28. august 2021

Poul Erik Rohde, tidligere udsendt: “Den største trussel mod Afghanistan kommer fra afghanerne selv.”

Tjekdet! har faktatjekket en Søren Espersen-kommentar om Afghanistan, og konkluderer at selvom de fleste afghanere støtter sharia-lovgivning, har Khaterah Parwani ret i, at de fleste afghanere ikke støtter Taliban. Der citeres eksperter såsom Jakob Skovgaard-Petersen, Mona Sheikh og Tore Hamming. Forskere vil altid nuancere, så ingen uden en ph.d. kan sige noget om noget, men for de fleste danskere, så er det ligegyldigt hvilken brutal islamisk milits, der har magten i fjerntliggende lande. Taliban er ikke problemets kerne, men blot et symptom.

Her en kommentar af den tidligere militærmand Poul Erik Rohde, der stiller op for Nye Borgerlige i Silkeborg. Sakset fra Facebook.

“I september 2014 skrev jeg en artikel om mine oplevelser i Afghanistan. Her er et lille uddrag af artiklen:

‘Jeg blev i november 2013 år ‘prikket ud’ til at skulle være chef for 5 danske majorer i et nyt ‘Multi Functional Assessment Team’ (MFAT) under ‘Unified Training Assistant Group’ (UTAG) som en del af International Security Assistant Force (ISAF). Udsendelsesperioden var fra januar til ultimo august 2014, dvs. næsten 7½ måned.

I løbet af min periode i Qargha forlod de sidste danske kamptropper Helmand-provinsen i maj 2014 efter 8 års indsats. … Når de sidste styrker trækkes tilbage, og pengekassen smækker i ultimo 2016, vil tavsheden formentligt sænke sig over Afghanistan, og der er risiko for, at det vil gå som i efterspillet til Irakkrigen. Vi vil derefter hverken forstå eller vide, hvad der foregår, alt imens endnu et land, der blev et offer for vores blodtørstige gode vilje, måske går i opløsning for øjnene af os, mens vi tæller de daglige bombebrag, indtil vi ikke længere gider høre om det.

Afghanistan er en usammenhængende, feudal statsdannelse, der næppe nogensinde bliver en sammenhængende nation med et fælles værdigrundlag. I 1800-tallet måtte briterne bide i græsset. I 1980’erne var det russernes tur til at opgive, og nu er det USA & Co., der har måttet lære lektien: Afghanistan kan ikke ‘tæmmes’, endsige konverteres til noget, der ligner demokrati.

Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt, at der findes samfund, hvor korrupte despoter udnytter befolkningen, hvor menneskerettighederne ikke gælder, hvor kvinder undertrykkes, hvor børn ikke kommer i skole, og hvor fattigdom og sygdom er udbredt. Altså samfund, der er på samme stade som de europæiske lande var det i 16- og 1700-tallet. Men som europæerne ved egen kraft og gennem krige og ufred måtte kæmpe sig frem til det, de har i dag, bliver vi nødt til at se i øjnene, at det ikke nytter at ‘missionere demokrati’ til underudviklede stammefolk, der ikke har en egen vilje til at komme opad og fremad. Afghanistan vil formentligt snart atter være tilbage til et feudalt middelaldersamfund svarende til det aktuelle årstal i den afghanske kalender (1393), og vi kan ikke gøre en pind ved det. Det kan kun afghanerne selv, men forudsætningerne herfor er en total ændring af landets hidtidige kultur og samfundsstruktur, hvilket ikke forekommer at være en sandsynlig mulighed.

Den største trussel mod Afghanistan kommer fra afghanerne selv. Magthaverne i såvel militæret som i den civile administration skamrider dagligt deres egen befolkning. Den afghanske ‘nationalsport’ er korruption og nepotisme, og enhver søger at rage mest muligt til sig selv og sine egne på bekostning af samfundet. Der er postet milliarder af dollars ind i Afghanistan, og ufatteligt mange af disse er af uofficielle kanaler igen ledt andre steder hen end dertil, hvor de oprindeligt var tiltænkt. Det er ikke uden grund, at man siger, at den afghanske flåde ligger i Dubai og Monaco. …”



19. februar 2020

‘Paludan Derangement Syndrome’: “Selv synet af en lille kiste og knuste forældre stoppede dem ikke”

Berlingskes udlægning af fredagens Stram Kurs-demonstration bragte intet nyt for dagen, hvad også fremgår af overskriften: ‘En muslimsk barnebegravelse stoppede ikke Stram Kurs-demonstration‘. Man kunne også vende det om. Skulle man stoppe en lovligt anmeldt demonstration, på grund af en overlagt provokation, alt imens moddemonstrationen 6-7 meter derfra kunne fortsætte uantastet. Sådan spiler klaveret ikke – sharia er en dårlig ide, også selvom langskæggede antidemokrater i de her dage nyder godt af ‘Paludan Derangement Syndrome’.

Bølgerne går højt på sociale medier, og selvom radikalerne tydeligvis ikke har set videoen de kommenterer, så er vælgerbasen i kommentarsporet lige en tand mere ureflekteret. Jeg hoppede fra tirsdag eftermiddag, da en kvinde trak Breivik-kortet, fordi en moddebattør korrekt påpegede at Rasmus Paludan ikke var tilstede ved moskéen. Der var i øvrigt heller ingen sørgende forældre…

(Jakob Ellemann-Jensen, Twitter, 17. februar 2020)

Reaktioner

Svin. Forbandede svin. Intet mindre.” (Peter Hummelgaard, Twitter, 18. februar 2020)

“Så stopper festen. Har ingen ord for hvor usmageligt og modbydeligt dette er. Det er bindegalt, der bruges 119 mio. årligt på dette Cirkus Paludan. https://minby.dk/2020/02/17/stram-kurs-demonstrerede-midt-i-muslimsk-begravelse-af-et-barn/… #dkpol” (kristian Hegaard, Twitter. 17. februar 2020)

“Jeg har også prøvet at begrave et barn. Bare tanken om, at nogen kunne finde på at stå og råbe politiske slagord ind over min datters kiste, får alt til at vende sig i mig. Men det, der for alvor får mit hoved til at eksplodere, det er tanken om, at det ikke er de sørgende forældre, der nyder samfundets beskyttelse, men derimod dem, der kaster smuds på deres afdøde barns minde. Ingen skal bilde mig ind, at det er en beskyttelsesværdig del af ytringsfriheden at håne, spotte og latterliggøre forældre, der har mistet deres barn. Der her er grænsen.” (Zenia Stampe, Facebook, 18. februar 2020)

“Ekstremt smagløs demonstration af Paludans flok. Der ER ting, som mennesker (såfremt de ønsker at bevare benævnelsen) bare ikke gør. #dkpol” (Søren Espersen, Twitter, 18. februar 2020)

“Stram Kurs demonstrede midt i en barnebegravelse. Selv synet af en lille kiste og knuste forældre stoppede dem ikke. Sygt og bizart!Hadet mod muslimer i bestemte kredse er blevet så farlig at #dkpol burde også tale om en handlingsplan mod islamofobi” (Özlem Sara Cekic, Twitter, 18. februar 2020)

“Kan man ikke sige, at Paludan udøver psykisk vold mod andre og er det ikke lige blevet forbudt? Kan forældrene til det døde barn anmelde ham for det? Så kan man da prøve grænserne af gennem retten, nu da politiet ikke finder hjemmel til at standse hans psykiske overgreb” (Paula Larrain, Twitter, 18. februar 2020)



10. september 2019

Overlæge om LGBTQIA+: “Ved flere psykiatriske lidelser er identitetsforstyrrelser et af symptomerne.”

“Kan vi ikke snart blive fri for al det gøgl”, siger Dansk Folkepartis Søren Espersen på Youtube, foranlediget af universitær leflen for LGBT-overdrevet. Modigt læserbrev af overlæge i psykiatri Laurits Laursen, direkte henvendt til foreningen Yngre Læger (YL), der deltog i årets Copenhagen Pride. Fra Ugeskrift for Læger – Hvorfor deltager Yngre Læger i prideparaden?

“Ved så helhjertet at omfavne prideparaden signalerer YL, at man ukritisk accepterer den ideologi, som repræsenteres af LGBTQIA+-bevægelsen. Q’et i bogstavrækken står for queer-bevægelsen, som mener, at køn udelukkende er en social konstruktion. Er det en ideologi, som YL abonnerer på?

Utallige undersøgelser viser store kønsforskelle angående en lang række psykiske og fysiske sygdomme. Kan YL få det til at harmonere med queer-bevægelsens overbevisning?

Har man gennemtænkt, hvilke sundhedsfaglige konsekvenser det vil få?

Hvis en biologisk mand, der opfatter sig som kvinde, ønsker indlæggelse på en gynækologisk afdeling for at få behandlet sin prostatakræft – hvordan vil YL forholde sig til det? …

Ved flere psykiatriske lidelser er identitetsforstyrrelser et af symptomerne. Herunder også forstyrrelse af seksuelle identitet. Må disse symptomer ikke længere indgå i den diagnostiske afklaring?

Som eksempel kan jeg nævne en psykiatrisk patient, jeg havde for en del år siden. Når vi ringede til ham, og han var på anden etage af sit hus, ville han betragtes som mand og tiltales ved sit mandlige navn. Når han blev ringet op og var på første etage af sit hus, ville han betragtes som kvinde og tiltales ved et kvindeligt navn.

Hvordan vil YL, at vi skal forholde os til en sådan patients kønsidentitet?”

(Søren Espersen på Youtube, 7. september 2019)

Oploadet Kl. 20:02 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


15. juli 2018

Københavns Kommune køber 20 A4-ark for 10.000 kr af venstreradikal: ‘Lars Løkke Rasmussen er død’

En sædvanligvis troværdig kilde fortæller, fortæller at et værested for misbrugere, der formentligt lukker på grund af manglende finansiering, var prydet af en ‘abstrakt akrylhjort’ indkøbt af Københavns kommune for 81.429 kroner. Som den gode Uwe Max Jensen har dokumenteret i årevis, så er moderne kunst intet andet end meningsfæller der holder hof for skatteydernes regning – lidt i stil med statsmedierne.

Blandt fortalerne for indkøb af A4-nekrologerne omtalt herunder, er Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og et af otte medlemmer i Billedkunstudvalget. Hun var i sin ungdom aktiv i BZ-miljøet, og har tilsyneladende stadig et afslappet forhold til ejendomsretten/andre folks penge. Blandt udvalgets øvrige medlemmer, der forsvarer indkøbet er Michael Thouber, leder af Kunsthal Charlotteborg. Han er tidligere kulturredaktør på DR, og noget nær personificeringen af statspropaganda for åben grænser.

Kunstneren selv tilhører efter hans Facebook-profil at dømme, også den yderste venstrefløj. Tidligere på ugen delte han et foredrag om anti-imperialisme af Torkil Lauesen. Maoisten, der blev en del af Blekingegadebanden, og nogle år senere blev headhuntet til Københavns Kommune, hvor en tidligere DKP’er blev hans nærmeste foresatte.

Foruden (klasseforrædderen) Ole Sohn er de ufærdige nekrologer Lars Løkke Rasmussen (statsminister, Venstre), Lars Barfoed (tidl. justitsminister, De Konservative), Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbæk (tidl. integrationsministre, Venstre), Søren Espersen (DF) og Henrik Sass Larsen (højrefløjs-socialdemokrat).

Historien fra B.dk – Københavns Kommune har købt kunstværk med 20 A4-ark for 10.000 kroner: ‘Det er usmageligt det her!’.

‘Lars Løkke Rasmussen er død’

‘Ole Sohn er død’

‘Bertel Haarder er død’

20 A4-ark med hver deres linje, der starter med en politikers navn og slutter med ‘er død’, vækker opsigt på de sociale medier.

Arkene udgør tilsammen et kunstværk, der er lavet af Jakob Jakobsen. Tidligere var det en del af en fremtidsudstilling på Kunsthal Charlottenborg, men nu har Billedkunstudvalget i Københavns Kommune købt værket.

Prisen lød på 10.000 kroner.”

(John Jakobsen deler foredrag om ‘anti-imperialism’ ved Torkil Lauesen, 10. juli 2018)

(Michael Thouber om Københavns Kommunes nyindkøbte A4-nekrologer, 8. juni 2018)



31. maj 2018

Folkefesten 24. juni 2018 i Jægerspris: Petr Bystron (AfD), Søren Espersen (DF), Uhrskov (DS)…

I morgen skriver vi 1. juni, og for mit vedkommende inkluderer måneden en flytning, en lille uge på Bornholm og en uge i Moskva. Det bliver med andre ord en fantastisk sommer. Det ærger mig dog, at jeg for første gang ikke kan deltage i Folkefesten, men det er ikke sådan lige at ændre VM-programmet.

Tilsendt fra Søren Lind Jensen, formand for arrangementskomitéen.

“Temaet for arrangementet i år er, hvordan den snigende islamisering af Vesteuropa kan stoppes og vendes til en remigration. …

Efter Petr Bystrons tale på årets folkefest er akkrediterede journalister fra nogle få udvalgte medier indbudt til at interviewe og stille spørgsmål til den prominente AfD-politiker. …

Folkefesterne har i de foregående år behandlet, hvordan demokratiet i Vesteuropa har været under angreb både gennem ukontrolleret immigration fra den Tredje Verden og den derved afstedkomne religiøse fanatisme og ustabilitet, men også gennem voldelige autonome kredse.

I år bliver temaet som skrevet, hvordan denne udvikling kan stoppes og reverseres.

Efter talerne på årets folkefest, der holdes søndag eftermiddag, d. 24. juni, fra kl. 12-18 på Uddannelsescenteret Christiansmindevej 2 uden for Jægerspris, vil der være rig lejlighed til at netværkning, erfaringsudveksling og hygge.

Tilmelding sker på www.folkefesten.dk eller kontakt@folkefesten.dk”

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


30. oktober 2017

Venstreradikale Frede Farmand gentog injurier, men trak i land igen: “Søren Espersen er ikke nazist.”

Samme dag som Journalisten.dk beretter om injuriesagen, vælger Frede Farmand at trække i land med henvisning til at beskyldningen ikke eksisterer, at der blot er tale om ‘grov manipulation’ fra Søren Espersens side. For seks år siden skrev Frede Farmand på sin blog, at oplysninger i ORG’s såkaldte ‘Landsforræderarkiv’ bruges til at skrive artikler til ‘bloggen, Uriasposten, drevet af Kim Møller’. Ren opdigt. En helt igennem utroværdig personage.

Fra Journalisten – Søren Espersen rejser injuriesag for nazi-anklage.

“I februar 2004 blev TJECK Magazine dømt for injurier. Bladet havde bragt en artikel, hvor Dansk Folkepartis daværende pressechef Søren Espersen blev omtalt som medlem af det danske nazistparti, DNSB.

Den påstand og to andre påstande var der ifølge Østre Landsret ikke belæg for. Derfor blev TJECK idømt en bøde på 25.000 kroner, ligesom de blev pålagt at bruge 10.000 kroner på offentliggørelse af dommen.

Men nu gentager arkivar Frede Farmand, der var kilde i TJECKs artikel, de tre påstande, som TJECK blev dømt for. Det er sket i et opslag på Facebook, som Frede Farmand lagde op mandag.

(Frede Farmand på Facebook, 23. og 26. oktober 2017)

Oploadet Kl. 03:03 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


3. december 2016

Indvandrer-musiker portrætterer danskere som svin, nedkæmpes med blanke våben af arabisk hær

Youtube-profilen ‘Gigis’ har netop lanceret nummeret ‘F. Inger’, der smider nazi-kortet efter Inger Støjberg og adskillige politikere fra Dansk Folkeparti. I går brugte jeg flere timer på at se ugens folketingsdebat om ‘minoritetshensyn’, og hvis hun er indvandrernes politiske modstander, så er jeg Satan selv. “Den her sang er fucking fed”, skriver Støjberg på Facebook, men objektivt betragtet, så er den modbydelig. Virkelig modbydelig.

(Muslimsk familie giver fuck finger til Inger Støjberg mfl. – Støjberg Som auschwitz-leder i baggrunden)

“Fuck Inger. Og dem der deler hendes holdninger.” (Gigis, F. Inger, 2016)

Danskerne sammenlignes med svin der slagtes af arabere med blanke våben, og fremdeles. Det er ikke kun en injuriende fuckfinger til en tilfældig Venstrepolitiker, men en fuckfinger til alle danskere. Profilen har mere i samme stil, og bevares – det er godt lavet. Velproduceret had.

“Teksten indledes med et omkvæd, som i sin simple lyrik består af ordene: ‘Fuck Inger, fuck Inger, fuck Inger, aaaah’. Derefter følger første vers, som starter med sætningen’ vågnede op i morges og tænkte ‘Fuck Inger’. Hun vil have min stemme, min hun kan få min fuckfinger’.

Resten af sangen fortsætter i samme stil og ledsages af en video, som karikerer og latterliggører både Inger Støjberg og hendes politik.” (Ekstra Bladet, 2. december 2016)

Dokumentation.

(Danske svin vælter ud af Christiansborg)

(Konfronteres af arabere fra ghettoerne)

(‘Mødes på midten’, på arabisk)

(Danske svin får tæsk)

(Forenede nationaliteter tager magten)

(Efter ‘Revolutionen’: ‘Inger du færdig’)

“Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.” (Straffelovens § 100)

“Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” ((Straffelovens § 266)



28. juli 2016

Stort flertal for status quo: DF-forslag om midlertidigt stop for islamisk indvandring møder ingen støtte

Dansk Folkepartis Søren Espersen foreslår i et læserbrev i dagens Berlingske et totalt stop for indvandring for islamiske lande. I et interview til samme avis opridser han forslaget, der efter reaktionerne at dømme ikke møder opbakning fra det resterende folketing. Hvis det kommer til afstemning, så ville partiet stå alene med 37 mandater mod 142. Hovedparten af sidstnævnte vil formentligt ikke engang være i salen på dagen. Stort flertal for status quo.

Vi bør have et stop for flygtninge og indvandrere fra muslimske lande i en periode. Det er herfra, langt størstedelen af terroren i Vesten har sine rødder, og indtil vi har et overblik over rækkevidden af det her, og hvad vores fremtidige indsatser skal være, har vi brug for et pusterum.” (Søren Espersen til Berlingske, 27. juli 2016)

(Se evt. Uriasposten, 19. maj 2016: ‘Slow boiling eller fast boiling’)

Det Liberale Venstre.

Jeg har ikke kunne finde en reaktion fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det er blot et par uger siden justitsminister Søren Pind revsede danskere, der mente Islam var problemets kerne. Det Liberale Venstre havde “… handlet. Lad os i stedet for at råbe i mørket og splittes, samle os i sorgen over de døde.” En kommentar næsten analog med den officielle udtalelse fra regeringspartiet.

“Vi er rørende enige i den del, der hedder, at vi ønsker at minimere antallet af asylansøgere – herunder fra muslimske lande – hen imod et nulpunkt. Det er derfor, vi det seneste år har gennemført de mest omfattende stramninger nogensinde i danmarkshistorien. Men vi kan jo ikke gå ind og diskriminere på baggrund af religion.” (Udlændingeordfører Marcus Schmidt, Det Liberale Venstre, 28. juli 2016)

Liberal Alliance.

Forslaget møder heller ikke opbakning fra Liberal Alliance, hvis politiske ordfører Anders Samuelsen betegner det som værende ‘dybt irrationelt’.

“NEJ, NEJ og atter NEJ! Vi kollektiviserer altså ikke skyld Søren Espersen. Og vi skal IKKE blande flygtninge- religions- og indvandrepolitik sammen.” (Politisk ordfører Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 27. juli 2016)“Det giver ingen mening og er meget udansk at kollektivisere skyld. Bare fordi der er problemer med nogle muslimer, gør det jo ikke alle skyldige. Det giver ingen mening at straffe alle fra muslimske lande. … Det er ikke en tanke, vi deler på nogen måde. Skyld er noget individuelt, og der skal slås hårdt ned på dem, der træder ved siden af. Men vi må ikke blive grebet af panik, og det tror jeg desværre, Søren Espersen er ved at blive her.” (Politisk ordfører Anders Samuelsen, 28. juli 2016)

Socialdemokraterne.

Statsminister-alternativet Mette Frederiksen har ikke udtalt sig om forslaget, men absolut intet tyder på at det er muligt at finde flertal henover midten.

Forslaget er skudt helt forbi. Vi kan se, at der desværre er eksempler på, at de mennesker, som tyr til disse voldsomme, umenneskelige angreb, lige så vel kan være vokset op i Vesten.” (Politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

“Jeg tror ikke, der kommer noget som helst godt ud af at ‘Trumpliggøre’ dansk politik – hverken på den her front eller andre. I øvrigt synes jeg, man skal huske på, at langt de fleste ofre for islamisk terrorisme er muslimer. Der er ingen simple svar på den situation, vi står i.” (Politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

Han går islamisternes ærinde, for de ønsker at tale om ‘dem og os’. Det er meget vigtigt, at vi laver en sondring mellem islamister og terrorister og almindelige folk, som stammer fra Mellemøsten. … Politikere, der lover folk, at de kan forhindre det gennem forskellige love, er populister og løgnere” (MF Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

“Det er et opgør med danske værdier. Her straffer vi ikke kollektivt. Det er helt forkert, det han har gang i. … For det første slår han plat på ofrene for de her modbydelige terrorangreb, og for det andet kommer han til at styrke islamisterne, der elsker den her opdeling mellem ‘dem og os’. Så han går i virkeligheden nogle af de mest yderligtgående kræfters ærinde. … Jeg tror, vi alle sammen frygter den her terror. Og mange af ofrene for terror har i øvrigt muslimsk baggrund. Det er enormt vigtigt at skelne mellem islamister og muslimer. Og det er meget vigtigt, at vi ikke dømmer kollektivt.” (MF Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

Alternativet.

“Dansk Folkepartis seneste forslag undergraver ikke alene menneskerettigheder og konventioner, men vil ødelægge Danmark som et frit, åbent og tolerant samfund. … Forslaget er en trussel mod alle de værdier, som vores samfund hviler på. (Politiske ordfører Rasmus Nordqvist, Alternativet, 28. juli 2016)



21. maj 2016

Jeppe Kofod på slap line: Hævdede Søren Espersen kaldte Barack Obama for ‘first nigger President’

Søren Espersen har fået flere rundture i medierne baseret på journalistiske opstramninger, og måske har Jeppe Kofod ikke forstået at tiderne er skiftet. At lavpandede racisme-insinuationer ikke virker mere, og Nyrups parti ikke mere har fortolkningsmonopol. Han skulle have slugt kamelen, og sagt undskyld. I stedet vejrede han stemningen i to døgn, og valgte den værst tænkelige løsning: “Medgiver at oversættelse selvfølgelig kan diskuteres.”

Det lukkede naturligvis ikke sagen, og 5-6 timer senere måtte han så tage skridtet: “Gik jeg, i min vrede og indignation, selv over stregen som Espersen? Ja… jeg valgte det mest sårende af ordene, og dermed tillagde jeg også Søren at mene den hårdeste betydning af ordet. Det er jeg både ærgerlig og ked over…”

Der er for mig at se kun to muligheder. Enten er han dum eller ond. Jeg tror ikke han er ond.

(Jeppe Kofod på Twitter, 18. maj 2016)

Reaktioner.

“well, I guess statutory rapists just get into the habit of lying.” (‘Bob Glitter’, 19. maj 2016)

“Grotesk dårlig stil, @JeppeKofod. Grænsende til det vanvittige. Det her er, hvad politikerlede kommer af… (Morten Scheelsbeck, 19. maj 2016)

“Alle i min generation er vokset op med, at ordet for en sort mand var ‘neger’. Der lå intet fordømmende i det; det var en ren deskriptiv term, som man brugte samtidig med, at man sympatiserede med negerens kamp for borgerrettigheder i Sydstaterne og havde Martin Luther King som idol – der vel at mærke selv omtalte sig selv som ‘negro’. Siden har sprogpolitiet af al magt forsøgt at få ordet ‘neger’ forbundet med sydstatsracisme, selv om det er notorisk forkert. Denne sprog-revisionisme er farlig, for der står mere på spil end et enkelt ord. Lykkes det at sætte lighedstegn mellem racisme og brugen af ordet ‘neger’ har man udnævnt alle danskere før 1990 til racister. Fra H.C. Andersen til Jørgen Clevin.” (Katrine Winkel Holm, 20. maj 2016)

“For det første er det hæsligt, at han kommer til at oversætte forkert. ‘Nigger’ er det værste udtryk man kan bruge i USA om en sort. Det er sådan noget Ku Klux Klan-agtigt. Han overdriver Søren Espersens pointe.” (David Trads, 20. maj 2016)

“Jeg tror, Søren Espersen har sagt neger hele sit liv, for det gør mange fra den generation. … Jeg synes, Jeppe Kofod skulle gå sig en lang tur og så komme tilbage og sige undskyld. … Han risikerer, at internationale medier hænger Danmark ud. Det tangerer til landsskadelig virksomhed, og det har vi altså ikke brug for lige nu. Man vasker sit skidne linned derhjemme.” (Hella Joof, 20. maj 2016)



27. februar 2015

Søren Espersen om Islam, islamisme – Søren Pind om bekæmpelse af islamisme med empati, svinehud

Hvis jeg skulle sætte et ministerhold i en eventuel VO-regering, så ville Søren Espersen (DF) og Søren Pind (V) være oplagte kandidater. Ingen er dog fejlfrie. Førstnævnte røg forleden i den klassiske mediefælde, som man kunne kalde ‘Kunsten at sige sandheden om Islam uden at generalisere’. Sidstnævnte er udtryk for almindelig populisme. Der argumenteres med baggrund i ideologiske floskler, lige til den dag alle kan se det ikke er svaret på de problemerne Islam/islamisme giver liberale demokratier.

Søren Espersen om Islam & islamisme (2007 & 2013).

“Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen.” (Jyllands-Posten, 26. juni 2007)

Om manglende skelnen mellem islam og islamisme: “Jeg vil ikke acceptere, at den type holdninger skulle være generelle for partiet.” (Politiken, 1. februar 2015)

Søren Pind om bekæmpelse af islamisme (1. og 14. februar 2015).

“Jeg tror ikke, man kan bekæmpe islamismen med islamisme. Og jeg tror ikke, vi kan bekæmpe den med halshugninger, kidnapninger og terror. Vi kan derimod bekæmpe fanatisme med frimodighed. Undertrykkelse med frihed. … Der er en grænse for, hvad vi skal og kan. Nogen ser den grænse som en hindring for sejr over mørket. Tværtimod tænker jeg, at netop moderation, menneskelighed, empati, omsorg, nysgerrighed og åndsfrihed er gaver for ethvert fællesskab, der i sidste ende ønsker, alle andre deler denne kultur.” (Jyllands-Posten, 1. februar 2015)

“Grrrrr! Nogen gange får man lyst til at gøre alvor af at selv, altså. Det er foregået i MIN kreds på Østerbro. Må I rådne op langsomt og pinefuldt. Krydser fingre for politifolkene. I er os – vi er jer. Gerningsmanden et svin.” (Facebook, 14. februar 2015)

Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper