16. maj 2017

Al-Qaeda truer amerikansk prædikant: Støjberg kalder ham ‘hadprædikant’, giver ham indrejseforbud

Der er intet galt med symbolpolitik, hvis symbolikken holder, men den såkaldte ‘nationale sanktionsliste’ burde ikke give realpolitiske point. Foruden fem navngivne islamister, der som Bilal Philips præger rettroende danske muslimer, så medtager listen også Terry Jones. En amerikansk præst der aldrig har været i Danmark, og retteligt er en kampfælle mod anvendt Islam. Hvis Inger Støjberg og regeringen vil bekæmpe islamister, så må de gøre det uden klam relativisme, der gør offer til skurk. Hykleri.

(Al-Qaeda truer Terry Jones, Flemming Rose, Kurt Westergaard mfl., Inspire 2013/3)

“Der er ved lov nr. 1743 af 27. december 2016 indført en offentlig, national sanktionsliste. Listen indeholder navne, nationaliteter mv. over udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at indrejse af hensyn til den offentlige orden i Danmark. Loven udmønter den politiske aftale af 31. maj 2016, som den daværende regering indgik med en række partier om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.” (Ny i Danmark, Den nationale sanktionsliste)

Oploadet Kl. 22:07 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


9. maj 2017

Søren Krarup om Emmanuel Macron: “Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng…”

Under Emmanuel Macrons sejrstale søndag aften, omtalte han de 34 procent af franskmændene der havde stemt på Marine Le Pen, som værende nogle der søgte ‘ekstremismen’. Ingen ramaskrig i de danske medier, kun våde øjne fra licensfinansierede korrespondenter. Mandagens udgave af DR Debatten omhandlede det franske præsidentvalg, og havde selveste Søren Krarup som gæst.

Spejderdreng er et bedre ord, og nu skal vi så have en ugelang fokusflyttende i stil med sidste års ‘Neger’-polemik. Fra DR Online – Søren Krarup om Macron: Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng.

“I løbet af debatten satte Rune Lykkeberg spørgsmålstegn ved, hvor meget Marine Le Pen rent faktisk ville ud af EU. Hun var nemlig blevet mere og mere ulden i forhold til netop det spørgsmål, lød argumentet.

Det fik Søren Krarup til at forklare, at Le Pen i hvert fald var modstander af det, ’som udgjorde grundlaget for EU’, og en ‘tilhænger af en nationalstat i Frankrig”…

– Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige, som jeg ikke overhovedet kan tage alvorligt, forklarede det tidligere folketingsmedlem om Frankrigs kommende præsident Emmanuel Macron.”

(Søren Krarup, DR Debatten, 8. maj 2017; Foto: Twitter, manipuleret)

“Du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk, men når man står ansigt til ansigt med dig her, så kan det tit være svært at finde det. Så jeg ville have sagt lille artige skoledreng.” (Søren Krarup om sin brug af ‘bøssedreng’)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


4. maj 2017

TV3-vært gifter sig med Harald Plums barnebarn: Skyder til måls efter Støjberg under polterabend

TV3-værten Mattias Hundebøll tilhører ikke ligefrem toppen af dansk journalistik, men det siger alligevel en del om dansk journalistik, at han finder sammen med Marie Hein Plum, barnebarn af kommunisten Harald Plum.

Lørdag afholdt vennerne polterabend for Hundebøll, hvad blandt andet inkluderede skydning med bue og pil efter Joachim B. Olsen, Martin Henriksen og Inger Støjberg. Så kan de lære det, de der onde højrefløjsere…

“Det var lidt i min ånd, at der var billeder af den politiske højrefløj, og så var der et billede af min svigerfar, som jeg elsker overalt på jorden. Der var humor med i det. … Det er jo ikke anderledes, end da man gik til fodbold og kastede dartpile efter billeder af modstanderens angriber. … Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg ikke synes, at de bidrager med noget som helst positivt i det samfund, vi lever i. (Mattias Hundebøll til Ekstra Bladet, 2. maj 2017)

(‘Jahatten’ på Instagram, 29. april 2017; NB: Udsnit)



24. april 2017

Filippinsk præsident advarer islamiske terrorister: Jeg æder din lever med ’salt og vinegar’…

Fredag formiddag kom jeg tilfældigt ind i ‘Rene Linjer’ på Radio24syv, hvor en række kunstnere på forskellige måder forklarede, at religion og nationalisme hørte fortiden til, og at deres børn – hver især, af politiske årsager, var blevet vegetar. I kender typen. Folk der der tror modstanden mod islamisk indvandring (kaldet ‘højrepopulisme’) forsvinder, hvis blot Facebook ændrer lidt på algoritmerne.

“Slet, slet ikke i orden!”, skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen på Facebook samme dag, som en kommentar til Erdogans disput med en dansk valgobservatør. Danmark er på mange måder et beskyttet værksted. Herunder et referat af en 38 minutter lang tale filipinernes præsident Rodrigo Duterte søndag holdt til et nationalt atletikstævne for studenter, der blandt andet inkluderede studerende fra den selvstændige muslimske region Mindanao.

Fra National Post – Philippine President Rodrigo Duterte says he can be 50 times more brutal than terrorists

“Philippine President Rodrigo Duterte warned Sunday that he could be ’50 times’ more brutal than Muslim militants who stage beheadings and said he could even ‘eat’ the extremists if they’re captured alive by troops. …

‘If you want me to be an animal, I’m also used to that. We’re just the same,’ Duterte said. ‘I can dish out, go down what you can 50 times over.’

The foul-mouthed president said that if a terrorist was presented to him when he’s in a foul mood, ‘give me salt and vinegar and I’ll eat his liver.

The crowd broke into laughter, but Duterte cut in, ‘It’s true, if you make me angry.'”

(Præsident Duterte under Palarong Pambansa 2017, Antique, Philipinerne, 23. april 2017; Foto: YT)



22. april 2017

Danmark kan ikke selv styre ‘tilstrømningen af flygtninge’, sagde den radikale: Hylder Kristian Jensen

I de her spørgsmål har jeg ikke den store tiltro til hverken Socialdemokraterne under erfaringsramte Mette Frederiksen eller et liberalt Venstre under en pæn bankmand som Kristian Jensen. Med Henrik Sass Larsen og Mattias Tesfaye er der mere tyngde i førstnævnte, men selvom Svend Auken ikke er mere, så er der stadig masser af verdensreddere på centrale poster i partiet. Dansk politik er ved en korsvej, og det er vel det bedste af det hele.

Fra Berlingske – Radikal topfigur tordner mod Sass Larsen: ‘At tro, at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa, er meget naivt’.

“Det er efterhånden umuligt at høre, om Henrik Sass Larsen repræsenterer Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, hvis man spørger de Radikales Sofie Carsten Nielsen.

Sammenligningen fra de Radikales nummer to kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i Ekstra Bladet har slået til lyd for, at Danmark er nødt til at regulere antallet af udlændinge, der kommer til landet, og at der skal sættes faste grænser for antal.

Samtidig kommer Sass Larsen med slet skjulte anklager mod bl.a. de Radikale og Alternativet for som ‘humanistiske utopister’ at sætte velfærdsstaten på spil for indvandringens skyld. …

‘At Henrik Sass mener, at alle andre er nogle nokkefår, er ikke nyt. Heller ikke at han beskylder folk, der lever af cafe latte og bor på Østerbro for at have alle de forkerte holdninger. … Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik er, at man skal være vokset op på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi altså langt ude,’ siger hun.

Desuden er Socialdemokratiets gruppeformand ifølge Sofie Carsten Nielsen mere naiv end hans politiske erfaring tillader, hvis han tror, Danmark alene kan styre tilstrømningen af flygtninge.

‘At tro at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa er meget naivt. Den realistiske løsning er europæisk,’ siger hun.

(De Radikale hylder internationalister, herunder Kristian Jensen, 2017)



18. april 2017

Mogens Lykketoft efter Erdogans valgsejr (2007): Tyrkiet vil fortsætte ‘demokratiske reformer’…

Tilbage i foråret 2007 citerede jeg her på siden Erdogan, der som borgmester i Istanbul i 1990’erne ikke vaklede mellem Islam og demokrati. Han blev blandt andet citeret for følgende.

“For os er demokrati ikke et mål, med et hjælpemiddel. Vi er tilknyttet til demokrati, indtil vi når målet. Det er for os ligesom et S-tog, når vi kommer frem til vores station, så hopper vi af.”

“Moskéerne er vores kaserner, minareterne er vores spyd/harpun, kuplerne er vores skjold, troende muslimer er vores soldater… koranen er vore grundlov, tørklæde er vores fane…”

Tre måneder senere blev præsident Erdogan genvalgt. Herunder lidt fra et Ritzau-telegram fra 23. juli 2007, hvor Mogens Lykketoft kommenterer valget. Via Fyens.dk

“Tyrkiet vil forsætte økonomiske og demokratiske reformer og forhandle med EU efter den store valgsejr, som gav et klart mandat til det konservative regeringsparti AKP.

Det vurderer udenrigsordfører Mogens Lykketoft (S) efter det tyrkiske valg.

– Vi må tage for pålydende, at de ikke vil ændre Tyrkiets ikke-religiøse statsdannelse og forsætte forhandlingerne med EU, siger han til Ritzau.

AKP kan ikke sammenlignes med islamistiske grupper fra den arabiske verden, som har en helt anden holdning til islam.”

(‘Sultan Erdogan’; Foto: Russia Now)

Oploadet Kl. 09:42 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


4. april 2017

Forskning: Løkke vandt valget ved at spille ‘udlændingekortet’ (lovede vælgerne ’straksopbremsning’)

Interessant artikel i Jyllands-Posten, omend brugen af udtrykket ‘Udlændingekortet’ trækker fra. Det er ikke noget odiøst i at følge folkets vilje, og i stedet for diskret at problematisere debatten, ville det jo nok være mere logisk at se nærmere på den lovede ’straksopbremsning’, som Lars Løkke Rasmussen vandt valget på.

Fra JP.dk – Da udlændinge satte en bremse for vælgernes flugt fra blå til rød blok (kræver login).

“‘Mange har siden 2001 talt om udlændingekortet i dansk politik, men nu viser forskning, at stigende opmærksomhed på integration, flygtninge og indvandrere vendte et truende nederlag til en sejr for blå blok. …

På bordene i Venstres gruppeværelse på Christiansborg var placeret små blå pamfletter med overskriften: ‘Asylreform. Styr på tilstrømningen’ til den fremmødte presse. …

‘Straksopbremsning i tilstrømningen,’ lød det i den fire sider lange pamflet.
Det var om formiddagen tirsdag den 9. juni 2015. Valgkampen havde på det tidspunkt varet i præcis 14 dage.

Nu viser ny forskning publiceret i bogen ‘Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015’, at momentum i valgkampen vendte i de efterfølgende dage. … For en af hovedmændene bag studiet af Folketingsvalget i 2015 er der ingen tvivl om, at forskningen nu kan vise, at udlændingespørgsmålet ændrede retningen for hele valgkampen.

‘Rød blok havde lige fået et flertal i målingerne. Men da udlændingespørgsmålet bliver vigtigere for flere vælgere, så skifter flertallet. Det er i mine øjne det bedste eksempel fra en valgkamp på, at det, vi i forskningen kalder priming, virker. Da blå blok får fortalt vælgerne, at folketingsvalget handler om udlændinge, så sker der en klar forskydning – med et par dages forsinkelse – mellem de politiske blokke,’ siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og medredaktør af bogen.

… I alt fire dage fra den 7. juni og frem står rød blok således til at genvinde regeringsmagten. … Men fra den 9. juni stiger vælgernes optagethed af integration, flygtninge og indvandrere. Og stille og roligt med to til tre dages forsinkelse retter opbakningen til blå blok sig. Resten af valgkampen står blå blok til flertal, som også bliver fastholdt på valgdagen den 18. juni.

[…]

Var det en bevidst strategi, at Venstre midt i valgkampen satte fokus på udlændinge?

‘For mit vedkommende er udlændingepolitik ikke taktik.’

Men I er vel klar over, at fokus på udlændinge kan sende stemmer over til jer?

‘Der er ingen tvivl om, at alle politikere er bevidste om, at udlændingepolitik er en afgørende faktor i dansk politik,’ siger Inger Støjberg…”

(Grafik: Venstre, 2015: Asylreform – Styr på tilstrømningen)



3. april 2017

Sass: Utopisterne har tabt, kun fordi de dominerer i medierne, at ‘hylene fra humanisterne er så høje’

“Næsten hver fjerde dansker mister tillid til medierne”, skrev Jyllands-Posten i går. Det har en naturlig forklaring. Medierne er værdipolitisk venstreorienteret end folk flest, og nedenciterede kommentar til David Rehling fra Henrik Sass Larsen (S), illustrerer at selv Socialdemokraterne har fået nok af ideologiske humanister.

Henrik Sass Larsen halalslagter David Rehling i Dagbladet Information – Hos S tager vi befolkningens modstand mod masseindvandring alvorligt.

“… med ‘humanisme’ mener han formentlig – ligesom sine åndsfæller i den øvrige presse – det Utopia, som defineres via menneskerettighederne gennem konventioner, som tolkes rigidt, praktiseres ved at ophæve nationalstaterne og finansieres ved global handel.

… Mens socialdemokrater har haft travlt med at opbygge velfærdsstater med primært nationalt udgangspunkt, har vores makkere ofte haft det humanistiske Utopia som målsætning.

Med stor folkelig opbakning og succes er velfærdssamfundet bygget op, mens det har knebet mere med succes og opbakning til det humanistiske Utopia. Vores brøde består i, at vi i nogen udstrækning er gået for langt med utopisterne.

David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos. Den utopiske humanismes ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære. …

Folk stemmer mod den massive indvandring under akkompagnement fra Rehling og co., som i deres medier håner og sviner dem til. Folk ønsker ikke at afvikle nationalstaten til fordel for et Utopia. De er glade for deres stat, deres land, deres sprog, deres nationale identitet, og det er de uden at være ude på højrefløjens afsind. …

Konklusionen er, at det humanistiske Utopias tid er ovre. Ikke mere masseindvandring – i stedet skal der styr på antallet af indvandrere. Ingen opløsning af nationalstaten – det er med afsæt i netop nationalstaten, at internationalt samarbejde skal foregå. …

I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud… Men tag ikke fejl. Sammenbruddet er allerede sket, og det er kun, fordi de er altdominerende i den statsstøttede presse, at hylene fra humanisterne er så høje. Læg forresten mærke til, hvordan folk fravælger pressen – nok ikke så underligt.

Socialdemokratiet tager ansvar, sådan som vi altid har gjort. Og som altid vil der stå en Rehling og svine os til undervejs, men for at citere en god gammel landstræner: ‘Der ryger jo ikke et blad af et solidt bøgetræ, fordi der står et svin og gnubber sig op ad det.'”



30. marts 2017

Fra aftenens TV2 Dokumentar: Kirkens Korshær anbefaler illegale indvandrere at finde sort arbejde…

Afviste asylansøgere forsvinder i systemet, og lever som illegale i Danmark. Når så integrationsminister Inger Støjberg opfordrer danskere til at anmelde illegale, der arbejder i landets mange pizzariaer, så begynder venstrefløjen at anmelde pizza’er. At føre politik i Danmark, må være som at spille skak med en spastiker.

Det er fem år siden Dansk Røde Kors oprettede den første sundhedsklinik for illegale, og velfærdsstaten er i praksis grænseløs. Endnu en afsløring fra TV2.dk – TV 2 afslører: Kirkens Korshær rådgiver illegale til sort arbejde.

“De udenlandske hjemløse bliver ikke kun hjulpet med at finde overnatningsmuligheder, mad og bad, når de henvender sig til Kirkens Korshærs rådgivningscenter, Kompasset.

Centrets medarbejdere rådgiver også illegale til at arbejde sort – og i et enkelt tilfælde hjælper en medarbejder ovenikøbet TV 2’s muldvarp med at lede efter et sort arbejde på nettet.

Det afslører skjulte optagelser, som TV 2 har lavet i forbindelse med dokumentaren ’Illegal i Danmark’, hvor to mænd er gået undercover som illegale. …

I alt rådgav tre af Kirkens Korshærs medarbejdere uafhængigt af hinanden begge TV 2’s muldvarper til at søge sort arbejde.”

(Foto: Kirkens Korshær)

“I 2017 modtager Kompasset 2,4 millioner kroner fra EU, 28.000 kroner fra Socialministeriet og 400.000 kroner fra Københavns Kommune.”



26. marts 2017

Lærerstuderende trues med kniv, revser Pape-stramninger: “… det er også synd for gerningsmanden.”

Lærerstuderende Christian Hansen trues med kniv af to tattoverede fyre i Ringe på Midtfyn. Efterfølgende angriber hans justitsminister Søren Pape Poulsen i en længere Facebook-opdatering, da han mener at hårdere straffe er problemets kerne.

Til BT forklarer han, at det også er ’synd for gerningsmanden’, og som sådan er der ingen grund til at tage manden seriøs. Han påpeger at politikere i tyve år har skærpet straframmerne ‘mod sagkundskabens anbefalinger’, men glemmer helt at sagkundskaben jo sådan set også hævder at kriminaliten i samme periode har været faldende.

“Kære Søren Pape Poulsen … Jeres ensidige fokus på straf og konsekvens har efterladt den forebyggende indsats vingeskudt og skabt grobunden for en forråelse i samfundet, hvor både jeg og de unge mænd i bilen er tabere!

… ved du hvad! Som politiker har du altså et udvidet ansvar for at iværksætte tiltag, der virker for mig som borger i stedet for tiltag, der fremmer dine meningsmålinger! Og så må du bruge tid på at forklare os borgere, hvorfor den forebyggende indsats er en bedre og mere farbar vej, i stedet for blot at vælge den lette løsning med tough-on-crime.

Jeg er klar over, at det kræver hårdt arbejde og en hvis portion intellekt – jeg tænker du besidder sidstnævnte – men kan du også trække i arbejdstøjet – tør du?

De sidste 20 år har I politikere mod sagkundskabens anbefalinger og evidens vedtaget den ene strafferetlige stramning efter den anden. I går oplevede jeg så for første gang at blive rigtig bange og utryg i min egen by!

Kære Søren Pape Poulsen, hvis der sker mig eller min familie noget, så holder jeg dig personligt ansvarlig! Så er mit blod på dine hænder!

Og din bandepakke kan du tage og stikke skråt op et sted, hvor solen aldrig skinner! Kom så for fanden i arbejdstøjet med arbejdet på den lange bane – NU! For du mener vel ikke, at jeg bare skal accepterer enten bil-terror i min by, eller selv risikere liv og lemmer for at stoppe det? Eller gør du?

P.S. De to unge var etnisk danske – blot så vi ikke tager den debat!”

Oploadet Kl. 10:16 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper