30. august 2020

Kastrup om LGBT-udspil: “… svarer til, at man gav lavstammede lov til at skifte højde. Rent juridisk.”

Mads Kastrup kommenterer S-regeringens LGBT-udspil, der blandt andet giver mulighed ‘juridisk kønsskifte for personer under 18 år’. Gode borgerlige ord sakset fra EB.dk – Nej, Mogens, børn bør ikke frit vælge køn.

“Børn skal kunne skifte køn. Rent juridisk. Det vil sige på papiret. Hvilket for mig svarer til, at man gav lavstammede lov til at skifte højde. Rent juridisk. Da disse også kan have en følelse af at være født forkert. …

Jeg synes, nogen bør sige stop. Og helst inden vi andre skal ændre vor virkelighedsopfattelse og hidtil opnåede viden. Eksempelvis undertrykke vores overbevisning om, at kønsidentitet er valgfri, ja, men ikke køn. Det sidste sidder mellem benene. Hvilket jeg ofte har nævnt på denne plads.

… Jeg ønsker ikke at nedgøre enkelte individers brændende ønske om at ændre køn. Slet ikke. Man må være, hvad man har lyst til. Så længe man ikke bruger det til at kræve andres underkastelse eller opnå fordele. Eller man ikke godtager et flertals abonnement på, at der findes biologi. En følelse at være havnet forkert er ikke grund nok til, at flertallet udråbes som krænkere.

Jeg er lodret imod.



23. august 2020

Henrik Dahl om juridisk kønsskifte u/ lavalder: Børn bør omvendt beskyttes mod ‘denne sociale smitte’

Tilbage i 2013 bragte Piopio.dk en artikel om de ti mest bizarre mærkesager fra De Radikale. På femtepladsen var partiets kamp for at transseksuelle kunne få ‘kønsneutrale cpr-numre’, så det afspejlede personens følte kønsidentitet. Det er blot syv år siden, men det går stærkt i denne tid. Fra Kristeligt Dagblad – Regeringen vil fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte: Progressivt eller galimatias?.

“I dag præsenterer regeringen 10 nye tiltag, der skal forbedre rettighederne for lgbt-personer – seksuelle minoriteter – i Danmark. … Kan regeringen samle et flertal bag sit forslag, bliver Danmark det blot tredje land i verden uden en lavalder for juridisk kønsskifte.

Malta og Island har heller ingen aldersgrænse, mens den i Norge ligger på seks år.

‘Vi ønsker at hjælpe en gruppe af unge, hvor for mange oplever mistrivsel, depressioner og selvmordstanker, fordi de ikke kan udleve deres kønsidentitet,’ siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

Hvorfor har I valgt, at der slet ingen aldersgrænse skal være?

‘Fordi der heller ikke er en nedre grænse for hormonelle kønsskifter i sundhedsvæsenet, hvor behandlingen af unge sker efter en lægefaglig vurdering. Derfor ønsker vi en cpr-lovgivning, der flugter med det,’ siger Mogens Jensen. …

Henrik Dahl, børneordfører i Liberal Alliance, mener, at S-regeringen er i gang med at begå ‘en kæmpestor fejl’.

‘… Jeg mener, at børnene skal beskyttes mod de forældre, der inducerer denne sociale smitte, og derfor skal loven ikke ændres.‘”

(LGBT-flaget varer nu foran Christiansborg, 22. august 2020)

Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Juridisk kønsskifte er en trojansk hest. Og inde i hesten er der venstreekstremistiske identitetspolitikere. Kønsdysfori er en tilstand, fagfolk længe har kendt. Den har en udbredelse på i gennemsnit 0,5 procent. Det flugter meget godt med, at 99,4 procent af den danske befolkning ifølge SEXUS-undersøgelsen identificerer sig med deres biologiske køn. For nylig har man observeret en stigning i udbredelsen af kønsdysfori til 2,0 sine steder. Det minder næsten om en epidemi.

Vi er nødt til at sætte alt dette på stand-by, til vi forstår det bedre. For presset for juridisk kønsskifte kommer i høj grad fra identitetspolitiske fanatikere og ekstremister, der ikke anerkender biologisk køn overhovedet. Samme fanatikergruppe, der søger at presse ‘normkritik’ ind i skolerne. Det vil sige radikalt antibiologiske synspunkter på køn og kønsidentitet.

Så længe, vi ikke kender fanatikernes rolle i epidemien med kønsdysfori og konsekvenserne af at fejldiagnosticere med kønsdysfori, bør vi anlægge et forsigtighedsprincip og sige nej til denne lov. Det håber jeg, at både Venstre og Radikale Venstre kan forstå.”



22. december 2019

MM: “Hvis danske mænd levede i kortere tid, end det er tilfældigt nu, ville Danmark få en bedre score.”

Jeg har måtte blokere ‘teamchef’ Martin Frost fra Ugebrevet Mandag Morgen på Facebook, da han ikke evner simpel debat, og ligefrem føler sig nødsaget til at sende personlige beskeder over Messenger. Mandag Morgens ‘Tjekdet!’ er ikke desto mindre bedre end Cand.polittens ideologiske ageren – Danmark ryger ned ad ligestillingsliste, men listen bygger på ‘absurde resultater’.

“Danmark ryger ned ad ligestillingsrangliste. Sådan lyder budskabet i artikler, der tirsdag er lagt online af flere danske medier. Bag ranglisten står den schweiziske fond World Economic Forum, der hvert år på omtrent denne tid offentliggør en ny stor rapport om, hvordan det globalt set står til med ligestilling.

Straks blev artikel og rapport delt af prominente navne som organisationen Dansk Kvindesamfund, fodboldspiller Pernille Harder og sanger Pernille Rosendahl. Flere af dem kommenterede, at Danmark sakker bagud, når det kommer til ligestilling. Erhvervskvinden Stine Bosse er endda blevet ’simpelthen så vred’ over Danmarks placering.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) erklærer sig over for Ritzau utilfreds med Danmarks placering i rapporten:

‘Det viser blot, at vi fortsat har en lang række udfordringer på ligestilling, som vi skal have tacklet. Det vil regeringen og jeg sætte os i spidsen for at komme til at tackle,’ siger Mogens Jensen ifølge Ritzau.

… Først og fremmest er det ikke helt korrekt, at Danmark er faldet fra at være nummer 13 til at være nummer 14. Kigger man nøje i rapporten, deler Danmark 13.-pladsen med Costa Rica, da begge lande har 782 point ud af 1.000. I princippet er Danmark altså ikke gledet ned ad listen, Costa Rica har bare arbejdet sig op på siden af os.

Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, siger, at rapporten er både gennemsigtig og gennemarbejdet. Men man bør ikke tage Danmarks plads for bogstaveligt. …

De subjektive valg bunder i WEF’s holdning til, hvordan kløften mellem mænd og kvinder skal måles. Mere præcist bedømmer rapporten et lands ligestilling ud fra emnerne uddannelse, økonomi, sundhed, og om kvinder deltager i politik. … De forskellige emner er herefter målt på en ratio. Det vil sige, at landene bliver bedømt på, hvor relativt godt det går for kvinder i et givet land. Og det sammenligner WEF så med andre lande. Den logik belønner, at mænd og kvinder klarer sig lige skidt, i stedet for om kvinder reelt klarer sig godt.

… Ifølge WEF har kvinder i Danmark i gennemsnit en forventet levealder med et godt helbred på 73 år, og kvinderne i Nicaragua må regne med 69 gode år. Det udløser en førsteplads til Nicaragua, men en plads som nummer 110 for Danmark på lige præcis det parameter.

Den overraskende placering skyldes, at mænd i Danmark kan regne med 70,7 år med godt helbred, mens mænd i Nicaragua kun kan se frem til 64,8 år. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså forholdsvis større i Nicaraguas tilfælde. Forskellen er tilmed i kvindernes favør, da de jo lever længere end mændene. Og det sender altså Nicaragua op ad ligestillingens rangstige.

‘Hvis danske mænd levede i kortere tid, end det er tilfældigt nu, ville Danmark få en bedre score. Men der er jo ikke nogen, der vil sige, at det forbedrer ligestilling i Danmark,’ siger Rasmus Tue Pedersen.

(Ugebrevet Mandag Morgens ‘teamchef’ associerer undertegnede med nazisme, 2019)

Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


17. februar 2017

Licensforlig smuldrer: Socialister vil have skattefinansieret licensmodel, ‘andre finansieringsmodeller’

Professor Stig Hjarvard er imod at gøre DR skattefinansieret, ikke fordi DR så bliver et statsmedie, men fordi ‘en del partier’ i så fald vil detailstyre. Jeg har endnu til gode at høre en medieforsker anbefale et selvfinansieret DR på markedsvilkår, selvom det jo ville gøre DR ideologisk uafhængig. Der er kun en logisk forklaring: Venstrefløjen har bedre tag i journalistikken end i vælgermassen.

Fra Politiken – Det brede politiske flertal bag licensen smuldrer.

“Den politiske opbakning til den knap hundrede år gamle licensmodel er ved at rinde ud. Som det seneste parti i rækken trækker SF nu støtten til licensfinansieringen af DR og de øvrige public service-tilbud.

‘Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at direktøren får den samme regning som den studerende og kontanthjælpsmodtageren’, forklarer partiets medieordfører, Jacob Mark, der ønsker at flytte licensopkrævningen over på skatten for at få en indkomstreguleret opkrævning. …

SF deler ønsket om at skrotte licensen med R, DF og LA . Venstre har endnu ikke lagt sig fast på en model, men er åbne over for alternativer til licensen, mens også Socialdemokratiet, som ellers har været trofaste forkæmpere for licensen, nu åbner op for at diskutere alternativer:

‘Vi bakker op om det nuværende finansieringssystem med licensen, men vi er åbne over for at diskutere andre finansieringsmodeller i forbindelse med forhandlingerne af et nyt medieforlig’, siger medieordfører Mogens Jensen (S)…”

(Grafik: Reddit)

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


7. august 2016

DR-bestyrelsesformand: Nedskæringer vil påvirke ‘den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier’

I en kronik i fredagens Berlingske forslår Dansk Folkeparti, at DR over en fem-årig periode skal skæres med 25 procent. Mere folkeoplysning, mindre underholdning. Kulturminister Bertel Haarder og Venstre er meget på linje, det samme er Liberal Alliance og til dels De Konservative.

Forslaget bliver i sagens natur ikke vel modtaget af røde medieordførere. Socialdemokratiske Mogens ‘Giv plads til Islam’ Jensen kalder det en ‘ødelæggende kulturpolitik’, og problematiserer – paradoksalt nok – at vi i så fald ville få ‘mindre dansk indhold’. Folkesocialisten Holger K. Nielsen mener ‘et stærkt DR’ er nødvendigt for at minimere kommercielle interesser, og fremdeles.

Kritikken fra DR-bestyrelsesformand Michael Christiansen er dog helt i særklasse. Fra Berlingske – DR-formand advarer: Nedskæringer kan splitte befolkningen – ligesom i USA.

“Set med Michael Christiansen vil det få store konsekvenser, hvis de borgerlige partier ender med at få deres vilje om store tilskæringer af DR. …

‘… hvis der foretages reduktioner i den størrelsesorden, vil det få meget store konsekvenser for det, DR foretager sig – kvantitativt såvel som kvalitativt – og der vil ske en betydelig reduktion i det public service-indhold, vi er i stand til at levere. Der er no free ride,’ siger han.

Han opfordrer politikerne til meget nøje at overveje, om de er klar til at betale den demokratiske pris, som det i Michael Christiansens øjne vil føre til, hvis man gennemfører besparelserne.

‘Jeg tror, man skal tænke sig meget, meget godt om. Man rører ved den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark, som beror på frie dagblade på den ene side og en stor, kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger. Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad,’ siger han og sætter trumf.

‘Man skal ikke være særlig begavet for at se, hvor galt det er og kan gå i lande, hvor der ingen stærk public service er. Se bare på USA.



23. december 2014

Udviklingsminister Mogens Jensen og Mugabes justitsminister, Emmerson ‘Krokodillen’ Mnangagwa

En mand der mener Europa skal give ‘plads til Islam’, er en mand der fodrer krokodiller i håb om at blive spist som den sidste. Herunder ses udviklingsminister Mogens Jensen med Mugabes forventede efterfølger, justitsminister Emerson ‘Krokodillen’ Mnangagwa. Mugabe og Emerson startede som kommunistiske oprørere, og Gukurahundi-massakren der nævnes i artiklen, var en del af et internt mod pro-sovjetfløjen. Emerson var ideologisk skolet i Beijing, og Mugabe-fløjen var maoistisk. Fra Ekstra Bladet – Minister smilede med diktators håndlanger.

“Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har rodet sig ud i en uheldig foto-bombe. Da han for nylig besøgte Zimbabwe stillede han nemlig op til et kontroversielt foto med en mand ved navn Emmerson Mnangagwa. … i diktaturet Zimbabwe er han en yderst frygtet mand, fordi han som justitsminister har slået hårdt ned på al kritik af det siddende styre med Robert Mugabe i spidsen. …

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch oplyser, at Emmerson Mnangagwa fra 1980 til 88 stod i spidsen for Zimbabwes morderiske femte brigade, som blev trænet af nordkoreanske udsendinge. Brigaden var ansvarlig for nedslagtningen af omkring 20 tusind civile.

Hverken Emmerson Mnangagwa eller andre er blevet dømt for forbrydelserne, men ifølge organisationen er den såkaldte Gukurahundi-massakre veldokumenteret. Det understreger afrika-ekspert Dewa Mavhinga på Human Rights Watchs hjemmmeside.”

(Mogens Jensen & Emmerson ‘Krokodillen’ Mnangagwa, 11. december 2014; Twitter)

“Following the ZANU Congress, three of his colleagues… were captured and arrested… In spite of this setback, he remained in operation and joined up with Matthew Malowa who had trained in Egypt and had joined ZANU. They carried out daring operations in the country. Their major task was to recruit supporters from Salisbury, Fort Victoria, Mberengwa, and Macheke and smuggle them through to the Mutoko border so that they could go to Tanzania through Malawi.

It was during these operations that he and Malowa sabotaged a locomotive train in Fort Victoria. The leadership at Sikombela had sent the duo a message exhorting them to take some action so that the papers would report that it was the ZANU Military High Command which had carried it out. …

The operations also involved traversing the country on foot from Mberengwa to Mutoko. It was at this stage that William Ndangana came from Lusaka for a meeting at Rev Ndabaningi Sithole’s house in Highfield. It organised a group which included himself, William Ndangana, Victor Mlambo, James Dhlamini and Master Tresha to mount some roadblocks. The group, which is often referred to as the ‘Crocodile Gang’, killed a white farmer known as Peter Obeholzar at Nyanyadzi in Chimanimani. (Wikipedia)

Oploadet Kl. 20:56 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


3. februar 2014

Ny radikal udenrigsminister (2003): Selvstændig dansk udenrigspolitik går ikke, det skal styres via EU

Intet overgår naturligvis udnævnelsen af Uffe Elbæk som kulturminister, men Helle Thornings sjette ministerrokade har også sine dårlige sider. Mogens ‘giv plads til Islam’ bliver handelsminister, Manu Sareen bliver integrationsminister og Martin Lidegaard ny udenrigsminister. Om sidstnævnte i BT – Ny radikal udenrigsminister: ‘Nedlæg udenrigsministeriet’.

“Danmarks nye udenrigsminister, Martin Lidegaard (R) er af flere politiske kommentatorer blevet kaldt ‘oplagt’ som ny udenrigsminister.

Men for ti år siden gjorde Martin Lidegaard (R) sig til fortaler for et farvel til en selvstændig dansk udenrigspolitik, så man i stedet skulle satse på en fælles europæisk udenrigspolitik.

Synspunktet faldt i en kronik i Politiken. En kronik han skrev sammen med nu tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach (R). …

– Danmark må nedlægge sit udenrigsministerium og satse på en fælles europæisk udenrigspolitik. Kun sådan kan vi vinde indflydelse i verden, skriver to radikale politikere i januar måned 2004.

– Hvis Danmark, som et lille land, for alvor skal tage konsekvensen af den globale virkelighed, kræver det et radikalt opgør med den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi har kendt, skriver Lidegaard og Friis Bach.”

Oploadet Kl. 14:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


21. april 2013

Kulturordfører Mogens Jensen (S): Ubehageligt at skolelærerne har et ’skolepolitisk fællesskab’ med DF

Kulturordfører Mogens ‘Giv plads til Islam’ Jensen (S) ville nok få et chok hvis han vidste, at en svensk online-måling indikerer, at Sverigedemokraterna er det største parti blandt homoseksuelle. Kommentar i Politiken af en af de socialdemokrater, der mentalt stadig befinder sig i 90’erne – Lærere går hånd i hånd med Dansk Folkeparti.

“Danmarks Lærerforening har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti og partiets børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen. … den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads. To stærke signaler om et skolepolitisk fællesskab mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Folkeparti. Et fællesskab, som umiddelbart kan synes noget opsigtsvækkende… når Danmarks Lærerforening tidligere har taget afstand fra en række forslag fremsat af Dansk Folkeparti. Herunder krav om at lærere skal testes hvert 5. år, at arabisk skal forbydes som valgfag, og at der skal indføres tvungen morgensang og latin i skolen.

Og når man inviterer en hovedtaler, der tidligere er gået i fælles demonstration med en ekstrem dansk fremmedfjendtlig organisation som ‘White Pride’. Over hele Europa arbejder menneskerettighedsorganisationer og Europarådet stærkt på at bekæmpe de højreekstremistiske kræfter, der i Rusland og andre østeuropæiske lande i disse år forsøger at gennemføre grotesk lovgivning, der skal forbyde undervisning og information om homoseksuelle i skolen. …

Det er ubehageligt at opleve.”

(Online-afstemning, 12. april 2013 via Avpixlat: SD populäraste partiet bland HBT-personer)

Oploadet Kl. 17:56 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. november 2012

Personlig assistent for Mogens ‘Giv plads til Islam’ Jensen fik en overdosis multikultur i Mjølnerparken

TV2 Lorry kunne igår fortælle, at Socialdemokraterne i København foreslår at nedsætte huslejen kunstigt i multikulturelle områder, for på den måde at lokke flere danskere til ghettoerne. Det fremgår ikke af indslaget, men Alexander H. Nepper der afviser forslaget med udgangspunkt i egne erfaringer, er kendt DSU’er, og var personlig assistent for MF’eren Mogens Jensen, da han for et par år siden skrev den berømte ‘Giv plads til Islam’-kronik. Det gør selvfølgelig hverken fra eller til, men det er nu altid godt når multikulturalister får en mundsmag af den harske eliksir de tvinger andre til at drikke. Indslaget kan ses her (via Snaphanen).

Anne Krogsgaard, studerende: Det var her de prøvede at komme ind, den aften der var indbrudsforsøg. Det var selvfølgeligt rigtigt uhyggeligt – jeg ligger og sover lige hernede.

Stefan Jessing Lund, TV2 Lorry: I de tre måneder Anne Krogsgaard har boet i Mjølnerparken på Nørrebro i København, har hun været udsat for to indbrud. Den første gang lå Anne Krogsgaard og sov under det vindue hvor gerningsmændene forsøgte at brække op. Anden gang var hun ikke hjemme og der stak tyvene af med tre kameraer og en computer. Og her slutter det ikke.

Anne Krogsgaard: Jamen, så igår skulle jeg løbe nogle ærinder, og da jeg kommer ud for at finde min cykel, så er den væk. … Jeg er gået i gang med at finde noget andet, for jeg skal ikke bo her mere!

Stefan Jessing Lund: Og hun er ikke den eneste der vil flytte fra Mjølnerparken. Alexander Nepper og Malene flyttede fra Mjølnerparken for en måned siden.

Malene Lindholmer, studerende: Det var bestemt ikke særligt trygt at komme hjem om aftenen herude. Der var rigtig mange af gadelygterne som var blevet smadret, og der var også mange patruljerende bander i området. Så det var bestemt ikke særlig trygt.

Alexander Nepper, konsulent: – og så kan vi selvfølgelig ikke blive boende. Så er vi nødt til at finde noget andet.

Stefan Jessing Lund: Beslutningen om at flytte blev truffet efter parret gentagne gange var blevet svinet til i området, og blandt andet havde fået kastet æg efter sig.

Marlene Lindholmer: Vi har især haft problemer med nogle af de yngre indvandrerdrenge herude, som åbenbart keder sig og derfor kan finde på at svine folk til.

Alexander Nepper: Selv hvis huslejen bliver sat ned til 1000 kroner, så kan jeg ikke forestille mig at vi har lyst til at flytte herud igen.

Marlene Lindholmer: – og problemet er jo ikke at få folk til at flytte herud, det er jo at få folk til at blive boende her.

(Alexander H. Nepper på Facebook, 27. januar 2010)

Oploadet Kl. 19:34 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


28. november 2011

Ukollegial?!?

Interessant ordvalg af Mogens Jensen, der tilsyneladende ikke mener politik handler om holdninger. Fra Nordjyske – S-ledelsen: Laustsen tager en badebillet.

“Fredag gjorde Bjarne Laustsen regnebrættet op, og meddelte som den eneste socialdemokrat partiledelsen, at han ikke har tænkt sig at stemme for den efterlønsreform, som S og SF er tvunget til at være med til at stemme hjem inden jul, fordi der stadig er et flertal for den. …

Den socialdemokratiske gruppeformand Mogens Jensen er dog langt fra begejstret over Laustsens beslutning, og kalder ham “ukollegial”.

– Det er en alvorlig situation, fordi det kommer til at fremstå som om, alle os andre og i særdeleshed de øvrige nordjyske socialdemokrater ikke står på mål for efterlønnen, siger han.”

Oploadet Kl. 06:27 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper