3. december 2015

Partiet der holder møder i et lokale udsmykket med ‘Fuck Danmark’ & ‘I love Allah’… anbefaler et ja

Jeg stemmer nej i dag, og det handler ikke om at gøre det omvendte af Alternativet. Det handler heller ikke om være på linje med Dansk Folkeparti, for dansk suverænitet er langt vigtigere end både Uffe Elbæk og folkepartier. Gør man det modsatte af Alternativet, er man dog sjældent langt fra skivens midte. Fra Jyllands-Posten – Provokunstner rykker ind på Christiansborg.

“På Christiansborg har han nu installeret et ‘Live studio’, der fungerer som et åbent atelier, hvor Alternativet holder møder, samtidig med at han arbejder. Selv kalder Brammer det en ‘kunstinstallation’. …

Når man træder ind i ‘installationen’, kommer man ind i et lokale med malerpensler i hjørnet, og på væggen hænger værker med tekster såsom: ‘Fuck Danmark’, ‘I love Allah’…

Meningen med at lade Brammer flytte ind er ifølge Alternativets formand, Uffe Elbæk, at give partiet ‘kreative forstyrrelser’.”

(Collage: Alternativet, Uriasposten)

“Når folk spørger mig, hvorfor jeg stemmer ja til Folkeafstemningen, så svarer jeg ofte: Fordi jeg er socialist!” (Pia Olsen Dyhr, 2. december 2015)

‘Jeg stemmer ja fordi DF stemmer nej.’ (Mand, TV2 News. 2. december 2015)

“Jeg har endt mine vanskelige overvejelser med at stemme og anbefale ja ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i dag. Men ikke med begejstring. Mest fordi jeg finder det sikrest, og fordi jeg ikke vil have DF til at bestemme, hvad der er godt for Danmark.” (Michael Böss, 3. december 2015)

“… det er lykkedes for modstanderne at gøre temaet til et spørgsmål om tillid til EU. Her er det efterhånden blevet en accepteret påstand, at der er ‘for meget EU’. Men sagen er jo, at EU’s mange aktuelle problemer og plager ikke skyldes ‘for meget EU’, men at vi tvært imod har for lidt samarbejde på nogle væsentlige områder.” (Uffe Ellemann-Jensen, 2. december 2015)



17. august 2015

BT: Bosse, Trads & multikulturalisterne undgår muslimer, “… foretrækker etnisk danske område”

For et par uger siden trykte Politiken en helside med navnene på 1.000 danskere der imødegik Inger Støjbergs meget omtalte asylannonce. En ven besluttede sig for at grave lidt i adresserne, men opgav det tidskrævende projekt på halvvejen. Den foreløbige konklusion var at underskriverne hovedsageligt boede i mindre byer langt ude på landet, eller i København K eller Frederiksberg. Langt fra ghettoerne, så at sige.

BT bringer i dag syv multikulturalisters adresser. Navnene er velvalgte, men selvom hykleriet er tommetykt, så er det alligevel noget tyndt at basere en dobbeltside på Stine Bosse, Uffe Ellemann-Jensen, Carsten Jensen, Anders Ladekarl, Bo Lidegaard, Georg Metz og David Trads. Fra Langt væk fra multikulturen: Her bor de kendte med ‘de rigtige meninger’.

“Debattører og meningsdannere, som mener, at Danmark bør tage imod flere flygtninge og indvandrere, undgår i vidt omfang selv indvandrerne ved at bo i etnisk danske områder. Det kan BT i dag fortælle. ..,

BT har kortlagt, hvor multikulturalisterne bor, og mønstret er klart: … Multikulturalisterne foretrækker etnisk danske områder. Dermed fravælger de selv at bo i områder med eksempelvis mange muslimske indvandrere.

BTs kortlægning viser, at storby-multikulturalisterne i København holder sig til Frederiksberg og Østerbro som sammen med København K er de områder i København, der har den laveste andel af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Til gengæld holder multikulturalisterne sig langt væk fra de områder på Nørrebro, i Nordvest-kvarteret og på Amager, hvor de muslimske indvandrere er tydelige i gadebilledet. …

To andre multikulturalister, erhvervskvinden Stine Bosse og journalisten Georg Metz, bor på landet i Gribskov Kommune. Ifølge Danmarks Statistik er Gribskov Kommune den kommune i Region Hovedstaden – lige bortset fra Bornholm – der har færrest indvandrere.”

(BT, 17. august 2015, s. 6)

Oploadet Kl. 06:51 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


13. juni 2015

Strandvejssocialisten Mogens Lykketoft på besøg i ghettoen: “Vi skal sikre vore børnebørn…”

I sidste måned fremlagde SR-regeringen planen ‘Danmark på sikker vej – Plan for et stærkere fællesskab’ (FM.dk, pdf), der på forsiden havde et foto af tre lyse kvinder, symboliserende tre generationer af danskere.

Mogens Lykketoft, tidl. formand for Socialdemokraterne, stiller op på den københavnske Vestegn. Her et foto fra hans husstandsomdelte valgreklame, der ledsages af teksten: “Vi skal sikre vore børnebørn et bedre og mere bæredygtigt samfund”. Selvom Lykketoft kalder efterkommere af indvandrere for ‘vore børnebørn’, så bor han selv på Strandvejen i monokulturelle Taarbæk, med udsigt over Øresund. Ikke langt fra Uffe Ellemann-Jensens børnebørn.

(Valgreklame for Mogens Lykketoft, husstandsomdelt på Københavns Vestegn, s. 3)



30. juli 2014

Birthe Rønn Hornbech: Vi skal have flere højtuddannede ‘dansk-somaliere’ med et internationalt udsyn

Selvfølgelig er Inger Støjbergs forslag ikke liberalt, men mener man i ramme alvor Danmark har brug for flere somaliere, så ham man tabt sutten. Birthe Rønn Hornbech citeret i Jyllands-Posten – Birthe Rønn: Støjberg er uliberal.

“Tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) langer usædvanligt hårdt ud efter ideen, som mandag blev lanceret af Støjberg.

‘Der er tale om uliberal politik og politik stridende imod konventioner, når Inger Støjberg vil udøve negativ særbehandling af muslimer. Hun afslører også ukendskab til somalierne. Nogle dansk-somaliere kommer fra høje sociale lag og har bedre internationalt udsyn, højere uddannelse og kan flere sprog end Inger Støjberg,’ siger Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten. …

Birthe Rønn Hornbech mener, at Støjberg går den helt forkerte vej…

Det er bedre for Danmark at lægge vægten på, hvordan vi får fat i mere af denne højtuddannede, flersprogede internationale elite. Støjbergs politik bliver aldrig til noget,’ siger Birthe Rønn Hornbech.”



19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ’systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ’selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



10. oktober 2013

Anna Mee Allerslev, Ellemann mfl. vil bekæmpe ‘ekstremisme og radikalisering’ med rummelig stormoske

Onsdag kunne man i DR2 Morgen opleve integrationsborgmester Anna Mee Allerslev gå i brechen for en ny dansk stormoske i regi af Muslimernes Fællesråd. Dansk-iranske Jaleh Tavakoli bragte gode modargumenter på banen, mendet prellede det helt af på den folkevalgte tolerance-prinsesse, der efter debatten at dømme, næsten mener det er underlødigt at forholde sig konkret til Islam som politisk ideologi

. Debatten var foranlediget af følgende læserbrev i Politiken, der er underskrevet af 12 ‘kendte’, herunder omtalte Allerslev, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Gadegaard, Ingolf Gabold mv. – Ny stormoske er nødvendig.

“København har en vision om at blive den mest inkluderende storby i Europa i 2015. En storby, hvor borgerne har tillid til hinanden, indgår i fællesskaber og har indflydelse på byens udvikling. Vi er enige om, at en rummelig stormoske i København konstruktivt vil bidrage til at indfri denne vigtige vision.

En rummelig stormoske vil sende et klart signal om, at København anerkender danske muslimers plads og rolle i det danske samfund og vil give islam sin naturlige plads blandt byens øvrige religioner. En rummelig stormoske vil symbolisere, at klassiske grundrettigheder for borgerne er et vigtigt element i et demokratisk samfund som det danske. …

Afsenderne af dette indlæg har derfor dannet en støttekomite, hvor vi er forenet i et fælles ønske om, at Danmark får en rummelig stormoske… I kampen om de dygtige hoveder er det afgørende, at Danmark omfavner globaliseringen og sender et klart signal til udenlandske investorer og medarbejdere om, at København og Danmark tager godt imod nye danskere – uanset etnisk og religiøs herkomst.

En ny stormoske vil være et fyrtårn i inklusionen af både herboende danske muslimer og nytilkomne. Ikke alene muslimer, men alle nye danskere vil se og opleve, at vi respekterer og anerkender den mangfoldighed, som vi har brug for i fremtiden. I sidste ende bidrager et inkluderende samfund med et åbent og inddragende syn på andre kulturer og religioner til bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering. Det bedste værn mod ekstremisme er nemlig anerkendelse og oplevelsen af at høre til. …

Danmark har endnu ikke en egentlig rummelig og brobyggende stormoske, som orienterer sig bredt og i udgangspunktet er helt dansk. … Muslimernes Fællesråd har brug for anerkendelse og opbakning til projektet, hvis visionen skal blive til virkelighed.”

(Abdul W. Pedersen, Muslimernes Fællesråd i audiens hos Khomeini-tro, 2009; Uriasposten)



9. august 2012

Uffe Elleman om EU: “Det økonomiske samarbejde var midlet. Det politiske samarbejde var målet.”

Overset kommentar af Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende – Et europæisk Tyskland eller et tysk Europa.

“Maastricht-traktaten fra 1991 og beslutningen om at indføre en fælles valuta skal ses i lyset af, hvad vi troede dengang. Ønsket var at »inddæmme« den tyske magt, der var blevet et skræmmebillede i London og Paris – og D-Marken var det fremmeste symbol på denne magt.

En fælles valuta skulle gøre op med dette spøgelse. Og en politisk union skulle være grundlaget for den fælles valuta. … Det var en politisk beslutning at indføre den fælles valuta. Ikke en økonomisk beslutning. Og det var helt i tråd med den oprindelige tanke med den europæiske integration, sådan som det var formuleret i Rom-traktaten: Man ville forene de økonomiske kræfter for at sikre freden og friheden i hele Europa.

Det økonomiske samarbejde var midlet. Det politiske samarbejde var målet. (Det var desværre noget, der aldrig rigtigt slog igennem i den danske debat …)”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


6. februar 2011

“Egyptens demokratiske fremtid ‘bliver’ lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.”

Den egyptiske opstand kan ende med at bringe et ‘pro-vestligt, stabilt eller demokratisk’ styre til magten, men kun én af delene, for nu at parafrasere en sjældent god Uffe Ellemann. Den slags realisme, er næsten fraværende i de danske medier, hvor fokus er på demokrater på ‘Friheds-pladsen’ i Cairo, og ikke på begreberne – jf. det i Egypten forbudte Frihedsparti (Hizb ut-Tahrir).

Læserbrev fra historiker Torben Hansen i lørdagens Jyllandsposten.

En demokratisk revolution i Egypten?
Per Nyholm og Mads A. Westberg kommenterer (3/ 2) det politiske opbrud i Egypten, men sætter kikkerten for det blinde øje, når det gælder islamisk fanatisme. Nyholm skriver endda, at demonstranterne ikke forlanger jihad.

Men det er der faktisk mange, der gør – i form af et krav om krig mod Israel. Problemet er årtiers grundig islamisering. En meningsmåling fra researchcentret Pew viser, at 59 pct. ønsker islamisterne – Det Muslimske Broderskab – til magten, mens kun 27 pct. peger på sekulære politikere. Desuden ytrede 20 pct. sympati for Al Qaida, mens tallene var 30 pct. for Hizbollah og 49 pct. for Hamas (en aflægger af broderskabet).

Med hensyn til strafferet – en central del af shariaen – ønsker 84 pct. dødsstraf for at forlade islam, 82 pct. ønsker stening for utroskab, mens 77 pct. går ind for pisk og håndsafhugning for tyveri. Egyptens demokratiske fremtid tegner til at blive lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.

(BT og Berlingske Tidende, 5. februar 2011: Broderskabet som al-Qaeda hader)

Læs også Lars Hedegaard i samme avis – Frihedens korte forår.

“Også den iranske revolution i 1979 blev båret frem af unge kvinder med flagrende hår og unge mænd med hovederne fulde af ædle ideer. Få uger senere var kvinderne pakket ind fra top til tå, og frihedskæmperne sad i det islamiske regimes torturcentre.”



23. november 2010

Årets Kulturafvikler 2010 – seks stærke kandidater…

Lørdag i næste uge kårer Eticha i samarbejde med Galleri Draupner Årets Kulturafvikler 2010. Mere på Eticha.dk. Herunder lidt om kandidaterne. Min favorit er er Zenia Stampe.

1. Margrethe Vestager, Gruppeformand for De Radikale
Vestager er en glimrende kandidat. Som radikal gruppeformand står hun forrest i leddene som eksponent for en politik, der er totalt gennemsyret af ”kulturafviklende” elementer med formålet at indføre en relativ værdiopfattelse, hvor hver eneste ideologi og eller religion er lige så god som en anden. Vestagers seneste forslag med at indføre arabiske nyhedskanaler i dansk TV og Radio må ses som et forstærkende indslag i hendes kandidatur som ”Årets Kulturafvikler”.

2. Zenia Stampe, Radikal næstformand!
Stampe er en varm kandidat på grund af sin indædte kamp mod det frie ord og hendes trang til at anmelde og forfølge borgere i kongeriget, der udtrykker ubekvemme sandheder. Med sit had til det danske kongehus og dermed Danmarks royale tradition, vil Zenia Stampe helt sikkert først blive tilfreds i sin radikale teoriverden, når hun har opnået et samfund, hvor alle, der udtaler sig konkret, kan fængsles uden spørgsmål! Kandidaturet skæmmes dog af det forbehold, at Zenia Stampe af fornuftige borgere må anses befinde sig i en ”ikke kvalificerende” tilstand af virkelighedsfjernhed.

3. Mogens Jensen, Kulturordfører for Socialdemokratiet
Her er en meget stærk kandidat. En mand, der tror på Eurabia og arbejder med iver og nidkærhed for at skabe dette monster. Mogens Jensen mener, at det er alle hans politikerkolleger i Europa, der ikke har forstået islams storhed og dermed deres retsmæssige ejerskab af Europa. “Gør plads til islam i Europa” er Mogens Jensens parole. Tænker han på, hvad det betyder for vores frihed i længden?

4. Morten Kjærum, Direktør for Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
I sin stræben for at afvikle den danske og europæiske kultur har Morten Kjærum ikke skyet noget middel. Han kalder ”sårede muslimske følelser” for ”alvorlige racistiske overgreb”, han skriver rapporter for EU’s regning (skatteborgernes), hvor konklusionerne, når det gælder kriminalitet blandt unge muslimer i EU, er rendyrket løgn. Alt dette i bestræbelse på at indføre censur og meningstyranni i et Euroislamisk kalifat. Kjærum er virkelig en af de stærke kandidater til at modtage prisen som ”Årets Kulturafvikler”!

5. Poul Nyrup Rasmussen, Meget Forhenværende Statsminister
Poul Nyrup er igen på det seneste fremme med en gammel kritik af DF. Det handler selvfølgelig om Nyrups gamle mærkesag, ”Fri Indvandring” – og specielt fra islamiske lande. Nyrup har altid elsket at være i selskab med ”Abdul”, men ville ikke ses sammen med Dalai Lama, Salman Rushdie og flere ”på den forkerte side”. Nyrup er en god kandidat, men han er dog så forhenværende, at det kunne ses som et tilbageskridt at krydre netop hans liv med udmærkelsen som ”Årets Kulturafvikler”.

6. Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende politiker og udenrigsminister
Uffemanden har fået det meste. En af hans største udmærkelser, der passer bedst på hans arrogante personlighed (jeg ved alting bedst), var dog Ekstrabladets nytårstorsk. Ellemann har fortsat at skælde ud på Jyllands Posten og Flemming Rose på grund af Muhammedtegningerne, selv om man skulle tro, at det var sneen, der faldt i fjor. Ellemann går ind for appeasementpolitik, der jo har til hensigt at udslette egne værdier og annamme den stærkere udfordreres. Måske var det bedre at give ham ”Den Mest Forhenværendes” pris! (Om en sådan nu findes).



1. september 2010

Uffe-Ellemann Jensen og de nye totalitære

Uffe Ellemann-Jensen er efterhånden blevet en af de helt store helte for anstændighedens fortrop. Han mener ikke Sverige bedriver hetz mod Sverigedemokraterna, landet har bare valgt ‘nogle andre standarder’. Selv ikke-hemmelige afstemninger, og det at valgtilforordnede kan se hvem der tager en Sverigedemokrat-stemmeseddel, er uproblematisk. Her citeret fra hans blog – Måske kunne man lære noget af den svenske debatkultur…

“Svenske vælgere, der ønsker at sløre deres stemmeafgivning, tager bare stemmesedler fra flere partier, og vælger så selv i enrum, hvilken stemmeseddel der skal bruges.”

Den ledsagende debat kan anbefales. Det totalitære er lige under overfladen.

“Kunne Danmark ikke lukke de mange had sites som florerer på nettet. Hadsites som Uriasposten…” (‘Flemming Andersen’, 1. september 2010)

Oploadet Kl. 14:45 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper