7. marts 2022

Kasper Støvring: “… det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister.”

Det er paradoksalt, at politikere der konsekvent nægter at tage udgangspunkt i danskernes interesser, nu omvendt springer ud som nationalister på ukraines vegne. Et land de i en anden kontekst, kunne have undsagt som værende illiberal, homofobisk, nationalistisk og det der er værre. Der er intet galt at i blive klogere, men træls at det altid suppleres med et angreb på de fremsynede. Solid kommentar af Kasper Støvring i Berlingske – Liberale har været blinde for den nye verdensorden -og nu er de pludselig blevet nationalister (kræver login).

“Allerede i 2011 skrev jeg her i avisen, at vi er indtrådt i en multipolær verdensorden præget af rivalisering mellem stormagter, hvor Rusland som distinkt ikkevestlig civilisation bliver Vestens geopolitiske modstander. I en artikel året efter beskrev jeg den storrussiske, imperiale drift: ‘De russiske ledere søger at generobre så meget som muligt af den globale magt, som landet mistede efter Den Kolde Krig. De søger ikke integration i Vesten, men derimod en tilbagevenden til den russiske storhedstid.‘ I min bog ‘Gensyn med fremtiden’ fra 2018 uddyber jeg denne æra af magtbalancepolitik, og det er præcis det, vi ser i dag. Ikke blot med Ruslands invasion af Ukraine, men også med Vestens modsvar i form af oprustning og inddæmning af Rusland.

Dette skriver jeg ikke (kun) for at fremhæve, at jeg havde ret i min forudsigelse af den nye verdensorden for 11 år siden, men fordi jeg i dag kritiseres for at tage fejl…

Stormagtsnationalisme, som Putin med sin invasion repræsenterer, er en form for imperialisme. Den er yderst kritisabel, fordi den medfører overgreb på andre nationer. … ‘Når jeg har forsvaret nationalstaterne, er det, fordi det grundlæggende skaber stabilitet, når hver nation får sin egen stat, hvor de kan bestemme selv.’ Dette sidste er positiv nationalisme, og det er jo også ukrainernes nationalisme – deres kamp for selvbestemmelse som folk – vi sympatiserer med. I min bog ‘Fortællingen om fredens Europa’ fra 2014 hylder jeg denne nationalisme og frigørelsen fra imperierne, herunder det russiske. …

Ukrainernes nationale kamp for selvstændighed er for en nationalkonservativ som mig forbilledlig. Men det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister. For det kan jo ikke være ukrainernes værdier, som de liberale sympatiserer med. Ifølge internationale værdiundersøgelser er ukrainerne nemlig temmelig illiberale. Deres værdier ligger på linje med serbernes, russernes og hviderussernes og er meget mindre liberale end ungarernes, for eksempel i synet på homoseksualitet.

Jeg er ikke altid god nok til at formulere mig entydigt, så jeg ikke misforstås. Men det er altså ikke mig, men de liberale, der har været blinde for den nye verdensorden. Og nu er de også selv blevet nationalister.

(Positiv nationalisme: Identitære aktivister hjælper ukrainske flygtninge, Ungarn, 6. marts 2022)



3. december 2021

Støvring: “… for visse grupper af udlændinge er tallene for kriminalitet faktisk omkring de 20 procent”

Man skulle ikke tro at nogen der har bestået folkeskolens afgangseksamen ville tage Rasmus Bryggers fokusflytteri for gode varer, men det ligger i menneskets natur, at folk flest heller vil lyve for sig selv, end indrømme de har taget fejl. Kasper Støvring konkretiserer i en artikel på Kontrast præcist hvor undersøgelsen snyder på vægten, og den bør læses i fuld længde – Nye tal for kriminelle indvandrere afslører ideologisk tendens.

“En meget omtalt undersøgelse fra Danmarks Videnscenter for Integration (DVI) kommer frem til, at 4 procent af indvandrere og efterkommere i 2019 blev dømt for overtrædelse af straffeloven. Men gennemsnitsdanskerne tror, det er hele 20 procent. Altså konkluderer undersøgelsen, at ‘danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden’.

Undersøgelsen afslører den ideologiske tendens hos ophavsmændene til undersøgelsen, heriblandt DVI’s stifter, Rasmus Brygger. Tallene for kriminelle gøres så små som mulige, mens tallene for danskernes svar gøres så store som mulige.

Det er smart, for så bliver diskrepansen mellem realiteter og forestillinger store, og så har man al den gode medieomtale.

Tal for Unitos viser imidlertid, at for visse grupper af udlændinge er tallene for kriminalitet faktisk omkring de 20 procent, for nogle endda en del højere.

(Grafik: Kasper Støvring, Unitos)

“… mon ikke også, at de tænker, at man også er kriminel, hvis man blev dømt for noget i for eksempel 2018, ikke kun i 2019? Jeg tror det.” (Kasper Støvring)

Oploadet Kl. 01:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. februar 2021

Støvring om radikal identitetspolitik: “… alt, der eksplicit har med faderfiguren at gøre, skal jordes.”

Kasper Støvring nævner Mary Eberstadts bog ‘Primal Screams: How the Sexual Revolution Created Identity Politics’, og pointerer at kampen mod kernefamilien ofte er en integreret del af radikale organisationer såsom Black Lives Matter. Støvring kommenterer i Kristeligt Dagblad – Debat: Kanten Fravær af fædre leder til farlig modkultur.

“I USA vokser mere end hvert fjerde barn op i et hjem uden en far. For sorte amerikanere er det hele to tredjedele af børnene.

Den amerikanske forfatter Mary Eberstadt har i bøger og artikler skrevet om dette sammenbrud og vist, hvordan vrede og frustrerede, faderløse sønner og døtre fører an i de radikale bevægelser. Og mange af bevægelsernes ledefigurer er ikke blot selv resultatet af brudte familier med fraværende fædre – disse bevægelser ønsker også at smadre kernefamilien.

For samfundet anses som pilråddent og gennemtæret af racistiske og patriarkalske strukturer. Det er symptomatisk, at alt, der eksplicit har med faderfiguren at gøre, skal jordes. Det gælder ikke blot familiefaderen, men også Gudfader og fædrelandet.

Det er den nye virkelighed i USA, som så småt er ved at dukke op herhjemme. Det har ikke noget at gøre med Trump, strukturel racisme eller autoritære statsledere. Det har primært at gøre med en dramatisk forandring i de grundlæggende værdier, de yngre generationer i dag bekender sig til. For de mest radikale af dem hedder parolen: Ned med familien, kirken og nationen! Og deres bøn lyder: Fadervor, du som hverken er i himlen eller på jorden.”

(Black Lives Matter, What we believe, 2021; Collage: Twitter)

“‘We disrupt the Western-prescribed nuclear family structure requirement by supporting each other as extended families and “villages” that collectively care for one another, especially our children, to the degree that mothers, parents, and children are comfortable.’

… The ‘what we believe’ page has gotten enough scrutiny that it now appears Black Lives Matter may possibly consider it something of a liability and has taken it down.” (Redstate, 21. September 2020)

Oploadet Kl. 01:40 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


31. juli 2020

Støvring: “Universiteter er ikke – eller bør ikke være – ideologiske tænketanke for venstrefløjen…”

God kommentar af Kasper Støvring hos Berlingske – Manglende pluralisme på danske universiteter.

“En meningsmåling i Magisterbladet for nogle år siden viste, at kun omkring 15 procent af landets magistre stemmer borgerligt. … Aldrig har man hyldet mangfoldighed så meget på universiteterne, men aldrig har der været så lidt mangfoldighed på universiteterne.

Universiteter er ikke – eller bør ikke være – ideologiske tænketanke for venstrefløjen, men skattebetalte institutioner, der er forpligtet på den almene søgen efter det sande. Metodisk må man derfor søge at holde alle vejbaner for erkendelsen åbne, og det gør man bedst ved at sikre pluralismen.

Hvorfor denne ensidighed? Jeg er selv en borgerlig akademiker og har trods adskillige ansøgninger aldrig opnået fast ansættelse på universitetet. Min vurdering er, at det ikke primært skyldes en bevidst beslutning om at holde bestemte synspunkter ude.

Konformiteten skyldes snarere, at den ideologiske selvbekræftelse er stærk: Man indgår i mere eller mindre uformelle netværk med personer, der deler samme interesser og ser på verden på samme måde, hvilket så betyder, at man ansætter dem, der ligner en selv. Ideologi virker netop ofte ubevidst: Man er slet ikke klar over, at man er venstreorienteret, for ens egne overbevisninger føles naturlige, ja, som den rene fornuft.

Eftersom vi har at gøre med ideologi, med en tavs viden og skjulte dagsordener, er problemet både stort og svært at gøre noget ved. Pluralisme kan og skal ikke dekreteres gennem kvotesystemer eller politisk styring i forhold til ansøgernes politiske overbevisninger. Måske skulle man prøve med en appel til samvittigheden: Vis noget åbenhed, tolerance og generøsitet – ikke kun i teorien.”

Oploadet Kl. 15:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


23. juli 2020

USA (2016): “The reality is that in most humanities/social-science fields a Republican is a rare bird.”

Segmentet der ser systemisk racisme overalt i borgerligt liberale samfund, er de samme der ikke ser et problem i, at ventrefløjen fuldstændigt har sat på universiteterne. Vil du stoppe en debat med DF/NB-bashende venstreorienterede, så skal du bare bede dem se bort fra fæle højrepartier, og opfordre til direkte valg om den danske udlændingepolitik. De forsvinder som dug for solen. Deres ‘antiracisme’ er ikke andet end en manøvre, der skal undertrykke folkets vilje. Sæt dig på definitioner, og gør det umuligt at tænke udenfor boksen.

Kasper Støvring har fundet en amerikanske rapport om universitsansattes politiske præferencer, og kommenterer på Facebook. Vi er før Trump, der ret beset var en reaktion imod en ufolkelig elite.

“Venstrefløjen har indtaget universiteterne og udgrænset de konservative. Det medfører manglende pluralisme, dårligere tænkning og en intolerant krænkelseskultur.

Universiteterne er en magtfuld bastion til at påvirke debatten og politikken. For indflydelsen trænger langt ind i medierne, embedsværket, domstole og andre vitale myndigheder.

Den nedenstående undersøgelse fra USA viser, at der gennemsnitligt er 12 gange så mange liberale/venstreorienterede som konservative (‘democrats’ hhv. ‘republicans’) på de mest betydningsfulde universiteter. På afgørende fakulteter er tallet endnu højere: På historie 33:1, på journalistik 20:1.

Undersøgelsen, der er fra 2016, konkluderer også, at skævvridningen bliver mere markant i fremtiden.”

(Langbart et al, Faculty Voter Registration in Economics, History…, 2016)

“In all, we looked up 7,243 professors and found 3,623 to be registered Democratic and 314Republican. The overall D:R ratio is 11.5 to 1. Whether we should think that that figure would roughly line up with the ratio of those voting Democratic to voting Republican—which is not the same thing as voter registration—for all humanities and social science active tenure-track faculty at all four-year universities in all 50 states depends on a number of factors, including trends in voter registration and affiliation (such as a possible Donald Trump effect), whether the 30 states included here differ from the 20 states not included here, and whether the set of fields included here differ from the set of humanities/social-science fields not included here. Such factors are to some extent investigated and discussed below.

Our sense of it: Because our set includes Economics, because it includes emeritus faculty, and because it includes a few relatively Republican universities, our findings surely indicate that the ratio of voting-D to voting-R for active humanities/social-science faculty at all U.S. four-year universities has gone up markedly over the past ten years — a conclusion consistent with other recent research (see Abrams 2016a). For 2004 such a ratio was estimated at 8 to 1 (Klein and Stern 2005, 264), but now we are comfortable with moving the estimate up to 10 to 1. The reality is that in most humanities/social-science fields a Republican is a rare bird. In fact, registrants either to the Green Party or Working Families Party equaled or exceeded Republican registrants in 72 of the 170 departments (that includes Economics). That is, in 42 percent of the departments, Republican registrants were as scarce as or scarcer than left minor-party registrants.

Oploadet Kl. 13:56 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


27. juni 2020

Kasper Støvring: “… det var netop de døde, hvide mænd, der skabte den vestlige kulturs storhed.”

“We disrupt the Western-prescribed nuclear family structure”, skriver ‘Black Lives Matter’ på den officielle hjemmeside, og det fremgår klart at bevægelsen ikke bare bekæmper har til formål at bekæmpe hvid-mod-sort-racisme, men smadre fundamentet for det bestående. “We’re trained Marxists”, som grundlæggeren sagde i et interview tilbage i 2015.

Kasper Støvring renser luften i Berlingske – Døde, hvide mænd skabte den amerikanske storhed.

… det var netop de døde, hvide mænd, der skabte den vestlige kulturs storhed.

Lad os se på Guds eget land. Takket være den i dag udskældte WASP-kultur blev Amerika verdens stærkeste nation. Hvide, Angel-Saksiske Protestanter skabte nemlig en kultur grundlagt på det engelske sprog, på kristendom, arbejdsomhed, kernefamilie, retsprincipper, dissens og mange andre goder.

Og gæt engang: WASP er ikke en hudfarve, men jo netop en kultur, man kan vælge at blive en del af. Nøjagtig som det er sket for millioner af sorte, asiater og latinamerikanere. Ved at assimilere sig til USAs anglo-protestantiske kernekultur opnåede de velstand og succes i The Land of the Free.

… Den fælles anglo-protestantiske kultur afløses altså af multikulturalisme og multinationalisme. Det er imidlertid opskriften på polarisering og had, på væltede statuer og brændende byer.

For i stedet for at assimilere sig til kernekulturen barrikaderer man sig bag sin egen gruppes dogmer og forhærder sig i selvretfærdig revanchisme: Ned med kernefamilien! Ned med kristendommen! Ned med de hvide og deres privilegier! Læs bare det erklærede formål bag Black Lives Matter og lyt til bevægelsens rabiate propagandister. Der er ikke blot noget destruktivt, men også sært selvdestruktivt ved bevægelser som BLM. Det værdifulde ved den forhadte anglo-protestantisme er netop, at den også løfter de grupper, der ikke klarer sig godt.”

Oploadet Kl. 10:16 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


14. april 2020

Huntington: “Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er.. ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.”

Jeg har nok blogget citatet tidligere, men Samuel P. Huntington er knivskarp og altid værd at gengive. Kultur stikker dybt, og når krisen kradser, så blotlægges de forskellige civilisationers modsatrettede interesser. EU bliver næppe Europas redning, men hvis ikke EU træder i karakter i forhold til den fælles fjende, så marginaliserer de i sidste ende sig selv. Kasper Støvring kommenterer en DR-artikel om EU-opkøb af sårbare virksomheder, der risikerer at blive opkøbt af kinesere.

“Coronakrisen er også et geopolitisk spil. Fjendtlige magter som Kina vil søge at påvirke et i forvejen svækket Vesten.

Måske ser vi med Vestagers udmelding en yderligere nyorientering mod Fort Europa, efter EU-formanden havde hyldet Grækenland som ‘Europas skjold’, da grænsevagter havde skudt mod migranter.

Hvis EU besinder sig på den europæiske arv og territorium, har organisationen en vigtig rolle at spille. Det forudsætter dog en klar identitet.’

Som Samuel Huntington skrev: ‘Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.’

Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians an other non-Greeks. Of all the objective elements which define civilizations, however, the most important unsually is religion, as the Athenians emphasized. …

A significant correspondance exists between the division of people by cultural characteristics into civilizations and their division by physical characteristics into race. Yet ciivilization and race are not identical. People of the same race can be deeply divided by civilizations; people of different races may be united by civilization. In particular, the great missionary religions, Christianity and Islam, encompass societies from a variety of races. The crucial distinctions among human groups concern their values, beliefs, institutions, and social structures, not their physical size, head shapes, and skin colors.” (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996, s. 42)

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. november 2019

Støvring: “.. kortvarige undtagelser i verdenshistorien, som småfuglenes spor i sneen mellem to byger”

Teknokraterne elsker at adfærdsregulere, men det ligger i menneskets natur, at vi gør som vi plejer. På godt og ondt. Det er derfor punktafgifter på benzin, alkohol og tobak, blot ses som ekstra-skatter, og racismedomme ses som politiske dummebøder. God kommentar af Kasper Støvring i Kristeligt Dagblad – Samfundet er en mirakuløs og sårbar organisme af tillid og sympati.

“Den dag i dag kan jeg tage mig selv i nærmest målløst at iagttage, hvordan passagerer rejser sig for de ældre, hvordan travle fodgængere elegant fletter sig ind mellem hinanden, og hvordan fremmede rækker hånden ud til hilsener eller holder døren for hinanden. Ikke mindst ser jeg beundrende til, når rejsende svinger ind ved boderne langs landevejene og betaler for bondens grøntsager, når kunderne i supermarkedet tilbyder medmennesket at komme foran i køen, og når bilister frivilligt holder tilbage, så deres næste kan dreje forbi i krydset.

Dette og meget andet sker hele tiden og med en lethed og ynde som i én stor folkelig fællesdans. De mest begavede sociale ingeniører ville aldrig have kunnet udtænke, endsige konstruere den slags.

… også gode folk misforstår samfundets sande natur, når de tror, at det kun holdes i gang af særligt indsigtsfulde teknokrater, der står nede i maskinrummet og smører tandhjulene, drejer på håndtagene og vedligeholder samfundsstemplernes virvar af regler, love og belønnings- og straffeforanstaltninger, så de sociale mekanismer stadig kan fungere.

At samfundet hverken er en maskine, en dampkedel eller et sindrigt konstrueret mekanisk urværk, men derimod et mirakel af en organisme, forstår man nok først, når man sammenligner med andre samfund. Tillidssamfund som det danske er nemlig undtagelser. De fleste samfund i verden er præget af mistillid eller fjendskab, hvis ikke ligefrem af borgerkrige på højt eller lavt blus.

Hvis Erdogan og hans klakører vil se mistillid, kunne de kaste et blik på semi-diktatorens eget land, og hvis Jonas Eika vil se racisme i den store skala, bør han vende sit fordømmende blik mod det multikulturelle og multietniske Indien og øvrige asiatiske lande eller Jordan og de arabiske lande. De hører til verdens mest racistiske lande ifølge de internationale værdiundersøgelser (WVS). Danmark er derimod et af de mindst racistiske lande i verden.

jeg gruer for, hvornår sygdommen sætter ind med svækkelse af samfundsorganismen. For tillidssamfund er netop kortvarige undtagelser i verdenshistorien, som småfuglenes spor i sneen mellem to byger.

(Klokkestablen, Skamlingsbanken, 9. november 2019: “Danske mænd faldt. Danmark bestaar.”)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2019

Støvring: “Nu drejer det sig ikke længere om at forme andre, men om at forhindre, at andre former os”

I sin nye bog fortæller tidligere justitsminister Søren Pind, at regeringen under ‘flygtningekrisen i 2015’ var bange for at ‘hele Europa ville bryde sammen’, og derfor lagde ‘præcise planer’ for bygning af en ‘grænsemur’, og konkret foretog indkøb af ‘pigtråd og beton’. I Lippert på TV2 News, der breakede historien, fortalte Pind, at da flygtningene krydsede grænsen, havde han ‘en snert af den følelse, som jeg tror de danske politikere må have haft den 9. april’. Månedens historie, men intet medie har gengivet TV2-historien.

Holger K. nævner det en passant på Altinget.dk i et længere afsnit om graden af Støjberg-Venstres ondskab, men lader i øvrigt anmeldelsen få overskriften: “Pind skriver smukt om ulykkelig kærlighed og forliste idealer”. Det har ikke skortet med historier baseret på bogen. Pind ville være formand for Venstre, Pind var en del af magtkampene i Venstre, Pind blev tilbudt 5 mio. kroner, etc. I hvilken verden kan konkrete trusler mod nationalstaten være mindre væsentlig end fodnoter til kendt viden om interne parti-stridigheder. Korrekt. Den globalistiske liberale…

Kasper Støvring kommenterer i Berlingske – De liberale mangler et realistisk syn på verden (kræver login).

“Klassisk liberalisme kan fungere i en nationalstat, men ikke i det internationale system. Årsagen er den enkle, at der aldrig vil opstå en verdensstat med jurisdiktion over alle klodens stater. Verden er nemlig et anarki: Et konkurrerende vildnis af stater, der vil føre krige for at sikre sig selv og dominere de andre. Derfor er det ikke liberalisme, men realisme, der er den bedste udenrigspolitiske doktrin. Magtbalance, ikke menneskerettigheder, skaber orden i en intolerant verden.

Liberale må således besinde sig på en håndfuld ikke-liberale realiteter:

1) Den autoritære model tilfredsstiller måske bedre end liberalisme de fleste menneskers behov, globalt set. Sikkerhed, orden, autoritet.

2) Pluralisme trumfer universalisme. Der er flere legitime måder at regere på. Liberale befinder sig ikke på den rigtige side af historien. Se på Rusland, Kina og Ungarn, hvis nogen har glemt det.

3) Den autoritære modstander er meget stærkere, end vi havde troet, og det er måske liberalt demokrati, der er på vej ud af historien. Liberale overvurderer de liberale værdier. Da de så demonstranter under det arabiske forår, og når de i dag ser demonstranter i Hongkong, ser de straks universelle menneskerettigheder for sig – selv om det dengang mest handlede om islamisme og i dag mest om national suverænitet.

4) Nu drejer det sig ikke længere om at forme andre, men om at forhindre, at andre former os.

5) Hvis vi ønsker at bevare vores liberale orden, kræver det nogle gange illiberale tiltag.

Hvordan beskytter vi Danmark bedst? Det gør vi ved at se mennesket, ikke som isoleret, men som del af et folk, en særlig kultur. De liberales stærke fokus på det enkelte individ og dets rettigheder, som jo per definition gælder alle individer overalt i verden, har derimod to ødelæggende konsekvenser. …

Indvandring er bare ét blandt flere områder som nation, familie, skole og kirke, hvor virkeligheden ikke er særlig liberal. De klassisk liberale er ved at lære det. De progressive drømmer videre.”

(Truende skyer over Danevang, 2019)

Oploadet Kl. 16:19 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper