en uafhængig dommerstand. Men EU baserer sig på en aktivistisk domstol, der har til formål at udbygge EU, og som politiserer uden at have demokratisk mandat til det. …

Der er gode grunde til at være skeptisk over for visse dele af Orbáns politik. Men EU’s problemer med demokratiet er værre, EU’s indflydelse er langt større, og der er mindre kritik af EU. I Vesteuropa burde vi i øvrigt takke Ungarn for at have lukket Balkan-ruten, så vi kan sove trygt i sengene og have fine moralske idealer, imens andre laver det beskidte arbejde.

Hvorfor bøjer Ungarn ikke bare nakken og accepterer det liberale regime, EU og indvandringen? En årsag ligger i Ungarns historie. Undertrykkelsen under Sovjet og de tyrkiske osmannerne har lært ungarerne at være skeptiske over for unioner og islam.

Netop Orbán var en af de stærkeste dissidenter under kommunismens diktatur. Den polske parlamentariker og filosof Ryszard Legutko, der selv var en ledende dissident, har peget på en påfaldende sammenhæng. Nemlig at de tidligere kommunister i Østeuropa er blevet liberale EU-støtter, imens de tidligere dissidenter er blevet nationalkonservative.

Nationen, kristendommen og kernefamilien var nemlig kilder til mobilisering imod det totalitære styre. Derfor skulle de ødelægges af kommunismen – ligesom de liberale i dag bekæmper selvsamme institutioner. Liberale og forhenværende kommunister er blevet sengepartnere. På lignende vis danner Enhedslistens Pelle Dragsted fælles front med den liberale jurist Jacob Mchangama imod nationalkonservative.

Min tese: At Ungarn er fremtidens Europa, holder kun, hvis min præmis holder: at Vesteuropa fortsat intet effektivt vil gøre for at løse sin krise. Jeg håber, at jeg tager fejl.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)



17. april 2018

Støvring: “… forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet… som illiberalt.”

Et af de store medie-trylleord er ‘illiberal’, der bruges synonymt med ‘anti-demokratisk’, selvom det i virkeligheden blot betyder ‘ikke-liberalt’. Demokrati betyder ‘folkestyre’, og hvis folket ikke er liberalt, kan den demokratiske legitimitet i sagens natur heller ikke findes i liberalismen. Så kan medierne kalde Viktor Orban for ‘populist’ eller det der er værre, men tænker man lidt udenfor boksen, så må demokrati nødvendigvis tage udgangspunkt i hvad folk flest mener. Alternativet er værre. Konservatisme er ikke ‘illiberal’. Konservatisme er konservativ!

Kasper Støvring sætter ord på – Østeuropas illiberale demokratier viser vejen (9. april 2018).

“Ministerpræsident Viktor Orbáns parti Fidesz vandt en overlegen sejr ved det ungarske valg i går. Valget gav også pæne stemmer til det højreradikale Jobbik, imens venstrefløjen blev totalt marginaliseret.

Dermed er det endnu en gang bekræftet, at Ungarns såkaldt illiberale demokrati viser vejen mod en mere selvbevidst nationalkonservatisme og en politik, der vil genetablere grænserne, modvirke den ikke-vestlige indvandring, bevare kernefamilien, bygge på demokratisk flertalsstyre frem for domstolsstyre og fastholde kristendommen som en afgørende del af den vestlige kultur. Ungarn er måske det mest fremtrædende land blandt Visegrad-landene, der også tæller Polen, Tjekkiet og Slovakiet, der er kommet på kant med bl.a. Merkel, Macron og EU.

Der er overhovedet ingen grund til at anse Ungarn og de øvrige Visegrad-landes illiberale demokratier som forbilleder, hvis der med illiberal menes anti-demokratisk. I tilfældet med Ungarn er der bestemt problemer, bl.a. med korruption. Men hvis der med illiberal menes nationalkonservativ er sagen en helt anden.

… Revolutionen er allerede sket, så meget er forringet, så meget er ødelagt, dødt og begravet, og nu fremstilles rystelserne som den nye norm, som det etablerede; forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet som – revolutionært. Og som illiberalt.

(Viktor Orban, ungarns konservative premierminister; Foto: Foreign Policy)

“Opflammelsen over Orbán skyldes ikke mindst, at der er tydelig forskel på det ungarske og det vesteuropæiske demokrati. To varianter af samme styreform, men med ganske uens fokus.

Den ene model, Orbáns, har han selv kaldt for et ‘illiberalt demokrati’, hvilket betegner et folkestyre, hvor det nationale er i centrum. Her sætter man landet, dets faktiske fred og frihed over dyrkelsen af abstrakte rettigheder.

Men er det ‘illiberale’ så også illegitimt? Og på hvilken måde skulle det være? Det kan for eksempel ikke hævdes, at ungarerne ikke vidste, hvad de stemte på. Orbán og Fidesz har været både åbne og ærlige i betoningen af det illiberale – og befolkningen valgte ham ind alligevel med et kæmpe flertal. En udtrykkelig understregning af projektets folkelige legitimitet.

Der er heller ikke på nogen måde tale om en afskaffelse af demokratiet – det er jo ikke sådan, at Orbán ikke kan væltes, skulle vælgerne skifte præferencer. Ej heller har han kuppet sig til magten. En massiv folkelig opbakning, og sågar til den mest markante del af hans politik.” (Eva Selsing, Berlingske, 16. april 2018)



6. december 2017

Kasper Støvring om Islam, der kan forvandle Danmark til ‘et bundløst morads af tabte territorier’

Kasper Støvring kan noget med ord. Fra et blogindlæg på B.dk – Islam forvandler Europa.

“Forandringerne er mærkbare – også i de danske byer. De storbykvarterer, hvor jeg ofte færdedes i min ungdom i 1990’erne, kan jeg næsten ikke genkende længere. Når jeg i dag besøger dem, føles jorden hård som jern at gå på. Skyerne glider forbi som et tog af udvandrere over denne skov af grå bygninger, trøstesløse beboelser, moskeer og tomme kirker. Skikkelserne herude har falmede ansigter, udbrændte øjne og synes at bære selve natten i deres sjæl, selv børnene er grå i ansigterne og ligner den slags svampe, der er groet op i en kælder et sted. Mange er klædt helt i sort, tildækkede kvinder og skæggede mænd med hættetrøjer, der udveksler små poser med hinanden.

Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiesen høstede megen kritik, da de erklærede, at ‘Nørrebro er tabt’. Men i en reportage om Nørrebro i Weekendavisen bakkede en beboer, der ellers ikke stemmer til højre, Vermund og Thiessen op: ‘Nu går man rundt og er bange for at blive intimideret af folk, der ikke vil være danskere […] Man kan sagtens bo her, blot skal man passe på, hvad man siger, og hvordan man gør det. Der er en mere og mere aggressiv og hensynsløs stemning, fordi den sociale og religiøse kontrol er under overfladen. Det gør mig virkelig ked af det.’

Man fornemmer den truende atmosfære i vores hovedstad, når man ser svært bevæbnet politi og militær, der patruljerer ved butikker, legepladser, gader og jødiske bygninger. Midt i det hele står alle de hæslige betonklodser og minder os om, at fjenden allerede er i landet og barsler med planer om at pløje uskyldige ned med tonstunge biler. Og vi ved, at man især vil ramme børn.

Når jeg går rundt og ser alle disse tegn på forfald, tænker jeg, at mennesket er et sårbart bløddyr, der hører hjemme i den lukkede konkylies beskyttende skal. Mennesker har brug for kulturens skal for ikke at gå til grunde. Gode samfund bygger på stærke civile og offentlige institutioner, der sikrer tillid, tryghed og samarbejde. Mennesker kan ganske enkelt ikke trives uden denne hårde skal af velfungerende familier, skoler, politi, kirker, arbejdspladser og frivillige foreninger. Kun inden for en sådan beskyttende skal kan sammenhængskraften vokse frem.

Som en vandrer ved det triste ocean finder jeg i de forandrede kvarterer en tom konkylie. Løfter jeg den op og sætter den til mit øre, hører jeg hverken politihelikopteren summe ovenover, drøn fra borede knallerter eller råb fra den arabiske gade. Det, jeg hører, er derimod en brusen af lyde fra den tabte tid: En kakofoni af alle mulige stemmer, den festlige fanfare af klirrende glas fra værtshusene og lyden af leende piger på snurrende cykler.

Også de danske byer er ved at blive forvandlede, og det er ikke til det bedre. Livet er gledet ud af konkyliens skal og flyder sårbart rundt i vandenes hvirvlende strømme, i en nedadsugende malstrøm, der truer med at forvandle tillidssamfundet Danmark til et bundløst morads af tabte territorier.”

Oploadet Kl. 14:53 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


9. februar 2017

Om medie-overfokus på Ry-sag: “‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!'”

Der findes ikke to identiske sager, men knivdrabet på 17-årige Mads Skjoldsøge sidste vinter er nok det tætteste man kommer på Ry-sagen. Offeret kom op at skændes med sin senere drabsmand på Facebook, aftalte at mødes, og blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød. Jeg var aldrig i tvivl, men har lige tjekket: Intet dansk medie headlinede med etniciteten på gerningsmanden. BT der tirsdag clickbaitede med ‘Fire danske drenge anholdt: Ville brænde afghansk dreng levende’, var anderledes upræcis tilbage i 2015: ‘Anklaget for drabet på Mads: 16-årig gik med kniv på skolen’.

God blogpost af Kasper Støvring der revser Paula Larrain, tidligere nyhedsvært på DR – Larrains misvisende fremstilling af brandoverfaldet.

“Sagen har imidlertid fremkaldt reaktioner, der bringer en bunke fejlslutninger frem. Hovedsynspunkterne har dels været, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og dels at etniciteten på offer og gerningsmænd søges skjult.

Jeg vil tage fat i journalisten Paul Larrain, der skrev en symptomatisk artikel i Altinget, en artikel, der, for nu at sige det ligeud, er ret elendig. I disse fake news-tider må man gå i rette med den. Den er nemlig delt og læst mange gange. Hvor skal man begynde med alle de fejlagtige og misvisende synspunkter? Lad os tage en håndfuld:

Larrain påstår, at sagen har været underprioriteret. Sandheden er, at der derimod har været massiv dækning, også af gerningsmændenes og offerets baggrund. Larrain påstår, at der har manglet de sædvanlige vredesudbrud. Sandheden er, at der har været masser af dem, ikke mindst på sociale medier…

Lad os tage den generelle indvending, som deles af mange andre end Paula Larrain, bl.a. Radio24Syvs Simon Andersen, JP’s David Trads og Deadlines Niels Krause-Kjær, nemlig, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og at etniciteten skjules i visse medier.

(BT.dk om drabet på Mads S., 7. november 2015 & drabsforsøg mod Ali A., 7. februar 2017)

Ud over, at det synes helt forkert, givet de seneste dages massive omtale, går synspunktet glip af en stribe afgørende pointer:

1) At langt de fleste af de ugentlige overgreb begået af udlændinge (indvandrere og efterkommere) overhovedet ikke når frem til mainstreammedierne. Der er altså et rungende fravær af omtale og forargelse.

2) At der allerede foregår masser af etnisk filtrering, hvor gerningsmændenes udlændingebaggrund ikke nævnes, i modsætning til den nærværende sag, hvor jeg endda har set, at den etnisk danske baggrund blæses op i selve overskriften. …

Igen: Der foregår så mange brutale overfald i dagens Danmark, som man kun kan læse som en notits i lokalaviserne. Hvorfor? En del af svaret ligger i en slags mæthed. … Der er ganske enkelt…. alt for mange historier, måske er det også derfor, de sjældent når frem til mainstreammedierne. Men det gjorde den bemeldte sag da i høj grad, og tør man gisne om nogles motiver for at omtale den? ‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!’



2. november 2016

Caspar David Friedric, Munk ved havet, ca. 1810

Det har ikke været en større sag, men flere medier kritiserer Marie Krarup for pro-russiske kommentarer. At have et realistisk forhold til geopolitiske fronter, er noget nær forbudt i dagens Danmark. Kasper Støvring var en af de få der forsvarede Krarup, og supplerer kommentaren med disse ord på Facebook.

“Vesten er ikke universel, Vesten er unik. Vi er alene i en verden af civilisationer, vi ikke forstår, og som truer os. Se f.eks. diskussionen om Rusland. Hvis man kan bruge billedkunsten til at udtrykke vores politiske ‘predicament’ – den knibe, vi befinder os i – bør man kaste et blik på Caspar David Friedrichs maleri ‘Munken ved havet’ fra 1810.

Som den eneste vertikale streg i maleriet er mennesket i form af munken (af græsk ‘mónachos’ = alene) placeret i et enormt landskab malet med horisontale streger: jorden, havet og himlen. Ensomme og forladte står vi over for en ukendt, truende omverden. Munken samler i sig naturens stilhed før stormen.

Denne munk er Vesten.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)

“Intet kan være mere forstemmende eller ubehageligt end denne stilling i verden: at være den eneste gnist af liv i dødens vældige rige, det enlige midtpunkt i en enlig kreds.” (Heinrich von Kleist om maleriet, ifølge Kasper Støvring)

Oploadet Kl. 16:51 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


29. oktober 2016

Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver: Flere trusler, voldtægter, mere voldskriminalitet

Der er mange måder at måle kriminalitetsniveauets udvikling på, og Balviganerne på Kriminologisk Institut vælger at lægge vægt – ikke på antallet af anmeldelser, sigtelser eller domme, men følelsen af ‘udsathed’. Justitsministeriet har netop udgivet seneste rapport, der blev lanceret af Justitsminister Søren Pind under underskriften ‘2015 blev endnu et år med rekordlav kriminalitet’. Røde Kors-direktør Anders Ladekarl var begejstret – myten var gendrevet – indvandring skaber ikke mere kriminalitet. Gad vide om han selv tror på det.

“Hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, viser den nye offerundersøgelse. Dermed fastholdes den historisk lave kriminalitet i 2015 fra 2014-undersøgelsen, og det glæder justitsminister Søren Pind.” (Regeringen.dk)

“Dejligt med positive nyheder. De seneste år er kriminaliteten i DK bare raslet ned. Det til trods for, at mange havde spået, at flere flygtninge ville føre til mere kriminalitet. Det er åbenbart ikke sket. Kan vi så ikke få aflivet den myte. Tak.” (Anders Ladekarl)

(Regeringen.dk, 27. oktober 2016 – Anders Ladekarl på Facebook, 27. oktober 2016)

Kriminalitet er en lidt for bred en pensel rent statistisk, og et numerisk fald, siger meget lidt om trygheden, hvis det eksempelvis dækker over færre cykeltyverier og mere umotiveret gadevold. Kort sagt: Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver. Kasper Støvring gendriver postulaterne på Berlingske – Stigning i grov kriminalitet under den borgerlige regering.

“Regeringen støtter sig til den såkaldte ‘Offerrapport’. Den kan give et godt indblik på visse områder, men kan også være misvisende. Bl.a. fordi man så at sige tæller, hvor mange, der oplever kriminalitet. Der er et fald i tyveri, og det er rigtig mange enkelttilfælde. Omvendt er der relativ få oplevede tilfælde af vold og grov kriminalitet, som jeg taler om i dette indlæg. Slår man dem sammen med de mange oplevede tilfælde af tyveri, får man samlet et markant fald. Men det er vildledende, og endnu vigtigere: Det er netop oplevelser, man registrerer i rapporten, og det er der mange problemer med, som offerrapporten selv angiver, fx med svarvillighed. Man ønsker ikke at udlevere sig selv i en spørgeundersøgelse.” (Kasper Støvring, 28. oktober 2016)

(Balvig, Kyvsgaard og Pedersen: Offerundersøgelserne 2005-2015, 2016, 164 s.)

Herunder fire hurtige udtræk fra Statistikbanken (Danmarks Statistik). Jeg valgte 10 års udvikling indenfor ‘Trusler’, ‘Voldtægter mv.’ (det Pind kalder ‘tvangssamlejer’), ‘Vold og lignende mod offentlig myndighed’ og ‘Voldsforbrydelser i alt’. Ikke resultater fra et spørgeskema om følelsen af ‘udsathed’ filtreret af kriminologer, men den konkrete udvikling i antallet af anmeldelser. Her vil også være mørketal, særligt indenfor straffelovsovertrædelser som politiet ikke mere efterforsker. Cykeltyverier.



14. oktober 2016

Støvring: “Universiteter er ikke – eller bør ikke være – ideologiske tænketanke for venstrefløjen…”

Universiteter har været ideologiske tænketanke for venstrefløjen i 40 år, og den karrierebevidste højreorienterede vil i dag typisk finde anden beskæftigelse. God klumme af Kasper Støvring i Berlingske – Manglende pluralisme på danske universiteter.

“Lad os se på den ideologiske ensidighed, den manglende pluralisme, på universiteterne. Hvad ved vi?

En meningsmåling i Magisterbladet for nogle år siden viste, at kun omkring 15 procent af landets magistre stemmer borgerligt. Den samme tendens ses på amerikanske universiteter, hvor der er lavet flere undersøgelser. En undersøgelse fra sidste år, baseret på data fra Higher Education Research Institute, viser, at kun lidt over ti procent af amerikanske akademikere er ‘konservative’ (herhjemme ville vi sige borgerlige).

… Ifølge en spritny undersøgelse i Econ Journal Watch er den manglende pluralisme især et problem på de mest prestigiøse universiteter, hvor der for hver borgerlig akademiker er ansat 30 venstreorienterede.

Det opsigtsvækkende er ikke kun, at der er meget lidt pluralisme på universiteterne, og at der år efter år bliver mindre af den. Nej, det opsigtsvækkende og paradoksale er, at man på universiteterne i stigende grad dyrker studier i minoriteter – sociale klasser, race, etnicitet og køn – og forsvarer groteske tiltag som ’safe spaces’, der skal beskytte minoriteter mod såkaldte mikroaggressioner, dvs. kritisk diskussion.

Med andre ord: Aldrig har man hyldet mangfoldighed så meget på universiteterne, men aldrig har der været så lidt mangfoldighed på universiteterne. Eller som Thomas Sowell, en sort, borgerlig akademiker, har sagt: ‘Når akademikere hylder mangfoldigheden, så spørg dem, hvor mange borgerlige kolleger, de har.’

Universiteter er ikke – eller bør ikke være – ideologiske tænketanke for venstrefløjen, men skattebetalte institutioner, der er forpligtet på den almene søgen efter det sande.”

Oploadet Kl. 21:44 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


18. august 2016

Mikael Jalving citerer Slavoj Zizek: “De største hyklere er fortalerne for åbne grænser.”

Jeg plejer at kalde dem for ‘verdensreddere’, utopister antændt af den revolutionære flamme. Mikael Jalving om Venligboerne – Venligboernes horisontale religiøsitet

“Skønt de rører fortsat på sig, fortalerne for åbne grænser og infinit tolerance, og de er med den slovenske filosof Slavoj Zizeks beskrivelse fra bogen Den nye klassekamp, der udkommer på Informations Forlag om 14 dage, de største hyklere med al deres egoistiske opvisning i altruistiske dyder:

De største hyklere er fortalerne for åbne grænser. Inderst inde ved de udmærket godt, at de kræver noget, som aldrig vil ske, da konsekvensen med det samme ville blive populistiske oprør i Europa. De poserer som de smukke sjæle, de føler sig højt hævet over en korrumperet verden, mens de i al hemmelighed deltager i samme verden: De behøver nemlig den korrumperede verden som det eneste terræn, hvorpå de kan markere deres egen moralske overlegenhed.’

Zizek opfordrer venstrefløjen til at bryde egne tabuer og i stedet arbejde for en univesel kommunisme, som jeg for min del finder lige så utopisk, vendt mod hvad der kaldes den globale kapitalismes dynamikker, men det forhindrer ikke den gamle psykoanalytiker i at ramme hovedet på sømmet, hvad angår doktrinær åbenhed og tolerance: ‘Jo mere Vesteuropa åbner sig for flygtningene, jo mere skyld vil vi blive indgydt for ikke at acceptere endnu flere‘. Det er et evigt overjeg, lige indtil vi med Zizeks udtryk når kogepunktet.

Venligboerne fremmer med andre ord en horisontal religiøsitet, som er dødsensfarlig for vores samfund, fordi den er undergravende og destabiliserende, selv om de på sin vis er bipersoner i en større diskussion om folkevandring, demografi, islam og klassekamp. …

Venligboernes uvenlige indstilling til det samfund, som andre har skabt før dem, og hvis frugter de nyder godt af, så længe det varer, udspringer af, at de primært plejer deres selvbillede. De lider af, hvad Kasper Støvring med en reference til Hans-Jørgen Schanz kalder ‘historisk passion’, dvs. en drøm om at skabe historie…”

Oploadet Kl. 00:31 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


3. august 2016

Kasper Støvring cit. kulturminister Haarder: “… visse ting er så vigtige, at de ikke kan være liberale.”

Kasper Støvring kommenterer et interview med kulturminister Bertel Haarder, og giver samtidig et fint oprids af problemet med universalisme. Læs det hele på Berlingske.dk – Vesten og ‘demokratiets krise’

“Berlingske indleder med dagens interview med kulturminister Bertel Haarder en ny serie om ‘demokratiets krise’. Den krise skyldes angivelig, at den vestligt formede, liberale verdensorden, som Francis Fukuyama profeterede efter Murens fald, ikke synes at have fremtiden for sig. Der anføres mange vidnesbyrd, også inden for den vestlige orden, ikke mindst de tre, som den amerikanske kommentator Anne Applebaum har talt om: Brexit og fremgangen for Trump i USA og højrenationale partier som Front National i Frankrig.

Det er et tema, jeg selv har skrevet om i en ti års tid nu med min kritik af den vestlige universalisme og mit forsøg på at forstå den kulturelle revitalisering, der finder sted i bl.a. Kina, Singapore, den arabiske verden, Rusland og Tyrkiet. Hvad angår Tyrkiet bekræfter Erdogans seneste fremfærd min tese. Lad mig lufte mine tanker endnu en gang, men denne gang ved at se nærmere på den blodige anerkendelseskamp.

Først: Hvorfor har vi i Vesten så vanskelig ved at forstå den nye verdensorden? Hvorfor kommer det som et chok, at Resten ikke ønsker at blive som Vesten, og hvorfor denne succes for højrefløjen i Vesten? For den gode kulturministers forklaring – at det skyldes et knæfald for demogager – er ikke en tilstrækkelig god forklaring.

Lad mig i stedet give nogle andre svar. Det første kan læses på side et i Psykologiens ABC og kerneordet er ‘projicering’: Vi tillægger andre folkeslag vores egne værdier, vi ser kun os selv i andre, vi tror, at andre er, eller gerne vil blive, ligesom os.

Den anden årsag er mere kompleks og har at gøre med en forkert forståelse af historien og dens dynamikker. Mange vestlige analytikere er elever af Francis Fukuyama, der selv var elev af den tyske filosof Hegel. Fukuyamas hegelske historieforståelse er universalistisk og teleologisk; den antager ét drivende princip i historien, der med nødvendighed vil lede frem til en bestemt sluttilstand, nemlig det liberale demokrati. …

Men denne model rummer en række fejlantagelser. Den første har at gøre med den iboende determinisme: Historien er ikke en forudsigelig, lineær proces, der med nødvendighed fører frem mod et bestemt endemål, ja, der findes slet ikke nogen universalhistorie i bestemt form ental; der findes snarere en lang række forskellige historier, der er cykliske i deres form. Enhver civilisation har karakter af en cyklisk bølgebevægelse: Den fødes, spirer, modnes, blomstrer og visner siden for så enten eller genoplomstre eller dø ud. Således kan også Vesten med dets liberale demokrati gå under i tidens malstrøm – som et ly for natten jo også bliver forladt.

[…]

Mit bud er, at Vesten forbliver liberaldemokratisk. Men det kræver, at vi korrigerer vores orden og indoptager de nye højrestrømninger. Hen ad vejen bliver vi imidlertid nødt til at gøre ting, som ikke er ‘liberale’ i den almindelige betydning af det ord. Men det ved kulturministeren nok godt, for som han siger i dagens interview:

‘Som integrationsminister måtte jeg ofte erkende, at det ikke var noget særligt liberalt job; at skulle forhindre folk i at få familiesammenføring, hvis ikke de opfyldte 24-årsreglen eller tilknytningskravet,’ […] ‘Men jeg har tit sagt til mine partifæller, at visse ting er så vigtige, at de ikke kan være liberale. For eksempel børneopdragelse, ægteskab, grænsekontrol. Intet af det er særligt liberalt. Mange af de virkelig vigtige ting er ikke liberale.‘”

Oploadet Kl. 15:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. april 2016

Støvring: “Sådan vil landet ligge, som en kapital af frygt og forbandelse, der er sat på renters rente…”

Det er svært at spå om fremtiden. Kasper Støvring gør et kvalificeret forsøg i Berlingske – Den vesteuropæiske vinter.

“Lad os fra dette synspunkt prøve at skue ind i en ikke så fjern fremtid i Vesteuropa og Danmark, og på med hue og vanter, for det er en frostkold tid, hvor nordenstorme suser året rundt, og snefaldet er at forveksle med askeregn. Jeg skal søge at gøre vejrudsigten så sandsynlig som mulig ved at tage udgangspunkt i aktuelle tendenser, som vil blive skærpet – hvis politikerne altså ikke standser folkevandringen og gør en effektiv indsats mod de opløsningstendenser, vi allerede ser.

Lad os begynde med at se på de mest sårbare grupper. Homoseksuelle vil blive overfaldet, jaget og hånet i stor stil, og jøderne vil blive drevet ud af Europa. … Kvinder og piger vil lære at tildække sig og undlade at tale med fremmede. En dyb mistillid vil vokse frem, relationer kølnes, og hjerterne fryse til is.

… Rim og frost vil dække alt groende, hundredvis af hidtil sikre områder vil være forvandlet til no go-zoner, mange af dem vil reelt være uden for politiets jurisdiktion. De fleste unge mænd vil lære at holde blikket nede, når de møder herrefolket på gaderne. At se ned er nemlig et tegn på underkastelse. Ser man op, kan man risikere at blive slået ned.

Det vil ske for mange, og derfor vil man købe beskyttelse hos rockergrupper, og kampene mellem banderne vil i det hele taget eskalere, for der vil blive kastet benzin på bålet: Der vil blive tilføjet en ny og afgørende etnisk komponent. Vi vil se langt flere ’sjakalmanifester’, bander vil rekruttere på basis af det etniske og religiøse had…

Selvtægtsgrupper som Soldiers of Odin vinder frem, og selv i de små byer vil bekymrede forældre danne grupper, som skal yde deres børn beskyttelse. Men eftersom de hverken er professionelle eller voldsparate, vil de i længden stå magtesløse og blive sat ud af spillet. Så de velstillede familier vil hyre private vagtværn, der skal patruljere i nabolaget. Der kommer stor efterspørgsel på ‘gated communities’, disse livløse parceller hegnet inde bag hvide mure. Her ligger de begravet som i en grå krypt, i en sfære af iskrystaller, hvor blæsten bider af kulde. …

Tordenskyer vil hvirvle op fra vest, og den tid vil komme, hvor en heftig modreaktion sætter ind. Så vil højreradikalismen udgøre en stor trussel. Vi vil se alt det, vi i årevis har set, men nu den modsatte vej: Drabsforsøg på imamer, politibevogtning af moskeer, hærværk på arabiske butikker, overfald på tilfældige udlændinge, og de næste Breivik’er vil tage hundredvis af uskyldige med sig i døden.

Fremtidens isvinter vil byde på evige nætter med en masse terror, herunder atomterror, men allerede nu bevidner vi en ny normalitet, hvor den slags begivenheder kun får relativ få dages omtale. Disse terrorhandlinger vil blive suppleret med kampe i gaderne. Der udbryder molekylære borgerkrige, som Enzensberger kalder det, hvis ikke egentlige borgerkrige, der svinger endnu mere øde over landet.

… Sådan vil landet ligge, som en kapital af frygt og forbandelse, der er sat på renters rente, en højkonjunktur af afmagt og destruktion. Det er som mødet med undergangens ‘Imperia’ i Sophus Claussens berømte digt, Jordmassens Dronning, om hvem det hedder, at hun er ‘urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød, mørk og ubøjelig’.”

(Scene fra Book of Eli, 2010)

Oploadet Kl. 16:34 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper