13. december 2006

Det startede med polske hindbær…

Det hele startede sidste sommer med et større parti virusinficerede polske hindbær, og den 14. marts i år kunne Kontant (DR1) afsløre at “der blev solgt tonsvis af uspiseligt kød til restauranter”, hvad ugen efter blev der fulgt op med historien om “myndighedernes svigt” i den henseende.

Det er normal praksis at den til enhver tid siddende opposition kræver ministres afgang, og debatten der fulgte i kølvandet af afsløringerne medførte et krav fra oppositionen om familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds afgang. I denne uge kører debatten om samme minister igen, denne gang på basis af en beretning fra Rigsrevisionen (pdf., 69 sider) der idag fremlægges for rigsrevisorerne, hvori ministeren kritiseres for en række forhold. Det hele kan koges ned til to punkter.

1) Ministeren fejlinformerede folketinget (blot upræcis eller bevidst vildledende)
2) Manglende fødevarekontrol

Selvom Professor Jørgen Grønnegård Christensen (AU) i dagens Berlingske Tidende kan fortælle at det ikke er unormalt at ministre giver “dårlige svar på præcise spørgsmål”, så belaster det selvfølgelig Lars Barfoed når der kommer spot på hans forvaltning. Han mener dog ikke ministeren juridisk set har gjort noget strafbart, og meget ligger derfor i fortolkningen. Første klagepunkt er hermed som skabt til dagsordensættende stormløb mod regeringen, og her holder SF og Enhedslisten sig aldrig tilbage.

Af Rigsrevisionens rapport fremgår det blandt andet at kontrolbesøgene er blevet hyppigere under den nuværende regering, og Lars Barfoed topper her med med 95,7 pct. (s. 35 i beretningen). Det er bestemt ikke noget medierne fokuserer på, og derfor er det befriende Nyhedsavisen idag har følgende som forsidehistorie – Flere kontrolbesøg under Barfoed.

“To politiske topkvinder får skarp kritik af Rigsrevisionen, fordi der var massivt rod i Fødevarestyrelsen i deres regeringstid. Da overborgmester Ritt Bjerregård (S) var fødevareminister i 2000, udførte kontrollørerne ikke smileykontrol i hver fjerde fødevarevirksomhed. Det var næsten lige så galt under den nuværende landbrugskommisær i EU, Mariann Fischer Boel (V). Her sprang de 9.802 kontroller over første år. Da det blev opdaget i 2003, accepterede Mariann Fischer Boel mindre grundige kontroller for at indhente det forsømte.

»Det her fedter hele den nuværende regering ind i fødevareskandalen og trækker spor til den forrige,« siger fødevareekspert Orla Zinck. Fødevarestyrelsen har rapporter fra 2002, der viser, at de er langt bagefter. Det undlod ministrene at fortælle Folketinget…

Faktisk er der kommet mere styr på Fødevarestyrelsen under Lars Barfoed. I 2005 fik under fire procent af virksomhederne ikke det krævede kontrolbesøg. Det sker endda for 100 millioner kroner mindre for samme arbejde.

Som det fremgår, så var fødekontrollen værst da Ritt Bjerregaard var fødevareminister i 2000-2001, men som Politiken så rigtigt pointerer idag, “dengang opdagede medierne bare ikke miseren”.

Dansk Folkepartis tiltro til Lars Barfoed bliver i sidste ende afgørende, og igår var deres holdning at man tog stilling når rapporten var læst i sin helhed. Det behøvede oppositionen ikke, og allerede før rapporten officielt var offentliggjort faldt dommen: Lars Barfoed må gå af.

Værst på venstrefløjen var som så ofte før SFs Ole Sohn, der på TV2news igår fortalte at det under Lars Barfoed var gået helt galt med fødevarekontrollen, hvad nødvendiggjorde hans afgang. Problemet var dog ikke bare Barfoed men regeringen der udsultede fødevarekontrollen og dermed umuliggjort den nødvendige kontrol. I samme ombæring kritiserede han Dansk Folkeparti, baserede på en forventning om at de havde besluttet at frede både Barfoed og VK-regeringen. (indslag desværre ikke online)

Såfremt oppositionen kunne overtale Dansk Folkeparti til at gå med på et mistillidsvotum, så skulle Barfoed gå af, og der vil helt sikkert opstå splid mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det sker næppe, for man kan ikke have ministerrokader og folketingsvalg hver anden måned. For tre uger siden forsøgte Enhedslisten at samle opbakning til et mistillidsvotum til Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og det siger sig selv, at hvis SF og Enhedslisten fik magt som de har agt, så var der slet ingen borgerlige ministre.

Tidligere idag kunne man på DR Online læse at en kritisk rapport beskylder Kulturministeren for at have oplyst forkerte tal, og var det ikke fordi det ligenu er Lars Barfoed der er i orkanens øje, så havde der sikkert allerede nu været krav fremme om kulturminister Brian Mikkelsens afgang. Det forlød igår at DR allerede har bestilt en revisionsrapport omhandlende Kulturministeriets budgetter, og det er jo altid godt at være på forkant. Det lykkedes næppe med Barfoed, måske med Brian Mikkelsen – hvem ved.

I næste måned offentliggøres en rapport om asbest i DSB-tog, og så har vi balladen igen. Stormløb mod transportminister Flemming Hansen. For lige præcis 21 minutter siden kunne DR Online fortælle at han fik ‘en næse’ idag på grund af hans “håndtering af forsinkede IC4-tog”. Det er lidt trivielt.

Opdate 15/12-06. Jeg gættede forkert. Dansk Folkeparti valgte at score nogle billige point på sagen, og onsdag aften valgte Lars Barfoed selv at trække sig. Ministerjagten fortsætte – hvem mon bliver den næste.

Oploadet Kl. 16:42 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


28. maj 2006

Tøger Seidenfaden om Haarders “fordomme” og Ritts “positive spiral” – hykleriet udstillet

Med inspiration fra et læserbrev af Rikke Hvilshøj i dagens Politiken [via Snaphanen] – to Politiken-ledere omhandlende initiativer til modvirkning af ghettodannelse, fra henholdsvis Bertel Haarder og Ritt Bjerregaard…

  • 17/1-04 Politiken, Ledende artikel: Ghettoer: Hvad er problemet?

Med vanlig sans for at bruge ord, der i den offentlige debat er egnede til at stigmatisere den del af den danske befolkning, som har indvandrerbaggrund, vil integrationsminister Bertel Haarder (V) skabe en »udtynding« i de boligområder, hvor der er en høj koncentration af indvandrere. En sprogbrug, der signalerer, at det er mængden af indvandrere som sådan, der er problemet. Det er det ikke. De problemer, som eksisterer i ghettoer og forstærkes i sådanne, er primært sociale og ikke etnisk eller kulturelt betinget.

Isoleret kan det lyde fornuftigt at ville arbejde for en anden befolkningssammensætning i den almene boligmasse. Historisk set er det ikke nyt at flytte mennesker for at mindske forskellige sociale problemer. Det skete blandt andet ved udsaneringerne fra de udslidte københavnske brokvarterer. Kvarterløft er brugt med stor succes i dele af hovedstadens nordvestkvarter. Men boligtiltag, herunder kvoteordninger, kan ikke stå alene. I indvandrerghettoerne er arbejdsløsheden massiv. Mødrene er hjemmegående, fordi de ikke har noget alternativ, og når mødrene er hjemme, opleves det ikke altid som påtrængende at sende børnene i daginstitutioner eller skole. Folk kommer til at leve på en ø. Ghettoerne hægtes på utallige måder af det øvrige samfund. Hvis de dårlige cirkler skal brydes, kræver det reelle uddannelses- og jobtilbud. Altså nøjagtig den samme logik, som vi kender fra den nære fortids diskussioner om, hvordan man undgår sociale ghettoer bestående af langtidsarbejdsløse og udstødte danskere.

Det er godt for et samfund, at forskellige sociale og kulturelle grupper har kontakt med hinanden. Præcis ligesom det er uheldigt, når husprisernes himmelflugt skaber velstandsghettoer, hvor folk med mellemindkomster ikke har råd til at leve, er det uheldigt, hvis ghettoudviklingen fortsætter på en måde, så indvandrere og andre danskere ikke er i kontakt. Eller hvis ghettoudviklingen fortsætter på en måde, så den skaber grobund for kriminalitet og vold hos de hårdest pressede. Men den udvikling brydes kun af en ambitiøs integrationspolitik båret af en ægte interesse for at løfte meget dårligt stillede borgere ud af socialt mørke – og ud i lyset. Måske tilmed helt derud i det grønne, hvor socialgruppe 1, der i årtier har overladt det til socialgruppe 5 at håndtere integrationen af nye danskere, bor. Bertel Haarder løftede stemmen og slog til lyd for kvoteordninger, alt det andet, tav han om. Bortset fra fordomme var der ikke andet i posen, da det kom til stykket.

 

  • 24/2-06 Politiken, Ledende artikel: Ghettoblaster – Fornuftigt at sprede socialt belastede

Skønt uligheden i Danmark endnu ikke har vokset sig uoverstigelig stor, uddybes de sociale skel i disse år – ikke mindst på grund af udviklingen på boligmarkedet. Mens de rigeste for længst har klumpet sig sammen omkring de dyreste villahaver, forsøger middelklassen nu også at undgå enhver berøring med de stadig flere socialt udstødte: indvandrerne, de langtidsledige, førtidspensionisterne og alle de andre uden for realkreditforeningernes rækkevidde. Den voksende polarisering manifesterer sig således håndgribeligt i gadebilledet. Danmark er ved at blive et land af ghettoer – en for de rigeste boligejere, andre for middelklassen og en tredje for de udstødte i lejekasernerne.

Mønsteret gentager sig på skoleplan: en type (privat)skoler til de velstilledes forkælede børn, en anden type nogenlunde velfungerende folkeskoler til middelklassens håbefulde børn, mens resten så må stille sig tilfreds med de nedslidte, belastede og tunge skoler. Tendensen er selvforstærkende. De socialt udstødte kobles effektivt af det omkringliggende samfund og får dermed sværere og sværere ved at bryde den negative sociale arv, der ellers dømmer dem til fortsat marginalisering. Denne ghettoisering har – mærkværdigvis – endnu ikke medført en markant politisk debat. End ikke Socialdemokraterne har formået at sætte temaet på den landspolitiske dagsorden. Men heldigvis styres al politik i Danmark ikke fra Christiansborg.

Det nye bystyre i København, med overborgmester Ritt Bjerregaard (S) markant i spidsen, har vist modet til at gøre opløsningen af netop disse ghettoer til en hovedprioritet. Det er beundringsværdigt i en tid, hvor al snak om boliger ellers handler om friværdi. Hovedstadens nye integrationsplan, der blev lanceret i går – og som støttes af både Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – rummer en tiltrængt kombination af støtteordninger, økonomiske incitamenter og håndfast regulering. Målet er at opløse fem særligt belastede ghettoer i København: Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken og Lundtoftegade.

Hvis beboerne i disse fem kvarterer nogensinde skal gøre sig forhåbninger om, at deres børn skal vokse op til bedre kår, er det altafgørende, at der ikke flytter flere overførselsindkomstmodtagere ind, og at der i stedet flytter flere ind, der er i reel beskæftigelse. Derfor er det mere end fornuftigt, at Københavns Kommune nu lægger op til, at arbejdsløse ikke længere skal kunne få anvist lejligheder her, og at lejelejligheder i disse fem kvarterer på sigt udbydes til salg. Forhåbentlig vil det kunne sætte en positiv spiral i gang i København og dermed vise resten af Danmark, at integrationsproblemer kan konfronteres med mere og andet end kontrol, øget tvang og diskrimination.

Oploadet Kl. 18:32 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


6. december 2005

DR’s FavoRITT fik ikke sin vilje – men Winnie Berndtson redder næppe København

Farcen om konstitueringen af Københavns Borgerrepræsentation afsluttedes (så vidt vides) igår med endnu et personopgør, der faldt ud til de borgerliges fordel. Det redder næppe København at Winnie Berndtson får ansvar for noget som helst, men hvor er det skønt DR’s favoRITT ikke helt fik sin vilje.

Fra TVavisen tirsdag den 29. november kl. 21.00, hvor der under et studie-interview med Wallait Khan stilles om til Københavns rådhus. Her lidt fra mikrofonholderiet:

Ole Blegvad, DR: Betyder det her så ro Ritt Bjerregaard?

Ritt Bjerregaard: Det tror jeg, nu tror jeg vi har fået fastlagt de ting vi gerne vil have fastlagt, og så regner vi med vi kan gøre det færdig mandag her på rådhuset.

Ole Blegvad, DR: I har valgt at rykke konstitueringsmødet der skal være i Borgerrepræsentationen frem fra den 5/12, til på mandag, som er næsten 14 dage tidligere end det skulle være. Er det simpelthen fordi det her er på plads nu – nu vil du ikke have flere skeletter ud af skabet. Hvorfor?

Ritt: Selvfølgelig er det da rart at få det på plads, men det er også fordi den 5. december, den var valgt kså vi unne være sikker på at de klager der var kunne nå at blive behandlet, og der er ikke flere klager, og så er der jo ærligt talt ingen grund til at vente.

Ole Blegvad, DR: Vi håber det her var det sidste vi hører i lang tid. Tak skal du have.

Oploadet Kl. 09:46 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


29. november 2005

Lars Hedegaard om Ritt Bjerregaard og hendes radikale bagland…

Lars Hedegaard i dagens Berlingske Tidende. Her det meste fra Efter Ritt syndfloden:

“Ritt Bjerregaard er endnu ikke tiltrådt som overborgmester i København, men man begynder allerede at få en klar fornemmelse af hendes regeringsstil: Ubehagelige oplysninger, der kan benægtes, bliver benægtet, og det, der ikke kan benægtes, fordi der foreligger manifeste beviser, vil hun ikke forholde sig til. Hidtil har hun stort set fået den samlede presse til at danse med i den betonsocialistiske træskovals, og det vil hun formentlig kunne fortsætte med en rum tid endnu. Så meget des mere brænde vil der falde, den dag musikken forstummer…

For at aflede opmærksomheden fra den megen ballade om Wallait Khan valgte Bjerregaard i lørdagens Berlingske Tidende at rette søgelyset mod den nyvalgte socialdemokratiske borgerrepræsentant Sikandar Malik Siddique. Ham havde Venstre beskyldt for at have noget med Hizb ut-Tahrir at gøre, og det havde intet på sig. Underforstået: så er det nok også løgn, hvad der bliver sagt om Khan.

Ritt Bjerregaard husker forkert. Det var ikke Venstre, der satte den 19-årige Siddique i forbindelse med Hizb ut-Tahrir, men derimod internettidsskriftet Sappho.dk. Det ved jeg ganske præcist, for jeg sidder i redaktionen. Vi kunne fortælle, at Siddique ikke bare havde deltaget i et af Hizb ut-Tahrirs stormøder i Nørrebrohallen, men at han også var gået med i organisationens militante og larmende demonstration på Nørrebro den 16. april 2004. Trods Siddiques benægtelse fastholder Sappho historien. Så når den kommende overborgmester nu siger, at Siddiques Hizb ut-Tahrir-tilknytning intet har på sig, viser det bare, at hun vælger at stole på sin kandidat og ikke på Sappho, hvilket er hendes gode ret.

Des mærkeligere er det, at hun heller ikke havde noget at sige om Sapphos senere afsløring, nemlig at samme Sikandar Malik Siddique 14. november 2004 anbragte et indlæg på den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forums hjemmeside, hvor han forlangte beviser på, at al-Qaeda stod bag ugerningerne den 11. september. Og det selv om Osama bin Laden havde pralet af dem flere år forinden.

Den 15. oktober i år – og altså en måned før kommunalvalget – havde jeg offentliggjort en artikel i samme tidsskrift, hvoraf det fremgik, at et andet medlem af Bjerregaards gruppe på Rådhuset, nemlig Hamid el Mousti, havde prøvet at true Frederiksberg Kommune til at fjerne skuespilleren og Groft sagt-skribenten Farshad Kholghi som konferencier ved kommunens integrationsdag den 4. juni i år. Det skete med den begrundelse, at Kholghi havde kritiseret islam og derfor var en idiot, hvilket Mousti beredvilligt indrømmede.

Ritt Bjerregaard havde ingen kommentarer til sin kandidats skandaløse opførsel, og hun har belønnet sin veltjente partifælle ved at gøre ham til integrationsordfører. Så alvorligt tager Ritt Bjerregaard integrationen i landets hovedstad.

På den baggrund er der intet underligt i, at hun med kyshånd tager imod hjælpen fra overløberen Wallait Khan, som på skrift har udtrykt sin støtte til Hizb ut-Tahrir og mundtligt har bakket op om sharia-lovgivningen, der medfører, at vantro danskere bliver retsløse i deres eget land.

Oploadet Kl. 19:47 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


6. november 2005

Karen Jespersen om Ritt Bjerregaards appeasement baseret på fejltolkninger

Karen Jespersen i gårsdagens Berlingske Tidende om Ritt Bjerregaards appeasement i forhold til islamistiske terrorister på dansk grund. Et citat:

“Hun skriver i indlægget: »Det er ikke hensigtsmæssigt for en ansvarlig politiker at betragte trusler, vold og terror som kulturelle eller ideologiske problemer«. Den samme blindhed finder man også i den bredere diskussion om integration i det danske samfund. Her hævdes det ofte, at problemerne er sociale og intet har med kultur at gøre. Det er en åbenlyst absurd påstand. Når mange indvandrerkvinder lever isoleret fra resten af samfundet, hænger det selvfølgelig sammen med kvinderollen i den kultur, de kommer fra. Når indvandrerne ønsker, at de unge skal have en ægtefælle hjemmefra gennem arrangerede ægteskaber, har det selvfølgelig baggrund i et bestemt kulturmønster. Når muslimer i den grad identificerer sig med det muslimske fællesskab, så er det selvfølgelig udtryk for en religiøs-kulturel identitet.

De kulturelle barrierer går ofte hånd i hånd med sociale problemer. De indvandrere, der lever isoleret fra det danske samfund, har ikke sjældent svært ved at få en uddannelse og et arbejde, fordi de ofte taler dårligt dansk og mangler kvalifikationer til at begå sig. Men de kulturelle barrierer i forhold til det danske samfund findes også hos yngre, veluddannede mennesker, der identificerer sig meget stærkt med det muslimske fællesskab og ser det vestlige samfund som fjendtlig over for islam.

En kulturel omstilling betyder ikke, at alle skal være ens – spise det samme, være ens klædt og mene det samme. Men det betyder, at man ikke kan få moderne samfund til at fungere, hvis betydelige befolkningsgrupper fastholder nogle værdier, som modarbejder den frihed, ligestilling og kritiske tænkning, som er fundamental for et moderne samfund.”

Oploadet Kl. 20:41 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


7. juni 2005

Carl Pedersen, Ritt Bjerregaard og Svend Auken om EU ligenu

Søndagens Europa ligenu på P1 havde ikke overraskende afstemningerne i Frankrig og Holland som emne. I P1s optik kræves der naturligvis først en hård motivationsanalyse af USA begået af ingen ringere end SDUs Carl Pedersen, der som vanligt udspyede sin foragt for Bush og de ‘neo-konservative’ – denne gang baseret på det faktum at Bush-administrationen slet ikke har kommenteret udviklingen. Anti-amerikanisme fra det lektorale overdrev har man efterhånden vænnet sig til, og langt værre var det at høre Ritt Bjerregaards analyse af EU ligenu.

“Det er sjuskeri fra politikernes side…”

“Det er da klart det ikke er egnet til folkeafstemning…”

“Vi kommer igen til at høre diskussionerne om Europa i to hastigheder…” (underforstået Frankrig/Holland bag Danmark)

“Jeg tror det er en advarsel til politikerne…”

I dagens 18-Radioavisen supplerede Svend Auken analysen med en bemærkning om at:

“… Vi må prøve at takle denne situation sammen med vore europæiske partner, og prøve at få noget ud der er et værdigt svar i forhold til de befolkninger der er, desværre, kommet dybt i tvivl om det europæiske projekt.”

Et nej ved en folkeafstemning giver ikke et gult kort, men et postkasserødt ditto. Hverken hollænderne eller franskmændene var i tvivl – den rubrik fandtes ikke, men et stort flertal i begge lande afviste forfatningstraktaten. De EUforiske borgerlige politikere gjorde det ikke stort bedre i dagens forespørgselsdebat i Folketinget, og det er svært ikke at føle en dyb foragt for professor Jørn Henrik Petersen der vil løse problemet ved slet ikke at lade danskerne stemme om emnet.

England har nu udsat sin folkeafstemning, og det ser ud til at Anders Fogh Rasmussen og de øvrige regeringschefer håber på et mirakel under EU-topmødet i næste uge – så nej’erne blot bliver historiske parenteser. Det skal nok fjerne politikerleden…



18. februar 2005

Ritt Bjerregaard & VK imod §266b – hvad venter de på?

Et par tankevækkende artikler fra 1993, gravet frem fra mikrofilm:

Ritt Bjerregaard: Afskaf racisme-lov [Berlingske Tidende 19/07-05]

‘Latterlig, djævelsk og betænkelig’. Sådan betegner Socialdemokratiets kontroversielle Ritt Bjerregaard straffelovens forbud mod racistiske udtalelser… ‘Hvis man først tager hul på at kriminalisere én slags udtalelser, er vejen kortere til også at få ram på andre. Hvad med dem, der finder på at sige, at kongen er en finke? Må de det?”

Borgerlig støtte til at fjerne racisme-lov [Berlingske Tidende 20/07-05]

“… Dette standpunkt bakkes op af Venstre og de Konservative. Udlændingepolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech (V) ‘forventer’, at justitsministeren [Erling Olsen] hurtigst muligt vil fremsætte et lovforslag, der fjerner ‘misforsteret’.”

Så er det her man tænker. Hvad venter de på?

Oploadet Kl. 21:16 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


8. januar 2005

Ritt Bjerregaard: Tingbjerg, “et kulturelt kraftcenter”

Før sidste valg kritiserede Ritt Bjerregaard enkelte partikammerater for at fokusere for meget på antallet af indvandrere, og dermed ødelægge hendes multikulturelle fatamoganer. Hendes kommentar i dagens JP København tyder på at hun ikke er blevet klogere:

“Jeg tager Metroen tilbage fra Vestamager Station og står af på Nørrebro Station, som netop er blevet en del af Cityringen, Metroens fjerde etape. Herfra fortsætter jeg med bus mod Tingbjerg, der er blevet et af Københavns nye spændende omdrejningspunkter. Det er lykkedes at bryde den onde cirkel med ghettodannelse, kriminalitet og social udstødelse. I stedet er Tingbjerg blevet et kulturelt kraftcenter, hvor beboere fra alle verdens lande sætter sit præg på gadebilledet med en masse små etniske restauranter, kulturfestivaler, et levende foreningsliv og en stolthed over bydelens forandring. “

Oploadet Kl. 21:39 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


24. august 2004

Ritt Bjerregaard i Politisk Debat om indvandring, EU og Irak-krigen

Ritt Bjerregaard vil gerne være Overborgmester i København, og var derfor gæst i lørdagens Politisk Debat på P1. Jeg hørte kun fem minutter, og på det korte tidsrum erklærede hun at Indvandring handler ikke om antallet, og talte for at vi skal udvide det nationale til at dække EU, hvad er svært at tolke anderledes – end at føderationen ifølge hendes skulle være slutmålet.

EU kunne som bekendt ikke blive enig mht. fjernelsen af Iraks Saddam Hussein, her i den Bjerregaard’ske dybt selvmodsigende optik.

Det gik galt med Irak-krigen og EU, fordi vi ikke gik ud med fælles stemme. Istedet fik vi dette ‘medløb’ med USA.

(Adspurgt: Skulle vi have fulgt Tyskland og Frankrig?) Nej, EU skulle have haft sin egen holdning.

(Adspurgt: Ville det så ikke have været den fransk/tyske?) Jov, men Frankrig og Tyskland er EU.

NB: Udsendelsen er desværre ikke online, og jeg refererer her undtagelsesvis frit fra hukommelsen.

Oploadet Kl. 21:07 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper