3. juli 2014

Margrethe Aukens og Rinja Ronja Karis EP-fæller i happening for erklærede militante Antifascistisk Aktion

Før valget angreb medierne Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fra flere vinkler. Han ville ikke komme i en gruppe med indflydelse, og allierede sig måske med højreradikale. Medierne tog naturligvis fejl. Venstrefløjens EP-kampfæller skrives der aldrig om. Her et par billeder fra en happening i Europaparlamentet, tirsdag i denne uge. (via Modkraft.dk)

Ernest Urtasun, Terry Reintke, Ska Geller, Julia Reda og Jan Philipp Albrecht fra Grønne-EFA. Margrethe Aukens gruppe.

(Margrethe Aukens politiske kampfæller med AFA-banner, Bruxelles, 1. juli 2014; Facebook)

Marina Albiol fra GUE/NG. Rinja Ronja Karis gruppe.

(Rinja Ronja Karis kampfælle med AFA-tshirt, Bruxelles, 1. juli 2014; Twitter)



29. maj 2014

Rina Ronja Kari & Folkebevægelsen mod EU er i rød EP-gruppe, der inkluderer ureformerede stalinister

Kilde fortæller, at nyvalgte Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har en fortid i Rød Ungdom. En nu nedlagt kommunistisk ungdomsorganisation, hvis Revoshop.dk stadig eksisterer, og eksempelvis sælger merchandise for Antifascistisk Aktion. I sortimentet er der budskaber såsom ‘Dansk Folkeparti stinker’, ‘Share your country’, ‘Refugees welcome’ og blandt bøgerne er en til dansk oversat udgave af Carlos Marighellas håndbog i ‘Byguerilla’. Mod EU – og alt andet der står i vejen for revolutionen. Herunder nationalstaterne.

Lars Hedegaard i Dispatch International – Grønne stalinister i Bruxelles.

“Knapt er dansk og udenlandsk presse kommet sig efter chokket over Dansk Folkepartis suveræne valgsejr ved EU-valget (26,6 pct. af stemmerne), før journalisterne spekulerer på, om DF i virkeligheden vil samarbejde med ‘højreekstremister’, ‘racister’ og ‘nazister’ i det nye parlament i Bruxelles.

Ganske vist har Dansk Folkeparti for længst meddelt, at det ikke agter at indlede samarbejde med racister eller højreekstremister, men det har ikke dæmpet nysgerrigheden, skriver den tidligere danske ambassadør i bl.a. Pakistan og på Cypern Bent Wigotski i Den Korte Avis.

Til gengæld har ingen i dansk presse interesseret sig for, at den danske Folkebevægelse mod EU (som støttes af det ultravenstreorienterede parti Enhedslisten) samarbejder med ureformerede stalinister. Gruppen hedder GUE/NGL og bærer på dansk det smukke navn ‘Den Konføderative Gruppe af Det Forenede Europæiske Venstre/Det Nordiske Grønne Venstre’. …

‘Alle kommentatorer,’ skriver Bent Wigotski,’ regner åbenbart uden videre med, at man har at gøre med fortroppen for alle progressive grønne kræfter med et skinnende hvidt demokratisk generalieblad og en uplettet demokratisk fortid.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Tvært imod rummer GUE/NGL repræsentanter for kommunistiske partier i Tyskland samt Øst- og Sydøsteuropa, som har en udpræget stalinistisk fortid – og nutid, da de ikke på nogen overbevisende måde har gjort op med deres fortid.’

Som eksempel på medlemmerne af GUE/NGL nævner Wigotski Cyperns Kommunistiske parti, AKEL, som han havde rig lejlighed til studere, da han fra 2008 til 2011 var dansk ambassadør i Nicosia.

‘Det er’, skriver han, ‘kort og godt et gennemstalinistisk parti, der aldrig har gjort op med sin fortid og stadig betragter Sovjetunionen og sovjetkommunismen som et ideologisk forbillede og sovjettiden som en gylden periode. Under den kolde krig støttede AKEL Sovjetunionen i tykt og tyndt. Efter 1989 har det fortsat denne politik på autopilot.’

‘At besøge AKEL’s generalsekretær på hans kontor var som et træde ind i et politisk rædselskabinet: På ærespladsen på den ene væg hang et stort billede af Lenin; på reolerne stod Marx’ samlede værker,’ bemærker Bent Wigotski.

Historikerne diskuterer stadig, hvor mange liv Stalin og hans venner i det sovjetiske kommunistparti direkte havde på samvittigheden i form af massehenrettelser, døde i slavelejre og omkomne som følge af politisk beordret hungersnød og anden forfølgelse, men et sted mellem 30 og 40 millioner lyder plausibelt.

Men folk, der stadig hylder det russiske kommunistregime, vil de ‘grønne’, ‘venstreorienterede’ og ‘feministiske’ partier altså gerne samarbejde med – samtidig med, at de aldrig forsømmer nogen lejlighed til at beskylde deres politiske modstandere for alskens forbrydelser.”

(AKEL, Cyperns Kommunistiske parti)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper