4. februar 2015

“… vi lever i det post-faktuelle samfund.. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår”

Den altid velskrivende Niels Lillelund nævnte nærværende blog i søndagens Jyllands-Posten – Monday morning quarterbacks (kræver login). Han helgarderer lidt i forhold til den politiske korrekthed, og det er fint med mig. Jeg er ikke på valg.

“De er monday morning quarterbacks, som man siger i det amerikanske. De kan se alt det indlysende bagefter… I den snakkende klasse findes dusinvis af snakkere med overraskende, ja, komplette indsigter. De kan ikke bare kan se klart bagud, de kan se alting, simpelthen; de ser over lange afstande og langt ud i fremtiden, de hører, ja, føler folks følelser på pladser langt herfra… Som enfoldig borger og ydmyg licensbetaler forbløffes man dagligt over de dybder af visdom, det klarsyn, der strømmer ud ad alle tænkelige kanaler.

Lad os tage et eksempel. Det arabiske forår. Som det hed. Det er faktisk et rigtigt godt eksempel, hvad et afsnit af Debatten på DR2 fra februar 2011 kan tjene til at illustrere. Selve transskriptionen har jeg fundet på den stærk apokryfe hjemmeside Uriasposten (og hvis De klikker derind, så er det virkelig på eget ansvar). Men selve debatten, komplet med levende billeder af overbærende skuldertræk og skråsikre smil, ligger skam stadig online, i hvert fald ind til Statsradiofonien vælger at tage det ned for at give plads til nye statsautoriserede skråsikkerheder, og se den, det er kosteligt, det er som at gense Otto Leisner bare uden charmen.

Gensyn med Fjernsyn, hør bare, thi det er tværpolitisk vrøvl, alle vil være med, og ligesom alle er enige om, at man skal støtte de demokratiske kræfter, så ved de også alle sammen alting. Det må siges hviskende, næsten uhørligt, men misantropen Messerschmidt står sig bedst ved gensynet fire år efter, han fik ret, som misantroper oftest får det:

‘Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det. …

Lene Espersen (K): Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej. …

Mogens Lykketoft (S): Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati. …

Trine Pertou Mach (SF): Morten (Messerschmidt), nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden, kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.’

Ja, nemlig, ja. Som Kaare siger det i Drengene fra Angora. Som i det mindste var sjove. Disse profeter og sandsigersker er mere bare til grin, for det sagde de sgu, ordret, alt dette vrøvl om det arabiske forår… Fordelen ved at være ekspert er, at man aldrig bliver stillet til ansvar. Man er derfor usårlig, urørlig, stedse parat til nye ekspertudtalelser, for vi lever i det post-faktuelle samfund, i år og næste år. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår…

(Jyllands-Posten, 1.februar 2015, Indblik, s. 17; Se evt. Uriasposten, DR2)



20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[…]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[…]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[…]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[…]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[…]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



2. oktober 2014

Ufolkelig Folkeparti: “Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for…”

Konservativ Ungdoms medlemsblad hedder i Århus ‘Pro Patria’ (for fædrelandet), hvad fint supplerer det berømte slogan for Konservativ Ungdoms kamporgan ‘Danmark for Danske!’. Det er længe siden Konservativ Folkeparti, har taget udgangspunkt i folket, og Lene Espersen pointerer ligefrem i en blogpost, at folket og nationalstaten er mindre vigtig end ‘mennesker’. Må partiet dø i stilhed. Fra Berlingske – Pape afviser Løkkes udlændingepolitik.

“Den nyslåede konservative leder, Søren Pape Poulsen, angriber nu en af hjørnestenene i Venstres udlændingepolitik. …

‘I Det Konservative Folkeparti er vi totalt ligeglade med, hvor folk er født, og hvad de tror på. Det afgørende for os er, hvad de kan, og om de er villige til at lade sig integrere i vores samfund,’ siger den konservative partiformand, som også understreger, at det er ‘fuldstændig ligegyldigt’, om en person er muslim.

‘Jeg er fløjtende ligeglad med, om et menneske kommer fra Brasilien, Indien, Marokko eller Saudi Arabien. Bare de er dygtige. Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for,’ siger Søren Pape Poulsen.

‘Det er altså vores private erhvervsliv, som skaber værdierne her i samfundet, og hvis de ikke har den nødvendige arbejdskraft, så skaber de heller ikke værdierne, så det vil bide os voldsomt i halen, hvis vi skal gøre os til dommer over, hvem der er velkommen, og hvem der ikke er,’ siger han.

Kan I stemme for en udlændingepolitik efter valget, hvor der bliver skelnet på nationalitet?

‘Jamen, det har jeg meget svært ved at forestille mig.'”

(Lene Espersen på JP blogs, 30. september 2014: Mennesker først – ikke nationalitet først)

“Hvis man virkelig vil tage sloganet ‘Mennesket først’ alvorligt, så skal man ikke se mennesket som en tom skal, der kun vurderes med udgangspunkt i om man skønnes at være en god arbejdskraft eller ikke. Nej, som konservativ ser man først og fremmest mennesket som et kulturmenneske. Man ser det enkelte menneske gennem den kultur man er rodfæstet i… Det konservative Folkeparti har endnu engang bevist, at det ikke er konservativt og såmænd efterhånden heller ikke evner at være eller tænke konservativt. Dermed mister partiet efterhånden også sin eksistensberettigelse som det parti, der kunne være det naturlige centrum for konservative borgere i Danmark. Konservatisme og konservativ politik må i dag søges og findes i andre partier.” (Søren Hviid Pedersen, 30. september 2014)

Et ensidigt fokus på individet som arbejdstager, på økonomi og jura, er ikke konservatisme. Det er liberalisme. Den konservative fokuserer primært på kultur og fællesskab. … Hvis kriteriet for at være integreret er, at man er selvforsørgende og lovlydig, så er bl.a. imamerne, lærerne på muslimske privatskoler og mange medlemmer af Hizb ut-Tahrir velintegrerede. Islamister bruger demokratiske processer (i lokaldemokratiet, beboerforeninger, idrætsforeninger m.m.) til at afvikle det liberale demokrati. Det er en anden måde at sige: Der findes ikke liberale løsninger på den største trussel mod vores styre- og samfundsform.” (Kasper Støvring, 30. september 2014)



28. oktober 2012

Konservative top-MF’ere ville have slettet en pasus om at “nationalstaters suverænitet skal respekteres”

Artiklen har fire uger på bagen, men opridser fint problemet med De Konservative anno 2012. Fra Politiken – Landsrådsdrama gør de konservative mere EU-skeptiske.

“Det Konservative Folkeparti bliver er nu et mere EU-skeptisk parti. Det står klart, efter at det konservative landsråd i Herning har vedtaget en ny kurs, der bl.a. indebærer, at partiet ikke længere har stående i principprogrammet, at EU-forbeholdene skal afskaffes. …

Oprindelig havde partiets hovedbestyrelse vedtaget den linje, som nu blev vedtaget. Men i løbet af natten vedtog en gruppe med EU-ordfører Lene Espersen i spidsen et ændringsforslag, hvori en afskaffelse af forbeholdene alligevel indgik. …

Det EU-positive forslag er blevet til i løbet af en enkelt nat. Det skete, mens landsrådets deltagere spiste middag og holdt fest. Forslaget indeholdt, udover et opgør med forbeholdene, også at en passus om, at ‘de enkelte nationalstaters suverænitet skal respekteres’ skal slettes fra partiprogrammet.



17. februar 2012

Kasper Støvring: “.. debatten er og var gennemsyret af idealisme, og .. det leder til forkerte beslutninger”

Tidligere i dag kunne man på TV2 News høre en analyse af udviklingen i Libyen ved DIIS-forsker Julie Pruzan-Jørgensen. Kasper Støvring gennemgår sidste års spådomme om det arabiske forår.

“Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger…”

(TV2 News, 17. februar 2012, Kl. 11.09)

“På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden. …

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.”



1. april 2011

Lene Espersen er overrasket – de libyske frihedskæmpere ville jo have en ’sekulær stat’

Det fremhævede relaterer specifikt til Libyen, men fortæller en hel del om Islam som kultur og religion. Fra Kristeligt Dagblad – Oprørere kæmper for muslimsk stat.

“… i tirsdags, offentliggjorde Overgangsrådet en ottepunktsplan, som beskriver principperne for et nyt, frit og demokratisk Libyen. Planen henviser til mange af de frihedsrettigheder, som er kendt fra FN og demokratiske lande. Men retten til religiøs frihed er ikke nævnt.

“Deklarationen om Libyens fremtid indeholder ikke referencer til religiøs frihed, fordi Libyen er et 100 procent muslimsk land. Det er meget homogent samfund,” forklarede talsperson Guma El-Gamaty fra Libyens Nationale Overgangsråd på et pressemøde i London.

Et af punkterne i planen siger specifikt, at Libyen skal være en stat, “som henter styrke fra vor stærke religiøse tro på fred, sandhed, retfærdighed og lighed.”

De tætte muslimske forbindelse vækker allerede bekymring. Nato’s øverstkommanderende har over for det amerikanske senat berettet, at der er mistanke om, at elementer i overgangsrådet har forbindelser til henholdsvis al-Qaeda og Hizbollah.

Over for Kristeligt Dagblad udtrykker udenrigsminister Lene Espersen (K) overraskelse over det stærke muslimske element. Hun understreger, at der hele tiden har været lagt vægt på, at et frit Libyen skal være en sekulær stat.”

Oploadet Kl. 14:28 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


31. oktober 2010

“Surrender is not an option.. Fuck Lene E. Pia. K…”

Hærværk set på Fredensgade, på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


14. oktober 2010

Lene Espersens tvetydighed motiverer islamister til fortsat kamp mod de vestlige værdier

Danske statsborgere er truet på livet fordi hovedparten af klodens muslimer ikke anerkender gældende dansk lov, og hvis ikke Lene Espersen blandt langskæggede sheiker tør kræve en undskyldning, så må man i det mindste forlange hun udtrykker sig uforbeholden omkring emnet, og ikke tvetydigt væver rundt i et forsøg på at gøre begge parter tilfredse.

Den dag sheikerne er tilfredse, har vi tabt. Lene Espersen svigter idealerne, og motiverer religiøse fanatikere til fortsat kamp mod de vestlige værdier.

“The Danish government is well aware that many people felt deeply hurt by the cartoons. I would like once again to make it clear that this is something we find regrettable, and do not wish to see repeated.” (talen ifølge Udenrigsministeriet)

“I would just like to make it clear that this was something we found very regrettable and didn’t wish to see it repeated.” (talen ifølge AGP)

(Gulf News, 13. oktober 2010: Danish official apologises for offensive drawings)

Kilde: Jyllandsposten – Arabiske aviser bringer “undskyldning”.

Oploadet Kl. 17:53 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


3. oktober 2010

“Disse værdier står ikke til forhandling”, skrev Espersen og inviterede ambassadører til debat

Lene Espersen er hårdt presset fra flere sider, men ingen har mig bekendt kritiseret hende for det møde hun onsdag morgen havde med ambassadører fra 17 OIC-lande. Den konkrete anledning var udgivelsen af Flemming Roses nye bog (inkl. tegningerne), og selvom Espersen forklarer invitationerne med, at hun ville “række hånden ud” til ‘konstruktive muslimer’, og efterfølgende betegnede det som “et godt og konstruktivt møde”, så skal en dansk minister selvfølgelig ikke gå i dialog med udenlandske islamister om gældende dansk lov (DR Online, 29/9-10).

Her lidt fra Lene Espersens artikel i 2010-udgaven af Årsskriftet Critique.

“Jeg tror ikke på, at man kan finde svarene på samfundets udfordringer i nogle på forhånd opsatte og firkantede teser af ideologisk tilsnit. Virkeligheden forandrer sig. Og derfor må svarene også forandrer sig. Vi konservative orienterer os mod hverdagenes udfordringer. Ikke mod støvede tanker i lige så støvede bøger. Vores anliggende er gradvise forbedringer af vilkårene for den brede befolkning.

Der er dog visse ting, som vi står vagt om – uanset hvor uideologisk og pragmatisk vi i øvrigt fremtræder. Og det er de vestlige demokratiers bærende søjler. Ytringsfriheden, stemmeretten, ligestilling mellem kønnene og respekten for menneskerettighederne. Vi har i de senere år set flere eksempler – med Muhammed-sagen som den mest åbenlyse – på, at disse værdier er blevet sat under pres. Og her skal svaret være helt klart: Disse værdier står ikke til forhandling. Vi har tænkt os at værne om borgeres frihedsrettigheder. Og vi bøjer os ikke for trusler eller terror.

Personligt er jeg især bekymret for de anslag på retten til religionskritik, der finder sted på den internationale scene i disse år. Her er det vigtigt, at vi ikke lader os ryste, selv om presset bliver hårdt. Netop retten til religionskritik er en juvel i de vestlige frihedsrettigheders krone, og den kan der under ingen omstændigheder gives køb på.” (Mine konservative værdier, s. 14f)

‘Konstruktive muslimer’ er en selvmodsigelse. I forhold til det Espersen kalder “borgeres frihedsrettigheder” er der kun nuancer til forskel på terrororganisationen Hizbollah og OIC, sammenslutningen af 57 muslimske lande. Her lidt fra en OIC-pressemeddelse efter Espersens konstruktive dialog – OIC Secretary General condemns publication of the Book “Tyranny of Silence”

“The Secretary General of the Organization of the Islamic Conference Professor Ekmeleddin Ihsanoglu today strongly condemned the publication of the book entitled “Tyranny of Silence” in Denmark…

The OIC Secretary General expressed his dismay and disappointment at the release of the book despite the fact that he and some other leaders of the Muslim countries had personally addressed letters to the Foreign Minister of Denmark urging the intervention of the Danish government against the publication due to the highly provocative and inciting contents of the book. He reiterated his position when the Foreign Minister of Denmark called on him to discuss the issue at the sidelines of the 65th session of the UN General Assembly.

Emphasizing the moral responsibility of the political leadership of Denmark in this regard…”



27. september 2010

Sigge Winther Nielsen, valgforsker (opdateret)

Lidt fra en længere kommentar af Søren Pind om danske journalister på hans Berlingske blog – “Nej, det er ikke rigtigt…”.

“Når man lever i en tid, hvor to mennesker, en journalist og en såkaldt valgforsker (der også er tidligere socialdemokratisk folketingskandidat) kan få fuld spalteplads på en fuldstændig udokumenteret – og efter min bedste mening vanvittig – påstand om, at der er slettet mails i central administrationen i op mod tre ministerier, så er der ingen grænser for, hvad man skal forsvare sig imod. Og personligt har jeg fået nok. De – journalisterne – kan, om jeg så må sige, rende og hoppe.”

(DR Update, 25. september 2010: – Løkke er ubeslutsom)

(Den Røde Tråd, 2006/1, s. 11; S-dialog.dk)

Mere.

  • 21/9-10 Politiken – Ny Løkke-bog ripper op i drukhistorier.
  • Opdate. Det er rigtigt, at Sigge Winther Nielsen har været studentermedhjælper for Socialdemokraterne, men han har ikke været folketingskandidat, som Søren Pind pointerer på sin blog. Jeg beklager.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper