6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)



3. oktober 2014

Teaterinstruktør Hassan Preisler om Dansk Folkeparti: “… jeg beundrer dem for deres mod”

Suveræn kommentar af teaterinstruktør Hassan Preisler, der i øvrigt har en pakistansk far. Fra Berlingske – Jeg tør ikke sige, at jeg beundrer Dansk Folkeparti.

“Søndag den 22. juni fejrede dansk teater sig selv. Kultureliten fyldte pladserne på Det Kongelige Teaters Gamle Scene for at hylde årets bedste teaterpræstationer, mens Kronprinsparret så til fra logen. Nede på første parket sad skuespilleren og forfatteren Hassan Preisler.

‘Nu har jeg skrevet en bog, så sad jeg der,« fortæller han med reference til ‘Brun mands byrde’, der sidste år blev en kritikersucces, og som har københavner-premiere i en teaterversion på næste lørdag med Hassan Preisler selv på scenen. …

Det, Hassan Preisler savner, er nemlig et teater, der ikke bare reproducerer det, vi alle sammen kan blive enige om, og som derfor også kun er for dem med de rigtige meninger. Dansk teater er for ekskluderende, og det er et problem. Dels fordi man udelukker et stort publikum, man aldrig får i tale – halvdelen af danskerne kunne ikke drømme om at sætte deres ben i et teater. Men først og fremmest for kunstens egen skyld:

Vi kommer jo til at gå rundt om os selv og tro, at det, vi laver, er fremskridt, mens vi i virkeligheden står og hopper på stedet, fordi vi ikke bliver påvirkede af vores omgivelser i en grad, der ville gøre, at vi kunne forandre os. Gøre det aktuelt, farligt og reelt debatterende.’ Der er simpelthen holdninger, der aldrig vil få plads på en dansk teaterscene, mener han. …

Han har også selv været ekstremt dygtig til at formulere sig, så han tækkedes systemet, det store censor-korps, medgiver han.

‘Man bruger sindssygt meget tid på at spekulere i forhold til støttekroner, anmeldere og stampublikum. Vi kommer til at spekulere i ting, som minder så frygteligt meget om det, vi lavede sidste år – og om det vi lavede for 50 år siden. Vi producerer til dem, der giver os det, vi gerne vil have.

Hassan Preisler har lagt bånd på sig selv ved mange lejligheder:

‘Jeg blev ringet op for nylig af en journalist. Fem danske kunstnere lever under en permanent dødstrussel, og jeg skulle udtale mig om censur i Danmark. Mærkede jeg det i mit virke? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at sige: ‘Jeg er overhovedet ikke bange for dødstrusler, men jeg er bange for at blive fordømt af den kulturelle elite. Jeg er sindssygt bange for at gå op imod tidsånden, den gode smag, for at komme til at sige eller gøre noget, som gør, at folk kan placere mig i en outsiderposition i forhold til det meget gode selskabs snævre definition af sig selv.’ Jeg er bange for at ende på det åndelige skafot. Ikke det reelle.

At stille mig op på denne scene og sige, at den eneste reelle oprørsgruppe, vi har haft i Danmark de sidste 30 år, er forlængelsen af Fremskridtpartiet, Dansk Folkeparti. At jeg beundrer dem for deres mod. At jeg beundrer dem for deres evne til at mobilisere en bevægelse, der er så stærk, at vi nu er nødt til at lytte til dem. For deres frygtløshed i forhold til at sige ting, man ikke må sige. Jeg beundrer dem for at udholde den intense smerte, det må have været at blive kaldt ‘ikke stuerene’, altså dem, der skider i hjørnerne. Kan man sige det?

[...]

‘Det angreb, som især pressen lagde meget vægt på, at jeg havde i forhold til inklusionsindustrien, er nu bredt ud. Mit angreb i dag er meget bredere. Jeg har jo oplevet, at det ikke kun er i inklusionsindustrien, man marcherer frem i takt og drejer om i flok på rad og række. Det foregår inden for alt. Især det med den gode smag, de rigtige holdninger, at placere sig et bestemt sted, at omgås med dem, der mener det samme som en selv. Det er jo det, jeg har set, er en stor del af vores samfund og måske især på det elitære plan, hvor meningsdannere og kulturelite befinder sig. Det har jeg jo set, fordi jeg er blevet inviteret indenfor nu. Jeg har lyst til at fortælle, hvad jeg giver køb på ved pludselig at være inviteret til litteraturfestival på Louisiana eller blive seatet helt oppe foran til Reumert-uddelingen. Hvordan jeg pludselig er villig til at fortælle en halv sandhed og en hel løgn for at være en del af det.‘”

Oploadet Kl. 20:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


18. september 2014

Multikulturalist omvendt: “Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”

Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover.

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund.

I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund.

Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien.

Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig.

Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere.

En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten.

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”

(Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

“Advokatstanden, som jeg er en del af, burde ligesom alle andre med sans for ret og rimelighed reagere mere markant på de verbale krænkelser som højrefløjen i dansk politik har signaleret mod muslimer siden terrorangrebet i New York den 11. september. At sætte lighedstegn mellem en trosretning, der tæller over en milliard mennesker, og nogle yderligtgående fanatikeres handlinger er i bogstaveligste forstand at bombe debatniveauet tilbage til et klima som det, man havde i USA’s sydstater i 50’erne med raceadskillelse… Hver gang f.eks. Dansk Folkeparti generaliserer, polariseres klimaet imellem gammel- og nydanskere i en grad, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at have de helt store forhåbninger om en fredelig sameksistens. Vi er på vej mod et mere afstumpet og koldt samfund med den glidebane vi er inde på i disse år, og angrebet på WTC er kun en undskyldning for at marginalisere de mange søde og rare mennesker, som bor i Danmark, og som har det til fælles, at de har en anden etnisk og religiøs oprindelse end den, der er gældende for hovedparten af befolkningen…” (2001)

Hvis man fandt dagens aviser frem om 30 år, ville man tro at xenofobi, eller frygten for det fremmede, var navnet på den tryksværte man brugte i aviserne. Man vil nok kalde os for et puslingeland, som lå lunt i svinget væk fra alskens trængsler og konfrontationer. Men når Dansk Folkeparti indrykker helsides annoncer i dagbladene, hvor man ser en burkaklædt dommer under overskriften underkastelse eller submission, som filmen af nu afdøde Theo van Gogh hed, så har man indtrykket af, at ulven allerede er her, og så tipper en lødig værdidebat over til at være et spørgsmål om, hvem der kan diske op med flest perfiditeter. … Vend dog blikket mod alle indvandrerlandes moder, USA, og vurder om landets retssystem er brudt sammen under trykket fra forskelligartetheden. … Man savner altså politikere med lidt statmandsformat som Birthe Rønn Hornbech, der kan træde i karakter og sige nogle borgerlige ord over for den nærmest xenofobiske holdning, som alt for ofte tilkendegives. … Som Martin Luther King sagde i sin berømte I have a dream- tale fra 1963 fra Capitol Hill i Washington: Jeg ser frem til den dag, hvor mine små sorte børn vil blive bedømt på baggrund af deres menneskelige karakterer og ikke på baggrund af farven på deres hud. Så langt er det lykkedes specielt Pia Kjærsgaard at afspore den offentlige debat.” (2008)



3. september 2014

Rød rapper håner Pia K : “… du kan ikke få sendt os hjem… Jeg kæmper for Danmark med brune øjne”

I Sverige er rap-scenen overvejende venstreradikal, og vi ser tendenser af det samme i Danmark. S!vas der hittede med ‘Kbhavanahar’ har kampråbet ‘Viva La Revolucion’, og som man kunne se i DR3-dækningen af Skanderborg Festival, så lignede rap-kollektivet The Donkey Road Show en gennemsnitlig arabiseret demonstration til fordel for Hamas-styrede Gaza. Et af medlemmerne i gruppen er dansk/fransk-afrikanske Wafande, der er opvokset på Christiania.

Fra BT – Pia Kjærsgaard raser over Wafande: Jeg vil ikke stå model til den slags.

“Mandag fik den populære, danske reggae-musiker Wafande lejlighed til at spille sin sang ‘Lang vej hjem’ for Pia Kjærsgaard (DF). Og det faldt ikke i god jord. Sådan udlægger Wafande en episode på Bremen Teater på sin facebook-profil.

– Oh my god, har lige spillet ‘lang vej hjem’ for Pia Kjærsgaard live på Bremen.. Hold kæft hun blev sur, hahahaha, skriver han.

Sangen er en reference til en aftale fra 2009, hvor den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti aftalte, at udlændinge fra ikke-vestlige lande kan få 100.000 kroner med i baglommen, hvis de vinker farvel til Danmark og rejser hjem. I sangen fra 2011 synger Wafande blandt andet:

- Pia, du kan ikke få sendt os hjem. Breaker det ned, så du kan følge med, ja. ‘Hvad er dit problem?’. Dit land bliver skrøbeligt af alle de løgne. Jeg kæmper for Danmark med brune øjne.

Pia Kjærsgaard bekræfter over for BT, at hun var til koncerten, der blev afholdt for at samle penge ind til hjemløse-projekter. Hun forklarer, at Wafande som den sidste musiker kom på scenen og nævnte hendes navn flere gange og talte om, at nu skulle Pia Kjærsgaard have det glatte lag.”

(Wafande på Facebook, 1. september 2014; Youtube)

“Der er lang vej, lang vej hjem …

Vil’ du gøre, som Pia hun siger
Og tag imod de 10000 tier’
Rejse hjem hvor du kommer fra og aldrig komme igen
Hun tror det li’som ferie, men der er noget hun har glemt
Der er lang vej, lang vej hjem
Og hvis man er født i Kbh …
Ja, min relation til Danmark den er mixed, men den er tough
Så vi må tag kampen op
Pia, du kan ikke få sendt os hjem
Breaker det ned så du kan følge med, ja
‘Hva’r dit problem’
Din land bliver skrøbeligt af alle de løgne
Jeg kæmper for Danmark med brune øjne

Er det kun mig, det forvirrer
Der ser Pia som satire
Når jeg føler mig belastet af hendes dumme teorier
Ville du gøre som Pia, hun siger
Ta’ imod de 10000 tier’
Hvis det rør’ dig, lad mig starte med at spørg’ dig
Om du tror på hende der Pia, når hun smører dig
Og hun lover penge ud til dem, der rejser sig
Med hendes 2010 form for ‘Buy mig’
Det jo flovt at leve i det samfund
Der til sidesætter mennesker baseret på deres baggrund

[...]

Hverken mørket eller kulden eller Pia kunne få mig til at gå
For selvom jeg har store brune øjne er jeg født i Kbh
Det giver mig kriller, når de siger uden vider’, det er dig de stemmer på
Men det er typisk, de er bange for, hvad de ikke kan forstå

Nye energier og en stor fantasi
Ingen begrænsninger, det kan vi li’
Mennesker der alle smiler til hinanden
Selv om du er flygtning, og du lig’ er landet
Giv mig en hjælpende hånd til dem der flygter fra krig
Det ikke noget valg at være refugee
De mister familie, deres liv går i sort
Og så kommer de her til den lukkede port
Det kan simpelthen ikke passe
For et land med ressourcer, må vi vise noget klasse
Og ikke lade os stresse.
Hvorfor lytte til dem, der siger burka gør dem utilpasse



19. august 2014

Undervisningsmiljøet på Det Frie Gymnasium: ‘Hæng Helle’, “Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“RUC ender som marxistisk missionsanstalt”, sagde socialdemokraten Erling Olsen om Roskilde Universitetscenter, kort efter oprettelsen i 1972. Her mere end 40 år efter indhenter medierne stadig bevidstløst udtalelser fra RUC-skolede kulturmarxister, der ikke bare ser det som sin opgave at forstå samfundet, men ligeså meget, at dreje den hen i den af dem ønskede retning. Halv-videnskabelige maksimalstats-aktivister, kunne man sige.

Før ungmarxisterne kan komme på RUC, må de have en adgangsgivende uddannelse. For mange af de mere yderligtgående er det en gymnasieuddannelse på Nørrebro’s Det Frie Gymnasieum, grundlagt et par år før RUC, som en del af samme tidsånd.

“… på DfG var alle jo marxistiske. De var maoister, trotskister, kommunister og hvad hedder det, leninister og ved du hvad, det var egentlig ikke så sjovt, fordi i stedet for at prøve på at skabe noget nyt og få noget nyt op at stå på nogle andre præmisser. I stedet for skulle man hele tiden sidde og læst i das kapital om, hvad man nu skulle mene og gøre. Men jeg sagde ikke meget om det, for mit helbred var sådan set grund nok til det…. jeg oplevede sådan set, at det var ikke det jeg havde tænkt mig at lave. Jeg havde ikke tænkt mig at lave et revolutionært, marxistisk gymnasium… (Rektor Adrian Bentzon, der forlod skolen i 1974; Rudar.RUC.dk, s. 51f)

Her gik venstreradikale navne som Bjørn Frank Jensen (Rebel – revolutionære unge socialister), Esben Plenge (Antifascistisk Aktion, Homo/Aktion mv.) og den senere studievejleder samme sted, Pernille Rosenkrantz-Theill, der var tilknyttet flere af de nævnte organisationer. Hun spillede en afgørende ved malerangrebet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003.

I dag kom det frem at Anklagemyndigheden opgiver ankesagen mod AFA/Redox-sagen, og så kan jeg passende nævne Ivan Elmelund Degn (Researchkollektivet Redox), som værende en af skolens tidligere elever.

Blandt de tidligere elever på skolen er også en perlerække af ‘progressive’ kendisser, det være sig sig eksempelvis Iben Hjejle, Klaus Bondam, Natasja Saad, Lotte Heise, Lil’ Kaka, Rina Ronja Kari, og Nicholas Westwood Kidd. Sidstnævnte blev for et par år siden landskendt for “Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt”. Han fortrød udtalelsen, da han fandt ud af, at dødstrusler ikke accepteres i den brede offentlighed.

(Det Frie Gymnasium, Møllegade, 2200 København N)

Det Frie Gymnasium har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt for den yderste venstrefløj. Elever herfra spillede en hovedrolle under besættelsen af Schiønning & Arvé i 1981, og ikke overraskende var det her en del af planlægningen i forsvaret for Jagtvej 69 fandt sted før rydningen i 2007.

Forbindelsen til Ungdomshuset er ikke bare persongalleriet, men også omgivelserne. Herunder 23 billeder af undervisningsmiljøet anno 2014 på Det Frie Gymnasium.

Indgang.

“Ungdomshuset Dortheavej 61″

Trapper.

Gange.

“Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“Ny skandale på Det Frie Gymnasium” (EB-spiseseddel, se herunder)

“Ifølge Ritzau stoppede politiet i fredags elever i at øve stenkast mod en papfigur, der skulle ligne en politibetjent, da skolen holdt idrætsdag i Fælledparken i København.” (TV2 Nyhederne, 19. august 2007)

Klasseværelser.

“Hæng Helle”

“Grib dagen – Pjæk!”

“Så er du højrefløjspolitiker der sender panser’ ud, så skal du ha’ på din samvittighed, ‘Jeg flår hans lille hjerne (ud) – Autonome”

“The only good fascist is a dead fascist. The only thing better is when he tells you where to find his friends”

“A.C.A.B. Anticop Antifa”

“Kill…”

Døre, vægge mv.

“Antifascisme er frihedskamp – fascisme er systematisk vold” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli? Heilige Scheisse – No Pope of Rome”

“Glem ikke fortiden – Slå til! Mod fascisme og fremmedhad. Fred mellem folkeslag – krig mellem klasser”

“Byens Radio”

“He called me a faggot, så i called him an ambulance” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli/Brøndby”

Kantine.

“Black and white – unite and fight”

Toiletter.

“For socialisme – mod fascisme” (Antifascistisk Aktion)



23. februar 2014

Zakariae Berrada om Pia K.: “Jeg… ønsker hende god jul og godt nytår, men så giver hun mig fingeren”

Her kan man virkelig tale om en søforklaring. Fra Ekstra Bladet – Pias overfaldsmand: Hun gav mig fingeren.

“Eksta Bladet har talt med manden, der er tiltalt for at kalde Pia Kjærsgaard ‘so’ og ‘luder’ d. 11 december. Præcis dagen efter samrådet i sagen om den tidligere DF-formands sikkerhed på Christiania.

I næste uge skal Zakariae Berrada forklare sig i retten, men inden da vil han gerne fortælle til Ekstra Bladet, hvad der fik ham til at ødelægge Pia Kjærsgaards julefred.

– Vores biler holder ved siden af hinanden. Jeg ruller vinduet ned og ønsker hende god jul og godt nytår, men så giver hun mig fingeren. Derfor kalder jeg hende en ‘fucking so’ og måske også noget mere, hævder Zakariae Berrada overfor Ekstra Bladet.”

Oploadet Kl. 04:01 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


17. december 2013

Det er nemt at sige ja, og dem der siger nej hetzes – ‘Gensyn med ondskabens ikon’ til fri download

Dansk Folkeparti stemmer i næste uge nej til årets lovforslag om tildeling af 1600 statsborgerskaber, fordi der på listen er 422 afghanere og irakere. Politiken refererer kritik fra Venstres Jan E. Jørgensen, og pointerer at han “bakkes op fra de konservative til Enhedslisten”. Intet rationelt tænkende menneske, kan sige ja til flere indvandrere fra islamiske lande, men levebrødspolitikere tænker som altid mest på sit kortsigtede eftermæle.

Geoffrey Cain’s Gensyn med ondskabens ikon fra 2006 kan downloades gratis her. 192 sider tæt pakket med had til personificeringen af en rationel udlændingepolitik, Pia Kjærsgaard.

Oploadet Kl. 00:21 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


21. november 2013

Yahya Hassan i Politikens Hus: I kulturradikale hørte ikke efter da Pia Kjærsgaard sagde sandheden…

Alle er vilde med Yahya Hassan, og selvom han da bestemt er et frisk pust, så er segmentets omklamring tragikomisk. Fra Ekstra Bladet, der deltog i et Politiken-arrangement med Yahya Hassan – TV: Til onsdagsmesse med ‘præmieperkeren’

Jes Stein Pedersen, Politiken: Du lyder som Pia Kjærsgaard, som har fået så meget kritik for at sige det samme om parallelsamfund i Danmark. Har vi kulturradikale vendt det døve øre til sandheden?

Yahya Hassan, digter: Jeg kan kun sige ja.

Mere i BT – Yahya Hassan mødte op med øl, askebæger og skudsikker vest. Læs også Lars Hedegaards fremragende Tolv hyklere på dybt vand (om Rifbjerg, Brøgger, Holst, Dalager mfl.).

“Yahya Hassan bor i dag på en hemmelig adresse. Og sikkerhedsvagterne er med til alle arrangementer.

- Når man gør noget, som afviger fra, hvad andre muslimer gør, så siger de, at man er blevet dansker.

Det er ikke fordi, de ting man gør, er specielt danske. Det kan være fordi, man begynder at læse bøger eller gå i cowboy-bukser i stedet for grimme jogging-bukser, fortæller han om nogle muslimers afstandtagen fra alt, hvad de finder anderledes.

-Men man er jo ikke et godt menneske, bare fordi man beder, tager til fredagsbøn og har et meterlangt skæg. For samtidig med at de unge i ghettoen går til fredagsbøn, så råber de luder efter de danske piger, som ikke vil gå i seng med dem, og de drikker alkohol. Det er ikke danskerne, som ikke vil araberne. Det er araberne i ghettoerne, der ikke vil det danske samfund, siger den unge digter, der på blot en måned har solgt 42.000 eksemplarer af sin bog.”

Oploadet Kl. 08:46 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


19. november 2013

PET-chef Jakob Scharf ville forhindre Pia Kjærsgaards deltagelse i Retsudvalgets besøg på Christiania

For bureaukraterne vil fred altid være vigtigere end frihed, og hvis de røde går amok når blå ytrer sig, så er sidstnævnte problemet. Fra Ekstra Bladet – Anklage fra PET-ansatte: Scharf krævede ulovlig spionage mod Pia K.

“Jakob Scharf tvang en række politifolk i PET til stik mod reglerne at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at forhindre partilederen i at besøge Christiania. Det står i en klage, som fem navngivne tillidsfolk i Politiets Efterretningstjeneste, PET, har afleveret til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. …

Partileder Pia Kjærsgaard ønskede som suppleant i Folketingets retsudvalg at besøge Christiania for at se fristaden. Ideen faldt ikke i god jord hos PET-chef Jakob Scharf… Jakob Scharf beordrede derfor i det skjulte og stik imod reglerne, at politifolk fra PET skaffede sig adgang til Pia Kjærsgaards kalender, så besøget på Christiania kunne arrangeres en dag, hvor hun ikke kunne deltage.

Flere politifolk gjorde ifølge Ekstra Bladets kilder Jakob Scharf opmærksom på, at han foretog sig en ulovlig handling; men PET-chefen insisterede på, at hans medarbejdere skulle udføre opgaven, så den hemmelige tjeneste kunne forhindre den folkevalgte politiker i at komme på Christiania.”

Oploadet Kl. 12:01 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


1. november 2013

Pia K’s søn: “I skolen hørte jeg min mor blive kaldt racist og fascist af lærere og elever…”

Jeg er ikke altid enig i den politiske linie, men Danmark ville være et værre sted, hvis ikke hun havde stået distancen. Fra BT – Pia K’s søn: Jeg undgår at færdes med min mor.

“Pia Kjærsgaards politiske kamp har store personlige omkostninger. Hun er blevet hadeobjekt for mange mennesker, og hendes børn Nan og Troels er også blevet mærket af det, og har i perioder lagt afstand til deres kontroversielle mor. …

Troels, der arbejder med unge indvandrerdrenge som socialpædagog… bruger et andet efternavn og har skjult for venner og bekendte, at han er søn af Dansk Folkepartis stifter. Det fortæller han selv i Pia Kjærsgaards selvbiografi. Pia Kjærsgaard har virkelig hevet skeletterne ud af skabet, og givet ordet frit til sine børn Nan og Troels. Nan har ikke ønsket at medvirke, men det har Troels.

Han skriver:

I skolen hørte jeg min mor blive kaldt racist og fascist af lærere og elever, og for at beskytte mig selv tog jeg et af familiens ukendte mellemnavne og holdt lav profil med slægtskabet.’ …

‘Jeg har været på arbejde og hørt kolleger håne hende, for i den pædagogiske verden er hun manges yndlingsaversion. Jeg har tiet, fordi jeg har vidst, at det ville umuliggøre mit arbejde med indvandrerdrengene, hvis det blev afsløret.’ …

Pia Kjærsgaard er slet ikke som folk tror. Hun er hverken kynisk eller fremmedfjendsk, fastslår sønnen.

‘… Til min mors 65 års fødselsdag kikkede en af gæsterne rundt i selskabet og sagde: ‘Her er en bøsse (ham selv), en transvestit, en iransk flygtning og en jøde. Og de siger, hun har fordomme.'”

Oploadet Kl. 23:23 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper