18. juli 2018

Offer for venstreradikal terror: “Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg… følte med folk…”

Det er sjældent jeg læser en artikel fra Zetland, men når det sker, så får man lige akkurat det man forventer. Lidt som Politiken, bare mere koncentreret. Herunder et længere interview med tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Efter at have fortalt om det politiske attentat mod hendes privatbolig med sovende børn (uden at omtale gerningsmændenes politiske observans), handler resten af interviewet om hendes ideologiske selvransagelse. At grænserne ikke er åbne nok, at kritikken af Islam hæmmer integrationen og fremdeles. Hun fortryder.

Fra Zetland (af Philip Flores) – Rikke Hvilshøjs hus blev sat i brand, da hun var integrationsminister. Men hun var mest bange for at møde überhumanisten Carsten Jensen.

“Rikke Hvilshøj havde været til møde i Sønderjylland den aften i juni 2005. Familien lå og sov, da ministerchaufføren på den forkerte side af midnat lod den grå Mercedes rulle op foran huset i Greve og satte hende af på fortovet. … Måske faldt hun alligevel aldrig helt i søvn. I hvert fald var hun den eneste i huset, der få minutter senere – lige omkring klokken tre om natten – registrerede det ellers øredøvende brag. Hendes mand vågnede end ikke af, at hele soveværelset blev blændet op, som var det højlys dag udenfor.

Rikke Hvilshøj vækkede ham og løb selv hen til vinduet og så bilen omgivet af et flammehav ude i carporten. …

En nabo stod allerede og hamrede på fordøren, og mens Hvilshøjs mand nu løb ind for at vække børnene, ringede hun selv til 112, inden hele familien flygtede ud gennem bagdøren – ud gennem haven og ud på gaden. Hun råbte og skreg, mens ilden spredte sig fra carporten og tog fat i hovedbygningen og taget på huset…

Dén nat, hvor Rikke Hvilshøj – eller i hvert fald hendes bil og hus – blev mål for et politisk motiveret angreb, der i brutalitet har få paralleller i Danmarks demokratiske historie, vil altid forfølge Rikke Hvilshøj og hendes familie. Selvfølgelig fordi det var en forfærdelig oplevelse, men måske endnu mere fordi det er brandattentatet, mange husker, når de hører navnet Rikke Hvilshøj.

[…]

Det var ikke en ambition at fremstå hård. Det var heller ikke noget, Anders havde bedt mig om. Men så dukkede alle de der enkeltsager op om folk, der skulle udvises eller ikke kunne få familiesammenføring. Den måde, jeg håndterede de sager, dét er en af mine store fortrydelser,’ siger hun:

‘Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg selvfølgelig følte med folk, der ofte var syge og levede under svære omstændigheder. Jeg fandt aldrig en god balance mellem at vise empati og samtidig sige, at lov er lov.’

Hvis ikke hun var det i forvejen, så gjorde brandattentatet hende til synonym med en uforsonlig udlændingedebat, der – mener hun selv – siden blot er eskaleret og eskaleret og intet godt har gjort for integrationen:

Meningen med den stramme udlændingepolitik var jo at skabe et rum til en positiv integration for dem, der har ret til at være her. Det hele nytter jo ingenting, hvis man så alligevel skubber de her mennesker væk, i stedet for at tage dem til sig,’ siger hun:

I dag kan jeg slet ikke følge med mere. I dag er hele Folketinget – i hvert fald til og med SF – jo nærmest gået højre om mig.‘ …

‘Jeg betragtede mig først og fremmest som et liberalt tænkende menneske, og de liberale tanker placerede jeg så i Venstre. Det er ikke for at lægge afstand til Venstre, men bare for at forklare, hvordan rækkefølgen var for mig. Jeg følte mig først og fremmest styret af mit eget liberale syn på mennesket og samfundet, og der var så nogle muligheder, der bød sig til.’ …

Hun peger selv på bløde tiltag som en Grundlovskonkurrence efter Mohammedkrisen, hvor unge med indvandrerbaggrund fik en del af ministrenes taletid på Grundlovsdag. Tiltaget førte blandt andet til et lettere ikonisk billede, hvor Anders Fogh Rasmussen ved et grundlovsarrangement står og holder en ung mand i hånden, der senere vente demokratiet ryggen til fordel for den ekstreme organisation Hizb-ut-Tahrir. Ikke desto mindre, siger Rikke Hvilshøj:

‘Jeg syntes, det var vigtigt at få sat en dagsorden om, hvordan udlændinge rent faktisk kunne bidrage positivt.’

[…]

Dagen efter angrebet havde en gruppe ved navn Grænseløse Beate taget ansvaret i en e-mail, sendt fra en internetcafé, men politiets spor endte blindt og har endnu i dag aldrig ført til en anholdelse af gerningsmændene. …

‘Lige så meget som jeg stadig synes, der skal være en konsekvent og stram udlændingepolitik, så synes jeg i dag, at den stramme udlændingepolitik smitter alt for meget af på integrationspolitikken. Det nytter ikke noget, at vi signalerer til de mennesker, der gerne vil være her og har ret til at være her, at der alligevel ikke er plads til dem,’ siger hun. …

‘Jeg kan godt forstå, hvis særligt muslimske udlændinge i Danmark i dag som gruppe føler, at de bliver skammet ud. Det gør ikke noget godt ved mennesker, og det gør ikke noget godt for Danmark.’

(Collage: ‘Zetland -Indsigt. Intet andet.’, TV2 News, 2017)



3. marts 2011

Rikke Hvilshøj politianmeldt af anstændig borgerrettighedsforkæmper… igen

Alt imens oppositionen uretmæssigt kritiserer den nuværende integrationsminister for at have forsinket islamiseringen, så er tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj netop blevet politianmeldt af en Torben Wilken og hans menneskerettighedsorgan ‘Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse’. Sidst Hvilshøj blev anmeldt var det også en yderst ‘anstændig borgerrettighedsforkæmper’.

Fra BT, 7. november 1997 – Dømt i massage-sag stiller op for de Anstændige (ikke online).

“For ti år siden blev Torben Wilken kendt af B.T.s læsere som »sex-massør «, der lokkede penge fra sine elever. I dag har samme Torben Wilken stiftet Liste N, »Anstændige borgere i Gentofte«, og vil vælges til byrådet i protest mod det konservative styre…

I sagen om »sex -massøren « fik Torben Wilken i 1987 dom for, at hans såkaldte massageskole på Frederiksberg ikke levede op til forventningerne, og ved retten på Frederiksberg og i Københavns byret blev han dømt til at betale penge tilbage til flere af sine tidligere elever.

Torben Wilken vil i dag ikke erkende, at han fik den dom…

»Jeg blev ikke dømt. Jeg blev erklæret konkurs, men jeg var ikke ansvarlig for skolen, jeg var ansat som underviser,« siger han. Sagen gik i korte træk ud på, at Torben Wilken som leder af Den danske Massageskole indkasserede tusindvis af kroner i kursusafgifter, som eleverne aldrig fik kvalificeret undervisning for. Og han blev beskyldt for at gramse på de kvindelige elever. Dette tilbageviser Torben Wilken. »Tiden har vist, at den påstand var usand. Det var en aktion arrangeret af eleverne og to lærere, der selv havde forgrebet sig på pigerne. Jeg har aldrig forgrebet mig på nogen,« siger Torben Wilken.”

(Se evt. DR Update, 13. oktober 2007: Rikke Hvilshøj politianmeldt; Urius Oregon)

Oploadet Kl. 11:20 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


6. november 2007

En uge før valget – stadig ikke fokus på det essentielle

Valgkampen er gået ind i sin afsluttende fase, og TV2s Kaare R. Schou har åbnet de ideologiske sluser i en grad ingen andre politiske kommentatorer turde drømme om. Igår blev Niels Krause-Kjærs kommentator-rolle problematiseret, fordi han havde hjulpet en konservativ ven med at udarbejde valgmateriale, men Kaare R. Schou er fra fødder til isse talerør for Socialistisk Folkeparti. Idag fortalte han at Dansk Folkeparti og regeringen stod for en udlændingepolitik der “anstændigvis” måtte ændres, og derfor skulle Ny alliance søge SR-alternativet. Dansk Folkeparti havde ganske enkelt et helt andet “menneskesyn”, og det var integrationsminister Rikke Hvilshøj der opbyggede “skræmmebilleder”, når hun påstod af SR-NA ikke ville kunne kontrollere den øgede indvandring…

  • 6/11-07 Omnial – TV2’s valgekspert Kaare R. Skou: Vi må anstændigvis føre en lempeligere udlændingepolitik (I, II, III, IV, V).
  • Journalisterne har travlt med hype Naser Khader frem, og ligesom Schou ikke bliver konkret i forhold til det politiske, så går den øvrige journaliststand behændigt udenom Ny alliances udlændingepolitik, og konkretiserer den ideologiske afstand til den af regeingen førte politik gennem seks år. Jovist, betragter dele af regeringen Dansk Folkeparti som ‘onde racister’ – det gør en af mine bekendte også (SFer ind til benene, tidl. byrådskandidat), trods det forhold at han på en islamvenlig dag retorisk befinder sig et sted mellem Mogens Camre og Mogens Glistrup. Når alt kommer til at alt, kan man ikke basere sin politik på afstandtagen til Dansk Folkeparti. Tør borgerlige politikere tage ansvaret for andet end symbolske lempelser i udlændingepolitikken? – det er spørgsmålet.

    Ny alliance er iøvrigt også grunden til at ingen journalister tør tænke i den ikke så fjerne VS-kombination, der definitivt ville sætte godhedseliten ude af spillet (og frigøre Dansk Folkeparti fra ansvarlighedens snærende bånd).

    Bedste analyse hidtil. Lektor Lars Hovbakke Sørensen i dagens Berlingske Tidende – Historisk skift på vej i udlændingspolitikken?

    “Mange danskere spørger sig selv i disse dage: Hvad vil der ske med udlændingepolitikken, hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen i det nye Folketing efter valget 13. november? Vil der ske en videreførelse af den stramme udlændingepolitik, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indledte efter det historiske magtskift i 2001? Eller vil der ske en tilbagevenden til situationen før 2001, hvor de socialdemokratisk-radikale regeringer under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen førte an i en meget lempeligere kurs på området?

    Det er vanskeligt at sige. Det er nemlig på forhånd svært at vide, hvor mange indrømmelser, Ny Alliance vil kræve på udlændingeområdet for at støtte, at en borgerlig regering kommer til magten. Der er imidlertid meget, der tyder på, at kravene til indrømmelserne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil blive ganske betydelige. Det er nemlig i løbet af de seneste måneder, og især i valgkampens løb, blevet mere og mere tydeligt, at en revision af væsentlige dele af udlændingepolitikken har en meget høj prioritet hos Ny Alliance.

    Når partiets leder Naser Khader udtaler sig om dets mærkesager, fremhæver han næsten altid minimeringen af Dansk Folkepartis indflydelse samt en ændring af asylpolitikken og en ændring af udenrigspolitikken som nogle af de mest centrale ting. Emner som f.eks. skattepolitik, økonomisk politik, skolepolitik og kvalitetsforbedringer af den offentlige sektor har en meget lavere prioritet, når partilederen udtaler sig. Når han samtidig siger, at Ny Alliance ønsker, at Anders Fogh Rasmussen efter valget skal gå af og ikke på forhånd vil pege på ham som statsminister, men derimod kun som »kongelig undersøger«, må man antage, at en markant ændring af den asylpolitik, der har været ført siden 2001, vil være en forudsætning for, at Ny Alliance vil pege på Anders Fogh Rasmussen i stedet for at gå sammen med de radikale, SF og Enhedslisten om at pege på Helle Thorning-Schmidt.

    Man må med andre ord antage, at der vil ske markante ændringer på udlændingepolitikkens område, hvis Ny Alliance, som de fleste meningsmålinger i løbet af valgkampen indtil nu har tydet på, bliver tungen på vægtskålen efter 13. november. Anders Fogh Rasmussen har brugt billedet, at Danmark vil »blive en magnet« for asylansøgere, hvis man gennemfører ændringer af asylpolitikken i retning af at nedlægge asylcentrene og tillade alle asylansøgere at bosætte sig og arbejde ude blandt danskerne, allerede inden deres sag er behandlet, og hvis man generelt lader de asylansøgere, der er blevet afvist, gøre det samme. Statsministerens argument er, at en ændring af asylpolitikken vil gøre de danske regler lempeligere end de er i alle andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Selv vores broderland Sverige, som er kendt for en meget lidt restriktiv udlændingepolitik inden for næsten alle områder, har ikke regler, der minder om de tanker, som blandt andet Ny Alliance og Socialdemokratene har været inde på.

    Naser Khaders argumenter for sin politik er blandt andet, at det er vigtigt, at Danmark ikke blot fører en »fast«, men også en »fair« udlændingepolitik, samt at Danmark har stor mangel på arbejdskraft. Derfor er det en god idé at lade lade asylansøgerne arbejde ude i det danske samfund, siger han. Statsministerens svar er, at man ikke bør løse problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft via asylpolitikken, men via en målrettet indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de ledige job i Danmark.

    Der er altså meget, der tyder på, at markante forskelle i synet på udlændinge- og asylpolitikken kan blive en helt afgørende knast for et kommende samarbejde mellem Ny Alliance på den ene side og VKO på den anden.

  • 22/9-05 Politiken – Venstre og DF deler værdierne (Claus Hjort Frederiksen: “fælles værdier”).
  • 3/11-07 DR Online – V-bagland peger både på DF og NA (rundspørge blandt 97 lokalafdelinger).
  • 6/11-07 Nyhedsavisen – Venstre: S bomber hele udlændingepolitikken tilbage.
  • 6/11-07 Jyllandsposten – Læserbrev af Karsten Skawbo-Jensen (K): Bekostelig indvandring.
  • “Hvis regeringens stramme og fair udlændingepolitik får lov at fortsætte efter valget, er der håb om, at integrationen kan lykkes bedre, og at erhvervsfrekvens og velstand kan stige for alle i vores land.”

  • 6/11-07 Berlingske Tidende – Thomas Larsen: Thorning på kamikazetogt i udlændingepolitikken.
  • 

    30. oktober 2007

    Rikke Hvilshøj, stadig forfulgt af venstreradikale (opdateret)

    Christianshavn tidligere idag.

    Havde det være Kamal Qureshi der blev udsat for samme, så ville det være blevet et element i valgkampen. Nu er det knap nok en bloghistorie. Mandlige venstrekandidater havde fået påmalet et Hitler-overskæg.

  • 8/6-05 Uriasposten – Svenske forhold i Danmark – påsat brand i integrationsministerens privatbolig.
  • Opdate. Angantyrs hjørne har et lignende eksempel.

    Opdate. Bemærk systematikken.

    Fra Christianshavn.

    Et sted i København.

    Ved Volden.

    Denne postering vil løbende blive opdateret med lignende billeder.

    

    16. oktober 2007

    Medhat Khattab (NA) politianmelder Jesper Langballe for ‘menneskesynsovertrædelse’

    Ny alliance får næppe lang levetid hvis Medhat Khattab er et gennemsnitligt medlem. Han melder nu Jesper Langballe for deet der vel må være en… ‘menneskesynsovertrædelse’ – straffelovsparagraffen fremgår ikke af artiklen i Fyens Stiftstidende.

    Medhat Khattab mener, at Jesper Langballes forslag om at tvangsfjerne børn i asylcentre fra deres forældre og bortadoptere dem til danske familier bringer afviste asylansøgeres liv i fare.

    – Forslaget betragter jeg som anvendelse af psykisk terror over for mennesker, som i forvejen er svage, syge og traumatiserede. Det kan i sidste ende medføre selvmord. Det må være kriminelt, siger Medhat Khattab…

    Medhat Khattab er rystet over det menneskesyn, der ligger bag Langballes forslag.

    – Jeg vil ikke blive overrasket, hvis hans næste forslag bliver, at forældrene skal i gaskamrene, siger Medhat Khattab.”

    Bonus-anmeldelse: Hvilshøj anmeldt for omsorgssvigt.

    Opdate 18/10-07. Medhat Khattab har tilsyneladende en tendens til retorisk overbud. Fra hans daværende partifælle Anders Basbølls blog, 17. april 2006.

    “Her til morgen hørte jeg i Radio Fyn at min partifælle Medhat Khattab (Ny Svendborg byråd) kritiserede mit forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen. Han spurgte om vi nu skulle have rene racer, og at vi ikke skulle blive som Nazityskland.

    Jeg må erkende det er en hård kamp at tage op. Men jeg er jo altså ikke nazist, bare fordi jeg synes nazister må have lov til at udtale sig…”

    

    14. oktober 2007

    Rikke Hvilshøj: Oppositionens myter om asyl

    Et af de bedre kommentarer fra integrationsminister Rikke Hvilshøj, selvom den er noget defensiv. Fra lørdagens Berlingske Tidende.

    Oppositionens myter om asyl
    En myte bliver ikke mere rigtig af, at man gentager den flere gange. Oppositionen prøver ellers ihærdigt i debatten om asylansøgere. Lad os lige se på, hvad der er fup og fakta i debatten.

    Myte nr. 1: »Asylansøgere venter i årevis på en afgørelse.« Det er ganske enkelt forkert. Hvis man som asylansøger opholder sig i på et asylcenter i en årrække, er det fordi man er afvist og ikke anerkender de danske udlændingemyndigheders afgørelser og derfor nægter at samarbejde om hjemsendelse. Denne regering har nedbragt sagsbehandlingstiderne betragteligt. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i asylsager omkring 5 måneder i Udlændingeservice.

    Myte nr. 2: »De afviste asylansøgere kan ikke rejse hjem.« Det er heller ikke korrekt, men mange vil ikke. Det er i lovgivning sikret, at hvis man ikke kan komme hjem, selvom man har samarbejdet om sin hjemsendelse, og Rigspolitiet konkluderer, at en hjemsendelse er udsigtsløs, så får man en opholdstilladelse. Der er heldigvis også afviste asylansøgere, der respekterer det afslag, de har fået, og rejser hjem igen. Det er præcis den forpligtelse man har, når man har fået afslag på asyl fra Flygtningenævnet, der er en uafhængig myndighed med en dommer for bordenden. Det giver selvfølgelig ingen mening at have et system, hvor de, der skal, men ikke vil rejse hjem, alligevel får en opholdstilladelse.

    Myte nr. 3: »Børnene får ingen undervisning.« Vrøvl. Selvfølgelig får børnene undervisning. Nogle går i en almindelig folkeskole, andre går i en særlig skole drevet af Røde Kors. Disse skoler har fået særdeles gode evalueringer af tilsynsmyndighederne. Senest har vi styrket modersmålsundervisningen, så børnene ikke mister deres eget sprog, hvis de skal tilbage til deres hjemland. Derudover er der børnehavetilbud, SFO-tilbud og klubtilbud til børnene, ligesom der er penge til en række fritidsaktiviteter – både i hverdagen og i weekenden.

    Myte nr. 4: »Danmark er det eneste land i Europa, der bruger asylcentre.« Nej, det er meget forskelligt, når man ser ud over Europa. Nogle bruger asylcentre, andre gør ikke. I Danmark sikrer vi til enhver tid, at de afviste asylansøgere og deres familier får kost og logi samt sundhedsbehandling. Dette sker bestemt ikke altid i lande som Storbritannien, Frankrig og Nederlandene, hvor det som udgangspunkt er op til den enkelte at skaffe sig de grundlæggende fornødenheder.

    Asylansøgere har gode forhold i Danmark, og vi har netop givet området et løft på 37 millioner kroner. Denne regering har sørget for, at alle børnefamilierne på asylcentrene er blevet tilbudt flere kvadratmeter at bo på. Samtidig har de fået mulighed for at stå for deres egen husholdning og madlavning.

    Myte nr. 5: »Danmark bryder Børnekonventionen i sin behandling af asylbørnene.« Helt forkert. Sidste gang Danmark blev tjekket af FNs børnekomité, var der ingen kritik af Danmark, heller ikke hvad angår behandlingen af asylbørnene.

    Myte nr. 6: »Der sker intet aktivt for asylansøgerne på asylcentrene.« Forkert igen. Denne regering har sikret asylansøgerne mere undervisning og aktivering, der forbereder dem på en tilværelse i Danmark eller en tilværelse i hjemlandet. I dag er der også mulighed for virksomhedspraktik, ulønnet humanitært arbejde samt pligt til at udføre praktisk arbejde på asylcentrene. Mulighederne er endda blevet udvidet til de afviste asylansøgere, hvis de samarbejder om deres hjemrejse. Regeringen har netop lavet et tilbud til irakerne om opkvalificerende uddannelsesforløb og penge til at få en god start på tilværelsen for i hjemlandet. Der er også hjælp til at få en bolig i hjemlandet samt til at starte egen forretning.

    Det var bare et lille udpluk af myterne. Derudover er der jo debatten om arbejdskraft. Sidder der mennesker i asylcentrene, som har de kvalifikationer, som vi i Danmark har brug for? Vi hører tit argumentet: Lad dem arbejde. Vi har brug for arbejdskraften. Ja, vi har brug for arbejdskraft, men vi skal styre tilgangen på en intelligent måde. Derfor styrer denne regering ud fra kvalifikationer. Har man de efterspurgte kvalifikationer, så kan man via Jobkortordningen komme til Danmark. Hvis der sidder asylansøgere i de danske asylcentre, som har de kvalifikationer, vi mangler, kan de søge job via jobkortordningens positivliste. Hvis de på den baggrund kan få et job, kan de få lov til at blive i landet. Vi udvider hele tiden jobkortordningens positivliste. Ordningen gælder mange forskellige typer job: Maskinmestre, bygningskonstruktører, sygeplejersker, læger, ingeniører, farmaceuter, jordemødre, radiografer, tandlæger, dyrlæger, landinspektører, agronomer, jurister, revisorer, geometrikere og IT-specialister – bare for at nævne nogle.

    Ydermere er der jo frit valg på alle hylder i Danmark, hvis man kan få et job til 450.000 om året. Desuden lægger vi op til i vores nye rekrutteringsudspil, at beløbsgrænsen i fremtiden bør sættes ned fra 450.000 til 375.000. Så hvis der er nogle asylansøgere, der har de kvalifikationer, som vi har behov for, kan jeg kun opfordre til, at de kommer i gang med at søge jobs.

    Hvis de får job, siger vi velkommen til, og så får de lov til at blive i landet.

    VK-regeringens politik er klar. Den handler om, at give asyl til dem, der har behov for beskyttelse, fordi de er individuelt forfulgt – helt i overensstemmelse med FNs flygtningekonvention. Derudover er Danmark et af de få lande i verden, der tager kvoteflygtninge. Endelig prioriterer vi nærområdeindsatsen rigtig højt. Fordi vi her kan hjælpe mange flere flygtninge, end vi kan ved kun at hjælpe flygtninge, der kommer til Danmark. Vi vil sikre, at de, der får asyl i Danmark, kan leve et aktivt liv i Danmark, og derfor gør det en forskel, hvor mange flygtninge, der kommer til en kommune.

    Et stort antal kan gøre det svært for en kommune og et lokalsamfundet at sikre, at flygtninge bliver velintegreret. Det var præcis, hvad vi oplevede op gennem 90erne. Den tid skal vi ikke tilbage til.

    Oploadet Kl. 16:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    28. november 2006

    Koranskole-tekst: Bush skal dræbes og fred kommer først “når alle jøder er lagt i kister”

    Fra dagens Jyllandsposten. Friskoleordningen må vel snart strammes op så den slags her helt undgås – Koranskole kalder jøder for nazister.

    Jøder er nazister, præsident Bush skal dræbes med strøm og freden i Mellemøsten kommer først, når alle jøder er lagt i kister.

    Sådan lyder budskaberne i en tekst, som børn i en koranskole i Odenseforstaden Vollsmose i efteråret har arbejdet med. Teksten gengives i en artikel af lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen, der har modtaget den anonymt.”

    

    17. november 2006

    Danmark ifølge Klaus Rothstein, og lidt om en iraner der ikke kunne være racist

    I sidste uge gik medierne med antiracismens fortrop som bannerførere i selvsving over en række påsatte brande ved Islamisk Trossamfunds moske i København. Tre gange i løbet af få dage, og hele seks gange i år var centrets dør forsøgt antændt, og episoderne blev (ligesom krysantemumbomben foran lokaler der bl.a. lejes af en somalisk forening i Århus), omgående set som et eksempel på den allerstedsnærværende racisme i det danske samfund.

    Politiet gik på forhånd ud fra at brandene var racistisk motiveret, men videoovervågningen af episode syv natten til torsdag afslørede at gerningsmanden var “sydlandsk udseende”. Herefter kunne politiet pludselig fortælle at de gentagne småbrande lignede “en psykisk mands værk” (24timer, 17/11-06), og sidst på eftermiddagen idag kan man så læse at politiet har sigtet en 56 årig dansk-iraner for ialt seks episoder.

    Virkeligheden er hård nok for kulturradikale fantaster, så lad mig ukommenteret gengive det meste fra en længere kommentar af Klaus Rothstein i dugfriske Weekendavisen – Brandattentat mod Islamisk Kulturcenter er mere end blot en drengestreg.

    “Natten til søndag forsøgte ukendte gerningsmænd to gange at sætte Islamisk Kulturcenter på Vibevej i København i flammer. De slæbte nogle affaldsposer fra nabogården hen foran hoveddøren, satte ild til skraldet og stak af. Heldigvis fik forbipasserende alarmeret brandvæsenet, der fik slukket flammerne. Resten af natten intensiverede politiet patruljeringen i området og fik på den måde afværget endnu et forsøg på brandstiftelse, dog uden at fange gerningsmændene. Mandag morgen lignede døren de sortsvedne rester af et lodret lejrbål.

    Til Jyllands-Posten siger den vagthavende hos kriminalpolitiet, at der er tale om et par ukvalificerede og uplanlagte forsøg – men chefkriminalinspektør Per Larsen ser anderledes alvorligt på sagen. Den besindige og troværdige politichef mener, at motivet var racistisk, og han har derfor fulgt proceduren og orienteret Politiets Efterretningstjeneste om sagen. Han siger: »Vi betragter det som mere end blot drengestreger. Det er bekymrende set i lyset af, at det jo langtfra er første gang, man forsøger at sætte ild derude. Det er som et udtryk for, at nogen ikke tør stå frem i den offentlige debat, og som i stedet på en tarvelig måde spreder frygt og utryghed,«

    […]

    Men midt i alt røret om en mulig og potentiel islamistisk terror – idet vi husker, at enhver anklaget er uskyldig til det modsatte er bevist – har vi gentagne eksempler på noget, der umiskendeligt ligner terroristiske angreb mod muslimske organisationer i Danmark. Ikke i den store skala, heldigvis, men mindre kan også gøre det. Vi behøver vel ikke at bære ofrene bort fra brandtomterne i ligposer, før vi for alvor opdager, at der findes en racistisk trussel mod muslimske medborgere her i landet. Man kan jo ikke se bort fra, at både organisationer og politi taler om en stigning i antallet af racistisk motiverede forbrydelser.

    Derfor er det nødvendigt at advare imod den selvtægt, der tilsyneladende griber om sig. Hvis Per Larsen har ret, er der altså racistiske grupper, der mener at det er deres retfærdige sag at sætte ild til muslimsk ejendom – ganske som nazistiske foregangsmænd gjorde ved jødisk ejendom i sin tid.

    Det kan meget vel være, at disse gerningsmænd – som chefkriminalinspektøren kalder »tarvelige« – opfatter sig selv som en slags frihedskæmpere, der skal befri Danmark og den kristne kultur fra den muslimske svøbe. De kæmper derfor deres nationale (og kristne?) kamp ved at anstifte brand og frygt, og man kan næsten se for sig, hvordan de slår sig selv for brystet, sætter Holger Danske-klistermærker på lygtepælene, hører white pride musik og skriver manende ord på Dansk Fronts hjemmeside, mens sydstatsflaget pryder væggen over sofaen. Men selvtægt er hverken en ærlig eller hæderværdig sag, og da slet ikke når selvtægten i sig selv er en racistisk trussel mod en borgergruppe og en principiel trussel mod hele retssamfundet og dermed folkestyret.

    Gerningsmændene bag brandstiftelserne mod Islamisk Kulturcenter er lige så feje, farlige og fordærvede som deres muslimske ligesindede, der også bekæmper det pluralistiske demokrati med vold og hærværk. Derfor er det helt nødvendigt, at ikke blot Per Larsen og PET men også politikerne tager tendensen alvorligt. Desværre nytter det ikke meget, at f.eks. Det Radikale Venstres retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, helt forudsigeligt (og fornuftigt) lægger afstand til misgerningerne. Hvad han siger, rager naturligvis gerningsmændene en skid. Interessen samler sig derfor om Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti. Han og hans parti… må antages at stå brandstifternes politiske hjerte nærmest, og hvis der er nogen de måtte finde på at lytte til, er det netop dette partis frontfigurer. Heldigvis, og naturligvis, var Peter Skaarup hurtigt ude med en rettidig kommentar, hvor han kaldte attentatet for »forkasteligt«. Men der er brug for, at han går skridtet videre, for hvis han virkelig mener, hvad han siger – at det er forkasteligt at sætte ild til muslimernes huse – bør han vel tage konsekvensen og tilpasse sit partis retorik. Sagen er jo, at Dansk Folkeparti gennem årene har været stærkt medvirkende til at skabe en følelse af retfærdighed i brandstifternes formørkede hjerner. Jeg mener: Når Søren Krarup f.eks. kan sige, at islam »rent logisk fører til et altædende had og en uhyggelig trang til at udrydde andre mennesker«, så må attentatmændene vel anse deres handling for at være et legitimt nationalt selvforsvar.

    Ytringsfrihed er gud og profet her i landet. Fint med mig, meget fint. Men da der går en lige linje mellem holdning og handling, ord og gerning, må man gerne overveje konsekvenserne af, hvad man siger. Og en af konsekvenserne af den bramfri danske debat er tilsyneladende, at vi oplever en vækst i antallet af racistisk motiveret vold og hærværk. Derfor bør Dansk Folkeparti, i demokratiets og retssikkerhedens navn, på det allermest anstændige opfordre gerningsmændene til at droppe det livsfarlige og tilbagevendende hærværk mod Islamisk Kulturcenter. Der er næppe nogen andre partier, som selvtægtsmændene vil lytte til.

    De nye oplysninger om den formodede gerningsmand påvirkede ikke TV2 Nyhedernes dækning synderligt (8.00, ifl. #63 Jake), og samme fænomen er set tidligere. Jeg husker tydeligt hvorledes en venstreradikal grupperings langt mere seriøse brandattentat på Rikke Hvilshøjs privatbolig, endte med at give en længere debat på P1 om højreorienteret retorik og vold.

    Paradokser er der iøvrigt nok af. Eksempelvis virker det absurd at de hærværkslignende brande uden videre ses som udtryk for racisme, alt imens islamisters afbrændinger af danske ambassader og gentagne trusler mod danske statsborgere under Muhammedkrisen udelukkende blev set som udtryk for ‘vrede’. Alle gerningsmænd er vrede, men kun nogle begår hate-crimes… “Explain it to me God”, som Denis Leary ville have udtrykt det.

    Politiets rolle i sagen er interessant. De betragtede episoderne som racistisk motiveret, men når så efterforskningen indkredser en 56-årig dansk-iraner, så kommer der nye oplysninger frem som indikerer det modsatte. Fra dagens 24timer – Psykisk syg eftersøgt for brandattentat.

    “I et af de tidligere brandattentater mod moskéen fandt politiet grafitti på væggene. Ordene ‘Iran’ og ‘terror’ indgik og grafittien indeholdt stavefejl. Samme fejl som en grafitti lavet på synagogens mur i Krystalgade, tidligere på året.

    [Krystalgade-grafittien er ikke registret af PET, jvf. RACI-listen dateret 27. okt.]

    Med de oplysninger kan politiet næppe have været så sikker på at brandene var racistisk motiveret, men når nu det er sagt, så overser politiet, medierne og folk flest en ret så væsentlig pointe. Som det utvetydigt udtrykkes i PETs retningslinier, så skal hændelser registreres uanset om det “er rettet mod en person eller en interesse af udenlandsk eller dansk herkomst”. Med andre ord: Når den 56-årige bevidst begår hærværk mod religiøse symboler, så er det altså racisme jvf. de gældende retningslinier. Hvis motivationen er religiøst betinget, så er det racisme – og det gælder selvfølgelig også hvis han skulle vise sig at være muslim. Som det fremgår af PETs statistik så er religiøs pression islamiske grupperinger internt i islamiske grupper ikke noget særsyn.

    Selvom de nye oplysninger burde vække eftertanke blandt Rothstein’erne iblandt os, så skal man næppe forvente noget som helst er ændret. Gentagne enkeltsagskampagner har nu medført at Støtten til udlændingepolitikken falder, og jo flere sager der kan sælges som racisme – jo mere racisme må der være, og jo større behov er der for at registrere mere.

    Opdate 29/11-06.

  • 26/11-06 Frie ytringer på jævnt dansk – Klaus Rothsteins verden og den virkelige verden.
  • 

    24. marts 2006

    Kamal Qureshi på slap line under debat med Rikke Hvilshøj

    Foranlediget af en række indvandrerpolitikers Marienborgmøde med Anders Fogh Rasmussen, havde Deadline til den sene udsendelse i onsdags inviteret integrationsminister Rikke Hvilshøj i studiet til en debat med SF’s integrationordfører Kamal Qureshi, der vanen tro forsøgte at problematisere Dansk Folkepartis rolle i dansk politik. Det blev en seværdig affære, hvor Qureshi hurtigt opdagede han ikke deltog i et magasinprogram på P1. Her lidt fra debattens afslutning.

    Martin Breum: Hvordan tror du det ville gå med sammenhængskraft her i landet, hvis man førte integrationspolitik, uden om de mennesker? (de 1/6-1/5 der støtter DF)

    Kamal Qureshi: Jeg kan jo konstatere, at hvis vi kigger på den værdikamp, som regeringen jo har sagt er meget vigtigt for regeringen – den værdikamp regeringen fører med Dansk Folkeparti, jeg deler, med det globale syn jeg har, værdierne med Gitte Seeberg, erhvervslivet og andre, og man kan sige at det der er forskellen på Danmark og en lang række andre Europæiske lande, som jo også har deres højrepartier. Det er lige præcis, at Danmark ikke gør som det Niels Due anbefaler. Danmark samarbejder med højrefløjen, og lader politikken domineres af dem. Det man har gjort i andre europæiske lande, det er jo… [Breum afbryder]

    Martin Breum: Du svarer ikke rigtigt på det jeg spørger om!

    Kamal Qureshi: Jamen, jeg vil gerne svare på det du spørger om. Fordi det der er pointen, det man har gjort i en lang række andre europæiske lande, der har man jo lavet integrationspolitik på brede flertal hvor 60-70 pct. af befolkningen står bag linien. Men hvor man ikke har ladet 5-6 pct. af de mest racistiske, ekstreme grupperinger i befolkningen bestemme politikken for flertallet af befolkningen. Det er jo det der er problemet. Det er jo ikke problemet at Dansk Folkeparti er integreret, problemet er at de er de eneste som får lov til at bestemme hele flygtningepolitikken.

    Rikke Hvilshøj: Op imod 80 pct. af befolkningen støtter regeringens udlændinge- og integrationspolitik… [afbrydes af Qureshi]

    Kamal Qureshi: De har ikke noget alternativ, Rikke, de har ikke noget alterantiv. [Hvilshøj fortsætter]

    Rikke Hvilshøj: … og langt den meste lovgivning er vedtaget hen over midten på udlændinge- og integrationsområdet. Det er igen realiteter, men problemet er jo Kamal, der er jo ikke fordi SF vil gå hen og støtte en venstre/konservativ regering.

    Kamal Qureshi: Vi vil da gerne lægge stemmer til jeres integrationspolitik, hvis i laver en integrationspolitik som er hæderlig, anstændig og ikke er domineret af Dansk Folkeparti. Så lægger vi gerne stemmer til.

    Rikke Hvilshøj: Åh Kamal, du har et mål, du vil have en anden regering…

    

    15. december 2005

    Lidt om hudfarvens betydning for venstrefløjen – og den permanente jagt på racister

    Der er et eller andet med venstrefløjen og hudfarver. Ghettoskoler bliver til ’sorte’ skoler, danske taxi-chaffører er ‘hvide’ – hvad ofte ledsages af racisme-beskyldninger uddelt med rund hånd.I denne uge blev tricket forsøgt på Dansk Folkeparti.

    ‘Mangfoldighedsnetværket’ under Dansk Sygeplejeråd (DRS) ringede rundt til ni kommuner og spurgte hvorvidt det var muligt at bestille en ‘hvid’ hjemmehjælp – syv ud af ni kommuner gik i fælden, og pludselig er racismen en integreret del af det danske arbejdsmarked.

    Dansk Folkepartis ordfører Pia Kristensen vurderede reelt nok, at ældre selvfølgelig skal føle sig tryg med sygeplejere der får adgang til deres hjem – og der er vitterlig ikke megen kød på historien. Andre partier er (officielt) uenige med Dansk Folkeparti, og pludselig blev det hele til et spørgsmål om hudfarve.

    Det socialdemokratiske tågehorn Mette Frederiksen er værst, og betegner uden videre Dansk Folkepartis postulerede holdning for racistisk.

    Venstres Rikke Hvilshøj vejer ordene noget bedre, men historiens springende punkt er stadig Dansk Folkeparti og hudfarve.

    Idag kan man så på Politiken læse at DF vil ikke tillade ‘hvid’ hjemmehjælp, og det medieskabte korthus må siges at være væltet. Pia Kjærsgaard citeres blandt andet for:

    Det har intet med hudfarve at gøre. Det er andre, der sætter det op som hvid hjemmehjælp og den slags. Jeg synes, det er nogle skrækkelige udtryk, som man er begyndt at bruge i det danske samfund. At nogle er hvide danskere, og nogle er brune danskere. Jeg har aldrig hørt noget lignende, og jeg tager afstand fra sådan nogle ting.”

    Imorgen vil aviserne så køre historien om at Dansk Folkeparti (alligevel) ikke vil tillade afvisning af ’sorte’ sygeplejersker, og historien kommer formentligt til at virke efter hensigten. Det lugter jo altid lidt.

    Jagten på racister foregår på flere niveauer. Idag havde TV2’s ungdomsprogram Rundfunk et indslag, hvori kioskbestyreren ‘Pelle’ håner en mørk kunde (Michelle) og blandt andet postulerede at hun som muslim ikke havde brug for julekort. Det var naturligvis skjult-kamera, og efterfølgende gik debatten så på de ih så racistiske danskere der ikke havde grebet ind og hermed samtykkede. Skønne Sara moraliserede afslutningsvis om behovet for en ny danskhedsdefinition. Det virkede som om hensigten ikke så meget var at fjerne urimelige fordomme danskerne eventuelt måtte have om muslimer, men mere at postulere danskernes fordomsfuldhed. Det lykkedes ikke helt – men konklusionen var skrevet på forhånd.

    Bonus-hudfarve: Politiken, 13/12-05 – Tusinder af hvide bøller går til angreb på unge arabere.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper