For et par uger siden proklamerede integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at hun ‘ingen grund’, havde til at tro, at de fleste muslimer ikke var “lige så tolerante som alle andre”. Det kræver en god portion kynisme, at køre ‘Vi får den virkelighed vi italesætter’-doktrinet helt ud, men godhedens fortrop har hvad der kræves i den henseende. Fra Kristeligt Dagblad – Asylsøgere bor opdelt efter religion på center. Mere om sagen i tidligere post.

“En håndfuld kristne asylsøgere bor 15 kilometer fra de øvrige beboere på et asylcenter på Langeland. Efter de kristnes eget udsagn skyldes adskillelsen religiøs chikane

I et anneks 15 kilometer fra asylcenter Holmegaard på Langeland bor seks asylsøgere, som har det til fælles, at troen udgør et problem for dem. Det fortæller en af husets beboere, Reza Maisam fra Pakistan, som siger, de seks er kristne og bor, som de gør, fordi de frygter for tilværelsen blandt muslimske asylsøgere.

”Vi kalder det Christian Converted House (hus for konverterede kristne, red). Vi flyttede, fordi vi ikke kunne bo på asylcentret på grund af muslimerne. Det var svært for os at lave mad og foretage andre ting uden at blive chikaneret,” siger han.“

I DR Dokumentaren om Stop Islamiseringen af Danmark sendt for nogle uger siden, forklarede PET-chef Jacob Scharf, at han så det som sin opgave at imødegå “de ideologier og den propaganda, der bliver brugt som en del af radikaliseringsprocessen”. Det kan næppe gøres uden at bekæmpe Koranen, muslimernes hellige krigsmanual. Fra Jyllands-Posten – Unge fra bander rejser i krig for islam, der fortæller at 45 muslimer er rejst til Syrien.

“Flere medlemmer af de hårdeste indvandrerbander i København er eller har været i hellig krig i Syrien, og de risikerer dermed at blive voldsomt radikaliseret samtidig med, at de er hårde kriminelle.

»Det er tale om en ny tendens. Disse personer har i forvejen en voldelig kapacitet, og når de vender hjem, har de adgang til våben og sprængstoffer. Det er meget bekymrende, at vi nu ser en kobling mellem det islamistiske og det kriminelle miljø,« siger Jakob Scharf, chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Politiet og PET har i flere år været bekymret for, at man på et tidspunkt ville se tættere forbindelser mellem de hårdeste kriminelle miljøer og militante islamister. Frygten er, at indvandrerbanderne kan bruge de færdigheder, de lærer i åben krig, på gaderne herhjemme.

… ifølge Jyllands-Postens oplysninger er der tale om personer fra Blågårds Plads Gruppen fra Nørrebro i København, fra La Raza fra Valby samt gruppen Bloodz, der huserer syd og vest for København.”

Reaktioner.

“Man ser et religiøst forbrydervælde for sig. Det skal de ikke have lov til at etablere i mit land.” (Retsordfører Ole Hækkerup, Socialdemokraterne)

“De, der tiltrækkes af konflikten, læser ikke nødvendigvis ideologiske skrifter. De bliver tiltrukket af volden og de maskuline kampe…” (Seniorforsker Manni Crone; DR Online, 24. marts 2013)

“Jeg er personligt meget overrasket…” (Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev; DR Online, 24. marts 2013)

“Banderne er udtryk for den voksende ulighed i samfundet. De er tegn på succes for den liberalistiske grundtese…” (Redaktør Niels Kølle; Politiken, 24. marts 2013)

I seneste nummer af Out And About er der et langt interview med det homoseksuelle voldsoffer Marcel Juul Østergren og borgmester Anna Mee Allerslev. Førstnævnte mener det er irrelevant hvorvidt gerningsmændene er muslimer ikke ikke, og så kan Anna Mee Allerslev så ellers fable om ‘en tendens blandt højreorienterede danskere’, henvise til Malmø’ske erfaringer med hadforbrydelser mod muslimer, alt imens hun næsten surrealistisk bræger om at ‘aftabuisere racismen’. Fra Efter overfaldet (E-page, s. 10).

“En tur i byen endte på skadestuen for Marcel Juul Østergreen og Martin Skotte. De blev overfaldet af 10 ukendte mænd, og Marcel Juul Østergren fik et blåt øje, flækket underlæben og smadret to fortænder. Det brutale overfald skabte stor opmærksomhed i medierne… Efter overfaldet er kommet lidt på afstand, samlede Out & About borgmesteren og voldsofferet på Københavns Rådhus til en samtale om, hvordan vi bedst kan bekæmpe hadforbrydelser fremover.

[...]

- Anna Mee Allerslev, som borgmester hvordan reagerede du, da du hørte om overfaldet?

Anna Mee Allerslev (AMA): “Jeg blev rigtig ked af det. For mig er hadforbrydelser en af de frygteligste forbrydelser, man kan begå. … For hvis vi har et samfund, hvor man ikke kan være, den man er, og hvor man skal frygte på grund af det, så mister vi alle værdier. Det er jo racisme og mobning i den ultimative form. … mit indtryk er, at bøsser og jøder er mest udsatte. Men den daglige racisme – at blive spyttet på, talt ned til, ikke kunne få et job, blive kaldt grimme ting på gaden – det er meget asiatere og især kinesere, som oplever det, samt muslimer eller folk, der ligner muslimer.” …

AMA: “Det er ikke noget, som jeg normalt har snakket om. Det er jo meget tabuiseret. Men jeg har da tænkt over, om jeg skal tale mere om det for at være med til at aftabuisere racismen. Jeg havde en dialogaften med nogle unge muslimske kvinder med tørklæde, og det var en lettelse for dem at høre, at jeg også havde været udsat for racisme. Så åbnede de alle op og fortalte deres egne historier.”

- Nogle mener, at hadforbrydelser er et resultat af manglende tolerance fra visse muslimers side over for homoseksuelle og jøder. Hvad mener I om det?

MJØ: “Dybest set er det jo ligegyldigt, hvem det går ud over, og hvem der begår sådan noget afstumpet vold, som jeg og Martin var ude for. Så det er ikke relevant at vide, om det var muslimer eller ej. Det kunne jeg ikke se, om de var, og det fremgår jo heller ikke fysisk på folk.”

AMA: “Jeg er fuldstændig enig i, at det er et resultat af manglende tolerance, uanset hvilken gruppe der begår det. Vi kan også se en tendens blandt højreorienterede danskere, og det er så alle minoriteter, de ikke kan lide. I Malmø har de voldsomme problemer med hadforbrydelser mod homoseksuelle, muslimer og jøder. De har slet ikke det stærke samarbejde mellem minoritetsforeningerne, som vi har.

(Out And About, 2013, Marts, s. 10)

- Hvad synes du, at borgmesteren helt konkret skulle gøre?

MJØ: “I første omgang tror jeg på oplysning og at komme ud til skolerne. Det kan være ved at optimere seksualundervisningen og måske også kigge på religionsundervisningen, så man ikke sidder og tænker: ‘Det er også noget underligt noget, det her med to damer eller to mænd – eller at de tror på noget andet, end vi gør.’”

AMA: ” Jeg er fuldstændig enig. Vi har foreslået, at København skulle søge om at få lov til at gå fra kristendomsundervisning til religionsundervisning. Muslimernes Fællesråd arbejder selv med unge muslimske mænds forståelse af islam, for hvis det kun er gennem medierne, de får forståelsen af, hvad islam er, så lærer de, at muslimer ikke kan lide homoseksuelle. …

- Måske virker det på længere sigt. Men hvad kan vi gøre, som virker nu?

AMA: “Vi har talt om en form for frivilligt natteravnskorps og om, hvordan vi kan øge trygheden i Latinerkvarteret, som om natten er et af de tre mest utrygge områder i København. Det er fint, at biler kan køre langsomt igennem om dagen, men giver det mening, at der drøner biler rundt om natten? Vi ved jo, at nogle kører rundt om natten for at lave ballade. Det kan også være noget med mere belysning, hvis der er for mørkt nogle steder i kvarteret. …

- Hvad kan vi selv gøre som homoer, biseksuelle og transkønnede for at bekæmpe hadforbrydelser i vores miljø? … Hvis man er en lille gut og står alene, så er det måske lidt svært at blande sig over for 10 høje rockertyper?

MJØ: “Så kan du jo gøre andre ting. Hvis du er uden for fokus, kan du alarmere politiet, og du kan prøve at mobilisere andre, hvis du for eksempel er i nærheden af en bar.”

Tilbage i 2007 forklarer LBL-talsmanden Kenneth Engberg, at overfald mod homoseksuelle var udtryk for et ‘generelt’ problem med intolerance i samfundet. Sidste år var han selv offer i en typisk sag, og nu er analysen lidt anderledes. Fra gårsdagens Jyllands-Posten – Homoer: Indvandrere står bag hadforbrydelser (ikke online).

“Det er især indvandrere, der overfalder de bøsser, som i weekenden fester på homobarer i Indre København. Det fortæller Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske efter flere tilfælde, hvor unge mænd er kommet kørende i biler og har chikaneret eller overfaldet flere homoseksuelle. Bl. a. i latinerkvarteret bag Rådhuspladsen i København, hvor der ligger flere barer.

»Det er fortrinsvis indvandrerdrenge. Vi har ikke statistik på det, men det er, hvad folk fortæller os, og jeg har også selv oplevet at blive råbt ad af fem-seks indvandrerdrenge,« siger Kenneth Engberg, der er talsperson mod hadforbrydelser i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

[...]

… i går lancerede Københavns integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) flere ideer, der kan dæmme op for problemet. Bl. a. at lukke gaderne i latinerkvarteret for biler om natten torsdag, fredag og lørdag. Hun mener dog ikke, at diskussionen bør handle om, hvem der står bag overfaldene.

»Det er underordnet, om det er indvandrere eller etniske danskere, der begår hadforbrydelserne. …

Er det ikke relevant for dig at vide, hvem der begår de forbrydelser, du vil stoppe?

»Selvfølgelig er relevant, men hadforbrydelser har ikke kun ét ansigt. De homoseksuelle fortæller, at det både er den pæne dame på Østerbro, der rynker på næsen af dem, og den hårde kerne på Nørrebro, der måske er intolerant. Det spænder meget bredt, hvem der ikke tolererer homoseksuelle i Danmark,« siger Anna Mee Allerslev.”

Islam er problemets kerne, men er umuligt at tage en undersøgelse seriøst, der relaterer problemet med ‘tvangsægteskaber, æresdrab og genopdragelsesrejser’ til ‘nydanskere’. Islamisterne er ikke ‘nye danskere’, men tydeligvis ‘ikke-danskere’. Fra BT – Islamister: Vores børn skal ikke have danske værdier.

“Københavns Kommunes har afsat en million kroner til at styrke indsatsen over for den såkaldte sociale kontrol i indvandrerfamilier i en såkaldt ‘inklusivaftale for 2013′. Aftalen skal fremme ‘frihed og tryg opvækst blandt unge med minoritetsbaggrund’.

Handlingsplanen blev aftalt efter at en undersøgelse af indvandreres forhold havde rystet politikerne på rådhuset. Undersøgelsen viste, at især unge nydanskere i København lever i såkaldt social kontrol, hvor man forsøger at tvinge dem til en bestemt adfærd ved at true dem med blandt andet tvangsægteskaber, æresdrab og genopdragelsesrejser.

- Det er chokerende, at hver fjerde unge nydansker for eksempel frygter at blive tvangsgift. Vi giver vores frontmedarbejdere som lærere, pædagoger og ungdomsvejledere nye redskaber til at spotte social kontrol, inden det ender i for eksempel tvangsfjernelser eller tvangsægteskaber, og vores kommunale team vil få mulighed for at rykke ud til en konkret sag indenfor 24 timer, sagde beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).

Men det skal muslimske familier ikke finde sig i, mener Hizb ut-Tahrir.

- Politikerne vil have muslimske forældre til at bukke under for kommunernes retningslinjer for opdragelse og give afkald på deres islamiske værdier af frygt for tvangsfjernelser og andre kommunale sanktioner. Samtidig opfordres unge muslimer, af bl.a. politikere, lærere og kommunalansatte, til at gøre oprør mod deres forældre, for bl.a. at kunne indgå i kæresteforhold eller tage del i uislamiske aktiviteter, skriver Chadi Freige, medierepræsentant for Hizb ut-Tahrir – Skandinavien.

- Muslimske familiebånd er stærke sammenlignet med vestlige familier, som ofte præges af splittelse og opbrud. Grundet de islamiske værdier har de muslimske familier i højere grad bevaret respekten og loyaliteten familiemedlemmerne imellem.”

Der er visse problemstillinger der ikke kan behandles journalistisk, uden det ender med modhistorier, og en mudret polemik om den oprindelige historie. Det tog ikke Politiken lang tid at imødegå Lise Egholms ‘jødemobning’-historie, og der er tydeligvis dobbelte standarder. Enhver nyhedshistorie der indirekte understøtter en nationalborgerlig dagsorden, problematiseres tungt i alle medier. En modsatrettet nyhedshistorie understøttes af centrum-venstres forskerskare, og her når kritikken sjældent videre end et par læserbrev, eller allerhøjst en kritisk artikel i et JP-tillæg.

(Modhistorier på Politiken.dk, 29. januar til 1. februar 2013)

Hvis medierne havde forsøgt at bekræfte ‘jødemobningen’, så havde det næppe været en uoverkommelig journalistisk opgave, selvom det selvfølgelig kræves, at man går hårdt til ‘debatten er problemet’-segmentet, herunder den jødiske tekstforfatter Lone Spliid der tidligere i dag på TV2 News fortalte, at hun aldrig har oplevet problemer med muslimer, men dog ‘fordomme’ fra ‘ikke-muslimer’. Hendes ‘Tro i Harmoni’-arrangement, inkluderede (efter indslaget at dømme) ingen beskæggede mellemøstlige mænd, ingen kvinder med tørklæde – og symptomatisk for det hele, så havde interviewede muslimske Nadia langt udslået hår.

Hvor TV2 News velvilligt holdt mikrofonen for ovenstående, så var der andre boller på suppen da konservative Rasmus Jarlov tidligere på ugen debatterede ‘jødemobning’ med Anna Mee Allerslev på DR2. Her gik Deadline-værten Mikkel Frey Damgaard til angreb med spørgsmål som: “Var det ikke lige voldsomt nok at reagere på den måde, når nu det bare var tale om mobning”. Allerslev fortsatte i samme stil: ” Det nytter ikke noget at fare ud med bål og brand, fordi medierne laver en ny tvivlsom historie”, hvorefter studieværten gav hende et retorisk spørgsmål: “Synes du Rasmus Jarlov talte historien op igår?”

Således kan ‘debatten er problemet’-segmentet bekræfte hinanden i at løsningen er mere af det samme, og det største problem for et harmonisk forhold mellem kulturene, er højrefløjens populistiske debat. Her lidt fra en artikel der forsvandt i mængden – Jarlov: Jødemobning er et reelt problem.

“… det er en postgang for tidligt at aflive debatten om jødemobning, mener de Konservatives leder i Borgerrepræsentationen i København, Rasmus Jarlov, der har fået tilsendt en mailkorrespondance fra en jødisk far i København. …

Da faren i oktober sidste år spurgte Klostervængets Skole, der også ligger på Nørrebro, om den ville fraråde jødiske børn at starte, lød svaret fra daværende skoleleder Karen Margrethe Grønlund nemlig:

- Det må jeg desværre sige ja til. Vi er en skole i hastig forandring, dermed mener jeg positiv udvikling. Vi har 90 procent tosprogede elever, hvoraf 75-80 procent er muslimer. Det kan gøre det meget svært for et jødisk barn, hvilket ikke er rimeligt for barnet. Jeres søn er meget velkommen hos os. Vi er rummelige og fagligt ambitiøse. Hvis du ønsker, så kom og snak med mig, jeg kan også hjælpe dig til en anden skole.”

Mere af det samme i Den Korte Avis – Jøder forfølges – det danske samfunds værdier smuldrer.

“For fire år siden sagde Lise Egholm noget lignende. Det samme gjorde skoleleder Olav Nielsen fra Vollsmose. Men problemet er hverken fjernet eller formindsket i mellemtiden. Tværtimod. …

Hvis man ikke hører så meget til problemet, hænger det sammen med, at jødiske forældre længe har holdt deres børn helt væk fra skoler med mange muslimske elever. ”Det vil være fuldstændig umuligt for jødiske forældre at forestille sig, at de på nuværende tidspunkt vil melde børnene ind i en folkeskole på Nørrebro”, siger overrabbiner Bent Lexner. (BT)

I Mjølnerparken, der er en af de store indvandrerbebyggelse på Nørrebro, er holdningen: ”Jøder har ikke noget at gøre her”. Det siger Mohammed til Ekstra Bladet, der besøgte området i går aftes.”

Det har været en barsk uge. Liberal Alliance er en del af en ny vanvittig asylaftale, der giver afviste asylansøgere mulighed for at integrere sig i Danmark. Enhedslisten er yderst tilfreds, måske fordi de udmærket er klar over at Morten Bødskovs erklæring om at flere afviste asylansøgere skal sendes hjem, ikke er andet end varm luft. Prisen for rendyrket idioti går dog (som altid) til Radikale Anna Mee Allerslev. Her fra Politiken.

“Det er en gammeldags holdning, at København ikke skal modtage flere flygtninge, fordi byen i forvejen huser mange udlændinge.

I stedet skal København åbne sig og tage ansvar, mener Anna Mee Allerslev, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København for Radikale Venstre. …

»Vi har overskud og ressourcer til at tage hånd om de socialt udsatte grupper. Det, der er mit mål, er, at vi tager det ansvar, vi kan. Hvis jeg mente, at vi ikke kunne rumme flere flygtninge, så ville jeg ikke byde ind«, siger Anne Mee Allerslev. …

Anne Mee Allerslev mener også, at hovedstadens borgere er klar til at hjælpe med til at løfte udfordringen.

»Jeg oplever, at københavnerne gerne vil bruge deres menneskelige og ressourcemæssige overskud til at tage ansvar. Der er mange, der gerne vil arbejde frivilligt«, siger Anna Mee Allerslev.”

(Anna Mee Allerslev på Facebook, 16. september 2012)

Politiet har sigtet en marokkaner og to pakistanere for mordbranden fredag eftermiddag mod en afghaner i Greve, og man må sige hovedstaden er blevet multikulturel. Døgnrapporten er i hvert fald blevet det.

Lørdag morgen kom op imod hundrede personer op at slås foran Café Louise på Nørrebro, en ghaneser døde af knivstik, og fem personer med ‘flere forskellige nationaliteter‘ blev såret, herunder somaliere. En nabo fortæller, at værtshuset ikke længere har ‘unge bygængere’ som sit stampublikum, men ‘et andet publikum’. Man kan sige sandheden på mange måder.

Her søndag formiddag, kan man læse at det natten til i dag kom til slagsmål mellem to personer, og den ene blev stukket med en saks – to mænd i midten af 30′erne af ‘forskellig nationalitet‘. Selvom den ene sigtes for vold af særlig rå eller brutal eller farlig karakter, så er det ikke noget der bekymrer Københavns Politi: “Vi har travlt med større sager”. Politiet har travlt, og det bliver værre, sålænge De Radikale har indflydelse.

(Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev på Facebook, 13. september 2012)

Der er skrevet meget godt om Det Radikale Venstre den senere uge. Særligt må jeg fremhæve Kåre Gades klumme i Kristeligt Dagblad – De Radikale skaber problemer, vi aldrig havde behøvet have.

“Der findes en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede. Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg… Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring. Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. … De Radikale elsker den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger…

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om. …

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.“

Nævneværdigt.

“Zenia Stampe er fantastisk, og jeg er vild med hende. Seriøst. En morsommere karakter kunne ingen manuskriptforfatter optænke til en politisk serie: Den Socialkonstruktivistiske, Relativistiske, Politisk Korrekte Bimbo. Hun ville blive en mega stjerne.” (Henrik Dahl på Facebook via BT, 22. august 2012)

“De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.” (Rune Toftegaard Selsing på JP blogs, 23. august 2012)

“Således advarede De Radikales frontkvinde udi grusom virkelighedsfortrængning, Zenia Stampe, mod at benytte Vollsmosevolden ’politisk’. Underforstået: det har intet med politik, med fejlslagen integrationspolitik, at gøre. Løsningen er, hedder det sig på Stampe og ligesindedes fløj, at kalde tingene for noget andet.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske Tidende, 26. august 2012)

“Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand. polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/ minister fra 1998 Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som “det multikulturelle samfund” og “arbejdsudbuddet i 2020″. Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde… Her finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Her finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet.” (Lars Olsen i Jyllands-Posten, 27. august 2012)

Anna Mee Allerslev forholder sig til den barske virkelighed, som om det var et rollespil for socialantropologer. Ingen regering kan løse den gordiske knude, og hendes mange floskler er ikke en del af løsningen, men en integreret del af problemet. Hvis demokratiet er på retur, så er Anna Mees politiske succes et symptom på udviklingen. Fra hendes JP-blog – Regeringens stille revolution.

“Som beskæftigelses og integrationsborgmester i hovedstaden kan jeg skrive under på, at både når det handler om beskæftigelsespolitik, og når det handler om integrations- og inklusionspolitik, så er der allerede nu sket markante ændringer. … der er sket en revolution i Danmark, når det handler om beskæftigelses- og inklusionspolitik. Måske er der tale om en stille revolution, men der er ingen tvivl om, at indholdet og servicen er ændret så radikalt, at der er tale om et decideret opgør med ti års VKO-regime. Regeringens nye beskæftigelses- og inklusionspolitik betyder, at kommunernes arbejde er mærkbart forandret…

Udover de mange reelle ændringer, så som afskaffelse af pointesystemet og automatisk familiesammenføring for børn, så handler det også i høj grad om den ændrede ånd som integrationsarbejdet nu endelig foregår i.

… mens den tidligere regering og DF skabte modsætninger og frygt, fokuserer den nye regering på løsninger og sammenhængskraft. I 00’erne ved jeg fra mine mange samtaler med vores etniske minoriteter, at de følte sig ydmygede, uønskede og fornedrede. Det skabte modstand, det skabte modvilje – ja, og måske skabte det endda grobund for den terrorisme, som alle kæmper imod. …

Vores nye regering har heldigvis turde vende billedet på hovedet. Nu er fokus på, hvordan vi løser de konkrete problemer med indvandrerledighed, udsatte boligområder, social kontrol eller præstationsgab i folkeskolen. Uden at have berøringsangst over for de problemer, der jo ikke er blevet løst de sidste ti år, ser regeringen problemerne i øjnene og inddrager eksperter og organisationer i at løse problemerne. Og i modsætning til tidligere foregår det med respekt og ligeværd og med vægt på muligheder og løsninger i stedet for problemer og modsætninger. Det nybrud har ændret hele integrations- og inklusionsarbejdet, og jeg er overbevist om, at vi på både kort og lang sigt får langt bedre resultater til glæde for alle.

Et konkret eksempel er, at vores arbejde med ’Vækst gennem mangfoldighed’ har langt bedre forhold med den nuværende regerings tilgang. Ingen tvivl om, at mangfoldighed på arbejdspladsen, og i samfundet generelt, er en stor chance for at skabe de muligheder, dynamikker og synergier, der er nødvendige for Danmarks udvikling – både økonomisk og kulturelt. Det viser både internationale og danske erfaringer og undersøgelser. Men den tilgang til Danmarks mangfoldighed havde trænge kår før i tiden. Med den nye løsningsorienterede regering er der gang i hjulene, og jeg ser meget frem til at præsentere konkrete resultater af vores arbejde inden året er omme. Igen den ny regerings stille revolution. Men ikke desto mindre en revolution, som kan bemærkes og nydes af alle, der beskæftiger sig med området.”

(Youtube, Ditte smider tøjet for Anna Mee Allerslev)

“Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med vævningen, og om tøjet snart var færdigt. Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se.

‘Ja, er det ikke et smukt stykke tøj!’ sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige mønster, som der slet ikke var.”(Hans Christian Andersen, 1837)