9. marts 2018

Pia Olsen Dyhr: Den integrationsmæssige ‘liberalisme’ har slået fejl, ‘traditionel klassekamp’ er løsenet

Som blogger har jeg altid forsøgt at være strigent. At skrive det jeg føler og mener, uden at tænke for meget over hvilke partier og organisationer det berører. Det lykkedes måske ikke altid, men jeg gør mit bedste. Det handler om Danmarks fremtid, og tilfældige navne og partier er uvæsentligt om 100 år. Det kræver iøvrigt også en god hukommelse at lyve, selvom den gennemsnitlige vælger har en dårlig hukommelse.

Det udnytter politikerne, ikke mindst de venstreorienterede. Her kan man den ene dag skose politiske modstandere for at indføre tvang, og den næste dag indføre det samme med disclaimeren: “Det handler ikke om, at man vil tvinge nogen.” På samme måde kan man i årtier kaste tvangsinddrevne skattekroner efter indvandrere, og hermed efter forklare det med, at ‘vi på venstrefløjen’ har “været liberalister alt for længe, når det gælder integrationsområdet”. Det der for år tilbage var Apartheid og Holocaust in spe er nu ‘traditionel klassekamp’.

Det er fint at SF følger folkestemningen, men det ville være rart hvis Pia Olsen Dyhr sagde undskyld, og ikke forsøgte at tørre årtiers skæbnesvanger politik af på den udlændingepolitiske avantgarde. Her lidt fra Hans Mortensens interview med Pia Olsen Dyhr i Weekendavisen – Nødvendig tvang (2. marts 2018).

“Da Holger K. Nielsen i 2001 forsøgte sig første gang, kom modstanden fra en gruppe, der var tæt på Villy Søvndal. Da et partiudvalg i 2004 foreslog en kvoteordning, der skulle sikre en bredere beboersammensætning i visse områder, kaldte samme Søvndal det for en ‘Pol Pot’sk indstilling’. Siden skulle han som bekendt begive sig ud på sin egen udlændingepolitiske rejse, der endda blev for lang efter mange partifællers opfattelse.

Og i dag siger hans efterfølger Pia Olsen Dyhr: ‘Vi skal sprede integrationsopgaven mere ved at fordele elever i skoler og børn i daginstitutionerne bedre, så de netop bliver integreret fremfor parkeret i parallelsamfund. Og her er nedrivninger nødvendige, hvis vi vil integrere boligområder rent fysisk med det omkringliggende samfund, så vi ikke fastholder disse borgere med alt for gunstige muligheder for at oprette og håndhæve egne love og regler og tyrannisere alle andre.’ Ikke alene taler SF’s formand i dag om de kvoter, der for godt ti år siden blev afvist som totalitære i hendes eget parti. Hun fastholder også, at det på ingen måde er i strid med partiets klassiske værdier.

‘Man har ikke villet puste til en diskussion, der handler om dem og os. Men det er forkert set. Det er faktisk traditionel klassekamp. Mange af dem vi taler om, er de socialt svageste, og kampen må handle om, at deres børn får lige muligheder. Der skal vi ikke holde fingrene væk. … Jeg kan ikke se, at man som venstreorienteret kan synes, det er i orden at svigte børn på den måde.’

[…]

‘Ja, vi skal have tvang. … Det handler ikke om, at man vil tvinge nogen. Det er, fordi man vil give dem nogle rettigheder. Jeg er ikke særlig glad for at bruge redskaber, som fratagelse af ydelser. Men her virker det, fordi det er manden, der vil holde sin kone hjemme, som bliver ramt på pengepungen. Det er ham, der oftest sidder på økonomien i de her familier,’ siger hun og afviser indvendinger om, at hun har overtaget borgerlig politik og retorik.

‘Det er altså ikke nyt, at vi bruger tvang i vores samfund, hvis der er noget, vi vil have ændret. Det er sådan set ikke nyt for socialister. Faktisk har vi på venstrefløjen været liberalister alt for længe, når det gælder integrationsområdet. Vi har sagt, at det måtte være op til den enkelte. De skal nok selv bryde fri, hvis vi lader dem være i fred. Og det er der bestemt smukke eksempler på. Der er kvinder, der har taget den kamp helt alene, men det er da liberalisme at mene, at den enkelte unge skal tage den selv. I stedet må vi sige, at det her er et strukturelt samfundsproblem. Der skal lovgivning og regler til og om nødvendigt tvang. Det burde ikke være så fremmed for venstrefløjen.'”

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


9. december 2015

Pia Olsen Dyhrs svenske eks-mand var ledende ungkommunist: Anholdt for terror i Filippinerne (1988)

Svenske Stellan Hermansson er relativ ukendt i Danmark, selvom han i en periode var kæreste med Pernille Frahm, og senere blev gift med Pia Olsen identisk med SFs nuværende formand Pia Olsen Dyhr. Efter nogle år i Bruxelles hvor han arbejdede for Eurokommunist-gruppen GUE/NGL (der inkluderer SF), arbejder han nu for den irske pendant til LO. En ‘god’ socialist, der fra 1980 til 1989 var formand for Kommunistisk Ungdom, ungdomsorganisationen for Vänsterpartiet Kommunisterna, som han også selv var ansat af i nogle år. Det nuværende Vänsterpartiet.

Ingen ledende kommunist uden lig i lasten, og i lighed med Frank Aaen gik han hele vejen. I 1988 rejste han til Manila for at møde New People’s Army (NPA), den militante gren af Partido Komunista ng Pilipinas, som både USA og EU anser for at være en terrororganisation. Han blev anholdt af militæret, udpeget som medskyldig i en NPA-aktion tidligere på året, der dræbte en politibetjent og sårede to andre. Dokumentationen var blandt andet et foto af svenskeren iført NPAs kampuniform. Herunder omtalen fra Edward F. Mickolus’ 5-bindsværk The Terrorist List.

“Swedish freelance journalist, formerly president of the Swedish Young Communist League, detained by the Southern Luzon Command in the Philippines on June 9, 1988, on suspicion of links with the New People´s Army (NPA) rebels. He was detained while on his way to an NPA mountain camp. On June 11, 1988, murder and kidnapping charges were filed against him; he had allegedly trained the NPA rebels. Witnesses reported that he had participated in several guerilla attacks against security forces in the rebel-infested Bondoc Peninsula on Quezon Province and was part of the group that raided San Francisco town on February 12, 1988, killing a police officer and wounding two others. Manila rejected a Swedish Embassy request for his release.” (The Terrorist List: Europe and Eurasia, s. 127)

(Edward F. Mickolus, The Terrorist List: Europe and Eurasia, 2009, s. 127)

Flere detaljer i en ledende artikel i Ystads Allehanda, 21. februar 2003. Billedet af SF-forkvindens eks-mand med maskinpistol og patronbælte er desværre ikke mere online.

“Bilder är tagen någon gång i juni 1988. Den föreställer Stellan Hermansson, ordförande i dåvarande vpk:s ungdomsförbund Kommunistisk Ungdom, KU. Platsen är södra delen av ön Luzon på Filippinerna och rekvisitan som han draperat sig i tillhör den kommunistiska gerillarörelsen NPA, New People’s Army. Officiellt befann sig Hermansson på reportageresa i landet åt tidningen Ny Dag. När han greps av den filippinska regeringens soldater under en räd mot NPA-gerillan anklagades han för att ha deltagit i en räd i februari det året som dödat sonen till en högt uppsatt filippinsk militär. Bilden, sannolikt tagen av någon i Hermanssons ressällskap, användes av de filippinska myndigheterna som bevis för att han deltagit i räden. Så småningom släpptes han dock och kunde återvända oskadd till Sverige. I dag är han funktionär vid EU-parlamentet i Bryssel och sitter också sedan januari 2001 i vänsterpartiets styrelse. Bilden med KU-ordföranden poserande som Rambo-liknande gerillakämpe avfärdades av förtörnade vpk:are som ‘ett skämt’. Om han hade sökt upp NPA-gerillan i egenskap av seriöst arbetande journalist var det i all fall oerhört omdömeslöst att posera iförd en tung kulspruta med tillhörande ammunitionsband. … NPA-gerillans krig mot först diktatorn Ferdinand Marcos och därefter de följande folkvalda regeringar beräknas ha kostat minst 40 000 människoliv…” (Ola Tedin, Ystads Allehanda, 21. februar 2015)

(Stellan Hermansson i Manila Standard, 13. august 1988, s. 5)

“The military also said charges were filed in a Quezon civil court on Friday against the Rev. Klaus Schmidt, 52 years old, a West German Protestant minister; Stellan Hermansson, 30, a Swede who claims to be a freelance journalist, and Antonio Bosch, a Filipino businessman of German descent. The three were arrested Wednesday and accused of taking part in a raid by Communist New People’s Army guerrillas on a town southeast of Manila in February in which two people were killed and two soldiers abducted.” (New York Times, 12. juni 1988)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper