21. maj 2009

Omfattende undersøgelse: Betjent sagde ‘perle’

Så kom perle-sagen endelig til sin afslutning. For fire måneder citerede Politiken lydmand Eddy Bøgh Brixen for følgende vurdering, der også blev en del af DR’s nyhedsudsendelser.

“Der er meget lidt tvivl. Jeg kan med ret høj sikkerhed fastslå, at der bliver sagt ‘perk’“.

Igår kom så resultatet af Statsadvokatens undersøgelse. Fra Jyllandsposten – Sådan afgjorde politiet perle-sagen.

“Efter omfattende undersøgelser har statsadvokat Lise-Lotte Nilas nu fastslået, at ordene fra betjenten lød:

”Kan du fatte det, perle? Kan du fatte det?”

[…]

Ifølge Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat for København og Bornholm, er undersøgelserne foretaget sådan her:

En lydfil optaget af Kaos TV blev af statsadvokaten fremsendt til akustikfirmaet DELTA.

Lytteforsøg blev foretaget med seks trænede normalthørende lyttere, som er udvalgt og trænet til at bedømme lyde og beskrive dem samt at vurdere dem i forhold til veldefinerede skalaer. Testen blev gennemført under akustisk kontrollerede forhold, og alle personer blev testet for deres evne til at forstå tale i støj.

Lytteforsøgene blev udført i lytterum, hvor kun én forsøgsperson var til stede ad gangen.

Grundet sagens omfattende medieomtale og deraf mulige påvirkning af forsøgspersonernes forudindtagede holdning til udtalelserne, blev de ikke orienteret om, hvad de skulle lytte til. I instruktionen fik de forklaret, at deres opgave var at lytte til lydsekvensen i fem forskellige støjreduktionsversioner og skrive ned helt ordret, hvad de hørte manden sige. Forsøgspersonerne blev opfordret til at lytte til de forskellige versioner mange gange og sikre sig, at de skrev udtalelsen helt ordret ned.”

Vi må have en uvildig undersøgelse. Usikkerheden er ikke til at leve med.

“Trods en efterforskning, der har trukket ud i næsten fire år, så ender en sag om racisme med et stort rundt nul.” (Frevert-sagen; Berl. 14/5-09)

Oploadet Kl. 15:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


2. oktober 2007

Den lille forskel med den store betydning: ‘kritisk’ eller ‘fjendtlig’

Den store nyhed sidste fredag, var historien om Louise Freverts skifte til Centrumdemokraterne. Den gode stemning på pressemødet blev som de fleste har set, afbrudt af Ole Gerstrøm, der kunne fortælle, at han indtil for få dage siden barslede med dannelsen af et nyt højreparti med Louise Frevert i front. Noget af en melding, og Frevert var da også synligt rystet over at få denne del af virkeligheden frem.

Jyllandspostens udsendte, Troels Henriksen overværede pressemødet, og torsdag eftermiddag (og i fredagens papirudgave) citerede han Gerstrøm: CD mavedansede sig ind på Christiansborg.

“»Jeg har siddet i arbejdsgruppe med Louise Frevert om dannelsen af det nye parti De Frie Demokrater. Der gav hun udtryk for en fjendtlig holdning over for islam. Det kan jeg bevidne,« sagde Ole Gerstrøm og uddybede, hvilket parti, som Louise Frevert tilsyneladende havde været deltaget i stiftelsen af.”

Ikke at der er noget galt i at have en fjendtlig holdning til islam, men laver man et direkte citat, så skal det citerede i sagens natur følge den eksakte ordlyd.

På opfordring måtte Jyllandsposten derfor i dag korrigere. Ole Gerstrøm sagde ikke at Frevert havde “en fjendtlig holdning over for islam”, men, at hun har udvist “en stærk kritisk tilgang til islam”. Med tanke på den danske debat er forskellen interessant. Hvad fik Troels Henriksen til at høre forkert?

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


18. marts 2007

Mere om Christian S. Nissens hævn…

Louise Frevert talte frit for leveren i fredagens sene Deadline, men selvom DR’s tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsen i lighed med hendes mand er troende socialdemokrat, så har hun ikke været med til at udarbejde partiprogrammet. Det ville da også være dumt – hun må have gjort langt mere ‘gavn’ for partiet som chef for DR Nyheder.

En af Lisbeth Knudsens tidligere kollegeer er chefredaktør David Trads. I lørdagens udgave af Nyhedsavisen kommenterede han sagen med disse ord.

Oppositionens leflen for DR
Inden den skinhellige opposition får pudset glorien skinnende blank, tillader jeg mig at minde om virkeligheden for Danmarks Radio, inden den onde VK-regering tog over: Da jeg i efteråret 2000 under euro-afstemingen var indlandsredaktør i DR Nyheder, blev jeg gentagne gange opsøgt eller ringet op af socialdemokratiske og radikale ministre, som var rasende over, at Radioavisen næsten hver morgen kunne berette om ny rutsjetur for euroen over for dollaren. Det gavnede ikke ja´et, lod de forstå.

Jeg var ligeglad – lod dem snakke og ignorerede det øjeblikket efter.

Spillet er velkendt: De, der har den politiske magt, prøver at tryne alle omkring sig – og de, som modtager de slet skjulte trusler, verfer det bort. Især som redaktør må man leve med den slags – og man vænner sig så meget til det, at man nærmest slet ikke opdager, når det sker.

Mails, som den kulturminister Brian Mikkelsen under Irak-krigen afsendte til Danmarks Radio – hvor han orienterede om regeringens holdning til Irak-dækningen – har enhver redaktør modtaget mange gange. I min mailboks har jeg eksempelvis et par stykker gemt fra såvel nuværende ministre som top-socialdemokrater – alle afsendt i år.

Når oppositionen nu råber så meget op om Mikkelsens afgang, ja, så burde de ærligt talt minde sig selv om, hvor lille en sag, vi taler om, og hvor ofte de selv gør det samme.

At der er sandhed bag, dokumenteres af hovedpersonen selv i gårsdagens Jyllandsposten – Nissens bog om DR: Det er et kraftigt styringssignal.

Mener du, at den borgerlige regering er mere efter DR?
»Nej, det mener jeg ikke. Det har jeg allerede sagt offentligt, og det er mere udførligt omtalt i bogen: At det ikke er noget, der er specifikt for den borgerlige regering. Omvendt så oplevede vi i DR en stigende intensitet i påvirkningsforsøg – eller i kritikken – i 2003 og 2004.«

Har andre ministre end Brian Mikkelsen øvet pression mod dig?
»Jeg har ikke sagt, at Brian Mikkelsen har øvet pression mod mig, men jeg kan sige, at ministre i både den nuværende og forrige regering selvfølgelig en gang imellem har forsøgt at påvirke DR.«

Det har været i mails, interviews osv.?
»Én yderlighed var at ændre medielovgivningen, så regeringen og Folketinget kunne få en strammere styring af DR’s programpolitik – de ændringer, der skete i medielovgivningen gav en tættere statslig styring af DR’s programpolitik i den periode, jeg sad i DR. Og det begyndte allerede i (socialdemokraten, red.) Jytte Hildens tid som kulturminister. En anden yderlighed kunne være en sur bemærkning i en pause ved en teaterforestilling.«

Den altid gode Claes Kastholm Hansen kommenterede ligeledes historien i gårsdagens Berlingske Tidende. Her lidt fra klummen.

“I dansk politik er der efterhånden intet, der bør forbavse os. Når en groft manipulerende såkaldt dokumentarfilm som Danmarks Radios »Den hemmelige krig« (ja, netop: DRs, for det er DR, der har ansvaret for den) om nogle i den større sammenhæng fuldstændig ligegyldige detaljer, kan fremkalde månedlange slagsmål og veritable forsøg på ministerstorm, så er alt muligt. Der er således ingen grund til at undre sig over, at en uskyldig mail fra kulturminister Brian Mikkelsen til daværende formand for DRs bestyrelse, Jørgen Kleener, i går fik andedammen til at gå over sine bredder…

Hvis nu kulturministerens mail fra den 25. marts 2003 skulle leve op til alle de beskyldninger, der rettes mod den, så skulle der jo i løbet af de sidste fire år være sket noget synligt politisk med Danmarks Radio. Men det er der ikke. Ole Sippel er still going strong. TV-avisen bringer stadig udelukkende kritiske indslag om krigen i Irak, og den har for nylig demonstreret, at dens kærlighed til terrorist-pøblen (der romantisk af alle medier kaldes »de unge«) bag optøjerne på Nørrebro er betydelig større end dens kærlighed til myndighederne. De politisk holdningsbærende programmer på P1 er stadig regeringskritiske, USA-kritiske, Israel-kritiske, socialistiske eller såkaldt kulturradikale (konkret: staten kan aldrig blive for stor, enhver begrænsning af statens udgifter er et onde, enhver forøgelse et vidnesbyrd om sand humanitet) i deres forståelse af verden og i deres prioritering og vinkling af emnerne. Dansk Folkeparti betragtes stadig som værre end pesten, den danske udlændingepolitik mistænkeliggøres konsekvent, alle problemer, der opstår (eller fremelskes!) i landets brogede liv, betragtes stadig som politiske anliggender, der skal løses af regering og folketing. Og aldrig oplever man på DR-TV eller i DR-radioen, at der sættes spørgsmålstegn ved den enorme rolle, staten spiller i det private liv som følge af mange årtiers tætte samspil mellem socialdemokratisk samfundsforståelse, den herskende klasse (afdøde professor Jørgen Dichs betegnelse for de akademiske eksperter) og hovedsagelig offentligt finansierede interessesammenslutninger, bl.a. den såkaldte godhedsindustri. Danmarks Radio har ligesom månen den farve, den nu engang har. Altså har regeringen ikke haft nogen redaktionel indflydelse. Altså har Brian Mikkelsen ret: det handler om ytringsfrihed. Selvfølgelig har ministre da lov til at kritisere DR. De er politikere, ikke embedsmænd. Og DR har lige så meget ret til at lade være med at lytte til kritikken. Og den ret benytter den suverænt. Selv om det måske ikke altid er klogt. Der kunne jo være et eller andet, som man kunne lære af.”

Egon Balsby løfter i samme avis lidt af sløret.

Tak for sidst I
DRs tidligere generaldirektør, Chr. S. Nissen, er lille af vækst, stor i kæften og har en selvbevisthed på størrelse med Rundetårn. Han er en institutionernes mand og søger nu – år efter sit mismanagement af DR – at komme samme til hjælp ved at påtage sig ansvaret for DRs underskud og dermed reelt fyringen af 300 medarbejdere. Dette er naturligvis ganske så ædelt. Groft sagt vil dog have haft betydelig større respekt for den tidligere generaldirektør, hvis han havde påtaget sig ansvaret, mens han var i embedet. I stedet førte han systematisk medarbejderne, DR-bestyrelsen, regeringen og Folketinget bag lyset og endte med – helt fortjent – at blive fyret.

Men nu er hævnens time kommet for den lille, store general. Derfor kan han triumferende – i en kommende ny bog – afsløre en mail, hvor kulturminister Brian Mikkelsen søger at informere DRs daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, om regeringens opfattelse af DRs journalistiske linje i dækningen af Irak-krigen. De to stod bag fyringen af Chr. S. Nissen, og at denne nu ved hjælp af Socialdemokraterne og SF søger at skubbe kulturministeren ud af embedet som tak for sidst, er vel egentlig en smule patetisk.

Generaler er jo egentlig mest værd, når de stadig bærer deres stjerner. Og når fodfolket befinder sig i en – næsten evig – opposition, skal man virkelig skue langt for at ane det punkt, hvor krigslykken måske vender.
Men Nissen skal dog have ros for endelig at bekende sin politiske kulør. Groft sagt er dog ikke spor overrasket over kuløren!

Vinden blæser om DR-træet i disse dage, og nedfaldsfrugterne understreger blot problemet. Istedet for at sende Kleener emails skulle kulturministeren tage et åbent opgør. DR er ganske enkelt kulturkampens naturlige prolog. Samme undersøgelse – Gallup for Berlingske Tidende. To vinklinger…

  • 17/3-07 DR Online – Danskerne er imod fyringer i DR.
  • 17/3-07 Newspaq – Danskerne: DR må klare sig selv.
  • PS: DR forsøger i disse dage at frikende sin dækning af Irak-krigen med Stig Hjarvads rapport om Mediernes dækning af krigen i Irak. Jeg har tidligere kommenteret med udgangspunkt i den påtagede naivitet rapporten blotlægger ved sit fokus på kilderne.

    PPS: Omnial gennemgår Lisbeth Knudsens 1998-interview med Journalisten.

    

    28. januar 2007

    Hørt på P1: DR kunne godt “gøre noget mere for at få flere kvinder ind…”

    Det kræver sin kvinde at betragte DR som et mandsdomineret medie, men socialdemokraten Britta Thomsen har tilsyneladende hvad der kræves. Fra seneste udgave af Europa Lige nu, hvor hun argumenterer for ‘kønskvotering’.

    Britta Thomsen, Socialdemokrat (MP): “Nu tror jeg slet ikke problemet er i det private, men jeg tror faktisk det er i det offentlige vi har det store problem. Fordi kommunerne, amterne og staten ikke lever op til deres forpligtigelse omkring at gennemføre ligestilling, og jeg synes da også sådan noget som Danmarks Radio skulle tage og oppe sig lidt, så vi kan få nogle flere kvinder på skærmen. Jeg synes da det er utroligt, at jeg sidder ottende februar på valgaftenen og ser fire mandlige kommentatorer og en mandlig studievært. Det kunne ikke være forekommet på BBC. På BBC der har de altid fire til debat, og der er mindst en kvinde. Jeg talte med en videnskabsjournalist på BBC Radio, som sagde til mig, når han skulle have fire ind, så var der nogle gange de mest utrolige mærkelige forskningsmæssige områder, hvor han så skulle ud og skaffe den kvinde, og han sagde til mig – du kan tro det er svært, men jeg gør det, for jeg skal det. Og jeg synes man på Danmarks Radio i forhold til debatprogrammer godt kunne gøre noget mere for at få flere kvinder ind…

    PS: Debatten mellem Britta Thomsen (S) og Louise Frevert (DF), afsluttes af P1’s Anne Haubek med disse meget sigende ord…

    “… enige om kønskvotering, det bliver I to nok ikke lige i øjeblikket, selvom vi ellers har nogle – forsøgt at overbevise Louise Frevert med nogle glimrende eksempler…”

    Oploadet Kl. 23:30 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    27. december 2006

    Rolf Bagger med flere – om den negative afhængighed af nazismen

    Meget er sket siden Dansk Folkeparti blev parlamentarisk flertal for VK-regeringen, og læserbreve som det her herunder af Rolf Bagger er efterhånden et særsyn. Godt for den politiske debat – Regeringen arbejder under tvang

    “Der var et eller andet bekendt ved de dramatiske begivenheder på Christiansborg i sidste uge, der kulminerede med med Lars Barfoeds afgang som minister. Regeringen kom under pres og blev med regeringschefen i spidsen offentligt ydmyget af sit såkaldte støtteparti. Og støttepartiet demonstrerede, at det besidder en magt, som så at sige står over selv statsministerens, og storskrydende kunne partiet endda erklære, at det er parat til at bruge sin magt igen, hvis det passer partiet. Nu er politik i sidste ende altid et spørgsmål om magt og viljen til at bruge den, men hvad var det, der forekom bekendt ved forløbet? Mig fik begivenhederne i sidste uge til at tænke på noget så fjernt fra fødevarekontrol og familiepolitik som torpedobåde. Helt præcis otte torpedobåde. Den 5. februar 1941 blev den danske regering tvunget til at udlevere otte torpedobåde til tyskerne. Formelt var Danmark et neutralt, selvstændigt land med egen regering og eget forsvar, og i det daglige forsøgte regeringen gennem forhandlinger med tyskerne at lade, som om man var en suveræn regering. Det kaldtes samarbejdspolitik. Men reelt var landet besat. I starten var magtforholdene ikke synlige, men som tiden gik, blev det stadig tydeligere, hvem der bestemte, og regeringen havde ikke noget valg, hvis den ville fortsætte med at regere. Den kunne kun gennem forhandlinger forsøge at afbøde de værste ulykker, og mange gange lykkedes det da.” (Berlingske Tidende 20/12-06)

    At associere Dansk Folkeparti med alt ondt, ikke mindst Nazi-Tyskland var en kunstart der blev perfektioneret helt frem til folketingsvalget februar 2005 – herefter gav det ligesom ikke rigtigt mening. Geoffrey Cain har opsamlet en række markante grafiske eksempler i Gensyn med ondskabens ikon udgivet tidligere på året. Herunder godt 50 eksempler på retorisk vanvid der rammer alt fra liberalister i Venstre, over socialdemokrater i Dansk Folkeparti, til konservative Bush… Kort sagt, de andre, de onde – dem med den dårlige tone og de ringe hensigter.

    Et forbud mod nazisme ville ramme Fremskridtspartiet i hjertet

    “Flere af de kandidater der stiller op for Glistrups Fremskridtsparti er tæt forbundet i ånd og praksis med nazisterne, senest er det en ung kandidat i Århus der erklærer sig på linie med nationalsocialisterne. Et forbud mod nazister vil i praksis betyde at fremskridtspartiet ikke kunne opstille kandidater med nazistiske holdninger, og så er det et åbent spørgsmål hvor mange der vil være tilbage.”

    Arbejderpartiet Kommunisterne i København (Hjemmeside 2001)

    Bush er yderligtgående fundamentalist

    “Bush´s retorik tegner også billedet af et religiøst korstog på præcis samme måde, som det ses blandt de yderligtgående, muslimske bevægelser.”

    Lissi Rasmussen, Islamisk Kristent Studiecenter (Kristeligt Dagblad 26/3-03)

    Bush er for Irak hvad Hitler var for Østrig

    Adspurgt: “Folk applåderar, jublar och skriker: Tack Bush! Man kan börja påstå nu att de är befriade. Civila kastar blommor på soldaterna när de går igenom Bagdad. Är inte detta beviset för krigsmotståndarna att de hade fel, igen?”

    “Det jublades på samma sätt när Hitler gick in i Österrike 1938. Långt efteråt förstod man att det där bara var propaganda.”

    Jan Guillou (Aftonbladet 9/4-03)

    DF og racen af zombier

    “Der er altså ingen tvivl om, at DF er racistiske. For DF er muslimer en ‘race‘ af zombier, hvis handling er styret af Islams nærmest hypnotiske natur, i den værst tænkelige udgave, fremfor af rationelle motiver og egne evner til selv at videreudvikle ideologisk identitet. At DF så ikke tør indrømme dette i deres forsøg på at få racismeparagraffen fjernet, er direkte ynkeligt. For det ville jo være fair nok at diskutere hvorvidt racisme er en legitim forestilling at bruge i propaganda eller ej.”

    David Holm, studerende (Dagbladet Information 22/10-02)

    Den nazificerede danskhed

    “Jeg kan godt blive lidt rystet over danskernes hyppige brug af ordet ‘danskhed’. I mine øren giver det mindelser om nazitidens Tyskland…”

    Lektor Helen Krag (Berlingske Tidende 22/2-03)

    Hudfarvens betydning

    “Der skal åbenbart være særlige regler for hvide borgere i Danmark. Og dem med afvigende hudfarve, de er så ikke omfattet af regeringens påståede humanistiske menneskesyn.”

    Kamal Quraishy, SF-ordfører om behandlingen af afviste asylansøgere (Dagbladet Information 3/12-02)

    KKK og de danske racister

    “En meget høj mand med et langt grånende skæg lænede sig op ad en af søjlerne og så meget dyster ud. Det var Jakob Holdt, der lige var kommet hjem fra USA. Dér havde han opholdt sig hos Ku Klux Klan i et par uger. ‘Danskerne er mere racistiske end dem,’ sagde han.”

    Jacob Holdt (Dagen 5/12-02)

    Terrorregimet Fogh

    “Man er terrorist, uanset om man sidder i Kabul eller på Christiansborg… De, der støtter en ulovlig handling og en krig uden legitimitet, er også terrorister. Det afgørende for mig er legitimiteten. Alt, der ikke har legitimitet, er terrorisme. Det kan ikke gradbøjes efter, om det er parlamentarikere eller andre, der støtter det.”

    Tanwir Ahmad (Dagbladet Information 5/4-03)

    Ulla Dahlerup taler som nynazist – minder om 30’erne

    “Det rislede mig koldt ned ad ryggen, og koldsveden sprang næsten frem på panden, da jeg hørte Ulla Dahlerups tale på Dansk Folkepartis (DF) landsmøde. Et kort øjeblik troede jeg, at TV havde begået en fejl og sendt uddrag fra en kongres for nynazister, men jeg blev skuffet: Det var fra et landsmøde i et parti i det danske folketing.”

    “Dansk Folkepartis landsmøde burde mane til eftertanke og få os alle og ikke mindst regeringen til at revurdere synet på partiet. Med henvisning til 30’ernes Tyskland skal det siges, at nok gentager historien sig ikke, men det gør menneskenes fejltagelser.”

    Kim Marker (Jyllands-Posten 24/9-03)

    ‘Herrefolket/Det nye højres’ genetik

    Overskrift: “Det nye herrefolk snubler i afsættet”

    “Med professor Helmuth Nyborg seneste udtalelser begynder der at tegne sig et ganske – foruroligende billede – af det nye højres værdisæt.”

    Lektor Thomas Pedersen (Berlingske Tidende 6/10-03)

    Propagandachef, smager lidt af Göbbels

    “For at fastholde illusionen som den ny tids socialdemokrati indkaldte Dansk Folkepartis propagandachef f. eks. til pressemøde i restaurationen under Arbejdermuseet i Rømersgade i København…”

    Lars Weiss (Jyllands-Posten 5/10-03)

    Foghs Sturmabteilung

    “Vi skal til at være et lille, selvtilfreds, provinsielt hul. Og i Dansk Folkeparti har man regeringens stormtropper, som sætter den dagsorden, der diskuteres i medierne.”

    Inge Eriksen, forfatter (Dagbladet Information 26/9-03)

    Ulla Dahlerups nazi-agtige retorik

    “Sovjet og nazi-Tyskland bliver det næsten uundgåelige sammenligningsgrundlag. Det er ikke det samme som at kalde den fantasifulde ophavskvinde nazist. Men det rå og hævngerrige tonefald hos Dahlerup… minder ikke desto mindre om forfatterinden Olga Eggers‘ bidrag i Fædrelandet.”

    Georg Metz (Dagbladet Information 6/10-03)

    Bush, den amerikanske cowboyfacist

    “… da han bakkede op bag en amerikansk cowboyfascist, der gik i krig på løgnehistorier om…”

    Christian Braad Thomsen (Politiken 5/11-03)

    Kulturkamp – den småborgerlige nazismes blomstring

    “Anders Fogh Rasmussen burde måske med sin interesse for besættelsestidens historie forsyne sit bagland med en tale, som den foragtede kulturradikale Poul Henningsen holdt i sit svenske eksil i 1943. Her præciserede PH, at nazismen udspringer af det herskende småborgerlige livssyn og advarede imod »faren for en ny nazistisk blomstring efter krigen, som vel bliver kaldt alt andet end nazisme – ja som kanske kommer til at trives inden for de eksisterende parlamentariske partier« (Kulturkritik III, Rhodos).

    Hvis den visionære Poul Henningsen havde kunnet følge den grasserende borgerlige kulturdebat, ville han ryste på hovedet og bedrøvet indse, at hans advarsel var forgæves.”

    Christian Braad Thomsen (Politiken 5/11-03)

    Bush og nazisterne

    “When I hear Bush say, ‘You’re either with us or against us,’ it reminds me of the Germans.” It conjures up memories, he said, of Nazi slogans on the walls, Der Feind Hort mit…”

    – og de socialdarwinistiske ekstremister

    “a bunch of extremists guided by a crude form of social Darwinism.” (om nykonservatismen)

    George Soros (The Washington Times 11/11-03)

    Fogh-regeringen fodrer den indre svinehund

    “Den eneste grund til, at regeringen fastholder starthjælpen, er for at fodre den indre svinehund.”

    Elsebeth Gerner Nielsen (Politiken 15/11-03)

    Hudfarve eller kultur?

    “Det, vi har brug for herhjemme, er en ligestillingsombudsmand, som man har i Sverige, Norge og en række EU-lande. Det er jo trods alt et større problem, at folk ikke kan få en bolig på grund af deres hudfarve, end om en liter mælk koster 50 øre for meget, hvilket forbrugerombudsmanden gerne vil tage sig af.”

    Kamal Qureshi, om boligselskab der frasorterer arabere (Politiken 16/11-03)

    Ku Klux Klans danske afdeling

    “Nogle foreslår, at Israels Plads omdøbes til Palæstinas Plads. Andre vil hellere af med flygtningene. Et sådant eksempel kan ses hos Dansk Folkeparti, som reelt er en dansk miniudgave af KKK, for tiden med jakkesæt og slips.”

    Khaled D. Ramadan, Kunstner (Aktuelt 2001)

    Hitler og Pia Kjærsgaard har den samme holdning…

    “Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af samme stykket. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen ind i over- og undermennesker, som Hitler havde”

    Peter Duetoft (Jyllandsposten 30/01-2001)

    Fogh-regeringen er inspireret af Stalin

    “Hvorfor undertrykker netop en erklæret liberal regering så formynderisk de grundlæggende menneskerettigheder? Hvorfor finder den sin inspiration i Stalins tvangsassimilation af mindretal…”

    Jacob Holdt (Politiken 5/4-2003)

    Despoten Anders Fogh

    “Despotens billede toner frem. Hvad har Fogh lovet Bush i telefonen, mens Fogh var formand for EU’s ministerråd? Sagde han ja til argumentationen eller til beslutningen?”

    (Politiken 19/11-03)

    Han kaldte en bog om tyrkisk sekularisering spændende

    “Også på sin egen hjemmeside har Henrik Gade Jensen tidligere gjort sig bemærket med bl.a. rosende ord om den daværende leder af det ekstreme tyske parti Republikanerne, tidligere SS-officer Franz Schönhuber.”

    Rasmus Lindboe, Journalist (Dagbladet Information 25/11-03)

    Den racistiske substans i Dansk Folkeparti

    “Der er tale om, at et i substansen racistisk parti styrer udlændingepolitikken. Jeg tør ikke tænke på, hvad næste offensiv vil indeholde.”

    Tøger Seidenfaden (Vision-Lighed 21/11-03)

    Dansk Folkeparti og deportation af tosprogede

    “Jeg tror, at Louise Frevert er Dansk Folkeparti nok til, at deportationsreglen kun skal gælde for de tosprogede elever.”

    Per Bregengaard (JP København 17/12-03)

    Bush og bin Laden

    “Selv præsident Bushs sprog nærmer sig det, som terroristen bin Laden bruger. Begge tager de Gud som gidsel i et forsøg på at støtte deres frygtelige mål.”

    Günther Grass (Politiken 4/4-03)

    Pia Kjærsgaards kærlighed til ariske hunde

    “Pia Kjærsgaard, der siden valget har været Danmarks skygge-statsminister, føler sig af og til forhadt og foragtet – men ‘hunden’ elsker hende. Og den er smukt blond.”

    Mads Winther (Ekstra Bladet 16/12-03)

    Erfaringen fra 1930’ernes Tyskland, Spanien, Italien…

    “Jeg er bange for Langballe og Krarups måde at se på anderledes tænkende mennesker. Hidtil har jeg nok mest tænkt: Det må da gå over. Men måske gør det ikke det. Erfaringerne fra 1930’ernes Tyskland, Spanien, Italien og andre lande, incl. Danmark, viser jo, at en gang imellem går det ikke over.”

    Hans Gullestrup, Professor (Jyllands-Posten 16/12-03)

    Mindelserne om gradbøjningen af jødiskhed

    “Man begynder med en dårlig lov, som man så bøder på med stadig mere absurde påfund i stedet for at tage det fejlagtige udgangspunkt op til revision. Loven om adoptivbørn bringer mindelser om de hovedbrud, gradbøjningen af ‘jødiskhed’ må have voldt juristerne bag de nazistiske Nürnberglove.”

    Tøger Seidenfaden (Politiken 27/12-03)

    Fascistoid forbud mod tørklæder i skolen eller på arbejde

    “Ideen om at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæder i skolen eller på arbejde er i sin grundform fascistoid. Mere klart kan det ikke siges. Det kan lyde groft, men når den gængse tone i debatten er, at man uden at blinke skal forfølge en bestemt etnisk eller religiøs befolkningsgruppe. – eller ligefrem i debatten rask væk omtale race og religion som ét fedt – ligner det til forveksling de rå fanatismer, jeg egentlig troede, at vi havde forholdt os endegyldigt til i sidste århundrede.”

    Kristian Ditlev Jensen (Kristeligt Dagblad 4/1-04)

    Fogh og det racedelte Danmark

    “Var statsministerens nytårstale tam og intetsigende? Fogh fik da i den grad italesat et racedelt Danmark til erstatning for klassesamfundet.”

    Pia Weise Pedersen og Per Bregengaard (Dagbladet Information 5/1-04)

    Lidt hudfarve- fetischisme fra overdrevet

    “Nej, det her handler dybest set ikke om Mjølnerparkens beboeres ve og vel. Det handler om at skabe panik i den hvide del af befolkningen – i det, der kaldes ‘den danske del af befolkningen.'”

    Helle Stenum (Jyllands-Posten 9/1-04)

    Pressechef man ikke kan lide = propagandachef

    “Men Dansk Folkepartis propagandachef Søren Espersens krav om historikerkontrol af en fiktionsproduktion burde give os historikere stof til eftertanke. Hvem slår stregen mellem fag og fiktion? Skal den være der?”

    Axel Bolvig, historiker (Politiken 12/1-04)

    Krarup og alle de hvide danskere

    “Det er en sær form for reaktionær og ubehagelig 50´er danskhed hvor far tager på arbejde, mor passer hjemmet og børnene og alle er hvide i hovederne.”

    Lotte Bundsgaard (Dagbladet Information 13/1-03)

    Foghs arbejdstvang med kommunismen som forbillede

    “Med andre ord: Bertel Haarder kan ikke forestille sig en heldig integration for en indvandrerfamilie i Danmark, hvis ikke begge ægtefæller arbejder. Reelt er der – fra en liberal regerings side – tale om arbejdstvang, og vi er meget tæt på tidligere tiders sovjetiske tilstande, hvor den kommunistiske stat krævede fuldtidsarbejde af både mænd og kvinder i den arbejdsduelige alder.”

    Flemming Ibsen, Lektor (Politiken 14/1-04)

    Tre procent besparelse og 1930’erne sociale standard

    “Lad os lige repetere, at partierne bag det sorte budget er: Venstre, konservative, radikale og Dansk Folkeparti. Selvfølgelig, de vælgere, der ser 1930’ernes sociale standard som idealet, skal jo endelig stemme på disse partier til næste byrådsvalg!”

    Hans og Per Nielsen (JP Aarhus 21/1-04)

    Rifbjerg om Krarup/Langballe – og Hitlers Stürmabteilung

    “I denne tid er det klogt at tage tonen lavt, derfor skal der i denne Kronik heller ikke stå et ord om en statsminister, der fører sit land i krig trods halvdelen af befolkningens udtalte modvilje, ikke et kvæk om to præstefætre, der henter deres grove gebærder, minespil og udtryk i SA’s gamle instruktionsbøger…”

    Klaus Rifbjerg (Politiken 31/1-04)

    Sodavands-tyveriet af dem med en anden hudfarve

    “Det kan sgu da godt være at de.. nogen af dem kan finde på at hugge en kasse sodavand et eller andet sted. So what.. Helt ærligt vi er et kæmpe magtapparat i forhold til de der stakkels folk… [spørger sig selv retorisk:] Jamen de er bare flygtet fordi de ikke har nogen penge. So what – det er det liberalismen går ud på. Man skal bevæge sig der hen hvor der er nogle penge. Det er blevet sunget højt i årtier. Årh hvor er det godt at folk forfølger deres chance. Men de må ikke hvis de kommer fra et an… har en anden hudfarve.. det er så sygt synes jeg…. Derfor må Danmark i forhold til flygtninge være stor og generøs. Hold kæft..jahvhemhva.. med alt det… ØV!”

    Lars von Trier (DR 20/5-03)

    Venstrefløjen i 1973 og Pia Kjærsgaard – forskellen…

    “Det er i en halvanden år gammel kronik af dr.phil. Hans Hauge, at Hanne Reintoft omtales som ‘datidens Pia Kjærsgaard’ og datiden er i denne sammenhæng tiden omkring 1973, hvor Hauge mener, at den kommunistiske Hanne Reintoft ‘forsvarede arbejderne og meddelte at de ikke var racister, men ønskede at beholde deres arbejde.’ For det var dengang, man talte om at fremmedarbejderne kom og tog danskernes arbejde og kvinder. Hanne Reintoft læner sig frem og snupper artikelprintet, ‘lad mig lige se,’ siger hun. Hun læser. Inde fra hendes dagligstue strømmer dæmpet klavermusik ud. ‘Nå,’ siger hun, ‘på den måde. Nej, det var jeg nu ikke. Jeg synes selvfølgelig, at alle mennesker uanset hudfarve er lige. Men eliten har smidt mange ufaglærte arbejdere i favnen på Pia Kjærsgaard, fordi det blev forbudt at snakke om de problemer, som indvandringen gav.”

    Hanne Reintoft (Weekendavisen 2004/9)

    Fra etnisk folkedragt til hudfarve og næsestørrelser

    “Nu fremtræder det endnu mere tydeligt, hvor nationalistisk Dansk Folkepartis tankegang er. Hvis ikke man har den rigtige hudfarve og den rigtige næsestørrelse og ikke går klædt, som de synes, man skal, så hører man ikke til her. Det må jeg tage dyb, dyb, dyb afstand fra. Det vil vi alle sammen stå sammen om at gøre i Venstre, er jeg sikker på.”

    Irene Simonsen (Berlingske Tidende 2/3-04)

    Dansk Folkeparti og ligheden med totalitære ideologier såsom…

    “Dansk Folkeparti har i den seneste tid virkeligt vist sit sande ansigt. Ifører man sig ikke-europæisk klædedragt, er man ikke integreret i Danmark. Er man jøde, kan man ikke være rigtigt dansk. Er man homoseksuel, så er man handikappet. Med andre ord, i Dansk Folkepartis vision om Danmark er der ikke plads til forskellighed, være det sig mht. klædedragt, religion eller seksuel orientering. Hermed viser man en betænkelig lighed med totalitære ideologier som f.eks. nazisme og kommunisme, der ligeledes havde det mål at rense samfundet for dem, som på en eller anden måde var ‘anderledes’.”

    Karen M. Larsen, Adjunkt (Jyllands-Posten 5/3-04)

    

    14. juli 2006

    Ihh hvor velintegreret – den halve sandhed i Søndagsavisen…

    Søndagsavisen er sandt for dyden ikke en sværvægter i dansk journalistik, men alligevel må man vel kunne forvente et højere bundniveau. Fra denne uges udgave – historien om en kurdisk familie som flytter hjem til Irak pga. den ‘ubehagelige’ stemning mod indvandrere.

     Her det værste fra artiklen – Farvel igen Danmark.

    “De forlader en tryg tilværelse med arbejde som henholdsvis postarbejder og pædagogvikar og fast bopæk i udkanten af Gellerup-bydelen i Brabrand. I stedet vil de skabe sig et liv i den kurdiske by Suleymania. Byen er noget mere fredelig, end de voldelige tv-rapporter fra Bagdad. Hverdagen er dog præget af svigtende el- og vandforsyning og udpræget brændstofmangel. Men familien vil hjem, for tilværelsen i Danmark er blevet en tand for gusten. ‘Når indvandrere optræder i avisen, er det som regel fordi en journalist har fundet en statistik, der viser at folk med anden etnisk baggrund er mere kriminelle end andre,’ siger Mohammed Albarzangi...

    ‘Jeg oplever, at den siddende regering driver hetz mod indvandrere. Vi bliver hele tiden udstillet som et problem som syndebukke, og jeg vil faktisk gå så vidt som at sammenligne regeringen og Dansk Folkepartis syn på os med Hitlers kampagne mod jøderne i 30’erne,’ siger han…

    Louise Freverts hjemmeside, der kaldte indvandrere kræftceller, og de racistiske breve, som indvandrere i Aalborg modtager…. ‘Jeg tør ikke lade dem [børnene] vokse op i et land, hvor de risikerer at skulle møde modstand i tid og evighed, blot fordi de ser anderledes ud,’ siger Mohammad Albarzangi.”

    En klassisk shaming-artikel. Pæne velintegrerede demokratisksindede indvandrere forlader Danmark på grund af den tunge krystalnat-stemning.

    Hvad historien ikke fortæller er at Mohammad Albarzangi var udstationeret som tolk for de danske styrker i Basra, men blev fyret d. 6. november 2003 da han optrådte truende overfor de lokale, og i det hele taget blev vurderet som en sikkerhedsrisiko. På daværende tidspunkt havde han allerede bosat sig i Suleymania – flere år før Frevert/Talleruuphus-teksterne kom online og de ålborgensiske nazi-breve var skrevet. (Kilde: Ekstra Bladet, 16/11-03: Frygt for terrorfare)

    Senere rejste han tilbage til Danmark, og da Århus Stiftstidende d. 5. februar i år, midt under Muhammedsagen i år, lod folk ringe ind og tale med imam Ahmed Akkari var han en af dem der kom igennem.

    Muhammed Albarzangi, fra Gellerup ringede ikke ind for at gyde olie på vandene. Tværtimod gik han ind for, at de arabiske lande skal udvide boykotten ved at holde op med at sælge olie til de skandinaviske lande. Den tanke fik ingen opbakning fra Ahmed Akkari:

    – Vil du også have en olieboykot? Det er jo endnu værre end det med handelsboykotten. Lad os håbe, at ingen kommer til at fryse, hverken i Danmark eller i andre lande.:

    – Hvorfor opfordrede man til at stoppe boykotten i fredagsbønnen?
    – Du må forstå, at jeg ikke har holdt nogen fredagsbøn, og vi har heller ikke sagt noget i offentligheden. Problemet er, at hvis vi opfordrer til at stoppe boykotten, så var det som om, at det var os, der startede den. Sandheden er, at vi ikke har haft indflydelse på den boykot, men nu er der en boykot. Det rigtige spørgsmål er, hvordan kan vi bidrage til at stoppe boykotten og afhjælpe spændingen, sagde Ahmed Akkari.

    Muhammed Albarzangi mente dog ikke, at imamen er i trit med sine trosfæller, når han opfordrer til at stoppe boykotten:

    – Det, imamen mener, er ikke det, muslimerne mener. (Århus Stiftstidende, 6/2-06)

    Mohammad Albarzangi har ret til at kritisere den danske udlændingedebat, den siddende regering, enkeltstående politikere eller partier – det er nu engang hans gode ret som borger i det danske demokrati. Men at han ikke ønsker at bo i Danmark pga. ‘tonen’ er nonsens, alt den stund debatten i Irak jo også omfatter ytringer fra grupperinger der sjældent nøjes med stigmatiserende sprogbrug, men aktivt kæmper for politiske fjenders død.

    Den halve sandhed af journalist Jakob Kehlert.

    

    26. maj 2006

    Wolfines manglende blogetik & en minoritetspartist uden modspil…

    Jeg holder mig normalt helt væk fra de mest bøvede venstreradikale blogs, og ingen blog er i den henseende mere uinteressant end Sæbekassen, der forleden godtog Rasmus Jønssons lattervækkende fagforeningsrapport om de helt vildt borgerlige medier. Posteringen var lang og præget af en række fordrejninger, intet usædvanligt i det, men jeg dristede mig alligevel til at skrive en lille kommentar rettet imod en faktuel fejl, som dokumenterede at skribenten ikke engang havde læst ‘rapporten’.

    Ole Wolf påstod at Louise Frevert fik meget medieomtale, og pointerede at det ikke skyldtes hjemmeside-sagen, der lå udenfor perioden. Hermed forsøgte han at afmontere mit (og andres) argument, om at kritik af VK og DF jo netop er med til at øge de borgerliges postulerede mediedominans.

    Jeg skrev ordret – i fuld længde:

    Jeg gør mig ingen illusioner om at rokke ved Wolfines verdensbillede, men når der skrives “Louise Frevert pylrede over aldrig at blive hørt, hvorpå det viste sig, at hun var den politiker, der oftest blev interviewet (og det var vel at mærke inden hendes berømte hjemmeside kom frem i lyset).”

    Så kan jeg lige henvise til SF’erens rapport, hvis postulater du godtager… Fra side 9:

    “Louise Frevert indtager andenpladsen, hvilket primært skyldes hjemmeside-krisen, der udløste en mediestorm der løb over to uger.”

    http://mediacontent.sd.publicus.com/pdf/SD34348555.PDF

    Min kommentar blev afsendt d. 17. maj Kl. 11.44., men blev ikke godkendt – omend han som en konsekvens af samme valgte at slette dele af posteringen, herunder det om Louise Frevert. Samme dag, blot 40 minutter senere (12.24), får Carsten ‘Modspil’ Agger derimod godkendt et indlæg – her i sin helhed:

    “Og højreekstremisten Urias-Kim har allerede, og forventeligt, hylet over den “absurde” undersøgelse – hvormed han naturligvis beviser så meget desto klarere for enhver, at han ER højreekstremist.”

    Wolf & Agger er to der ofte skriver om anstændighed, sidstnævnte skriver sågar om blogetik. Det må de selv redde sig ud af.

    Oploadet Kl. 19:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    2. maj 2006

    Kulturradikale Georg Metz i Adam og Asmaa: “Man må ikke krænke folks religiøse følelser…”

    Femte afsnit af Adam og Asmaa blev sendt sidste onsdag på DR2, og da titlen var Den kulturradikale diagnose, og gæsten hed Georg Metz, så gav jeg det en chance. Metz er som sædvanlig klar i mælet, men jeg tror ærlig talt han skulle bruge mere tid på mellemregningerne. Hvis Metz’s kulturradikalisme er Foghs værste fjende, så står den danske borgerlighed på sikker grund.

    Undtagelsesvis har jeg transkriperet det meste – ingen argumenterer bedre for sunde borgerlig-nationale dyder end en Georg Metz, der modsiger sig selv i hver anden sætning, og simpelthen nægter at forholde sig til virkeligheden.

    Adam Holm: Er Dansk Folkeparti farligt for demokratiet?

    Georg Metz: Ja!

    […]

    Adam Holm: Så vil jeg spørge dig lidt til Jyllandspost-sagen, eller sagen om Muhammedtegningerne…

    […]

    Georg Metz: Jeg tænker her på den påstand, at det her skulle handle så utroligt meget om ytringsfrihed, om at ytringsfriheden er truet – det er der mange der kan se ikke passer…

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid: Har det så været til skade for integrationen…?

    Georg Metz: Jeg synes man kan ane en begyndende afstandtagen til den meget voldsomme retorik som for eksempel har været fra Dansk Folkeparti… Jeg hører til dem der mener at det nu engang er ordene som fører til handlinger – sådan nogle som Louise Frevert, for den sags skyld Pia Kjærsgaard selv, eller de to præster der jo har ført et forfærdeligt sprog over for vores indvandrende medborgere, og de indvandrende medborgeres danske efterkommere. Jeg tror denne her sag har ført til, at man har måttet tænke sig over om de selv ville have ønsket at blive udsat for det.

    […]

    Adam Holm: Du har i dine klummer i Information og i dine bøger og andre skrifter ofte gjort grin med Kristendom og bestemte præster, ikke mindst Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. Vil du vove, nu her i kølvandet på Muhammedsagen også at lave satire over islam og muslimer?

    Georg Metz: Ja, det vil jeg til enhver tid gøre, men jeg vil ikke gøre det på en måde, øhh hvor man går ind og krænker de såkaldte grundlæggende værdier – det har jeg i et langt liv lært mig, at det skal man ikke gøre. Man må ikke krænke folks religiøse følelser, og det er der heller ingen grund til at gøre… Det kunne ikke falde mig ind at angribe mennesker på deres tro… Jeg er ikke selv et troende menneske, men det giver mig et ansvar for selv at , jeg så må sige, at  beherske mig selv over for dem. Fordi jeg ikke har de der religiøse følelser, så må jeg da være klar over at andre kan have dem.

    […]

    Georg Metz: Jyllandsposten skrev i denne her meget afslørende leder at de ville krænke og håne nogle bestemte mennesker, folk som er i den islamiske tro, og det svarer lidt til den i bladets tradition – den antisemitisme linie der var i 30’erne og det kan jeg ikke undskylde på nogen måde, eller det kan jeg ikke acceptere på nogen måde. Derimod kan man jo sagtens satirisere over satire religionens systemer, men jeg synes ikke man kan tage mennesker med en tro ud og forhåne dem – hvis du forstår hvad jeg mener.

    […]

    Adam Holm: Skal man respektere islamiske tabuer i den her sammenhæng?

    Georg Metz: Ja det synes jeg da, man skal respektere tabuer i et vist omfang ihvertfald, det er ikke noget man kan give entydig svar på, man skal tænke sig om… Jyllandsposten gjorde det netop med det formål at krænke, det sagde de selv, det beskrev de selv, hvis de ikke havde skrevet det, så havde man lidt sværere argumentation, så skulle man bruge lidt længere tid på at argumentere…

    […]

    Georg Metz: Selve historien kan der komme noget godt ud af, men det var jo ikke tilsigtet. Det tilsigtede med historien var at øhh, faktisk at sige – I skal bare finde jer i hvad vi gør overfor jer. Fordi I er bare et mindretal, i skal bare holde jeres kæft, og opføre jer som vi forlanger af jer.

    Adam Holm: Baggrunden var jo nok så dramatisk, hvis man altså kan stole på hvad forfatteren Kåre Bluitgen sagde, at han nemlig ikke kunne få tegnere til at illustrere hans biografi om profeten Muhammed. Der var vel en anledning der var til at forstå?

    Georg Metz: Jamen der er da også visse ting man ville have svært ved at få folk til at illustrere, også inden for den kulturkreds vi siger vi er så fortrolige med. Der er ovenikøbet nogle ting jeg ikke vil nævne her fordi det vil være så tabuiseret, at folk vil falde besvimet om på stolene… Hvis vi begyndte at krænke Dronningens hus på en måde jeg slet ikke engang tør tænke på. Hvor der vile være overtoner af en eller anden bestemt art, som jeg heller ikke ville komme ind på, så skal du bare se en ballade. Vi lægger en masser restriktioner på os selv, det gør alle kulturkredse selvfølgeligt…

    […]

    Georg Metz: Uffe Ellemann sagde den der bruger sin ytringsfrihed absolut er jo psykopat! Det er jo kun psykopater er strør om sig med udsagn om alt muligt som de finder for godt…

    […]

    Adam Holm: … der skal vel være nogen som, og det er jeg sikker på du er helt enig i, som udfordrer den gode tone, og et eller andet sted rykker nogle grænser…

    Georg Metz: Det synes jeg også bestemt, især når det er dem der har magten. men i det her tilfælde er det en minoritet, en minoritet vil taler om, og minoriteter skal man sørme respektere… magthavere skal hele tiden opponeres imod, men her er der tale om en minoritet i det danske samfund.

    […]

    Georg MetzJeg synes også man skal bruge sin historiske erfaring, man ved – som jeg også sagde før, at ordene fører til handling. Jeg vil her henvise til et af hovedværkerne i efterkrigslitteraturen i det historiske og samfundsmæssige efterkrigslitteratur. Nemlig Sebastian Hafners ‘En tyskers bekendelse’, som er et af de væsentligste værker der som sagt er skrevet om hvordan. hvordan i Weimer-republikken, altså i 30’ernes Tyskland, 20’erne og 30’erens Tyskland, hvordan tonen bliver skærpet hele tiden hvilket igen fører til nye overgreb, og de mere primitive eksistenser føler det er i orden… og så når man ser parallelle træk i sprogbrugen for eksempel vendt mod det muslimske mindretal… Man kan allerede se overgreb i den flygtninge- og indvandrerpolitik vi har. Der er der jo tydelige tegn på overgreb… det er da fysiske overgreb – det er da overgreb hvor staten viser sin magt overfor minoriteter. At de så ikke bliver slået ned med knebler, det er kan man sige, øhh dog et civilisationstegn. Men vi laver klart diskriminerende love overfor mindretal, som selvfølgelig er blevet tilvejebragt fordi man har ændret tonefaldet overfor de mennesker. Man har fjernet deres menneskelighed kan man sige, i det omfang der gør at man kan graduere dem ned i forhold til de såkaldt rigtige.

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid: … men selv du deler folk op i gode og onde?

    Georg Metz: Nej, det vil jeg ikke sige jeg gør, jamen først og fremmest – jeg angriber jo ikke de mennesker der stemmer på disse partier, jeg angriber dem som direkte har det politiske og moralske ansvar… Det er demokratiets muligheder… Jeg mener pastor Krarup opfører sig direkte ondt når han står ude i en flygtningelejr, i Sandholm-lejren og ikke reagerer moralsk korrekt – havde jeg nær sagt… Jeg synes ikke jeg sætter navne på, jeg siger de opfører sig ondt… Jeg mener faktisk det er en ond handling, at have folk anbragt på de vilkår som man har folk anbragt i Sandholm-lejren…

    […]

    Adam Holm: Mener du muslimer idag udfylder den rolle jøderne blev tillagt i Mellemkrigstiden, for nu at vende tilbage til den periode?

    Georg Metz: Ja…

    Adam Holm: Mener du det i ramme alvor?

    Georg Metz: Ja, det mener jeg i ramme alvor. Ikke i fuldt omfang, men der er på mange måder tale om en demonisering af en bestemt befolkningsgruppe… Du kan finde mange parallelle træk…

    Asmaa Abdol-Hamid: … du har givet udtryk for at Dansk Folkeparti direkte skal isoleres?

    Georg Metz: Ja, det mener jeg også man politisk skulle gøre, det har jeg altid ment, og så ved jeg der er nogle som siger, at man ikke kan isolere så mange mennesker – men det kan man sagtens. Da Glistrup kom ind med 26-28 mandater i sin tid der sagde man – ham regner vi slet ikke med… I Frankrig har hele den borgerlige side forlængst isoleret Le Pen. Det kan man sagtens gøre overfor så rabiate politiske strømninger, det kunne man også have gjort her i landet. Der nogen der siger – det er meget naivt, næh det er det sådan set ikke, man er så bare nødt til at lave et nationalt kompromis-regering… Jeg ville ikke have noget imod at man sagde om Dansk Folkeparti, at vi ikke tæller de her stemmer med. Hvis det var en ordentlig statsminister, så sagde han, det er meget muligt at I er her, men jeg er nødt til at lave et samarbejde med folkestyret, jeg kan ikke fungere på ekstremister… Man kan tage en anden diskussion – han er jo enig med den.

    […]

    Georg Metz: Jeg har altid godt kunne lide politiske kompromisser…[kausere over en VKR-regering] Mere menneskelige… det vil automatisk ske hvis man holdt det mest ekstreme parti ude.

    […]

    Georg Metz: … på grund af den politiske korrekthed kunne man ikke sige nogle ting, det passer simpelthen ikke, det er historieforfalskning. Det passer simpelthen ikke. At det skulle være de kulturradikale, de såkaldte kulturradikale, jeg ved iøvrigt ikke hvem de er…

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid: Er der ikke nogle problemer i indvandrerkredse, er der ikke noget der skal gøres noget ved?

    Georg Metz: Jov, i højeste grad, det har jeg da heller aldrig modstridt.

    Asmaa Abdol-Hamid: Hvad er det for nogle så?

    Georg Metz: Ja der, hjo ve tu si [rødmer] ahh der er jo selvfølgelig en helt masse…

    […]

    Georg Metz: … på et tidspunkt brænder man hekse, det er også en del af vor bagage [kultur].

    […]

    Georg Metz: Hvis tonefaldet var meget anderledes end det, der er et meget radikalt tonefald, man bliver krænket af det, jeg bliver krænket, jeg føler mig tit krænket over at det er så ubehageligt, så er man jo også tilbøjelig til at sige, at der er visse ting jeg ihvertfald ikke behøver at tage op. Det må vi så vente med til bedre tider… Det her er blevet for voldsomt. Når man begynder at kalde vores indvandrende medborgere for pestbylder, og deres kultur for en pestbyld, og når man ikke med det samme, fra et ansvarligt parti smider sådan en person ud som bruger det sprog, og ikke kan gøre det, fordi man selv mener det samme

    […]

    Georg Metz: Det var faktisk det man brugte i anti-semitismen. Hvis der ikke havde være anti-semitisme pisket op af nogle bestemte foreninger i sin tid, i 30’erne, så havde Jyllandsposten ikke skrevet de der ledere… Det er den kategorisering af tingene, der er afgørende for hvordan det bliver udmøntet til det der fører videre til politik og handling.

    […]

    Georg Metz: Jeg kan kun se at der har været den fornuft i at der er givet mæle til nogle meget bekymrede mennesker. Altså nogle mennesker som ellers ikke ville formulere sig i det danske samfund, som har fået mæle igennem det her. Det kan jeg godt se. Så kan man sige, at så er det den politiske forbandede opgave at sørge for at forklare sig over for de mennesker, som ikke kan forstå hvad der foregår, fremfor at puste til populistiske fordomme. Og det er det der er sket.

    […]

    Georg Metz: Vi lever i et multikulturelt samfund, det har Danmark sådan set altid gjort. Der er nogle der har svært ved det, men samtidig går de ned og køber promodovo-sauce til deres spaghetti om aftenen, og demonstrerer dermed at de er en del af det multikulturelle, de går på kinesisk restaurent, nogle sidder og stikker øjnene ud med deres spisepinde for at være med ik’… Det multikulturelle finder du i forretninger, vi lever i det til dagligt, og vi kører rundt i biler der er bygget i andre lande, med andre kulturgrundlag…

    Metz går ind for politiske kompromisser, men Dansk Folkeparti er et demokratisk problem, og skal derfor isoleres. Deres sprog er simpelthen for hårdt, og derfor skriver han selv bøger hvor han associerer dem med rotter…

    “Hvad laver en rottefænger i et rosenbed? Det enkle svar er, at han søger efter rotter. Og det gør rottefænger Godfred Olsen også.

    Men rotter kan være mange ting. Det kan være rotter, som folk har i kælderen. Rotter, som underminerer fundamentet på folks huse. Og endelig de rotter, som man har på loftet – også i overført betydning. Lad det være op til læseren selv at klassificere rotterne i denne bog.

    Georg Metz har skrevet en roman, der damper af politisk satire, og hvor man sidder tilbage med et saligt grin om munden og en god fornemmelse i maven.

    Hjemstavnspartiet og de sorte præster Guul og Grøhn har magten i Danmark – et Danmark, hvor alt enten er blevet eller skal privatiseres. Mantraet er noget for noget. Og det er som bekendt kun godt for de færreste.”

    Fra forsiden af seneste udgave af Se & Hør, der fint illustrerer mediernes ikke-eksisterende berøringsangst i forhold til Kongehuset.

     

    

    29. marts 2006

    Hans Kirk anno 1963 om de kristne rotter der skal udryddes

    Fra Walla min fætter! – lidt fra et ypperligt indlæg om religionskritik. Her en bid om kulturradikale Hans Kirk.

    “Kirk kunne let forklare, hvorfor danskere blev troende. Det kan religionsvidenskaben også forklare i dag, men på Kirks tid fandtes der ingen religionsvidenskab, så romanen var da nødt til at gøre dens arbejde. Kirk forklarede religionen psykologisk. Hvis man skal ”udrydde rotter, må man vide besked om rottens biologi”, skrev han i et essay i 1963, hvori han spurgte om, hvordan man kunne afkristne Danmark (Kan Danmark afkristnes?, i Svend Møller Kristensen (red.), Kritisk Revy, København, 1963, s. 97). Det er jo langt værre end Louise Frevert’s hate speech, og havde han skrevet dette i dag om islam, ja hvad ville der så være sket? Rotterne var de kristne, og dem måtte man have viden om.

    Og hvorfor? Jo, for ellers kunne man jo ikke udrydde dem. Vi siger jo også lidt belærende til DF’erne, at når de hader islam og muslimerne, så skyldes det, at de ikke ved nok om Muhammed. Vi tror jo på Oplysningen. Jo flere religionstimer, desto færre religiøse. Det er næsten lykkedes Hans Kirk, Georg Brandes og andre kristendomsfjendske meningsdannere at udrydde kristendommen helt. I dag er der vel sølle 150.000 kristne tilbage, og da der er 200.000 muslimer, udgør de kristne et mindretal i Danmark. I hele det 20. århundrede har man uimodsagt og ustraffet kunnet latterliggøre kristendommen – især IM har fungeret som fjendebillede. De missionske var datidens fremmede.”

    Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    

    16. marts 2006

    Tøger Seidenfaden om Freverts hjemmeside: “Nu har jeg dem, nu har jeg dem.”

    Oplysningerne om Freverts hjemmeside blev modtaget med følgende ord af Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, eftersigende i hoppende/dansende tilstand.

    “Nu har jeg dem, nu har jeg dem”

    PS: Kilden er journalist på avisen, og ønsker derfor at være anonym.

    Oploadet Kl. 19:25 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper