23. juli 2010

Marianne Jelved: “Nærmer sig racisme” ikke at lade tillade sigøjnerbander ophold i Danmark

Racismen er overalt, hvis bare man kigger godt nok efter. Ugens sigøjner-historie, her citeret fra DR Online.

En svensk ‘demokratiambassadør’ fører kampagne mod den danske stat – Svensk kritik af Roma-udvisninger (22/7-10).

– Det er helt tydeligt, at Danmark ikke har fulgt direktivet om fri bevægelighed, og det er tydeligt, at de har racistiske motiver for at agere sådan, siger Maria Leissner til Sveriges Radio.

Maria Leissner var i midten af 90’erne politisk ordfører for Folkpartiet i Sverige. Nu er hun demokratiambassadør, som er en diplomatisk titel, der er udpeget af regeringen.”

Svensksindede danskere bifalder kampagnen – Politisk vrede over udvisning af Romaer.

“Udvisningen af en gruppe romaer skaber vrede hos De Radikale og Enhedslisten. Begge partier stiller spørgsmål til ministre efter udvisningen, som det officielle Sverige kalder racistisk.

Den radikale udlændingeordfører, Marianne Jelved, er tæt på at være enig i den svenske vurdering af udvisningen af de 23 EU-borgere og romaer, tidligere kaldet sigøjnere.

– Det var dybt diskriminerende, og dermed nærmer det sig racisme, siger Jelved.

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


7. september 2009

Sass Larsen om De Radikale: “De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning.”

Det Radikale Venstre satser på at blive tungen på vægtskålen efter næste valg, men de har jo heller ikke så mange alternativer. Et langt personligt interview med Henrik Sass Larsen i seneste udgave af Weekendavisen – Portræt: Magt: Jern-Henrik (E-page, s. 14).

“Anledningen til besøget hos Sass er selvfølgelig sidste uges meget omtalte ægteskab mellem Socialdemokraterne og SF. Arrangøren bag dette fornuftsægteskab er i høj grad Henrik Sass Larsen, og som kontrolfreak må han være særdeles godt tilfreds med, at alt er forløbet efter planen: En hemmelig, men kontrolleret og koordineret tilnærmelse over mange måneder ender med en blåstempling af SF som realistisk regeringsdeltager. Radikale Venstre får en kurv, og den borgerlige regering er sendt i defensiven.

… hvis Henrik Sass blot har gennemført en stram udlændingepolitik som en taktisk manøvre, skjuler han det godt. Det lyder grangiveligt som hjerteblod:

»Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker , jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.«

Henrik Sass taler flere gange om De Radikales »overhumanisme «, der »pådutter andre , at de er dårligere mennesker «. Og han fortæller, at han »tager en pause« fra Politiken for tiden: »Jeg kan ikke holde den ud.«

[…]

Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, invitererede engang Sass hjem til sig for at forstå, »hvad der foregår i hovedet på ham«. Ifølge Jelved forråder han sit gamle parti… Jelved er ikke enig i, at udlændingepolitiken under Sass som politisk ordfører kun er et taktisk hensyn for at stoppe blødningen af vælgere til dansk Folkeparti. »Sass vil ofre den svageste gruppe, og jeg er bange for, det ikke kun er taktik, men også ideologi. Han vil beskytte danskerne.«

Det er lige præcis den holdning, der irriterer Henrik Sass grænseløst.

»De Radikale har aldrig haft et virkeligt indtryk af de faktiske sociale forhold for de dårligst stillede. Jeg tror ikke, at De Radikale har været ude hos mennesker med lave indkomster og se deres husholdningsbudget. De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning. Hvis konsekvensen af ens humanisme er , at det ødelægger en masse menneskers tilværelse og sociale muligheder, så er det da noget, man må tage hensyn til. Der er ingen frelse i at gøre noget godt for nogen, hvis man dermed ødelægger tilværelsen for andre.«

[…]

»Antallet af folk, der kommer til Danmark, er helt afgørende for, om vi kan løfte opgaven med at integrere dem i forhold til dem, der bor sammen med dem. Man kan ikke lukke øjnene for, at der er en uvilje mod at blive integreret blandt mange flygtninge og indvandrere. Det gør det meget svært. Det er jo ikke tonen i debatten, der forhindrer integration, for mulighederne i samfundet er jo til stede, hvis man virkelig griber efter dem.«

Det har Henrik Sass ikke altid ment. Som DSUer i begyndelsen af 1990erne var »en fremmed en ven, du endnu ikke har mødt«. Nu kalder han sig »åndeligt beslægtet« med de socialdemokratiske vestegnsborgmestre:

»Jeg ændrede holdning, fordi jeg kunne se, det var rivravruskende galt. Jeg havde muslimske venner og bekendte, som var fine fyre og begavede og dygtige, og pludselig var de gift med en eller anden pige fra en tyrkisk landsby, som de behandlede elendigt, og som bare gik derhjemme og fik børn uden at kunne tale et ord dansk, og det synes de da er helt naturligt. Som ansvarlig politiker må man da sige, at de skal tage sig sammen,« siger han.”

Apropos.

“Ud af 37 socialdemokratiske kommuneformænd, som deltager i Ritzaus rundspørge, støtter kun 5 Thorning-Schmidts holdning om, at de afviste irakere om nødvendigt skal sendes hjem med tvang.” (JP, 3/7-09)

“Debatten om de udviste irakiske asylansøgere splitter Socialdemokraterne. Partiets politiske ordfører i København, Anne Vang, støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som har kæmpet for at undgå udvisningen af de irakiske asylansøgere.” (Berl, 2/9-09)

“Fremtrædende socialdemokrater i Århus støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som kæmper for de udviste irakiske asylansøgere i den nu ryddede Brorsons Kirken.” (JP, 3/9-09)



29. februar 2008

Eks-radikale Tage Bjerg: Mine børnebørn kommer til at betale for min og andres naivitet

Fra torsdagens Jyllandsposten. Læserbrev af en Tage Bjerg – Jeg er medskyldig.

“Folk står ikke ligefrem i kø for at påtage sig ansvaret for den senere tids problemer med unge indvandrere og indvandrerproblemer i det hele taget.

Men jeg vil gerne påtage mig en del af skylden for disse problemer.

Hver gang jeg læser om eller hører om kriminalitet begået af danskere med anden etnisk baggrund (og det er jo dagligt), oplever jeg, at jeg føler mig medskyldig og får dårlig samvittighed.

Grunden hertil er, at da tilstrømningen af flygtninge og indvandrere var på sit højeste, var jeg medlem af Det Radikale Venstre. Jeg hørte til de gode, de hellige og de bedrevidende. Marianne Jelved var min guru…

Jeg brugte ord som fremmedfjendske, intolerante og racister om personer, som ikke var enige med mig, og kritiserede dem for deres menneskesyn.

I dag må jeg erkende, at mange af dem, jeg dengang diskuterede med, har fået uhyggelig ret i deres påstande…

Efter at det er gået op for mig, »hvor store problemer den store indvandring medførte for almindelige danskere« – for at citere Mogens Lykketoft – er jeg naturligvis ikke længere medlem af Det Radikale Venstre. Og jeg må også indrømme, at jeg i dag er flov over, at jeg tidligere har været medlem af og har troet på partiet…

I dag står vi så med massive problemer på rigtigt mange områder. Indvandrerproblematikken fylder utroligt meget i dagens Danmark.

Der bruges enorme ressourcer på det sociale område, i folkeskolen og ikke mindst inden for retsvæsenet…

Uanset hvad man gør, tror jeg, at problemerne vil vokse år for år. Jeg vedkender mig mit ansvar for problemerne, og at jeg har to børnebørn, som skal vokse op i København (et af dem på Nørrebro), gør ikke sagen bedre.

Jeg er alvorligt bange for, at de kommer til at betale en høj pris for min og andres naivitet.

Oploadet Kl. 06:34 af Kim Møller — Direkte link83 kommentarer


26. juni 2007

Verden ifølge Det Radikale Venstre

Det er ikke svært at finde eksempler på Det Radikale Venstres manglende jordforbindelse. Her to eksempler fra igår.

Fra Nyhedsavisen, der spørger: Hvordan hindrer vi, at der ikke kommer flere unge muslimer, der fortolker islam radikalt?

Man bør undlade at udråbe alle muslimer til fundamentalister, for det bidrager til en radikalisering. Vi skulle gerne have en imamuddannelse. De mennesker, der har en teologisk tilgang til religion i Danmark, fortolker ikke islam fundamentalistisk. Og så skal vi tage debatten… (Morten Østergaard, integrationsordfører

Raymond Ibrahim udtrykte det kort og præcist i Frontpage Mag, hvor han sammenlignede religionernes blodige historie: “… certain aspects of Islamic violence have become standardized in Islamic law (i.e. the Sharia) and apply at all times. Thus while the violence found in the Koran is in fact historical, its ultimate significance is theological..

Fra Gaardbo på P1, der havde Marianne Jelved som gæst.

Marianne Jelved, tidl. gruppeformand: Den offentlige måde billedet bliver tegnet, at muslimer er et onde for Danmark… Alene det er en kolossal provokation i et demokrati, hvor Grundloven foreskriver at der er religionsfrihed. [1:13:09]

[…]

Jens Gaardbo, P1-vært: Er der ikke problemer i Gellerup, Marianne Jelved? Er der ikke problemer i Vollsmose

Marianne Jelved: Jov, men må jeg så lige sige, at både i Gellerup og i Vollsmose er det udtryk for en forfejlet boligpolitik. Det er ikke nødvendigvis de mennesker der bor der, der er problemet. Det er boligpolitikken der skaber nogle ghettoer…

Jens Gaardbo: Der er nogen der siger at der har boet etniske danskere i de lejligheder i 30 år uden at lave bål i gaderne.

Marianne Jelved: Argh [efter lang pause, tydeligt forurettet] – så er der skabt andre problemer. [1:14:31]

[…]

Marianne Jelved: Nogle politikere kommer til at sætte nogle ganske bestemte etiketter i hovedet på folk, og det gør det endnu sværere. Jeg modtog en mail fra en englænder, som underviser på et universitet i Danmark. Han skrev, det er virkelig en belastning at vi indvandrere, hver gang vi lukker en avis op, hver gang vi lukker radioen og tv op, skal have at vide at vi er problemet. Det er nogle år siden han skrev det her, men det var under Anders Fogh regeringen. [1:16:42]

Joviale Jens Gaardbo talte til Marianne Jelved som enhver anden gæst, men flere gange opfattede hun alligevel Gaardbos naturlige mod-spørgsmål som værende et personligt angreb mod hendes person. Alene det at blive konfronteret med en jordnær ikke-kulturradikal tilgang, bragte hende i det røde felt.

I lighed med Morten Østergaard nægter hun at forstå, at ikke alle godtager den kulturradikale optik. Hun taler ganske enkelt ned til vælgerne – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken.

Det ene øjeblik argumenterer hun for at antallet er ligegyldigt, samtidigt fornægter hun kulturens betydning, og når hun så tvinges til at forholde sig til dele af problemet, så skyldes det… trommesolo – ‘en forfejlet boligpolitik’. Næsten bizart bliver det samtidig når hun indenfor små tre minutter, både undsiger debatten om islam og debatten om indvandring. Kritik af Det Radikale Venstre politiske program er ganske enkelt udtryk for mangel på dannelse.

For en plausibel forklaring på hvordan det kunne gå så galt, læs Kasper Støvrings Hinsides det politiske: Moralismen i Det Radikale Venstres demokratiforståelse (Nomos 3:2; pdf).



18. maj 2007

Lars Hedegaard om Tøger Seidenfadens Khader/Jelved-dilemma

Fra dagens Berlingske Tidende. Spidse ord fra Lars Hedegaard.

Farlig alliance
Der er normalt langt mellem snapsene i dagbladet Information, der specialiserer sig i at bekræfte gymnasielærere og folk fra kultur­eliten i deres mangelfulde opfattelse af verden. Des større grund er der til at spidse ører, når det gamle halehæng til jerntrekanten DR-Gyldendal-Politiken går til direkte angreb på Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som Information gjorde på lederplads for et par dage siden. Denne søjlehelgen, der ifølge lederskribenten har ført sig frem som oppositionens leder, bestyrer en avis for »kulturradikale vindbøjtler«, og han bør snarest muligt gå af.

Udgangspunktet for disse karske betragtninger er den vanskæbne, som Seidenfaden har været med til at lokke Marianne Jelved ud i. Troligt har han stået hende bi med ros og opmuntring, mens hun har drevet Det Radikale Venstre i muddergrøften med sin umulige udlændingepolitik, kulminerende med hendes opbakning til Elsebeth Gerner Nielsens tørklædestunt. Men sandelig om ikke Politiken vælger dette moralske højdepunkt til at iværksætte en kampagne med det formål at få Marianne Jelved væltet som radikal partileder. Hun har nemlig »udspillet sin rolle«, mener Seidenfaden. Det er altså, hvad der kommer ud af at følge redaktørens formaninger. Hans nye helt er til gengæld Naser Khader, som han sidste år beskyldte for at være muslimfjendsk og for at have givet Anders Fogh Rasmussen gode råd under Muhammed-krisen. Til trods for at Seidenfadens daværende yndlingspolitiker, Marianne Jelved, havde kaldt Fogh en farlig mand.

De hjertevarme forbindelser mellem Alliancen og Politiken må være til stor trøst for den farlige statsminister og hans endnu farligere støtte, Pia Kjærsgaard. Så længe Khader gør, som Tøger Seidenfaden siger, behøver Fogh og Kjærsgaard ikke bekymre sig om deres politiske fremtid. Seidenfadens fedtede omfavnelse skal nok få reduceret Naser Khader til menneskelig størrelse, og om et par år vil denne »kokosnød« (brun udenpå, men hvid inden i) få silkesnoren af Politiken, som derefter vil kaste sin kærlighed på Asmaa fra Enhedslisten. Hende er der i hvert fald ingen, der vil mistænke for at være integreret i det danske samfund eller for at ville have noget med farlige danske politikere at gøre.



22. januar 2007

“De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker.”

Under sidste valgkamp markedsførte de sig som et ‘proces-orienteret’ parti, men i sidste uge faldt maskerne så endeligt. Fra Voldsomt angreb på de radikale indefra.

Det Radikale Venstre minder på tre punkter mere om en sekt end et politisk parti:

De har en fejlfri leder, der ikke må kritiseres. De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker. Og de afviser enhver mulighed for dialog med de »ikke-troende«.

En sådan kritik er sjælden, selv fra politiske modstandere. Men hos de radikale kommer angrebet fra egne rækker – endda fra et medlem af hovedbestyrelsen…

Anders Thomsen, den tidligere formand for de radikale i København, retter i det kommende nummer af partibladet ’Radikal Politik’ et voldsomt angreb mod partileder Marianne Jelved og mod de dele af partiet, der efter hans mening har en småreligiøs tilgang til politik. Under overskriften ’Sure opstød’ skriver han:

»De tre forhold (ovenfor, red.) fik mig til for alvor at indse, hvorfor nogle opfatter radikale som selvgode, bedrevidende, frelste, elitære og uden kontakt med virkeligheden«.”

Anders Thomsen og Marianne Jelved var sat stævne i dagens P1debat, og hvis man mente Jelved var en hyklerisk kvindemenneske før, så ændrede de 18 minutters debat næppe noget på det. Hør selv – Er de Radikale en sekt?

“Vi er både en konstruktiv og en kritisk opposition…” (Marianne Jelved, 22/1-07)

Oploadet Kl. 20:58 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


11. oktober 2006

16. december 1997 – da Nyrup skød Salman Rushdie, mens Jelved så ham forbløde…

I disse dage hvor ytringsfrihedens moralske vogtere næsten i kor bifalder offentliggørelsen af skjult kamera-footage fra sene aftentimer under et DFU-landsmøde, så kan det godt ærge undertegnede at Poul Nyrup Rasmussens udskejelser i festligt lag ikke trak store overskrifter i 1997. Kunne det være fordi Salman Rushdie som islamkritiker i forvejen var fredløs…

En Julefrokost

‘Bang, bang. Bang, bang.’
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen løfter sin højre hånd, tager roligt sigte – og affyrer med pegefingeren en salve skråt ned mod Salman Rushdie, der ligger og roder på gulvet.

Det er mandag eftermiddag den. 16. december 1996. Vi befinder os i Finansministeriets Struenseværelse, hvor der er julefrokost for regeringens magtfulde økonomiudvalg. I centrum for begivenhederne finder vi Danmarks statsminister, der efter den værste krise i sin regeringstid omsider kan få hævn.

I dette øjeblik leger han, at han dyster mod Salman Rushdie. Forestiller sig, at den verdenskendte britiske forfatter ligger nede under spisebordet, og at han – Nyrup – omsider kan gøre gengæld for alle de problemer, manden med de tunge øjenlåg, har påført regeringen blot nogle uger forinden.

Da har Rushdie i fuld offentlighed ydmyget Nyrup. Ganske vist har Nyrups embedsmænd begået klare fejl ved i første omgang at aflyse Salman Rushdies besøg i Danmark. Men Rushdie har fået en undskyldning, en uforbeholden undskyldning. Og et nyt besøg.

Alligevel fremturer Rushdie ved at gå på natværtshus i København, med Tuborg-nissehue på hovedet og med pressefotografer i hælene. Nyrup er godt træt af den selvbevidste britiske forfatter.

Og nu – her i Struenseværelset – er der mulighed for at få afløb.

Nyrups pæne politiske venner er også med til julefrokosten og deltager i løjerne. Det er en eksklusiv kreds af legekammerater: finansminister Mogens Lykketoft, erhvervsminister Mimi Jakobsen, økonomiminister Marianne Jelved, departementschef Anders Eldrup samt departementsråd Karsten Dybvad. Den absolutte inderkreds i dansk politik.

Med andre ord: Det er den fatwa-ramte Salman Rushdie mod regeringens top og det ypperste af dansk centraladministration. Alle har de nu rottet sig samen mod den stakkels forfatter, der i julefrokost-deltagernes fantasi fortsat ligger dernede på gulvet i desperat kamp mod overmagten.

Marianne Jelved tager over efter statsministerens indledende skudsalve. Hun forestiller sig, at Rushdie er blevet ramt af Nyrups kugler og nu er i færd med at forbløde.

‘Salman, jubler en kåde, radikale økonomiminister og partileder, ‘hvorfor ligger du dernede med alle rødbederne?’
Oprindeligt har det slet ikke været meningen, at Nyrup skulle med til julefrokosten. Han er ikke medlem af regeringens økonomiudvalg, men han har længe nok plaget Marianne Jelved og Mimi Jakobsen, om han ikke nok må have lov at være med.

Selvfølgelig må statsministeren det. Julefrokostens øvrige deltagere nyder at se Nyrup totalt afslappet og på slap line. Det sker så sjældent.

Og netop denne eftermiddag kort før jul er Nyrup helt tydeligt i sit es. Nu er han i færd med at lege den aparte selskabsleg med Rushdie i centrum – forinden er han mødt op med cubanske cigarer til alle, han har medbragt nytårsknallerter til hele selskabet, og han har underholdt med et pænt udpluk fra arbejdersangbogen.

‘Kan du så blive dernede, Salman,’ råber statsministeren – og tramper i gulvet med højre fod for at fastholde Rushdie på positionen, hvor Nyrup og de andre i dette øjeblik mener, han hører hjemme: på gulvet, nede under bordet.

De andre deltagere forstår så inderligt, at Nyrup på denne måde har behov for at få afløb for sine opsparede frustrationer over den i deres øjne så irriterende britiske forfatter, der har været ved at koste regeringen livet.

Marianne Jelved, Mimi Jakobsen og Mogens Lykketoft under virkelig deres statsminister denne stjernestund. Hvis bare folk vidste, at han også kan være sådan. Gid han dog ville slappe af oftere, tænker de.

Kilde: Lunde, Niels & Qvortrup, Henrik: Nyrup. Aschehoug, 1997. S. 9-11. [via Angantyrs hjørne]

Oploadet Kl. 12:28 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


27. september 2006

Ole Hyltoft om naivister og moneteister…

Fra dagens Jyllandsposten. Ole Hyltoft skriver om danske islamappeasere, og stiller spørgsmålet: Er de naivister, eller…?. Her et afsnit hvor han omtaler klikedannelse blandt de ‘velmenende’.

“For nogle måneder siden var jeg til frokost for den bulgarske præsident. En større, blandet forsamling af avis- og tv-folk, toppolitikere, organisations- og forretningsfolk mødtes i en sal på Christiansborg, inden vi gik ind til bordene.

Ind ad døren træder Svend Auken. Han bevæger sig ikke hen til nogle af de mange politiske kolleger eller partifæller. For i det samme træder Silketråden ind. De to lyser op ved synet af hinanden og danner deres eget lille hold.

Kort efter kommer Marianne Jelved. Også hun har et stort valg mellem ca. 80 gæster, hun kan gå rundt og hilse på. Men også hun vælger uden tøven det snævre partnerskab med Auken og Silketråden. Og holder sig til disse sine to meningsfæller.

Så arriverer DI’s direktør Hans Skov Christensen. Ikke tale om at han går hen til nogle af de mange tilstedeværende forretningsfolk fra DI. Næ, hos Auken-Silketråden-Jelved hører han hjemme. Ingen andre tilslutter sig den lille klike. Og kliken søger ikke andet selskab. Der står de, islams pr-mæssige hjernetrust i Danmark: Det Radikale Venstre, Politiken, Auken-fløjen i S og Dansk Industri. På tværs af politiske skel holder de sammen disse fire, der har ført landet i våde gennem deres ansvarsløse indvandringspolitik. Tre ideologer og en monetist.

En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt hinandens selskab?



18. august 2006

Den ansvarsfulde Jelved, som alternativ til “den sorteste af sorte regeringer”

Fra gårsdagens Politiken. Et citat fra et læserbrev af cand.jur Jens Jakob Andersen, der formentligt falder i god jord hos avisens kernelæsere. Fra Jelved er det eneste alternativ.  

“Jeg er ikke radikal. Dog deler jeg Marianne Jelveds synspunkt. Hun kan kun pege på sig selv som kommende statsminister i en eventuel ny regering. Andet alternativ findes ikke for tiden.
Det er så måske en sorgens eller en sort dag, som Henrik Sass Larsen siger (11.8.). Efter hans opfattelse, fordi Jelved er ultimativ med hensyn til statsministerposten. Hun er imidlertid ansvarsfuld, og hun har set, hvor vi er på vej hen med den sorteste af sorte regeringer. Derfor bliver hun i politik. Og derfor må hun logisk pege på sig selv som statsminister. Holdningsmæssigt og sagligt politisk er det den eneste løsning.”

Oploadet Kl. 15:25 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


14. august 2006

Fra det kulturradikale overdrev: Marianne Jelved som statsminister i 2008

Utopia starter der hvor Politikens kronikører begynder. Fra dagens udgave – radikale Bjarke Larsen om partiets mulighed for at blive tungen på vægtskålen og få Marianne Jelved som startsminister. Læs kronikken, men der er mere sandhed i Pippi Langstrømpe når hun fortæller om sin fars rejse til Afrika.

Politiken har illustreret kronikken med følgende skema, der på to væsentlige punkter ikke holder. Hvorfor skulle Dansk Folkeparti gå fire mandater tilbage og De Radikale hele otte frem. Hvis man kunne stigmatisere DF-vælgerne væk, så var de smuttet – hvis man kunne italesætte det multikulturelle samfund, så var det sket. Festen er slut – kom videre… gerne med Naser Khader.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper