15. oktober 2020

Ida Auken undsiger radikal partitop: Jeg så Østergaard befamle ‘en ung kvinde mod hendes vilje’, 2017

Forleden delte radikale Karen Melchior det budskab, at alle mænd i seksuelt henseende skulle behandles som ‘potientielle rovdyr’. Om hun har haft Morten Østergaard i tankerne er uvist, men onsdag nåede hans fjerde sag medierne. Sygemeldte Ida Auken rettede et frontalangreb mod Sofie Carsten Nielsen, og omtaler i samme ombæring en hidtil ukendt sag. Her sakset fra Facebook. Hun er i øvrigt niece til den afdøde krænker Svend Auken.

“… allerede fredag under pressemødet vidste jeg, at Sofie Carsten Nielsen ikke fortalte hele sandheden. For jeg har fortalt hende om en anden særdeles alvorlig sag for tre år og fire måneder siden i juni 2017. Jeg har siden erfaret, at denne sag er den ene af de tre personalesager.

I lørdags fortalte jeg folketingsgruppen, hvad jeg vidste. Jeg sendte en fortrolig mail til gruppen, der påpegede, at det ikke var korrekt, når ledelsen siger, at de ikke kendte til flere sager. Jeg opfordrede ledelsen til at give det fulde billede til folketingsgruppen. I mailen fortalte jeg, hvordan jeg i juni 2017 fortalte både den nuværende politiske leder, landsformanden og partisekretæren, hvordan Morten Østergaard på Folkemødet 2017 havde stået og befamlet en ung kvinde mod hendes vilje og med stærkt grænseoverskridende adfærd havde forsøgt at få hende til at gå i seng med sig. Dengang bad jeg udtrykkeligt Sofie Carsten Nielsen om at gribe ind over for Morten Østergaard. Svaret til mig fra ledelsen dengang var, at man var begyndt at mandsopdække Morten og lægge ham i seng, når han blev for beruset. Jeg sagde, at det mente jeg ikke var godt nok.

Sofie Carsten Nielsen har efterfølgende afvist at have hørt en sådan historie om Morten Østergaard…

Ud over den samtale i 2017 havde Sofie Carsten Nielsen og jeg også en samtale på tomandshånd på hendes kontor i efteråret 2018, der angik min opbakning til Morten Østergaard. Der måtte jeg gøre klart, at jeg havde mistet tilliden til ham som leder for det Radikale Venstre blandet andet på grund af hans opførsel over for kvinder. Her nævnte jeg ikke den i mailen omhandlede sag, men alene det generelle billede af Morten Østergaards mangeårige grænseoverskridende adfærd. Så jeg er ikke i tvivl om, at Sofie Carsten Nielsen vidste, hvordan Morten Østergaard opførte sig, og valgte at dække over ham, i stedet for at tage det nødvendige opgør. …”

(Radikale Karen Melchoir på Instagram, 30. september 2020: ‘Alle mænd bør behandles som rovdyr’)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


9. oktober 2020

Forfatter: Jacob Buksti ‘forsøgte at voldtage’ mig, da jeg som nyuddannet journalist arbejdede for S

Det går stærkt i disse dage, og alt er gudskelov ikke kun ukonkrete anekdoter eller konkrete petitesser. Forfatter Helle Maj beretter i en kommentar hos POV International om en række oplevelser hun havde som ung journalist, da hun arbejdede for Socialdemokratiets Nyhedstjeneste på Christiansborg. Her blev hun forsøgt voldtaget af den socialdemokratiske strateg Jacob Buksti, der nogle år senere blev trafikminister under Poul Nyrup. Helle Maj klagede ikke til formand Svend Auken, da han var bedste ven med Buksti, og i øvrigt ofte ‘opførte sig præcis som’ ham. Fra POV International – Helle Maj: ‘Jeg er ikke krænket. Jeg fortæller bare et par historier fra min ungdom’.

En mand forsøgte at voldtage mig på Christiansborg, da jeg var nyuddannet journalist i Socialdemokratiets Nyhedstjeneste i slut 80’erne. Han stalkede mig i øvrigt konstant i 11 måneder.

Daglige vamle beskeder på Intranet. Gnistrende liderlighed. På skrift, i elevatoren eller en hånd på mit lår under bordet oppe til frokost hos Brydesen. Bagholdsangreb med hænder på mine bryster.

Men værst, da han en dag pressede mig op mod en væg og hev min nederdel op og gned sit stive lem mod mig. Vi var alene på sekretariatet. Jeg blev reddet af en medarbejder, som tilfældigt dukkede op i det tilstødende rum.

På et splitsekund ændrede manden sin talestrøm. I stedet for hæse ord om rå sex begyndte han højlydt at tale om en økonomisk analyse…

Jeg gik ikke til min chef dengang, fordi jeg instinktivt vidste, at sagen ville blive lagt ned. Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

… Min kæreste, Jørn, var klar til at smadre manden, da jeg fortalte om hans opførsel.

Jeg bad ham lade være. Ville nødig se min kæreste i spjældet. Manden blev efterfølgende minister. Det samme gjorde partiformanden. De er begge døde i dag.”

(Jørn Stjerneklar på Facebook, 8. oktober 2020: “Jacob Buksti var svinet. Auken formand.”)

Oploadet Kl. 01:01 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


8. januar 2012

Niels Lillelund om “de statsstøttede socialdemokratiske gulvvioliner” der mindes ‘Svend’

Sublim kommentar til DR’s dokumentar om Svend Auken af Jyllands-Postens Niels Lillelund. Fra Svend, Svend.

“… dette være sagt for at foregribe forudsigelige forargelser: Nej, jeg spytter ikke på sorgen eller på den kræftsyge. Tværtimod, faktisk. Jeg gør stilfærdigt opmærksom på, at også venstrefolk, ja, sågar medlemmer af Dansk Folkeparti, kan blive ramt af kræft og dømt til en for tidlig død, at også de og deres nære sørger, og at den sorg er lige så fin og ægte som den, der får støtte af filminstituttet og Danmarks Radio. …

Reaktionen på dokumentarfilmen har været gråd og tænders gnidsel, en strøm af tårer hældt ud over allehånde medier, også de såkaldt sociale, og der er da også fine passager. Alligevel sidder man tilbage med den samme fornemmelse, som når man har fået fugtige øjenkroge af en dårlig amerikansk film. Man føler sig omklamret, ja, man føler sig som krammet af Poul Nyrup, og det er sågu en fugtig følelse.

Anne Wivels film handler nemlig ikke kun om døden, den handler nok så meget om en socialdemokratisk selvforståelse, et selvbillede og en aldrig svigtende selvretfærdighed. Vel var Svend Auken en usædvanlig politiker… Men han havde en slem hang til det floskuløse og det studentikose. Det ser man også i Wivel-filmen eksempler på…

Der krydsklippes mellem den døende mand i sommerhuset og den hulkende taler ved et arrangement for Bedsteborgere, undskyld, Bedstemødre for Asyl, og her spændes buen for alvor. Auken taler grådkvalt om en fremmed som »en ven, du ikke har mødt,« og om, at det her altså handler om »mennesker« (som om al politik ikke i sidste ende gør det). Eller han runder den utopiske drøm om »absolut lighed,« der lyder som ren automatskrift, men jo dog er tankevækkende i al sin mangel på refleksion over begreberne.

Han taler engelsk, og i underteksterne oversætter man uden videre ordet equality til ”retfærdighed”, en både afslørende og illustrativ fejloversættelse. I et lyserødt dansk univers betyder ordene jo det samme.

Oploadet Kl. 14:44 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


5. juli 2011

Danmarks Radio anno 1975

Kommentarer er overflødige. Danmarks Radio anno 1975…

(forside)

(bagside)

(indholdsfortegnelse)

(kolofon)

Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


19. juni 2011

Hyltoft: Konservativ erhvervselite – Socialdemokratisk embedsmandselite – Rød kulturelite

Interessant kommentar af Ole Hyltoft i torsdagens Berlingske Tidende – Da Gammeltoft-Hansen blev til en sag (se evt. afkortet netudgave)

“For et par år siden havde Anders Fogh og Per Stig Møller inviteret mig til en frokost til ære for en udenlandsk præsident. Vi var vel en 60- 70 diplomater, politikere, kulturfolk, journalister og forretningsfolk, der samledes i forgemakket til festsalen på Christiansborg.

Marianne Jelved arriverede. Svend Auken gik øjeblikkelig hen og dannede gruppe med hende. Lidt efter viste Tøger Seidenfaden sig og stilede direkte hen til Jelved og Auken. Da Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen viste sig, sluttede han sig til partyet.

De fire veg ikke fra hinanden, talte fortroligt sammen og blandede sig ikke med de andre under den langvarige velkomstdrink, der jo ellers var beregnet til, at folk gik omkring og hilste på hinanden.

Jeg kom til at tænke på denne uskyldige, men dog sigende episode, da det hemmelige samarbejde mellem ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, journalist Nils Ufer og chefredaktør på Weekendavisen Tøger Seidenfaden kom for dagen. Ombudsmanden kender de fortrolige forhør i Tamil-sagen. Han giver sin fortrolige viden til Nils Ufer og Silketråden, der sørger for, at alle får adgang til oplysningerne i Weekendavisen. Hvorfor? Fordi Ufer og Gammeltoft-Hansen spiller sammen i et amatørorkester. Og fordi de tre, chefredaktøren, journalisten og embedsmanden, er brødre i ånden, den kulturradikale ånd.

Socialforskere har konkluderet, at der eksisterer tre styrende eliter her i landet. En erhvervselite. Den er konservativ. En embedsmandselite. Den er socialdemokratisk. Og en kulturelite. Den ligger et sted mellem SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Hvis eliterne finder sammen på tværs, kan deres magt blive meget stor. Den kan overtrumfe den demokratiske magt i samfundet. Ved Christiansborgfrokosten blev jeg vidne til, hvor tæt forbundet kultur-eller medieeliten og forretningseliten var med Det Radikale Venstre og Auken-fløjen i Socialdemokratiet. En konstellation der jo har et fælles grundlag i EU-og islam-spørgsmålene.

(Hans Gammeltoft-Hansen, formand for Dansk Flygtningehjælp, cirka 1980; Youtube)

At Gammeltoft-Hansen var en politiserende embedsmand vidste man jo på forhånd. Han havde skrevet teksten til den indvandringslov, som de blinde politikere vedtog. Og som gør, at vi i dag har et parallelsamfund på 400.000 muslimer, overvejende u-uddannede, hvoraf adskillige siger, de ønsker Danmark lavet om til et sharia-samfund.

Man kan roligt sige, at nok spiller Hans Gammeltoft-Hansen smukt på sin tværfløjte, men det er ikke »Danmark i tusind år« han spiller.

De tre elite-systemer: forretningseliten, embedsmandseliten og kultureliten, er påfaldende ensrettet. Meget mere end den officielle magt, folkestyret er. Her deler vi os jo efter forskellige anskuelser.”

Apropos.

  • 11/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand bag tamil-afsløringer.
  • 12/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand nægter at gå af.
  • 16/6-11 Berlingske blog – Mads Kastrup: Død mand puster sig op – Tøger taler.
  • 18/6-11 Politiken – Alex Frank Larsen: Tøgers falske fremstilling af tamilsagen.
  • 

    5. oktober 2009

    Bettina Heltberg om demokratiske islamister og indvandringen der ikke var et større problem

    Tøger Seidenfaden vil sikkert mene hun er ‘gifted’, men for en højreorienteret blogger er hun en gave. Birgitte Heltberg diskuterede socialdemokratisme med Ole Hyltoft i gårsdagens Deadline.

  • 4/10-09 Deadline 2. Sektion, DR2 – Lille socialdemokrat, hva’ nu (30 min.).
  • Bettina Heltberg, journalist: Oles tankegang virker på mig en lille smule nostalgisk. Du taler om Jeppe Aakjær, du taler om Bomholt, du taler om Grundtvig… Det er jo egentligt ikke det der spiller en stor rolle i dag. I dag spiller det en rolle, om et menneskesyn, som er det socialdemokratiske menneskesyn om, at vi alle sammen kan være med og vil være med, tør være med. At vi alle sammen er kommet ud af almuesindet, og blevet ligesom selvstyret, selvstændige mennesker… somme tider er Helle Thorning fantastisk, andre tider snakke hun om burkaer, og så er jeg ikke så glad for hende.

    […]

    Arne Hardis, Weekendavisen: Jeg tror, at det er helt afgørende for denne her diskussion, at socialdemokratiet skifter formand fra Anker Jørgensen til Svend Auken. I det øjeblik Svend Auken sætter sig til rette i formandsskabet i efteråret 1987, så lægger man låg på den [indvandringskritiske, Kim] linie, der var på vej frem i partiet, at man måske skulle tage det her problem alvorligt, og man istedet for at udgive pjecer om, at der er grund til bekymring for om de integrerer sig, så udgiver man pjecer om, at nu skal man også bekæmpe danskernes racisme. Og hvis man skærer helt ind til benet… så må man sige, at Dansk Folkeparti havde ikke set dagens lys, hvis Socialdemokratiet havde opretholdt den linie der var under spiring under Anker Jørgensen, som jo sagde, at nu skal vi også passe på ikke at blive overrendt. Det sagde han i valgkampen i 1987…

    Bettina Heltberg: Jeg tror man skal tænke på at Danmark, dengang og også i dag, er et nationalt samfund med meget store problemer, uddannelse, sundhed, veje, trafik, broer og så videre. Efterløn, kæmpestore problemer, som den politiske ledelse jo skal løse, og jeg tror den socialdemokratiske ledelse dengang først og fremmest tænkte på at komme igang med nogle af de her problemer, og jeg tror ikke at indvandrere og indvandring som sådan stod som et meget meget stort problem. I øvrigt – vil jeg tilføje, sådan ser jeg heller ikke på det i dag. Jeg ved ikke hvad det er for en mystisk indsnævring af debatten, at man fokuserer i den grad på indvandrerproblemet. Jeg må gøre opmærksom på, at vi lige har haft valg i Tyskland, hvor det desværre gik socialdemokraterne ret dårligt. Men i løbet af den tyske valgkamp, som man selvfølgelig kaldte for kedeligt, der var der ikke et eneste ‘issue’, et eneste område der hed indvandring, og det til trods for at Tyskland som i ved, har et meget meget stort antal indvandrere. Det er ligesom Danmark, lille kære søde rare Danmark, har i den grad forelsket sig i indvandrerproblematikken. Den er jo underholdende, og den placerer visse af vore medmennesker, som tabere. Som muslimske tabere… og vi ser så nogle mennesker som er nede i forhold til mange andre værdier i det danske samfund, nogle som er lidt ressourcefattige, og det er efter min mening ubegribeligt ubehageligt, at se.

    […]

    Ole Hyltoft, forfatter: … det mest venstreorienterede standpunkt man kan tage i dag, det er ikke om der skal være en krone mere eller mindre i timebetaling til støberiarbejderne, fordi det ordnede fagforeningen. Det mest venstreorienterede synspunkt man kan have i dag politisk, det er at sørge for, at denne barbariske ideologi ikke får et indpas i Europa, så det får fodfæste i Europa, sådan så Danmark pludselig består af to grupperinger. En frisindet og en frihedssøgende gruppering, og en regelsøgende og en kadaverdisciplin og en ulige holdning. Det var derfor jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti.

    Bettina Heltberg: Jeg vil sige, det er altid vanskeligt, at diskutere eller være uenig med en som er ekstrem. Man kan høre på dig, at du er ekstrem. Du har meldt dig ind i Dansk Folkeparti… Jeg vil gøre dig opmærksom på, at Dansk Folkeparti er et højreparti… Det er altid meget vanskeligt at tale imod folk som taler ekstremt. Og nu du taler om den galoperende islamisme, og frygten for at vi skal blive bombarderet med antidemokratiske anskuelser, så siger jeg – hvor er det du ser det henne? Er det i Danmark, er det i lille behagelige rare venlige Danmark – Nej, det er det jo ikke. Der findes jo demokratiske islamister, der findes jo demokratiske muslimer. Der er ufatteligt mange… (afbrydes)

    Ole Hyltoft: – Demokratiske islamister?!?, jamen så læs – ved du ikke hvad der står i Koranen. Ved du ikke… (afbrydes)

    Bettina Heltberg: – jov, ved du det? (ryster på hovedet)… Der findes fantastisk mange demokratiske muslimer… vi skal tage hensyn til vores medmenneskelighed, og den fortæller os ikke, at den person er ringe, og den person kan måske gå an, og den person er bedre – nej, den taler om et fællesskab, og det fællesskab kan også omfatte muslimer, og børn af muslimer.

    (Bettina Heltberg, Deadline 2. sektion, 4/10-09)

    

    5. august 2009

    Svend Auken, 1943-2009

    Tidligt tirsdag morgen døde Svend Auken efter længere tids sygdom, og mediernes overfladiske nekrologer kolporteres sideløbende med oppositionspolitikeres humane vinkel.

    Der er også en anden side af historien. Retoriske evner, folkelig appel, er selvfølgeligt vigtigt for politikere, men afgørende for eftermælet må også være, hvad de gennem sin politiske karriere har sagt og gjort. Her dumpede Auken fælt.

    1980, ca.: Var i audiens hos Kim Il-Sung i Nordkorea.

    (foto: Update, 29/8-02: Må man pille?)

    1981: Hånede Ronald Reagan fra talerstolen: “I USA tegner der sig i horisonten en afdanket filmskuespiller Ronald Reagan, denne 70-årige handelsrejsende i konservative banaliteter og uhyrligheder, som opfatter det internationale situation, som enhver anden cowboyfilm.”

    2006: Var i audiens hos Fidel Castro, og beskrev efterfølgende Castro som “en fornem fætter i Havana”, der var meget lidt optaget af “ideologiske ræsonnementer”.

    Sideløbende med Aukens leflen for kommunistiske diktaturer, bekæmpede han USA af hele sit hjerte, og hans rolle under fodnotepolitikken i 1980’erne kunne ikke forsvares dengang, og slet ikke nu. Svend Auken og Lasse Budtz gik efter USA og Reagan, ikke Bresjnev, Tjernenko, Antropov og den kommunistiske østblok.

    Det lykkedes ikke Svend Auken at blive statsminister, og det skal jeg være den sidste til at beklage. Poul Nyrup var, sine mangler til trods, et klart bedre alternativ end Auken. Mindre ideologisk, mere jordnær – sagligere.

    Aukens ideologiske arv hang ved til det sidste. Hvor Cuba i 2006 var et land der sikrede “sociale menneskerettigheder”, så var Polen under konservativt styre året efter, et land der “bevæger sig utroligt meget på grænsen” af menneskerettighederne, blandt andet overfor “tidligere kommunister”.

    Den følelsesmæssige tilgang til politik, fortabte sig aldrig, og det var lidet overraskende, at han som miljøminister i slut-1990’erne talte om den kommende katastrofe med en retorik kendt fra vækkelsesmøder. Det samme ville han have gjort i ethvert andet ministerium.

    Sidst i karriere blev han mindre analytisk, og mere overfladisk, og det er det jeg især husker ham for. Den perfide Bush-basher, den stædige forsvarer for Michael Moores venstreradikale kulturkritik, og en mand der lød mindre begavet end han var.

    (Auken om Bush; Go’ Morgen Danmark, TV2 9/12-05)

    Svend Aukens politiske virke sluttede med engagement i Kirkeasyl. Her kunne hans meta-religiøse engagement folde sig ud, og set herfra så var det en passende afslutning – her gjorde han ingen skade.

    Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    8. juni 2009

    Breaking News: Helle Thorning-Schmidt er på vej hen mod Villy Søvndal

    En bekendt proklamerede igår, at uanset hvad der sker, så er han og familien, altid i ’strålende humør, når deter gået ad helvede til for De Radikale. Sådan har jeg det også lidt, og så gør det ikke noget socialdemokraterne drikker et glas ’sejrsgin’ efter endnu et rekord-nederlag.

    Jeg så ikke valgaftenen igår, men har ladet mig fortælle, at umiddelbar før Pia Kjærsgaards tale, havde Dan Jørgensen og Helle Thorning-Schmidt talt ubrudt i mere end 20 minutter. Politikere der taler er trist tv, men pludselig skift til billeder af Thorning-Schmidt og Søvndal i øm seance, mens Svend Auken og Ole Sohn drømmende ser til i baggrunden, bringer minder om et naboland hvor det største parti går til valg ‘mod uretfærdighed’.

    Pia Kjærsgaard (live): I skal vide nu, at TV2 er på, Danmarks Radio… var lige blevet engageret i Helle Thorning-Schmidt.

    

    5. september 2007

    Svend Auken for fuld lyrik: ” Silvio Berlusconi har ikke haft den samme kontrol som Fogh.”

    Hvordan holder han masken. Svend Auken i et læserbrev i dagens Jyllandsposten – Demokratisk underskud.

    “Som det eneste land i den demokratiske verden vil ikke et eneste medie ved næste valg anbefale oppositionens statsministerkandidat. Politiken, Information og Ekstra Bladet vil være negative over for begge kandidater. Alle andre aviser vil være for Fogh.

    Og selv om de elektroniske medier vil søge at være neutrale, vil de naturligvis blive præget af vinklingen og prioriteringen i den skrevne presse, ligesom de vil bruge avisernes borgerlige skribenter som kommentatorer.

    Fogh har det hele. Pengene, statsmagten, medierne og erhvervslivet. At sammenligne ham med Berlusconi, som jeg har gjort tidligere, er uretfærdigt. Silvio Berlusconi har ikke haft den samme kontrol som Fogh. Ham kan han tværtimod lære noget af.”

    Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    18. juli 2007

    “… the proposals remain largely unchanged, they are simply presented in a different way.”

    Socialdemokraterne vil gøre alt for at få 51 pct. til at stemme ja. Hvis ikke det lykkedes, vil de sikkert prøve at fortælle sandheden.

    “Svend Auken understreger, at vi endnu ikke kender den endelige tekst, men at der er tale om en helt anden traktat end den tidligere forfatningstraktat.” (S-dialog.dk, 23/6-07 – Flot resultat på EU-topmødet)

    “Most MEPs taking part in the debate with Mr Giscard d’Estaing agreed that the agreement on EU reforms reached by the Member States in June salvages the substance of the draft constitution. The former Convention President said: “In terms of content, the proposals remain largely unchanged, they are simply presented in a different way.” “The reason is that the new text could not look too much like the constitutional treaty”, he added, so EU governments agreed on “cosmetic changes to the constitution to make it easier to swallow”.” (europarl.europa.eu, 17/7-07 – Reform treaty: cosmetic changes to avoid referendums, says Giscard d’Estaing)

    Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper