27. oktober 2017

Venstres nuværende politiske ordfører meldte sig i 2005 ud af partiet pga. for stram udlændingepolitik

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var en stor mand, da borgerligheden blot var en markedsøkonomisk udgave af Socialistisk Folkeparti. Man dyrkede det internationale, og den eneste grund til at Venstre i dag har flyttet sig lidt, er de politiske konsekvenser ved intet at gøre. Mandattal, så at sige.

I en anmeldelse af Ellemann-Jensens seneste bog, fortæller han, at sønnen Jakob (MF for Venstre, politisk ordfører) i 2007 meldte sig ud af partiet, fordi partiet gav plads til Karen Jespersen og der hermed var åbnet en dør for strammere udlændingepolitik. De åbne grænser er hjerteblod for liberale, på trods af konsekvenserne.

Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i elleve år under statsminister Poul Schlüter. Han fik også en søn, der gik ind i politik. Her kan Jakob Ellemann-Jensen ikke være med. Jeg husker stadig hvordan Peter schlüter (Konservativ, Borgerrepræsentationen) så sent som i 2005 beskrev Dansk Folkeparti som et ‘racistisk parti for ubegavede nazister’. Partiet anvendte efter hans mening “de samme Nazistiske, hadefulde, Racistiske metoder og retoriske skræmmetaktikker, som Adolf Hitler brugte mod jøderne”.

Det lyder som noget en rygeskæv trotskist kunne have læst højt i et telt under et 1. maj-møde, men det var for få år siden en del af den kommunale valgkamp for en borgerlig statsministers konservative søn.

Meget sigende for det ideologisk kompas i dansk politik, så blev Anker Jørgensens søn Peter Kvist Jørgensen ikke kandidat for socialdemokratiet, men en del af Kommunistisk Arbejderparti, senere Enhedslisten.

Fra Kristeligt Dagblad – Uffe Ellemann-Jensens nye bog ligner et politisk kampskrift mod nationalkonservatismen.

“Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har skrevet en bog. … Den tidligere minister og journalist har brugt tiden efter politik til at rejse rundt og besøge gamle venner og bekendte i hele verden, arbejde i en række bestyrelser for virksomheder og kulturelle institutioner og fonde samt i næsten seks år at kommentere verdens skæve gang i TV 2’s udenrigspolitiske magasin ‘Ellemann og Lykketoft’.

… allerede på side 65 får vi at vide, at hans søn Jakob, Venstres nuværende politiske ordfører, i 2007 meldte sig ud af Venstre og ind i Ny Alliance, fordi den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen havde fået foræret en sikker valgkreds for at ville føre en strammere udlændingepolitik i partiet.

Uffe Ellemann-Jensen brød sig aldrig om det skift i tonen, der kom med Venstres valgkamp i 2001, hvor udlændingekortet blev spillet hårdt ud første gang. … Sat på kort form var og er han i opposition til den nationalkonservatisme, som i stadig højere grad præger hans parti samt dansk og i øvrigt international politik.”

(Grafik: Venstre.dk)



25. oktober 2017

1972: Fremmedpolitiet ville udvise Levakovic-klanen, men Anker Jørgensen gav dem opholdstilladelse

Ekstra Bladet har fulgt Levakovic-klanen i årevis, og det kan godt blive lidt trivielt. Det er dog en interessant oplysning, at Anker Jørgensen-regeringen i 1972 gav storfamilien opholds- og arbejdstilladelse, selvom Fremmedpolitiet ville have dem ud af Danmark. Politiken-artiklen har 45 år på bagen, men de er stadig i Danmark, og vi diskuterer stadig problematikken med udgangspunkt i absurde konventioner.

Fin research af Ekstra Bladet – Fire årtier med kriminalitet: Anker Jørgensen gav Levakovic opholdstilladelse.

“Siden familien Levakovic kom til Danmark i 1970, har den stået bag tusindvis af forbrydelser – og alene de seneste to måneder er fire medlemmer af familien blev anholdt for tyverier. …

Familens nu afdøde overhoved Dusi, hustruen Rubinka og deres seks børn ankom sammen med en større gruppe sigøjnere til Danmark i 1970 og slog sig ulovligt ned ved den gamle losseplads på Amager Fælled. To år efter ankomsten starter dramaet, da det daværende Fremmedpolitiet under stor mediebevågenhed indstiller til Justitsministeriet, at gruppen skal smides ud af Danmark. …

Dusi Levakovic og resten af gruppen sender derfor en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse… Ansøgningen bliver i første omgang afvist, da der på det tidspunkt er et ‘indrejsestop for fremmedarbejdere’. Derfor sender gruppen hurtigt endnu en ansøgning. Denne gang om politisk asyl.

10. november 1972 kommer svaret, da Anker Jørgensen og den daværende regering beslutter, at den samlede gruppe på 50 sigøjnere kan få opholds- og arbejdstilladelse

(Politiken-artikel om Levakovic-klanen, 1972)



20. marts 2016

Anker Jørgensen 1922-2016

Tidligere i dag udåndede tidligere statsminister Anker Jørgensen, og medierne er fulde af lovord om det socialdemokratiske ikon alle var på fornavn med. ‘Hele Danmarks Anker er død’, skriver BT i sin nekrolog, men har man været statsminister i to perioder, skulle eftermælet helst have lidt storhed. Det har det ikke.

A. Jørgensen forgældede Danmark, og tog grusomt fejl i forhold til indvandringen. “Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget, der bør kaldes et problem.”, lød det naivt i 1985 (Ekstra Bladet, 15. marts 1985), og helt frem til 2001 fastholdt han de åbne grænsers paradigme: “Socialdemokratiet skal afvise frygt og fremmedfjendtlige strømninger og stå fast på tolerance og anstændighed i forholdet til indvandrerne i Danmark. Også selv om det måtte koste regeringsmagten ved valget på tirsdag.”

Hvor folkets vilje ikke var altafgørende for folkelige Anker, så var ideologien omvendt det vigtigste. Samfundet skal have mere demokrati på alle områder – “hvilket reelt vil sige socialisme”, lød det i tilbage i 1970. ‘Hans menneskesyn’ var helt i top, lyder det i dag fra Mette Frederiksen, og hun ved næppe, at den tidligere partiformand over ni dage i maj 1984 gæstede Kim Il Sungs Nordkorea. kommunistiske diktator.

Berlingske Tidende beskrev besøget i detaljer på forsiden – Anker Jørgensen hylder Nordkoreas diktator (16. maj 1984; ikke online)

Det var en hyldesttale af de usædvanlige til Nordkoreas kommunistiske enehersker Kim Il Sung, der gentagne gange blev rost for sin kamp og hengivenhed, og ikke mindre end fem gange fik Kim Il Sung, der i sit land officielt er ‘den store leder’, at vide, at han var ‘kær’ og ‘en kær kammerat’.

Anker Jørgensen var også begejstret for det nordkoreanske folks lykke, og han kunne se på alle folk, at de var glade og tilfredse… [han] benyttede også lejligheden til i sin takketal at beundre landets disciplin og høje produktivitet.

Socialdemokratiets formand fandt endvidere anledning til at fremhæve det nordkoreanske folks kamp for uafhængighed og sammenlignede i en tale med danskernes indsats mod tyskerne under besættelsen. Forklaringen på de nordkoreanske fremskridt fandt Anker Jørgensen i den kendsgerning, at folket stod bag dets leder, der havde forstået at vise den vej, der skulle følges.”

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, forside)

Fra samme udgave, side 5 – En dansker møder sit forbillede (ikke online).

“I Nordkorea blev de store ord fundet frem, og han var ikke karrig med sin ros. Landets mangeårige enehersker Kim Il Sung var både kær og elsket og fik iøvrigt mange gode ord med på vejen.

… og Anker Jørgensen viste med klare ord, hvad han mente om systemet og dets leder, da han holdt sin store officielle takketale i landets hovedstad: Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke…

Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau.

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, side 5)

Anker Jørgensen åbnede sin tale med et ‘kære kammerat’, men ved talens slutning tog begivenhederne fart. Før skålen blev udbragt, fik Kim Il Sung at vide hele fire gange, at han var ‘kær’ og endelig ønskedes Kim Il Sung personligt ‘et langt liv og et godt helbred’. Dette med det lange liv blev kædet sammen med en skål for ‘venskabet mellem Koreas arbejderparti og det danske socialdemokrati’. Anker Jørgensen kunne også den særlig jargon med at ønske ‘alle tilstedeværende et godt helbred’.

Da Kim Il Sung skulle tale til Anker Jørgensen var han mere behersket i tiltaleformen… Den danske gæst blev også hyldet, fordi han havde arbejdet så ihærdigt for venskabet mellem Korea og Danmark. Kim Il Sung var også tilfreds med, at Anker Jørgensens parti var så aktivt i fredsbevægelsen.”

(Foto: The Pyonggyang Times via Berlingske Tidende, 1984)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper