29. november 2016

Sass Larsen til virkelighedsramt bykonge (1984): “… strider fuldstændig imod vores principprogram”

Kjeld Rasmussen var større end sin samtid, men når den store fortælling skal skrives, så var han jo på sin vis bykongen der i en Churchill’sk omskrivning præsiderede under imperiets sammenbrud. Brøndby Strand blev første danske postnummer, hvor danskerne kom i mindretal. Flere kommuner vil følge efter de kommende årtier.

Omtale af en ny biografi over tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen i Ekstra Bladet – Brøndby-legende sagde udlændinge ville udnytte systemet: – Jeg fik ret.

“Hvis det havde stået til Socialdemokratiets nuværende gruppeformand Henrik Sass Larsen og partiets tidligere justitsminister Morten Bødskov skulle Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen have været ekskluderet fra partiet i 1994.

Det fremgår af bogen ‘Kjeld – borgmesteren der skabte Brøndby’, der udkommer lørdag.

Henrik Sass Larsen var på det tidspunkt formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor Morten Bødskov på det tidspunkt var DSU’ernes internationale rejsesekretær.

De unge DSU’ere var forfærdede over, at Kjeld Rasmussen havde udtalt, at ‘udlændingene havde fundet ud af at udnytte systemet i en grad, der havde bragt Brøndby Kommune i økonomiske vanskeligheder’.

Det fik Henrik Sass Larsen til at kalde Kjeld Rasmussen for at være en idiot. Til avisen Det Fri Aktuelt sagde Henrik Sass Larsen i sommeren 1994:

– Rasmussens udtalelser hører hjemme i en bananstat og strider fuldstændig imod vores principprogram. Et eller andet sted må der sættes en grænse, og det må partiledelsen gøre her.

Henrik Sass Larsen opfordrede derfor Socialdemokratiets daværende næstformand, Birte Weiss, til at tage sig af sagen.”



8. juli 2016

Københavns Politi: Morten Bødskovs overfaldsmand havde ikke nazi-tattovering – var et simpelt kors

Jeg har tidligere omtalt overfaldet på Morten Bødskov, og påpeget at angriberen meget vel kan have haft et venstreradikalt motiv, selvom det indledningsvist lød at gerningsmanden havde en nazi-inspireret tattovering. Han kritiserede socialdemokraternes økonomiske politik, og slaget var muligvis hævn for udvisning af en aids-syg udlænding. For et par uger siden kom der nyt i sagen.
Officiel pressemeddelelse fra Københavns Politi – Oplysninger om overfaldsmand søges.

“Københavns Politi efterlyser en gerningsmand til vold mod tidligere justitsminister Morten Bødskov. Overfaldet skete den 14. juni omkring kl. 22.00 på Islands Brygge, hvor der blev vist EM fodbold på storskærm.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, hvid hud, 20-30 år, 180 – 190 cm høj. Spinkel af bygning med et smalt ansigt. Havde kort lyst hår og havde et kors tatoveret på venstre underarm. Han var iført mørkeblå hættetrøje og jeans.

Det tatoverede kors ligner det vedlagte, som Morten Bødskov har tegnet. Gerningsmanden hedder muligvis Kasper/Casper.”

(Ikke et jernkors, ikke en nazi-inspireret tattovering, men et simpelt kors)

“Jeg kan ikke forstå, at nogen kan finde på at støtte en organisation som Antifacistisk Aktion.” (Morten Bødskov, 24. oktober 2012)

Oploadet Kl. 21:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


16. juni 2016

Bødskovs angriber hævnede ‘Mouril/Mourine’ – 2010: Aids-syge Maureen Ngeh Chi fik afslag på asyl…

Selvom Ekstra Bladet forfølger nazi-sporet, så kan Morten Bødskovs overfaldsmand sagtens findes i venstreradikale rækker. Som jeg skrev i går, så burde nationalsocialister ikke have et større problem med socialdemokratiets økonomiske politik. Når overfaldsmanden samtidig påpegede, at han hævnede ‘Mouril’ eller ‘Mourine’, så er der en enkelt sag der springer i øjnene.

En mediesag fra 2010 (under borgerlige regering) om udvisningen af aids-syge Maureen Ngeh Chi fra Cameroun. Maureen Hun kom til Danmark for at læse, søgte asyl – og boede på asylcenter Kongelunden, før hun blev sendt hjem. Københavnske venstreradikale mobiliserede, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp kritiserede, og til sidst nåede det medierne. Morten Bødskov var ikke en del af beslutningen, men blev justitsminister året efter. For de blodrøde er alle sorte. Bortset fra de sorte.

Fra Dagbladet Information, 11. oktober 2010 – Flygtningeorganisation: Vi sender syge mennesker i døden.

På en klar dag kan Maureen Ngeh Chi se flyvemaskinerne fra Kastrup Lufthavn lette og lægge an til landing fra sit midlertidige hjem i Kongelundens Asylcenter. Netop tanken om at stige på en flyvemaskine og forlade Danmark sidder konstant i hovedet på den afviste asylansøger fra Cameroun… Den 14. september fik hun afslag på sin ansøgning om humanitært ophold… Maureen Ngeh Chi lider af aids.

‘Et ganske forfærdeligt sted.’ Sådan betegner Maureen Ngeh Chi det sted, hun lige nu befinder sig. Hun hentyder hverken til Danmark som land eller til asylcentret i Kongelunden, hvor hun siden 2008 har ventet på, at hendes sag skulle blive afgjort. Hun snakker om sin sindstilstand. Sine tanker og overvejelser om, hvordan livet bliver, når hun igen sidder i Cameroun.

Maureen Ngeh Chi voksede op i en lille landsby i den vestlige del af Cameroun. Hun er godt begavet og var derfor så heldig, at hun fik mulighed på at studere på universitetet. Her læste hun i flere år sociologi og antropologi, indtil hun fik mulighed for at tage til Danmark og tage en masteruddannelse på Aalborg Universitet…”

Oploadet Kl. 09:24 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


15. juni 2016

Atter venstreradikalt hærværk mod Danskernes parti-bil: Pulverslukker gennem rude, dæk skåret op

Tirsdag aften blev tidligere justitsminister Morten Bødskov overfaldet af en høj mand med ‘et karakteristisk kors’-tattovering, der forinden havde bedst ham ‘forklare socialdemokraternes økonomiske politik’. I det han slår mig, siger han noget i retningen af “‘det her er fra mouril eller ‘det her er fra Mourine'”, fortæller han på Facebook.

Politiet fortæller at tattoveringen er “et jernkors i sort og hvid… af typen som vi kender det fra krigens tid”. En anden beskrivelse and Bødskovs oprindelige til Ekstra Bladet: “som omridset af et almindeligt, kristent kors, som ikke er fyldt ud”. En nationalsocialist vil næppe have et problem med socialdemokraternes økonomiske politik, og mon ikke vi også denne gang har med en tattoveret venstreradikal at gøre. Det er i sagens natur kun et erfaringsbaseret gæt.

Herunder en historie der ikke har været i medierne.Den omtalte hærværksepisode før Folkemødet sidste år er beskrevet her.

“Natten til onsdag var en bilfuld venstreekstremister i ly af nattens mulm og mørke taget til Sønderjylland for at terrorisere et medlem af Danskernes Parti. Det gik denne gang udover en familiefar, hvis søn lå og sov, da der kom et enormt brag ude fra indkørslen.

Braget kom fra en aktiveret pulverslukker, der blev smidt ind gennem ruden på mandens bil, hvis dæk også blev skåret op i en utvivlsomt koordineret aktion. Manden havde nemlig lige slukket lyset, da angrebet fandt sted og han var kort efter ude i indkørslen, hvorfra han kunne se kujonerne køre afsted i deres bil.

Episoden sker kort før Folkemødet og ligner til forveksling attentatet på partileder Daniel Carlsens bil fra sidste år, som også blev ødelagt kort før sidste års Folkemøde. Det er uden for enhver rimelig tvivl et forsøg på at sabotere Danskernes Partis transportmuligheder. Derfor er vi i dialog med politiet, herunder PET, om hvordan vi hindrer flere angreb inden Folkemødet. …

Angrebet er politianmeldt til Syd- og Sønderjyllands politi og PET er orienteret herom. Bilen forventes at blive erklæret totalskadet i morgen.”

(Danskernes Parti på Facebook, 15. juni 2016)



24. december 2013

Tidl. DSU-ledere nægtede forskere aktindsigt i Bl.a. ‘Notits af… vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’

Jakob Scharf er tidligere lokalformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Nakskov, og har ifølge kilde stadig privat kontakt til den tidligere DSU-landsformand og senere justitsminister Morten Bødskov. Fra BT – PET vil holde oplysninger hemmelige: Sandheden om KGBs danske venner skjules.

“Sandheden om de danskere, der under Den Kolde Krig arbejdede tæt sammen med eller aktivt støttede Sovjetunionen og de øvrige fjendtlige regimer i øst, bliver ikke som ventet afsløret i et længe ventet historisk værk, der udgives til februar.

Politiets Efterretningstjeneste har, i langt de fleste tilfælde med støtte fra Justitsministeriet, i cirka 200 tilfælde afvist professor, dr. pihl. Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning og hans medarbejdere adgang til en række hemmelige oplysninger fra koldkrigstiden eller nægtet Bent Jensen at omtale centrale oplysninger, han har fået adgang til. Det gælder især en række detaljerede oplysninger om danskere, herunder især personer i Socialdemokratiet, Radikale og SF, der under Den Kolde Krig var under mistanke for at samarbejde tæt med fjenden i øst. …

PET har for eksempel nægtet Center for Koldkrigsforskning at røbe indholdet i dokumenter som ‘Notits af 15. marts 1990 vedr. MF’er for Det Radikale Venstre’, ‘Notits af 8. juli 1986 vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’ og ‘Udskrift fra sagssystem af 26. november 2009 vedrørende MF’er for Socialistisk Folkeparti’, ‘Notat vedr. russisk kultivering af dansk statsborger’, ‘Notat af 24. maj 1985 vedr. Gert Petersen, SF’, ‘Notat af 10. januar 1986 vedr. Det Radikale Venstre’, ‘Notat fra marts 1978 vedr. SF og Radikale’ – blot for at nævne enkelte eksempler.

Disse oplysninger har den nu afgående chef for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf, besluttet at hemmeligholde, og det bliver derfor ‘et amputeret’ forskningsværk om Danmark under den kolde krig, der med års forsinkelse udkommer februar næste år, siger professor Bent Jensen.

– Vi er desværre ikke i stand til at give en så god og fyldestgørende beskrivelse som vi gerne ville, især ikke når det gælder oplysninger om de sovjetiske forsøg på at påvirke betydningsfulde personer i det danske samfund. I nogle tilfælde må vi ikke nævne folks navne, i andre tilfælde er det organisationer, politiske partier og grupperinger, og det er stærkt utilfredsstillende, fordi den opgave, vi blev stillet, blandt andet var at beskrive den fjendtlige påvirkning, siger professor Bent Jensen.”



1. oktober 2013

Psykiater afliver DR’s seneste tudehistorie: Medicinen kan fint ‘erstattes med andre lignende præparater’

I DR-indslagene der problematiserede Remzi Baftijaris tvangsudvisning til hjemlandet Kosovo, er der klare venstreradikale aftegninger. I det 10 minutter lange indslag i 21 Søndag, og det opfølgende mandag aften i TV-avisen 21.30 ses blandt andet Johannes Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Michala Clante Bendixen (Komitéen Flygtninge under jorden, Refugees Welcome mfl.) samt dokumentation attesteret til Johanna Haas (SOS Racisme, Tilflugt i Kirken og Asylret).

Henrik Day Poulsen i Berlingske – Når DR udformer vores udlændingepolitik.

“Tophistorien i DR søndag var en stakkels dreng på 15 år, der var blevet nægtet opholdstilladelse i Danmark og udvist til Kosovo. Drengen led af depression og fik præparatet Abilify, som ikke er tilgængeligt i Kosovo. Historiens pointe var, at man ikke kan udvise personer med sygdomme, hvis behandling ikke forefindes i hjemlandet. …

Jeg har i fire år arbejdet i det medicinalfirma, der markedsførte Abilify og er i al beskedenhed nok den psykiater i Danmark, der kender produktet bedst. I tv-indslaget blev det fremført, at Abilify er antidepressiv medicin. Dette er ukorrekt… Abilify er et antipsykotisk middel, som fint kan erstattes med andre lignende præparater. … Årsagen til at Abilify i tv-indslaget ikke kunne skaffes i Kosovo er sikkert, at det er meget dyrt. 14 tabletter koster omkring 650 kroner, så et fattigt land som Kosovo har ikke råd til Abilify. Men der findes flere glimrende alternativer. Dette oplyste DR ikke om. I stedet havde man fundet en flygtningeadvokat, der betegnede udvisningen som ulovlig.

Det er et faktum, at patienter i Danmark kan tilbydes langt dyrere medicin end i det meste af verden. Selv inden for EU er der store forskelle. Abilify indkøbes næppe af mange patienter i Grækenland, Rumænien og Bulgarien. Men for langt de fleste psykiatriske sygdomme findes der glimrende alternativer. Abilify er måske Rolls Royce modellen, men lignende meget billigere præparater svarer til en Opel eller en Citroën, og det er vel godt nok? …

Naturligvis kan man klandre DR for sjusket journalistik. … Et langt større problem er det, at justitsministeren i prime time lover at sætte udvisningssager i bero på baggrund af helt fejlagtige oplysninger. Bødskov var til partikongres i Aalborg, men har han ikke tid til at sætte sig ind i tingene, bør han afvente og ikke hoppe med på DRs politiske limpind om at lempe asylpolitikken på et helt forkert grundlag.”

(Michala Clante Bendixen på Facebook, 27. september 2013)



21. september 2013

Socialdemokrat om Vollsmose: “Det er op imod 150 mand, politiet er oppe imod… tingene accelererer nu”

Byrådsmedlem ‘kræver’ indgreb af justitsministeren, men de er begge socialdemokrater med et flertal bag sig, så hvorfor egentligt klynke i pressen. Fra TV2 Online – Kommune til Bødskov: Giv os mere politi i Vollsmose.

“Det kan ikke være rigtigt, at postvæsnet ikke tør bringe breve og pakker ud i Vollsmose, eller at politi og brandvæsen mødes af flaskekast og chikane i området. Det mener Odense Kommune…

– Tingene er ret kritiske lige nu. Vi anerkender Fyns Politis optrapning i området, men vi kan se, at der er så store kræfter på spil, at det er vigtigt, at vi har ministeriet bag os i et langt, sejt træk for at få knækket udviklingen, siger rådmand Peter Rahbæk Juel (S) fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. …

– Det er op imod 150 mand, politiet er oppe imod i området, og det er omfattende. Det her er et kald om, at tingene accelererer nu. Vi håber, ministeren vil følge den linje, han har lagt, og sikre, at politiet kan tage den her kamp. Om den tager en uge, en måned eller nogle år, siger rådmanden.

– Vi vil ikke lade banditterne sætte dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel anerkender, at det er sparetider, men…”

Opdate. Om Vollsmoses ‘multiproblemfamilier’.

“Samlet har indberetningerne efter rensning for gengangere givet en gruppe på 200 borgere, der er nøglepersoner i målgruppen af borgere med komplekse, tværgående problemstillinger. 158 ud af de 200 borgere indgår i 113 familier, hvor der tilsammen er 477 familiemedlemmer. … I alt er der tale om 519 borgere, der fordeler sig aldersmæssigt med 314 personer over 18 år, 47 unge i alderen 15-17 år og 158 børn under 15 år.” Odense Byråd Åben Dagsorden, Onsdag den 25-09-2013 kl. 17:00, A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd, Målgruppe, s. 13)

Oploadet Kl. 08:29 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


1. juli 2013

Fyens Stiftstidende kæmper for asyl til afghansk pige – Regeringens lov-ændring reddede somalier

“Danmark har ikke plads til Yasmin”, skrev Fyens Stiftstidende på forsiden forrige søndag, og siden er det blevet til flere forsider om 11-årige Yasmin Ahadi fra Aghanistan, herunder onsdagens “84 procent vil beholde Yasmin i Danmark”. På Fyens.dk suppleres med “Slagsang for Yasmin”, og “4.A til kamp for klassekammerat” og utallige artikler i samme stil.

I en tid hvor brune øjne trumfer sund fornuft, så agerer jeg gerne djævelens advokat. Yasmin, hendes tre søskende og forældre er ikke berettiget til asyl, og skal selvfølgelig ud. Antallet af flygtninge fra Afghanistan bør være 0,0, uanset om det er en yndig pige med brune øjne, en kristen konvertit, en homoseksuel aktivist eller en pro-vestlig tolk. Tiden er ikke inde til undtagelser og dispensation.

Yasmins klassekammerater sendte også et brev til statsministeren. Her en analyse fra Altingets Erik Holstein omhandlende somaliske Ahmed Omar Mohamed, der desværre ikke fik en udvisningsdom efter flere voldtægter. Fra Voldtægtsdom er en bombe under regeringen (ikke online).

“Landsrettens nej til at udvise en somalier, der voldtog en ti-årig pige, kan blive meget farlig for justitsminister Morten Bødskov. For landsretten havde ikke kunnet annullere udvisningen, hvis den borgerlige regerings lovgivning stadig havde været i kraft.

Man kan med absolut sikkerhed sige, at det ikke ‘med sikkerhed’ havde været i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise voldtægts-forbryderen. … Ifølge loven skal udlændinge, der har begået kriminalitet og står til udvisning, kun have mulighed for at blive her i landet, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. …

Ordene ‘med sikkerhed’ blev taget ud af lovteksten. Samtidig blev det dog understreget, at der ‘der ikke er tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der udvises efter gældende regler, vil også fremover blive udvist.’ Det springende punkt er, hvorvidt disse bemærkninger er lige så bindende for domstolene som ordene ‘med sikkerhed’ i den gamle lovtekst.

Der er ikke en eneste kriminel mere, der får lov til at blive i landet som følge af lovændringen.

Det var beskeden fra justitsminister Morten Bødskov (S) og hans folk, da Thorning-regeringen sidste år droppede den stramning af udvisningsreglerne, som VK-regeringen havde indført året før. Men Vestre Landsrets tolkning af gældende lovgivning sætter et fedt spørgsmålstegn ved justitsministerens forsikring.

Det er dommen over en nu 18-årig somalier, der har fået debatten om udvisning af kriminelle til at blusse op igen. Den 18-årige er idømt seks års fængsel for voldtægt af en ti-årig pige samt voldtægtsforsøg mod en ni-årig. Han havde en måned tidligere seksuelt forulempet en 17-årig pige.

Byretten idømte ham seks års fængsel og udvisning. Vestre Landsret stadfæstede fængselsstraffen – men gjorde udvisningen betinget.

Ifølge forsvareren Jeppe Jepsen fik somalieren lov til at blive i Danmark, fordi ‘han er så velintegreret’ og ‘gjorde et positivt indtryk på dommerne’. … Det var netop den slags, et kæmpemæssigt flertal i Folketinget (V, K, LA, DF, S og SF) ville undgå, da man i juni 2011 skærpede udvisningsbestemmelserne. …

Det var præciseringen ‘med sikkerhed’, Morten Bødskov ophævede med sin lovændring sidste år. Den ændring har efter alt at dømme reddet den somaliske voldtægtsforbryder fra udvisning. For der er adskillige grunde til, at man under ingen omstændigheder ‘med sikkerhed’ kan sige, at en udvisning ville være i strid med de internationale forpligtelser.”



15. juni 2013

Ingen detaljer om påsatte brande i Albertslund: “.. formålet med døgnrapporterne er at skabe tryghed”

Multikulturen fungerer tilsyneladende på ‘need-to-know’-basis. Fra Metroxpress – Bødskov: Derfor skjulte vi 100 brande for jer.

“Politiet hemmeligholdt mere end 100 påsatte brande for borgerne i Albertslund. Og det gjorde de af hensyn til borgernes tryghed, fortæller Justitsminister Morten Bødskov i et svar til Retsudvalget.

Spørgsmålet gik på de mange brande, som i løbet af det seneste halve år er blevet skjult fra de døgnrapporter, som borgere har adgang til. Helt overordnet forklarer ministeren i sit svar, at formålet med døgnrapporterne er at skabe tryghed blandt borgerne og forebygge og opklare forbrydelser gennem årvågne borgere.

Samtidig forklarer han, at i den konkrete sag har man taget hensyn til borgerne i lokalområdet ved at undlade at fortælle om mere end 100 af de knap 150 brande, der har fundet sted.”

Oploadet Kl. 16:43 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


12. november 2012

Justitsminister Morten Bødskov om Antifascistisk Aktion – ICLA om trusler mod forsamlingsfriheden

Forleden blev Justitsminister Morten Bødskov tvunget til at forholde sig til Antifascistisk Aktion i Folketinget. Det er bestemt ikke hver dag det sker, men stadig aktuelt, ikke mindst fordi RAF-regeringens støtteparti plejer tæt omgang med samme.

(Folketinget, 18. oktober 2012 – Om den militante gruppe Antifascistisk Aktion; FT.dk)

Internationalt kæmper International Civil Liberties Alliance (ICLA) blandt andet for forsamlingsfriheden, der i Danmark er beskyttet af Grundlovens § 79, og en naturlig forlængelse af § 78 stk. 2, der indskærper at foreninger “der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene” skal opløses ved lov.

(OSCE, 9. november 2012 – ICLA om New challenges in Western Europe)

Fra den officielle hjemmeside for OSCE – New challenges in Western Europe

“… in several states new radical movements have emerged, movements that violently interfere with the fundamental rights of other citizens, to great extent with impunity from law enforcement. In order to neutralize this undermining of fundamental freedoms, new responses are required.

The Annotated Agenda outlines the fundamental commitments of OSCE participating States:

The freedom of every person to assemble in a peaceful manner and the right to associate are intrinsic to democratic societies and expressly recognized in OSCE human dimension commitments, as well as all major international human rights instruments. To most citizens of democratic societies, this appears self-evident. However, problems arise when radical groups take it upon themselves to decide which citizens have this right, and which do not.

In practical terms, threats, intimidation and assaults against peaceful assemblies have taken place in several European countries over the last few years. An incomplete list of examples:

− Copenhagen, Denmark, January 10th 2009: A pro-Israel demonstration was disrupted by Palestinian groups shouting anti-Semitic slogans referring to mass killing of Jews.

− Bolton, England, March 20th 2010: A street rally by the English Defense League against radical Islam and Shariah law was attacked by radical leftists from UAF (Unite Against Fascists). British police made 74 arrests in their effort to protect the demonstration.

− Stuttgart, Germany, June 2nd 2011: A street event highlighting the plight of persecuted Christians in Africa was attacked and kept from taking place by a crowd of hundreds carrying a variety of left wing banners. German police did not protect the event effectively. …

− Aarhus, Denmark, March 31st 2012: A demonstration against Islamic Sharia law wasassaulted by Antifa and immigrants group, held at bay only by a massive police effort. …

− Nuremberg, Germany, June 16th 2012: A street event by the political party DIE FREIHEIT got continuously harassed by opponents, aided and abetted by police passivity.

− Munich, Germany, July 14th 2012: A street event held by DIE FREIHEIT got assaulted by left wing extremists, again aided by permissiveness of the German police.

− Walthamstow, England, September 1st 2012: UAF leftwing extremists and Islamists attacked a demonstration held by the English Defence League. Police lost control of the situation. …

− Malmö, Sweden, October 27th 2012: Participants of a public lecture featuring Dutch MP Geert Wilders were assaulted and pelted by eggs by Antifa groups. Swedish police justified their passive attitude with a reference to the attackers also having “Freedom of expression”.

The methods employed by the radical groups does seem to have systematic objectives and follow certain patterns. In particular, these methods are worth noting:

− By means of escalating otherwise peaceful street events and political campaigns to street battles, ordinary citizens are intimidated from attending such events.

− By making intimidation and violence the norm for public events, organizers are forced to take such developments into account, rendering it significantly more difficult to organize and publicize such events, in particular for small groups with limited resources.

− By engaging in violence against street events, radical groups force the issues of their opponents out of the press, which routinely reports only of ‘clashes’, not of the issues that organizers of street rallies sought to highlight. This is detrimental to the democratic process.

− Intimidating and attacking unrelated supply companies and premise owners is another unlawful strategy employed by radical groups to stifle their opponents and undermine the freedom of assembly otherwise guaranteed by our laws.

− The radical groups are actively preparing for and seeking confrontation with police at these events, apparently having as a secondary aim to present themselves as victims of police brutality, in spite of these groups being the attacking part and the real source of violence.

Politically, the issues most frequently targeted by the radical groups appear to be discussions about immigration, Islam and national self-determination.

The Annotated Agenda further stresses the importance of freedom of assembly:

Peaceful protests often play an important role in expressing public concerns, reducing the risk that conflicts escalate into violence and providing an opportunity for dialogue with authorities. On paper, the situation for freedom of association and assembly has seen no major change over the last years, but the reality in our cities is unfortunately different. Small organizations facing numerically superior violent forces in the streets are now reluctant to hold what would otherwise be
low-key street events about issues that matter to them. The prospect of possibly facing street violence acts as a severe deterrent to entirely peaceful and democratic organizations, and hampers the democratic process as it has been unfolding over the last decades.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper