25. december 2018

Liberale Bertel Haarder om Wozniacki: Man er kun rigtig dansker, hvis man… betaler skat i Danmark

Hvert år kårer Berlingske ‘Årets dansker’. Sidst gik hæderen til afghanske Nadia Nadim, der kom til Danmark som 11-årig, og efter en årrække i USA, nu spiller fodbold professionelt for Manchester City i England. I det syv mand stærke dommerpanel sad blandt andet Bertel Haarder.

Interview med Bertel Haarder, blandt andet om ‘Årets dansker’ 2018 i JyskeVestkysten.

“Ansvaret for at vise samfundssind eller ‘patriotisme’, som Bertel Haarder kalder det, påhviler ifølge 74-årige sønderjyde ikke kun erhvervslivet, men os alle sammen. …

– Og nu inviterer Berlingske Tidende til, at man indstiller årets dansker, og der er Caroline Wozniacki jo et oplagt emne, men fordi hun ikke betaler skat i Danmark, så kunne jeg ikke drømme om at indstille hende, fortæller Bertel Haarder med henvisning til, at den berømte tennisspiller har boet i Monaco siden 2008.

– Det jeg siger, er i virkeligheden meget banalt. For hvad var det, hele folkehøjskolebevægelsen gik ud på? Det var jo at opbygge et samfundssind hos borgerne. Og samfundssind er det samme som ansvarlighed over for samfundet, og det er det samme som moral, slutter Bertel Haarder.”

(Odense-fødte Caroline Wozniacki efter sejr i ottedelsfinalen, Australian Open, 22. januar 2012)

“… al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk – de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.” (Afghanistan-fødte Nadia Nadim, 2017)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


15. juli 2018

Københavns Kommune køber 20 A4-ark for 10.000 kr af venstreradikal: ‘Lars Løkke Rasmussen er død’

En sædvanligvis troværdig kilde fortæller, fortæller at et værested for misbrugere, der formentligt lukker på grund af manglende finansiering, var prydet af en ‘abstrakt akrylhjort’ indkøbt af Københavns kommune for 81.429 kroner. Som den gode Uwe Max Jensen har dokumenteret i årevis, så er moderne kunst intet andet end meningsfæller der holder hof for skatteydernes regning – lidt i stil med statsmedierne.

Blandt fortalerne for indkøb af A4-nekrologerne omtalt herunder, er Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og et af otte medlemmer i Billedkunstudvalget. Hun var i sin ungdom aktiv i BZ-miljøet, og har tilsyneladende stadig et afslappet forhold til ejendomsretten/andre folks penge. Blandt udvalgets øvrige medlemmer, der forsvarer indkøbet er Michael Thouber, leder af Kunsthal Charlotteborg. Han er tidligere kulturredaktør på DR, og noget nær personificeringen af statspropaganda for åben grænser.

Kunstneren selv tilhører efter hans Facebook-profil at dømme, også den yderste venstrefløj. Tidligere på ugen delte han et foredrag om anti-imperialisme af Torkil Lauesen. Maoisten, der blev en del af Blekingegadebanden, og nogle år senere blev headhuntet til Københavns Kommune, hvor en tidligere DKP’er blev hans nærmeste foresatte.

Foruden (klasseforrædderen) Ole Sohn er de ufærdige nekrologer Lars Løkke Rasmussen (statsminister, Venstre), Lars Barfoed (tidl. justitsminister, De Konservative), Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbæk (tidl. integrationsministre, Venstre), Søren Espersen (DF) og Henrik Sass Larsen (højrefløjs-socialdemokrat).

Historien fra B.dk – Københavns Kommune har købt kunstværk med 20 A4-ark for 10.000 kroner: ‘Det er usmageligt det her!’.

‘Lars Løkke Rasmussen er død’

‘Ole Sohn er død’

‘Bertel Haarder er død’

20 A4-ark med hver deres linje, der starter med en politikers navn og slutter med ‘er død’, vækker opsigt på de sociale medier.

Arkene udgør tilsammen et kunstværk, der er lavet af Jakob Jakobsen. Tidligere var det en del af en fremtidsudstilling på Kunsthal Charlottenborg, men nu har Billedkunstudvalget i Københavns Kommune købt værket.

Prisen lød på 10.000 kroner.”

(John Jakobsen deler foredrag om ‘anti-imperialism’ ved Torkil Lauesen, 10. juli 2018)

(Michael Thouber om Københavns Kommunes nyindkøbte A4-nekrologer, 8. juni 2018)



23. april 2018

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage…”

“Integrationsproblemerne er made in Denmark, og de kan løses i Danmark”, skriver Bertel Haarder i Jyllands-Posten, og der er i det hele taget akut mangel på borgerlige statsmænd. Asger Aamund renser luften i Berlingske – Afdansningsbal i den borgerlige.

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage, men de er uden indflydelse på landets styrelse og fremtid. Den offentlige sektor har besejret den private, som dog kan glæde sig over, at globaliseringen har forbedret flugtmulighederne for virksomheder og investeringer.

Garotteringen af det liberale Danmark tog fart i 1990erne, da det lykkedes vore politikere at skabe et vælgerkorps, hvor flertallet befandt sig uden for arbejdsmarkedet. Hermed blev velfærdssamfundet afløst af klientstaten, der siden har udviklet sig til den dybe formynderstat, vi lever under i dag. Det kommunale og statslige administrative kompleks vokser nu ved egen kraft og er reelt uden for politisk rækkevidde. …

… De partier i Folketinget, der i hvert fald i partiprogrammerne bekender sig til økonomisk vækst og velstand som forudsætning for velfærden, råder kun over sølle 61 mandater, selv hvis vi med bortvendt ansigt regner de Radikale med til vækst-gruppen.

Alle de øvrige partier bekender sig til et Danmark, der er styret af statsmagten, der dog er omdøbt til ‘fællesskabet’, og hvem kan dog havde noget imod fællesskab?”



15. februar 2017

Rashid & Co. i chok over erklæring: “… danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”

Dagens udgave af Rushys Roulette var helt absurd. En halv time om somaliske Mohammoud Afduub, der ikke bare fik afslag på asyl, men blev tvunget til at arbejde, og til sidst ‘deporteret’ af voldelige betjente. Over Skype kunne Mohammoud fortælle, at han flygtede til Danmark, da hans bror var ansvarlig for et trafikuheld hvor seks døde. Klanledere havde derfor pålagt familien at betale seks gange hundrede kameler, eller dø i en form for blodhævn.

Herefter var emnet ugens folketingsvedtagelse, som ‘alle’ ifølge Rushy Rashid gik amok over. Tom Jensen kommenterede sagen i Berlingske – Igen kørte en væsentlig debat om parallelsamfund i grøften (ikke online).

“En solid omgang venstreorienteret fake news hærgede i weekenden de sociale medier. Baggrunden var, at regeringspartierne og DF var blevet enige om en vedtagelsestekst om integrationen i boligområder, der lød sådan: ‘Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Teksten blev omgående udlagt, som om partierne havde vedtaget, at visse danskere slet ikke var danskere alligevel, og oppositionspolitikere, meningsdannere og andet godtfolk så en mulighed for at føre forfærdet symbolpolitik med hashtag som # ViErLigeDanske.

Formuleringen var heller ikke videre elegant. Indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er også danskere, så i stedet for at skrive, at ‘danskere ikke bør være i mindretal’, skulle man have skrevet, at ‘borgere med etnisk dansk baggrund ikke bør være i mindretal’.

… på trods af diverse hensigtserklæringer og forsøg på brandslukning blev Nürnberg-racelovene flået ned fra hylderne, og ‘dramaqueens’ som forfatteren Carsten Jensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors beskyldte regeringen for at så splid mellem befolkningsgrupper og levere et brandattentat på demokratiet.”

(Danskernes Parti om ‘danskhedsdebatten’, 15. februar 2017; Foto: Facebook)



7. juni 2016

Mads Holger om kulturkanon-ambassadør Jens Christians Grøndahl og brandmajor Bertel Haarder

Venstrefløjen vandt kulturkampen i 1970’erne, og siden har dansk borgerlighed været en skygge af sig selv. Mads Holger sætter skabet på plads – Kulturel analfabetisme.

“… hos DR argumenterer Jens Christian Grøndahl for, at den kommende danske kulturkanon skal afspejle, at dansk kultur i høj grad oprinder i udlandet. Eksempelvis kan han fortælle, hvorledes demokratiet oprinder fra Grækenland ligesom selv frikadellen har anden oprindelse. Didaktisk belærer selvhøjtideligt forfatteren, at det er vigtigt, at den kommende danske kulturkanon ‘når ud over det rigide og forsnævrede identitetsbegreb, som især højrefløjen har dyrket meget’. …

Hvis vi lige bliver ved den græske tænkning, så repræsenterer Jens Christian Grøndahl utvivlsomt uden at være bekendt hermed den tænkning, som slægter den førsokratiske filosof Heraklit på. Det er tanken om, at alting flyder og grundet sin konstante bevægelse og omskiftelighed vanskeligt kan defineres. Denne tanke og dette verdenssyn blev netop korrigeret for ca. 2,5 tusind år siden af Platon og navnlig Aristoteles, hvis værker anskueliggør, at fænomener har særlige karakteristika, der udmærker dem som så. På samme vis kan man naturligvis også som et tænkende menneske tale om en særskilt dansk identitet, ligesom man kan tale om en særskilt tyrkisk, engelsk eller tysk.

Vi kan således også erfare, hvordan højvande og lavvande på skiftende vis tegner kystlinjen. Tag eksempelvis til Vadehavet, men det er jo en ringe tænker, der med dette in mente vil nægte muligheden af at kunne tegne et landkort, og dog er det rent kulturelt netop, hvad kulturminister Bertel Haarder har hyret Jens Christian Grøndahl til at gøre ved at udnævne ham til såkaldt kanon-ambassadør.

Dermed kan man egentlig også se med en vis grad af bekymring på Bertel Haarders placering i Kulturministeriet, for i dansk regering er dette blevet en retrætepost. Det er alment kendt, at vi her har at gøre med en åndelig efterlønsordning, og Bertel Haarder var da også om nogen manden, som af historien vil huskes for sin tid i en anden dannelsesmæssig sammenhæng, idet han gennem mange år sov på posten som undervisningsminister. Det var nu egentlig ikke, fordi han her udrettede noget videre galt. Han udrettede blot intet, hvilket nu videreføres til dansk kulturliv, som man i borgerlige kredse (herunder nok navnlig i Venstre) er komplet tonedøv over for. Bertel Haarder var således ikke pyromanen, der antændte den brand, som venstrefløjen fik rejst i vores undervisningssystem. Han var brandmajoren, der ikke gad rykke ud for at slukke ilden, hvorfor vi har med apatiske undladelsessynder at gøre.

Kulturel kompetence angår netop evnen til at navigere i det, der står mellem – og ikke på – linjerne, men i borgerligheden har man komplet opgivet at indlade sig herpå. Man er komplet ligeglad med, at Danmark omdannes til et Fraggelland, hvis blot man om nogle år måske kan få sænket topskatten blot en anelse.

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


10. april 2016

Søren Pind (V): Liberalisme er en god ide, blot ikke i forhold til børneopdragelse og udlændingepolitik

En minister skal vurderes på det han gør, ikke luftige hensigtserklæringer, og så dumper Søren Pind fælt. Hvad nytter det at landets liberale justitsminister foretrækker en konservativ udlændingepolitik, når udlændinge uhindret krydser grænsen og vandrer videre på motorveje med politieskorte.

Interview med justitsminister Søren Pind på Zetland.dk – Flygtningekrisen sætter Søren Pind i et liberalt dilemma. Han har et konservativt svar på det.

“Søren Pind mener, at den diskussion, som flygtningekrisen har medført, er ’stærkt blufærdighedskrænkende’, fordi vi er et blufærdigt folkefærd, der nødigt taler i store ord om store begreber som folk og nation.

‘Vi kan ikke lide at snakke om grundkultur og kong Christian og den slags, for det har vi ikke gjort siden besættelsestiden,’ siger han. ‘Men sagen er den, at flygtningekrisen har sat noget afgørende i perspektiv. … Vi opfatter et land som et produkt af sin historie. Svenskerne derimod, de har hævdet, at et land er summen af de mennesker, der på et givet tidspunkt bor i det,’ siger han. ‘Vi mener, at danskerne har ejendomsretten til Danmark. En national ejendomsret. Og det betyder, at det nogle gange bliver Noahs ark. De, der er ombord på skibet, bliver reddet, og de andre, de drukner.’

Men dén opfattelse af, hvad det vil sige at være et land, forudsætter jo så, at vi lukker døren for dem, der har brug for hjælp?

‘Ja. For nogle af dem. Men alternativet er, at mit samfund destruerer.’

Destruerer? Jeg har uden tvivl læsere, der vil synes, det lyder stærkt overdrevet …

‘Problemet i denne her forbandede diskussion er, at man ikke kan sætte det på formel. Men jeg har en meget stærk pligtfølelse over for det, mine bedsteforældre sled for. … jeg har børn, og jeg vil gerne sikre mig, at de får mindst de muligheder, jeg fik – også inden for den her relativt fredsommelige ramme. Og det er dét, der er på spil.’

Når Søren Pind taler om sin frygt for det, han kalder ‘Danmarks undergang’, taler han ikke om økonomi. Det er ikke flygtningekrisens påvirkning af statsbudgettet, der først og fremmest ligger ham på sinde. Det er bekymringen for at leve i et land, hvor ikke alle deler den samme danske kultur. Ethvert samfund har brug for ‘blodtilførsel’ udefra, understreger han, men det huer ham ikke, når mennesker, der bor i Danmark, ikke abonnerer på danske grundværdier som ytringsfrihed, fredsommelighed, demokratisk diskussion og ligestilling. Han frygter, at de værdier ikke længere vil udgøre fælles intuitivt tankegods, hvis indvandringen fra tredjeverdenslande fortsætter i det tempo, vi så sidste år. Og så taler justitsministeren helt konkret om frygten for et tab af historie. At vi glemmer, vi bor i ‘Kierkegaards land, H.C. Andersens land, Carl Nielsens land. Tycho Brahes. Grundtvigs.’

‘Det, du tager dit udgangspunkt i her,’ bemærker han, ‘er spørgsmålet: Har vi overhovedet retten til et ‘vi’? Og ja, det synes jeg, vi har. Vi har fået et land i arv, vi har fået en kultur i arv, og den synes jeg, vi skal tage vare på og ikke se forvitre. Kulturen skal selvfølgelig bevæge sig fremad, men ikke forandres til ukendelighed.’

Men hvor er din liberale stemme her? Hvor er stemmen, der insisterer på enhvers ret til at tænke fuldstændig, som han eller hun vil?

‘Det må de også gerne, herregud.’

Så længe de ikke bor i Danmark?

‘Prøv at høre,’ siger Søren Pind. ‘De konservative har en pointe, når de siger, at den vigtigste faktor i alting, det er kultur. Så tror jeg som liberal på, at man kan træffe en beslutning om at flytte den kultur – det gør det konservative ikke – men det er jo ikke det, vi gør lige nu. Vi har ikke truffet nogen beslutning. Vi lader det bare ske. Bertel Haarder sagde engang, at der var to områder, hvor man ikke kunne bruge liberalisme. Det var børneopdragelse og udlændingepolitikken. Jeg tror, der er noget om det.‘”



3. oktober 2015

Kulturministeren: Mediestøtte er ikke betinget af, at mediet ikke har ‘voldsdømte journalister ansat’

For tre uger siden bloggede jeg om Andreas Rasmussen, der netop havde afsluttet en artikelserie for Dagbladet Information om politiets brug af telefonselskabernes masteoplysninger. Jeg påpegede, at avisen er blandt de få medier der årligt får et to-cifret millionbeløb i skattefinansieret støtte. Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) tog sagen til Kulturminister Bertel Haarder. Det gik som forventet.

“Svar: Formålet med mediestøtteloven er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark. Dagbladet Information modtager i 2015 ca. 25,5 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte. For at kunne opnå redaktionel produktionsstøtte stilles der bl.a. krav til mediets selvstændighed, antal redaktionelle medarbejdere, målgruppe, ejerskabsforhold, tilgængelighed, omfanget af redaktionelt indhold, temaerne i det redaktionelle indhold og hyppigheden af udgivelser. Det er ikke en betingelse for at opnå tilskud, at mediet ikke må have voldsdømte journalister ansat. Dagbladet Information modtager desuden i 2015 1,5 mio. kr. i projektstøtte. Heller ikke denne form for støtte er betinget af, at mediet ikke har voldsdømte journalister ansat. Spørgsmålet giver mig på den baggrund ikke anledning til at foretage mig yderligere. (Bertel Haarder, Kulturminister)

(Kulturudvalget, Alm. del 2014-15 (2. samling): Spørgsmål og svar, 2. oktober 2015)

Oploadet Kl. 12:16 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


15. maj 2015

Om Haarder (2006): “I stedet for at gøre noget ved dem, der truer, symptombehandler man de truede.”

Bertel Haarder er ved at lave en trekvart ‘Uffe Ellemann’ i disse dage, for selvom han gennem årene har fastholdt en ‘demokrati er samtale’-tilgang, så understreger han i disse dage, at samtalen helst ikke bør inkludere islamismens fjender. I dag associerer han uden blusel Geert Wilders med Gyldent Daggry og ‘islamisterne’, og fortsætter udviklingen, så er Rasmus Jarlov en reinkarnation af Hitler inden næste valgperiode.

Herunder en kommentar fra 2006 af en Laila Dam, der kommenterer Bertel Haarders ageren under Muhammedsagen.

Bertel Haarder ønsker ikke politibeskyttelse som nogle politikere har. Derfor vejer han sine ord fremover. Han kalder det selv for selvcensur, men det er manglende opbakning, til dem der er under beskyttelse. Deres ‘kamp’, deres frihedsberøvelse, bliver brugt som afskrækkende eksempler i stedet for som grund til problemløsning.

Man indrømmer truslen, men i stedet for at gøre noget, gemmer man sig i hensyn. I stedet for at gøre noget ved dem, der truer, symptombehandler man de truede. Vi tillader dermed, at trusler er en del af demokratiets spilleregler – som er effektive og har vidtrækkende effekt!

Hvordan kan vi tillade os at kæmpe demokratiets kamp i andre lande, når vi ikke selv tager det alvorligt i vort eget?

Dette hensyn til et mindretal bliver mindretallets styrke, og det er så dem der sætter dagsordenen. Demokrati er ikke længere flertallets beslutningsgrundlag. For hvis truslen er skræmmende nok, kan selve demokratiets grundlag ændres i Danmark – af hensyn!

Ordet racisme og fremmedhad er blevet godt og grundigt misbrugt i denne Muhammed-sag. De er blevet en ytringshæmmende faktor i kritik af islam og indvandrere i almindelighed.

[…]

Debatten skal flyttes fra, hvad man siger, til hvorfor man siger det… Sandheden kan være ilde nok, men sandheden kan man forholde sig til, og den er nødvendig hvis problemet skal løses.

Men allerførst skal man selvfølgelig se sandheden i øjnene. Hvordan kan Marianne Jelved (R) i sin ‘afslutningstale’ i Folketinget før sommerferien udtale, ‘at friheden ikke er truet’, når Naser Khader, medlem af hendes eget parti, er under politibeskyttelse og har været det længe før denne Muhammed-krise?

Hvordan kan man undgå at have set hans bodyguards? Hvorfor er han under beskyttelse?

Fordi han allerede i 2001 kritiserede muslimer og islam. Man har altså længe vidst, at dette var problematisk! At man så reagerer med at vise hensyn til disse, virker helt urealistisk, især når han beskyttelse nu er blevet 24 timer.

Hvad skal der egentligt til, før man tager stilling til frihedsberøvelse, ene og alene, fordi man har kritiseret en religion og imamernes fortolkning af denne? … Naser Khader kæmper om nogen for vores demokrati, med den højeste pris, der kan betales.”

(Bornholms Tidende, 21. juni 2006)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


14. maj 2015

‘Peter’ ødelagde stemningen: Jøderne skulle have lukket festen, og “.. gået hjem hvis de følte sig truet”

Seneste udgave af Rushy Rashid havde Geert Wilders’ deltagelse i årets Folkemøde som emne. Tidligere har Trykkefrihedsselskabet deltaget med Lars Vilks, Lars Hedegaard og Morten Storm, og i år skal hollandske Wilders i debat med Jyllands-Postens Flemming Rose. Bemærk navnene – alle har modtaget dødstrusler, flere er forsøgt likvideret. Intet har ændret sig, bortset fra Omar El-Husseins vellykkede terrorangreb.

Herunder delvis transskription af dialogen efter 15-16 minutters ensidig TFS/Wilders-bashing. Jeg fornemmer en vis ironi i lytterens kommentar, men det enige panel fanger den ikke den før det er for sent, og så cuttes han af. Skaden var dog sket. Fra indslaget – Geert Wilders til Folkemødet. (13. maj 2015; via Mikkel Andersson)

Hind Ouhnia, sprogpædagog: Jov, tak – jeg har et spørgsmål. Hvem er det som finansierer hans sikkerhed?

Bertel Haarder, Venstre: Det er den danske stat.

Hind Ouhnia: Ah, det er jo ikke så godt, tænker jeg. … Geert Wilders skal selv finansiere sin sikkerhed, ellers er han jo en kujon. Han går jo ud og provokerer en gruppe, en gruppe som han ved er farlige og kan finde på at skyde alt omkring sig. Så synes jeg da, at det er kujonagtigt ikke at finansiere sin egen sikkerhed.

Rushy Rashid: – Peter, jeg tror du er ret enige med Hind. … I forhold til den danske grundlov, så er vi jo nødt til at beskytte dem.

‘Peter’, lytter: Jamen Grundloven siger jo ikke, at folk også skal tænke sig om.

Bertel Haarder: – Det har du ret i.

‘Peter’: Vi havvde det samme eksempel i går. Der brugte vi hele dagen på at diskutere hvornår politiet tog ned og beskyttede jøderne til festen i synagogen. De kunne jo have tænkt sig om og slukket festen lidt før, og så være gået hjem hvis de følte sig truet.

Rushy Rashid (let forvirret): Det er i hvert fald en holdning at have. Peter, du skal…

‘Peter’: – Så havde der jo ingen problemer været?De behøver ikke aflyse det, de kunne bare flytte stedet hvor det skulle være.

Rushy Rashid: Godt. (afbryder) Det er ikke det vi taler om nu, jeg siger tusind tak fordi du ringede ind.

(Arke-islamisten Hind Ouhnia på Facebook, 4. maj 2015)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Bornholmsk Venstrepolitiker mener Wilders’ ødelægger Folkemødet – Alle var Charlie, ingen er Wilders

I sidste uge skrev en 8. klasse til Trykkefrihedselskabet, for at protestere over at foreningen havde inviteret Geert Wilders med til Folkemødet på Bornholm. Argumentationen var som man kunne forvente af folkeskoleelever. Geert Wilders’ deltagelse i Folkemødet blev debatteret af Venstrepolitikerne Bertel Haarder og Claus Bakke i gårsdagens udgave af Aftenshowet, og det var en skræmmende oplevelse, kun marginalt bedre end 8.klasses-eleverne.

Bertel Haarder havde travlt med at lægge afstand til Trykkefrihedselskabet, og lokalpolitikeren Claus Bakke lød som et gennemsnitligt medlem af Det Radikale Venstre. Geert Wilders var ‘ekstrem’, hans primære mission er at ‘lægge folk for had’, og han vil ødelægge Folkemødet med sin ‘hadretorik’ og ‘dommedagsprofeti’. Ikke engang Uffe Ellemann-Jensen kunne være med her.

(Storsmilende Claus Bakke bag danmarks kommede statsminister, 2013; Foto: Facebook)

Kommentar af en Casper Kofod i Ekstra Bladet, der skæmmes af studentikos idioti – Vi var ‘Charlie’ – hvorfor er vi ikke Wilders?

“Kan I huske dengang, hvor vi allesammen ‘var’ Charlie? Eller da vi ‘var’ Krudttønden? Nu ‘er’ vi ikke Geert Wilders. Efter at have læst en masse artikler om, at Geert Wilders skal tale til Folkemødet på Bornholm, var min første tanke: ‘Har vi overhovedet ikke lært noget af de seneste måneder?’. …

Havde Geert Wilders udtalt sig negativt om Scientology, Jehovas Vidner eller mormonerne, så var han nok ikke blevet stemplet som ‘provokatør’. Men det bliver han, fordi han kritiserer en religion, som det kan koste ham livet at kritisere. …

Men jeg skal lige være helt sikker her: Geert Wilders siger nogle ting. Det må han gerne. Så er der nogle mennesker, der bliver sure på Geert Wilders og truer med at slå ham ihjel. Ligesom de vil gøre med f.eks. Ayaan Hirsi Ali, Lars Vilks og Kurt Westergaard. Det må man ikke. Og alligevel er Geert Wilders problemet? Er problemet ikke nærmere de mennesker, der gør det nødvendigt for Folkemødet at øge sikkerheden, fordi Geert Wilders kommer?

Hvis jeg boede i Holland, så ville jeg nok ikke stemme på Geert Wilders. Ligesom jeg heller ikke ville stemme på Dansk Folkeparti herhjemme. Jeg er også uenig med Mai Mercado i at kristendommen er bedre end islam.

Oploadet Kl. 06:55 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper