26. september 2013

Hanna Ziadeh (tidl. militant kommunist) om det arabiske forår: “Det er det rene mareridt efterhånden.”

Kasper Støvring fortsætter med at tørre gulv med naivistiske meningsdannere, der i eufori over ‘det arabiske forår’ gav fæle kulturkonservative mørkemænd det glatte lag. Det går blandt blandt andet ud over Fathi El-Abed, men han kunne sådan set også have set nærmere på den mere lødige Hanna Ziadeh.

I sidste måned sendte DR en dokumentarfilm om det arabiske ‘efterår’ baseret på Hanna Ziedah, der ifølge programomtalen ved alt om hvordan det er at tilhøre en minoritet, fordi han ikke bare er homoseksuel ateist af kristen afstamning, men også er halvt libaneser/palæstinenser. Spørgsmålet er om mellemøstlige aner ikke nærmere gør meningsdannere inhabile om samme. Naser Khader er næsten skræmmeeksemplet.

I udsendelsen fortæller Hanna Ziadeh, der i dag er medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder, at han som 14-årig blev en del af Demokratic Front for The Liberation of Palestine (DFLP), en sekulær maoistisk terrororganisation til venstre for kommunisternes foretrukne. Gruppen stod eksempelvis bag Ma’alot-massakren i 1974, hvor tre DFLP-militante myrdede 22 skoleelever livet med håndgranater og automatvåben.

(Hanna Ziadeh, DFLP-militant, ca. 1988-1990)

Ziadehs politiske fortid skal ikke bruges imod ham, for i det mindste har han lært af sine erfaringer. Herunder lidt fra dialogen i En chokerende rejse – Hanna Ziadeh og det arabiske efterår. Suppler evt. med Monokultur.

Hanna Ziadeh (Egypten): Ville det krænke dig hvis en muslimsk pige giftede sig med en ikke-muslim? Jeg vil gerne gifte mig med en muslim! Hvorfor må jeg ikke det?

Kamal Habib, islamist: Det går ikke! Sådan er islam, og der er intet, der kan ændre den islamiske lovgivning! Hverken i det 21. århunderede eller senere. Du forsøger at betvivle et spørgsmål om tro med din fornuft! Det står i sharia! Det er ikke tilladt at en muslimsk kvinde gifter sig med en ikke-muslim! Sådan er islams natur. Islam hersker over alle og ingen hersker over den!

Hanna Ziadeh: Hele det offentlige rum i Egypten er totalt farvet af islam. Hvis de kunne farve træstammerne grønne og kalde dem for islamiske så havde de gjort det. Alt er islamificeret…

[…]

Hanna Ziadeh (Libanon): Jeg tror at det arabiske forår har sat nogle kræfter fri, og ingen anede hvilket omfang af forandringer det ville medbringe. Vi har alle haft en fornemmelse af, at islamisterne kan være stærke, men de er stærkere end vi har troet. Der er en afgrund af frustrationer og had i de arabiske masser, som vi er vidner til i øjeblikket. Det virker ikke som om at demokratiet har vundet revolutionen, og i Syien kan man frygte det går helt galt.

Mammuth Shureikh, forsker (Libanon): Hele tanken om demokrati, frihed og social retfærdighed er et europæisk koncept. Måske er den arabiske tankegang fremmed overfor de her moderne begreber. Det, der skete i Europa i 1848, og det, der sket i Frankrig i 1789 var en radikal og social omvæltning. Det samme sker muligvis ikke med Det Arabiske Forår. Vi har ikke en Rousseau, Voltaire, Kirkegaard eller Sartre.

[…]

Nedal Achqar, kristen libaneser, tidl. minister: Jeg er imod Israel, og jeg er imod ethvert europæisk land, som har sendt våben til Syrien. Dem alle sammen. … Det vigtigste for mig er, at dette oprør altid kommer til at dreje sig om et oprør mod Israel. Det ønsker Vesten ikke at vi siger. Du må forstå, at vi prioriterer Palæstina over alt andet.

Hanna Ziadeh: Så det retfærdigør alting?

Nedal Achqar: Selvfølgelig gør det det! Det retfærdigør alt! Jeg ville endda acceptere at blive sat 100 år tilbage i tiden. Jeg holder med syrerne og med iranerne fordi de støtter oprøret mod Israel.

Hanna Ziadeh: Vi to burde være på folkets side.

Nedal Achqar: Fortæl mig ikke, hvad jeg burde gøre. Spar mig for dine gode råd. Fuck dig og dine gode råd! Nu fortæller jeg dig min ærlige mening foran kameraet. Jeg er pisse ligeglad med dine holdninger.

[…]

Hanna Ziadeh (Nyhavn): … det samme med det arabiske forår. Jeg har da måtte tage mine egne holdninger til overvejelse. Selvfølgelig var Mubarak forfærdedlig. Selvfølgelig er Ghadaffi en forbryder, Assad er en større forbryder. Men det betyder ikke at vores oprindelige støtte til de her diktaturers modstandere, skal være ubetinget. Det er endnu en bristet arabisk drøm. Endnu en forspildt chance for at gøre op med generationer af undertrykkelse. Tingene gik ikke i den retning som vi ønskede. Hverken i Tunesien eller i Yemen, især ikke i Egypten, ej heller i Libyen og bestemt heller ikke i Syrien. Det er det rene mareridt efterhånden.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper