18. august 2013

AE: Indvandring medfører fattigdom – NGO: Behov for ‘afsavns-undersøgelse’, økonomisk omfordeling

En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at der bliver flere fattige børn, hovedsageligt på grund af indvandringen. Eksperter advarer om, at det på sigt kan få alvorlige konsekvenser for hele samfundet, eksempelvis i form af øget kriminalitet. NGO’ere der bifalder kædeindvandringen, kunne tage konsekvensen, men taler i stedet om behovet for en ‘afsavns-undersøgelse’, bedre inklusion og økonomisk omfordeling – flere skattemidler til ikke-danskere. Fra Ugebrevet A4 – Flere indvandrerbørn lever i fattigdom.

“Selvom indvandrere og efterkommere udgør et mindretal af den danske befolkning, udgør deres børn et flertal blandt fattige børn i Danmark. Ifølge de seneste tal var 6.800 børn af indvandrere eller efterkommere i 2011 fattige. Til sammenligning var kun 5.200 danske børn fattige.

Det fremgår af et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)…

At indvandrerbørnene dominerer fattigdomsgruppen er et relativt nyt fænomen. I 2001 var gruppen af fattige danske børn tre gange så stor som gruppen med fattige indvandrerbørn. Men i 2006 tippede balancen, og der blev flere fattige børn med indvandrerbaggrund end danske. Situationen er paradoksal, fordi gruppen af indvandrere og efterkommere i Danmark kun udgør lidt over en tiendedel af den samlede befolkning.

[…]

Hos Red Barnet vurderer national chef Jesper Larsen, at mange børn og voksne, som karakteriseres som fattige, lever med en stress og en indre uro, som især for børnenes vedkommende kan mærke dem i deres senere liv. For fattige børn er der en overordnet risiko for, at barnet senere opnår en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, får en dårligere uddannelse, en dårligere sundhed og generelt en dårligere trivsel end andre børn, oplyser han.

En af årsagerne er, at børnene tager et ansvar på sig, som de ikke bør tage, mener Jesper Larsen.

»Det kan være, at børnene derfor ikke siger til forældrene, at cyklen er gået i stykker, eller de vælger ikke at gå til fodbold, fordi det koster penge. Eller det kan være, de vælger ikke at gå til fødselsdage, fordi så skal de selv holde fødselsdag, og det er der ikke penge til. Børnene bliver optaget af, at mor og far ikke har råd, og det er en belastning, som forringer barnets trivsel,« siger Jesper Larsen, Red Barnet.

[…]

Professor i økonomi Torben M. Andersen, der var formand for regeringens ekspertudvalg for fattigdom, der for kort tid siden fastlagde Danmarks første officielle fattigdomsdefinition, har tre bud på, hvorfor der er kommet flere fattige børn fra 2001-2011.

»Den ene er en demografisk forklaring. Der kom i perioden især flere efterkommere, og det forklarer en del af det. Dernæst blev der i perioden indført fattigdomsydelser, og det rammer i særdeleshed indvandrere og efterkommere. Det slår igennem her. Og sidst er der en generel stigning i antallet af fattige hen over hele perioden, som afspejler, at når dele af samfundet bliver rigere, opstår en større spænding i samfundet,« siger han. …

Per Larsen fra Børnerådet supplerer:

»… Hvis ikke børnene kommer med den rigtige iPad eller det rigtige tøj, risikerer børnene at blive skubbet ud. Hvis man så oven i hatten kobler det på, at børnene ikke kan deltage i kulturelle aktiviteter, sport, fordi det koster penge, så hæmmer man det, man gerne vil fremme i samfundet, nemlig inklusionen,« siger Per Larsen, der i en årrække var landskendt som chefkriminalinspektør i Københavns Politi.

[…]

Red Barnet håber, at regeringen på et tidspunkt vil lave en såkaldt afsavns-undersøgelse, der afdækker, hvilke afsavn fattige børn lever med, når familien ikke har ret mange penge. Det vil regeringen dog ikke være med til. Det oplyser SF’s Anne Baastrup, der er formand for Folketingets socialudvalg.

»Børn af fattige forældre lider afsavn. Det ved vi godt. Det er elementært. Og derfor skal vi ikke sætte et udvalgsarbejde i gang, der om to år viser, at fattige børn ikke har en mobiltelefon, når de fylder 15 år. Det ved vi godt. Vi skal ud over, at vi kun snakker om fattigdom. Vi skal flytte dem i stedet for,« siger Anne Baastrup.”

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. oktober 2005

Kirsten Damgaard om familiehenrettelser aka æresdrab

Et læserbrev af Kirsten Damgaard, trykt i fredagens Politiken – dog i redigeret udgave.

Foreningen for indvandrerkvinders rettigheder holdt mindehøjtidelighed for Qazala , og debat om såkaldt æresdrab d.11.10.05. Flere fremhævede at det ikke burde hedde “æresdrab” i dansk kontekst, men slet og ret drab eller mord. Jeg finder imidlertid at familiehenrettelse er en bedre term, da der ligger en accepteret norm hos nogle bag drabet, ligesom henretteler i rockerkredse. Flere unge kvinder har ringet til IKIR og sagt, at de ikke mødte op til mindehøjtideligheden af sikkerhedsmæssige grunde, og der sås da heller ingen pakistanske unge eller kvinder med tørklæder i salen. Mange af de etniske minoritetsdeltagere pointerede, at imamer direkte understøtter et mandschauvinistisk og kvindefjendsk livssyn, og derfor er koranskoler og muslimske friskoler farlige for det menneskesyn der burde være fremherskende. Rigtig mange måbede over Anne Baastrup ,hvis parti vil lave moske ved Vesterport. Er hun da ikke klar over hvad der foregår i moskerne i Europa? Anne Baastrup mener at æresdrab henhører til ”forskruede og forviklede tankegange ” hos mennesker der ikke definerer en pige som et menneske, men som en ting. ”Drenge der lader sig presse til den slags mord oplever sig ikke inddraget, føler sig ikke anerkendt som ligeværdige medlemmer af samfundet ”nogle gør så” noget ekstraordinært sindssygt, som at slå søsteren ihjel”, mener hun.

Kan det dokumenteres at morderne er marginaliserede, eller er det mon en myte, ligesom den om terroristers usle opvækstvilkår og manglende success med at tage uddannelse ? En uventet sideeffekt af 24 års reglen er, at de unge indvandrerkvinder i højere grad fortsætter skolegangen, og der møder unge – forbudte – mænd, som de forelsker sig i og ønsker at dele liv med, og derved øges muligheden for konflikt med familien. Tallene for familiehenrettelser er i stigning i Storbritannien, hvor flere og flere kvinder må søge politiets beskyttelse mod deres egen families planer for dem. ( Berlingske Tidende 09.12.04 ). Herboende kvinder frygter også at bede om skilsmisse. Burde samfundet ikke undersøge opdragelsen i familier, der myrder familiemedlemmer grundet ære, hvis vi skal gøre os håb om, at dette 20. mord på en indvandrerkvinde på kun ti år, bliver det sidste?

Listen over ‘danske’ æresdrab/familiehenrettelser er trykt i Socialrådgiveren 2003/19: Kirsten Damgaard: Muslimsk æresdrab eller bare et jalousimord.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper