20. april 2019

MF’er forulempet af autonome: “Kaare Dybvad Bek sympatiserer med Extinction Rebellions sag, men..”

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek fortæller til Berlingske, at han sympatiserer med Extinction Rebellions sag, og viser at han intet har forstået. Så er der mere svung over SF’eren Margrete Auken, der i Det Røde Felt på Radio24syv, afviste nye grønne venstrepartier med ordene: “Hvis du ser nogle rigtig-rigtig nedefra mobiliserende bevægelser, så kan du altid være sikker på, at der sidder en kommunist i toppen.” Emnerne skifter, eneste konstant er den anti-parlamentariske metodik.

Det første navn jeg tjekkede i flokken af ‘Extinction Rebellion’-aktivister på Christiansborgs trappe, var en kvindelig fuldtidsaktivist fra Århus med piercede læber. Dedikeret veganer, der i denne uge også har demonstreret for lukning af Ellebæk. Midlertidig bopæl for afviste asylansøgere. To blev anholdt, skrev TV2 Lorry.

“Skør oplevelse her til middag

Flokken på billedet demonstrerede foran Christiansborgs hovedindgang. Det er sådan set fint, men da jeg skal ind, får jeg at vide af engelsktalende demonstranter at det må jeg ikke.

Da jeg alligevel gik igennem, skubbede de mig og hev i mig, så jeg væltede oven i en anden fyr. Nogle andre trak min sko af, mens de råbte en masse.

Efter lidt skænderi fik jeg min sko tilbage og en løbeseddel hvor der stod, at vi skal gøre noget mere for klimaet.

Det er jeg sådan set enig i. Men vi ville ærligt talt komme længere med den kamp ved at argumentere end ved at blokere andre landes parlamenter.” (Kaare Dybvad Bek, 15. april 2019)

(Extinction Rebellion Danmark blokerer Christiansborgs hovedindgang, 15. april 2019; Foto: FB)



26. februar 2017

Radikale, SF, Alternativet laver omvendt Cameron: Det er på tide, at danskerne, ikke mere skal spørges

Det er fire år siden David Cameron chokerede EU med en historisk tale, hvor han lovede at udskrive en folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis han blev genvalgt. “It is time for the British people to have their say.”, lød det blandt andet. Det var ganske givet tiltænkt at være en måde at holde konservative EU-modstandere væk fra UKIP, men han tog konsekvensen og Brexit blev en realitet sidste år.

For De Radikale og Socialistisk Folkeparti har EU længe været en genvej til åbne grænser, og de havde eksempelvis ingen problemer med at stemme for Guy Verhofstadts føderale tiltag der inkluderer ‘fælles EU-asyl- og indvandringspolitik’. Alternativet er med på båden, for selvom partiet kæmper for ‘en ny politisk kultur’ med ‘revitalisering af demokratiet’, så skal det ikke tages for bogstaveligt.

Fra DR Online – Partier vil endegyldigt forhindre dansk afstemning om EU-medlemskab.

“Det danske EU-medlemskab skal ikke til en folkeafstemning. I hvert fald ikke, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF. Og nu vil de tre partier have en fælles aftale blandt de EU-positive partier, om at en afstemning ikke kan komme på tale, uanset hvem der måtte være statsminister.

– Vi foreslår, at de syv partier i Folketinget, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, én gang for alle slår fast, at der ikke bliver nogen dansk afstemning om vores EU-medlemskab, siger De Radikales leder Morten Østergaard.

De Radikales motivation for forslaget er især en frygt for, at Dansk Folkeparti i fremtiden kan bruge det som et krav for at pege på en ny statsminister. Og den tankegang er Jan E. Jørgensen, EU-ordfører for Venstre, enig i…”



23. oktober 2016

Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkepartis brug af EU-midler, og det at pege fingre af andre

At bruge eller ikke at bruge… penge man egentlig ikke ønsker eksisterer, men når de nu ER der? Fra Danskfolkeparti.dk – Tilbagebetaling af Meld og Feld midler.

“Gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har nu afsluttet en tilbundsgående gennemgang af enhver økonomisk støtte fra det europæiske parti, MELD, og fonden, FELD, til aktiviteter, der relaterer sig til Dansk Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet i årene 2012-2015. …

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om, at aktiviteterne nødvendigvis er hverken ulovlige, problematiske eller har formelle mangler. Men at min anbefaling om tilbagebetaling alene bunder i en vurdering af, at det tjener Dansk Folkeparti som helhed bedst at lade sig separere fra disse europæiske organisationer. Som vi principielt og politisk altid har været modstandere af, og som vi følgeligt – i bagklogskabens ulideligt klare lys – aldrig burde have taget del i.'”

Det drejer sig om tæt på en million kroner, der kommer fra de to akronymbetitlede sammenslutninger af konservative partier i Europaparlamentet, der uddeler midler til drift af de enkelte nationale partiers EU-arbejde. Pengene må bare ikke bruges til folkeafstemninger og valgkampagner.

Misæren afslører dog noget dybere…

Det står nu klart, at Kristian Thulesen Dahl allerede for et år siden blev kraftigt advaret om skandalen af sin daværende partifælle, EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson. Hun valgte at melde sig ud af DF, da hun ikke ville acceptere den intimiderende adfærd, som hun blev udsat for fra Dansk Folkepartis frontfigur i EU, Morten Messerschmidt, fordi hun ikke ville blåstemple den abstrakte håndtering af de EU-midler, som partiet havde fået til Europa-politiske formål.

I stedet for dengang at få undersøgt Rikke Karlssons mere end velbegrundede bekymringer, blev hun af Morten Messerschmidt i vanlig DF-stil hængt til tørre som endnu en af de ‘landsbytosser’, der ‘uheldigvis’ har det med at finde ind i partiet. DF valgte at skyde budbringeren.

Jyllandsposten afslutter sin analyse med at hovere – og sætter dermed fingeren på det allervigtigste…

“Det altid moralsk renfærdige DF har sjældent forsømt nogen lejlighed til at pege fingre ad EU’s forvaltning af skatteydernes penge.”

Christiansborg emmer af skadefryd over den skandale, som Dansk Folkeparti har anbragt sig selv i gennem sin systematisk lemfældige omgang med betroede midler fra EU.”

(Uriasposten, 24. maj 2014)

SFs Margrete Auken forklæder det som ‘tilfredshed’, og prøver med et retorisk kneb at indtage en offerrolle (der er mange moralsk renfærdige!) – men så nemt går det ikke. Fra Politiken – Margrete Auken købte annoncer for EU-midler (23. maj 2014).

“SF fik i perioden 2012-2014 2,9 millioner kroner af Europa-Nævnet. Nogle af de penge er angiveligt gået til at købe avisannoncer i blandt andet Information, metroxpress og Politiken.

Annoncerne har vist et stort billede af Margrete Auken med teksten: ‘Der er brug for Margrete Auken i EU’ med SF’s og Europa-Nævnets logo.

Men ifølge loven må midler fra Europa-Nævnet kun bruges til at informere om Europa og ikke til annoncer.”

BT har mere – Auken mistænkes for at misbruge EU-midler: SFs partitop i Danmark på lønningsliste (7. oktober 2015).

“Hun har i årevis haft SFs to administrative topchefer på Borgen på EU’s lønningsliste som sine lokale assistenter i København, hvor de arbejde både for hende og for Pia Olsen Dyhr.

Men de to chefer, partisekretær Turid Leirvoll og sekretariatschef Jens Andersen, blev ikke fritstillet sådan, som reglerne kræver, da Thorning udskrev valg til Folketinget i juni.

Derved har parlamentet i Bruxelles indirekte været med til at yde partistøtte til SFs valgkamp, hvilket er ulovligt.”

“Margrete Auken modtager op til 21.379 euro, svarende til 160.000 kr., om måneden til aflønning af assistenter. Indenfor denne beløbsramme skal hun lønne to akkrediterede assistenter i Bruxelles samt fire lokale assistenter på Christiansborg.”

At EU-modstandere bruger EU-midler til at reklamere for modarbejdelse af EU, det er blot et smart taktisk kneb som man kan benytte sig af i konflikter. Men det skal naturligvis foregå efter hensigt og love. Og så længe der er midler til rådighed, vil det være smart at søge om dem – og lige så længe vil der være afsløringer af forkert brug – enten intenderet eller blot fejlagtigt.



6. november 2015

Margrete Auken (SF): “Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde.”

Margrete Auken mener de øvrige ja-partier anvender en forkert strategi for at få det ønskede ja, og indrømmer således også at reelt handler om få et ja for enhver pris. Hun appellerer efter eget udsagn til “sådan nogle som ‘Venligboerne'”, men havde hun boet i Danmark, så ville hun vide at den opmærkning medierne giver dem, ikke helt afspejler deres folkelige forankring. Fra Altinget – SF: Folkeafstemning handler også om asyl.

“Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bygger garanti på garanti for at forsikre om, at folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december absolut intet har med EU’s asylpolitik at gøre, argumenterer et andet af ja-partierne nu for det stik modsatte synspunkt:

Ifølge SF går den eneste vej til et fælles asylsamarbejde gennem et ja ved afstemningen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen forplumrer vandene ved at påstå, at afstemningen overhovedet ikke handler om asyl. …

‘Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej,’ siger Auken.

‘Vi bliver nødt til at få hele venstrefløjen og sådan nogle som ‘Venligboerne’ til at forstå, at hvis vi overhovedet skal have en chance for at komme igennem med det, de gerne vil, så skal de stemme ja.’ …

Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup. Det er destabiliserende for ja-kampagnen, for folk kan høre, det ikke passer,’ siger Auken…”

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


22. april 2015

Australsk løsning på bådflygtninge-problematik: “NO WAY – You will not make Australia home”

Dansk politik handler stort set kun om bådflygtninge i disse dage. Internationale socialister såsom Johanne Schmidt-Nielsen mener naturligvis ikke indsatsen skal målrettes menneskesmuglere, der er med til at undergrave den suveræne nationalstat. Ingen overraskelser her. Mere moderate socialister vil lade EU stå for fordelingen, men befolkningsoverskuddet i Afrika kan vi naturligvis ikke løse uden at assimilere velfungerende nationalstater i et kaotisk Stor-Afrika. 1.000.000 står i skrivende stund klar til afrejse i Nordafrika.

I forhold til at undgå druknede bådflygninge, er der godt nyt fra Australien, der i 2013 besluttede at bådflygtninge skulle sendes retur på stedet, og under ingen omstændigheder kunne søge asyl, hvis det lykkedes dem at nå land. Her citeret fra ABC – Operation Sovereign Borders: log of boat arrivals and other asylum seeker incidents (via Hodjanerne)

“Since December 2013 there has been one confirmed boat arrival with 157 people on board. The asylum seekers were initially held at sea on a Customs boat. They entered Immigration Department custody on July 27, 2014, and were taken to Curtin Detention Centre before being transferred to Nauru.

On September 18, 2014, the Federal Government revealed that 12 asylum seeker boats have been turned back at sea since its border protection policy was implemented. …

Since the Coalition was elected, 23 boats carrying about 1,200 asylum seekers have arrived in Australia, but all bar one of those arrived before December when authorities started turning boats around.

On December 4, 2014, Mr Morrison released a statement which read: ‘Ten of 11 full months of 2014 have passed without a successful people smuggling venture to Australia. Just one such venture has arrived this year – 128 days ago.'”

(Den australske regerings ‘Sovereign Borders’; Youtube)

Debat mellem Rasmus Jarlov og Margrethe Auken om bådflygtninge i 24syv Morgen, 20. april 2015 – Hvem har ansvaret? – og kan Danmark eller EU ændre på situationen?

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti: Vi skal tage os sammen til at lave noget med hinanden, altså det er faktisk indskrevet i Lissabontraktaten at sådan nogle ting også skal løses med solidaritet som fortegn… De her mennesker, altså rigtig mange af dem, skal flygte, de har ikke noget alternativ, ikke nogen overlevelsesmuligheder næsten hvis de bliver i de her lande som er brudt sammen. De kan ikke være der. Jordan, Libanon, Tyrkiet faktisk, kan ikke tage flere. Og Libyen er en sammenbraset stat, og vi ser jo de flygter alligevel – jeg ved ikke hvad det er for en underlig retorik? … De bliver jo ved med at komme, selvom de drukner i krasselige mængder.

Rasmus Jarlov, De Konservative: De håber på at få opholds tilladelse i Europa, og det lykkedes rent faktisk for mange af dem.. løsningen må være at EU beslutter hvor mange man vil tage imod også behandle deres sager i nærområderne, i stedet for at man har et system hvor man belønner folk der tager med menneskesmuglere ud på de her meget farlige rejser.

Margrethe Auken(SF): Nej, men der er noget der er lavet af guld i os allesammen og det er barmhjertighed. Jeg er rystet over at høre at nu en konservativ, en ting er at vi har haft det ekstreme højre der har sagt de der gruelige ting han siger her.



3. juli 2014

Margrethe Aukens og Rinja Ronja Karis EP-fæller i happening for erklærede militante Antifascistisk Aktion

Før valget angreb medierne Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fra flere vinkler. Han ville ikke komme i en gruppe med indflydelse, og allierede sig måske med højreradikale. Medierne tog naturligvis fejl. Venstrefløjens EP-kampfæller skrives der aldrig om. Her et par billeder fra en happening i Europaparlamentet, tirsdag i denne uge. (via Modkraft.dk)

Ernest Urtasun, Terry Reintke, Ska Geller, Julia Reda og Jan Philipp Albrecht fra Grønne-EFA. Margrethe Aukens gruppe.

(Margrethe Aukens politiske kampfæller med AFA-banner, Bruxelles, 1. juli 2014; Facebook)

Marina Albiol fra GUE/NG. Rinja Ronja Karis gruppe.

(Rinja Ronja Karis kampfælle med AFA-tshirt, Bruxelles, 1. juli 2014; Twitter)



24. maj 2014

Interne Venstre-forhold gav klapjagt på Lars Løkke – Rødt frås med skattekroner og EU-svindel nedtones

Jeg har ikke den store fidus til Lars Løkke Rasmussens dømmekraft, men det er nu helt fantastisk, at medierne i flere uger kan problematisere at en statsministerkandidat har fået betalt tøj og rejse af sit parti. Den socialdemokratiske Odense-borgmester Anker Boye havde et større beløb i telefonregning efter et ferieophold i Tyrkiet, og her var det skatteyderne som stod tilbage med aben. Intet overgår selvfølgelig Margrete Auken, der som EP-medlem har et endnu større ben at gnave i.

Fra Metroxpress – Auken købte valgannoncer for støtte-midler.

“Flere gange under EU-valget har SFs spidskandidat Margrete Auken talt om misbrug af EU-midler i tv-nyheder på blandt andet TV2.

Nu kan SF selv havne i en sag efter metroxpress i dag kan afsløre, at partiet har brugt nogle af de 2.9 millioner kroner som partiet i perioden 2012 til 2014 har fået af Europa-nævnet til at købe en avisannoncer i blandt andet Information, Politiken og metroxpress med et stort foto af Margrethe Auken, sloganet ‘Der er brug for Margrete Auken i EU’ og SFs og Europa-Nævnets logo.

Midlerne fra Europa-nævnet må ifølge loven kun bruges til at informere om Europa, forklarer Europa-nævnets danske sekretariat under Kulturstyrelsen:

– Man må ikke bruge midlerne fra Europa-Nævnets partibevillinger til valgannoncer og valgplakater – sådan stem på mig. Pengene skal bruges til at oplyse og skabe debat om Europa, siger fuldmægtig Hedvig Musil i sekretariatet.”



22. maj 2014

Nyrup (’00): “Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme… Der går grænsen!”

Der er 766 sæder i Europaparlamentet, og på søndag skal danskerne stemme om fordelingen af de 13 danske mandater. Følger man den meningspolitiske elite, så skal man stemme på et af de EU-positive partier, hvis man vil have indflydelse. Det er naturligvis galamatias, al den stund at Danmarks andel af Europaparlamentet (1:59), svarer til tre sæder i Folketinget – og vi derfor i realiteten har mindre indflydelse på EU’s udvikling end Færøerne/Grønland har på dansk politik (1:45). Messerschmidt får min stemme, og valget var nemt.

Vi skal også stemme om den europæiske patentdomstol. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad, men stemmer alligevel nej, uden overhovedet at bruge et sekund på at overveje fordele og ulemper. Siden 1972 har skiftede politikere kørt ‘Unionen er stendød’-strategien, og historien har vist, at karrierepolitikere på begge fløje, trods fine ord, altid betragter EU som vigtigere end dansk suverænitet. Mere behøver jeg ikke at vide.

Et af de værste eksempler på skamløse karrierepolitikere er Poul Nyrup Rasmussen, der i en årrække var formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), der i Europaparlamentet står for den magtfulde EU-positive socialdemokratiske gruppe S&D. For fjorten år siden, da Danmark skulle stemme om tilslutning til Euro’en, var han som statsminister en af de store fortalere for et ja. Det blev en nej, på trods af meningselitens ønske om det modsatte. Noget der ifølge økonomer siden har sparet Danmark for 338 milliarder kroner.

Som en del af valgkampen op til Euro-afstemningen deltog Poul Nyrup i en live-webchat, der blev sendt på DR2. En af dem der skrev ind, var ‘Millo’, der optog dialogen, og fornyligt lagde den på Youtube. Fjorten år er længe siden, men det væsentligste der er sket i den mellemliggende periode er sådan set, at EU har fået 13 nye medlemslande, herunder blandt andet Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien.

Poul Nyrup anbefaler i dag partifællen Jeppe Kofod, der ligesom Margrete Auken og andre røde EU-positivister har gjort kampen mod ’social dumping’ til mærkesag. Grotesk, al den stund, at det indre marked og det grænseløse Europa jo netop fremelsker samme. Løndumping er en naturlig konsekvens af harmonisering mellem EU-lande i et åben marked, og så kan Jeppe Kofod bekoste nok så mange billboards med budskabet ‘Løndumping er amoralsk og udansk’. Det væsentlige her, er virkelig ikke tomme hensigtserklæringer.

(“Gør som Poul – Stem på Jeppe”, set på Rugårdsvej, Odense, 22. maj 2014)

Herunder Poul Nyrups famøse svar til ‘Millo’, der er helt på højde med Poul Schlüters “Unionen er stendød, når vi stemmer JA på torsdag” (1986).

Millo, bekymret dansker: Jeg har altid selv stemt Nej i EU-spørgsmål… men hvor er din egen grænse, for hvor langt EU skal gå?

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet: Til Millo, vil jeg sige, at den er fuldstændig entydig klar, Millo. Min egen grænse er, der hvor der måtte opstå en situation, hvad jeg ikke har mødt, og heller ikke tror kommer. Men hvis den kommer, der hvor andre vil blande sig i, hvordan vi vil indrette vores velfærd – der siger vi nej. Vi siger nej til at andre skal blande sig i hvordan vi sammensætter vores beskatning, vores fordelingspolitik, vores socialpolitik, uddannelsespolitik, omsorg og så videre. Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme Millo. Der går grænsen! Men vi er slet ikke der.

(Poul Nyrup sætter grænsen ved selvstændig velfærdspolitik, DR2, 2000; Youtube)



23. april 2014

Partifælle om ‘vendekåben’ Margrete Auken: “Et af Danmarkshistoriens største politiske huller i jorden”

Forleden gik SF’s Margrete Auken til angreb på DF’s Morten Messerschmidt, fordi han ifølge en optælling, havde en højere fraværsprocent end hende. Jeg foretrækker så afgjort dovne socialister fremfor aktive af slagsen, for der er mange ting der kan forbydes, og hun stopper næppe med plastikposerne. Herunder et læserbrev fra gårsdagens Ekstra Bladet af Gunner Funk – Et politisk hul i jorden (ikke online).

I 1970-80′ erne var jeg i 12 år folkevalgt politiker for SF. … SF var 100 pct. modstander af EF (i dag EU). Dengang mødtes jeg en gang om måneden med Margrete Auken i Hillerød (hun var valgt i Hillerødkredsen).

Hun startede altid møderne med at sjofle og forbande alle sine kollegaer på Christiansborg. Hun sagde (for at blive i hendes vante sprogbrug), at de var nogle ‘ idioter, røvh….. og nogle spassere’. Det næste kvarter sjoflede hun EF (EU) til. Danskerne var nogle idioter, hvis de ikke snart fik øjnene op og stemte imod den ‘ pestbyld’, som EF var.

I dag kender vi så den politiske vendekåbe Margrete Auken igen. Nu er hun blevet 100 pct. tilhænger af EU. … i de ti år hun har siddet i parlamentet for SF, har hun intet gjort for Danmark. Derfor kære vælgere, spild ikke jeres stemmer på et af Danmarkshistoriens største politiske huller i jorden. Ti år med hende er rigeligt. Danmark kan ikke tåle mere.”

(Mest aktive danske EP-medlemmer via MEPranking.eu)

Oploadet Kl. 06:44 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


5. september 2009

Ramsdal-støtter: “… der er noget der står over den danske lovgivning, og det er jo Guds lov.”

Politiet efterforsker i øjeblikket sagen mod Per Ramsdal, der omgående fik støtte fra Leif Bork Hansen, der tidligere er dømt for lignende lovbrud, samt domprovst Anders Gadegaard. Værst var dog sognepræst Orla Villekjær, der i 19-Nyhederne igår lød som en gennemsnitlig demokratiforagtende imam.

Jes Dorph-Pedersen, TV2: Hvorfor må præst Per Ramsdal, bare fordi han er præst, gøre noget som tilsyneladende er ulovligt?

Orla Villekjær, sognepræst: Jamen, der er noget der står over den danske lovgivning, og det er jo Guds lov, og det er den lov, også vi som præster og enhver kristen sådan set er underlagt, og i den forbindelse er det den samaritanske pligt, at hvis man møder et mennesker på sin vej, hvis liv er i fare, eller på en eller anden måde er hjælpeløs,ja, så har man egentligt forpligtelse til at hjælpe det menneske, så vidt man overhovedet kan.

… det er kirkens forpligtelse overfor det kristne budskab, og herunder næstekærlighedsbudet, og ikke mindst den samaritanske forpligtelse, som vi jo netop har hver søndag i vores kirker, lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og den forpligter os simpelthen til at sige, at der er noget der står over den danske lovgivning.

Jes Dorph-Pedersen: Så du siger, at Bibelen står over den danske lovgivning?

Orla Villekjær: – Helt klart i de situationer, hvor vi kan se der er et menneske der er i nød, et menneske, som på en eller anden måde, ikke bliver behandlet ordentligt af myndighederne, og hvor vi må sige, at her er det systemet der kværner, og det går ud over mennesker. Ja, der må vi gribe ind.

Mere.

  • Link: Rettentilliv.dk (formand Orla Villekjær, mod abort).
  • DR Kirken – Månedens præst i marts 2007, Orla Villekjær.
  • Citat.

    “Vi er nødt til at følge de gode love, altså hjertets love.” (Margrethe Auken, TV2 Nyhederne 5/9-09)

    Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link113 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper