19. april 2011

Henrik Sass Larsen, en god socialdemokrat

Jeg betragter Henrik Sass Larsen som en af de gode socialdemokrater, men han er nu engang socialdemokrat. Fra BT – De så dem spise gratis.

“I sidste uge blev Sass beskyldt for sammen med S-formanden i Køge Tommy Kamp at spise og drikke gratis på den populære Café Vanilla i byen mod, mod at Kamp til gengæld sørgede for en yderst attraktiv bevilling til at servere på fortovet.

Beskyldningen kom fra en tidligere og nuværende bestyrer af caféen, men Sass har fuldkommen afvist at have spist gratis…

Nu står 19 nuværende og tidligere medarbejdere på caféen frem i B.T. De 19 ansatte fortæller samstemmende, at de har serveret gratis mad og drikke til Tommy Kamp efter ordre fra cafeens ledelse. 14 af de 19 medarbejdere oplyser også, at de har serveret måltider og alkohol til Henrik Sass Larsen, uden at han har skulle betale så meget som en krone.

(Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp på Café Vincent, der i dag hedder Café Vanilla)

“Det har været flasker vin til 500-600 kr. og store middagsretter om aftenen, og det har fortsat ud på aftenen med drinks. Vi har fået at vide, at det var fordi, at han kunne sørge for, at vi havde udendørsservering. (David Ransford Stanley, tjener)

Oploadet Kl. 15:51 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


20. oktober 2010

Henrik Sass Larsen om egen tid som fredsaktivist: Jeg var et ‘nyttig idiot’

De fleste har efterhånden forstået, at Ole Sohn stod på fjendens side under Den Kolde Krig. Færre ved at ledende socialdemokrater havde svært ved at vælge side, og febrilsk forsøgte at finde en midterposition mellem kommunistisk diktatur og liberalt demokrati. Herunder lidt fra et interview med Henrik Sass Larsen, trykt i Jyllandsposten 20. november 2004 – Fodnoter: En fredsaktivist taler ud (ikke online).

“Henrik Sass Larsens (S) barndomsværelse var atomvåbenfrit. Beviset havde han selv købt hos fredsbevægelsen, og på mange måder adskilte hjemmet i Greve sig ikke synderligt fra adskillige villaveje og børnehaver i 1980’ernes Danmark. Erklærede atomvåbenfrie som en lille brik i det store mål: at få Norden frit for atomvåben. Når telefonkæden ringede op og gav besked om, at endnu en bombe var sprunget, smed Henrik, hvad han havde i hænderne for at stå fakkelvagt for fred og imod atomprøvesprængninger enten ved den franske, sovjetiske eller amerikanske ambassade. Den unge DSU’er deltog i fredsdemonstrationer og fredsmøder, var glødende modstander af NATO, ejede »en enorm mængde fredsbadges« og var fortaler for »et defensivt forsvar« i Danmark. »Det eneste, jeg kan forstå af mine standpunkter fra dengang, er angsten for krig. Alt andet var hamrende naivt, og jeg skammer mig,« siger Henrik Sass Larsen, der i dag sidder i Folketinget for Socialdemokratiet og er partiets skatteordfører…

Efter læsning af en del historiebøger har han ændret opfattelse: »Jeg skammer mig især over vores kritik af USA. 90 procent af fredsbevægelsens kritik var rettet mod USA, Europa og de 572 raketter. Det var de helt forkerte standpunkter. Vores første vrangforestilling var, at der under Den Kolde Krig var tale om to ligeværdige supermagter. I dag vil jeg sige, at det var der ikke der var et demokrati over for et diktatur. Når vi kunne demonstrere på gader og stræder og sige vores mening, var forudsætningen jo, at Europa havde været badet i blod fra engelske og amerikanske soldater under Anden Verdenskrig. Vores kritik af dem var en skandaløs foragt for deres indsats,« siger Henrik Sass Larsen…

Skal han selv sætte en etiket på sin funktion under Den Kolde Krig er det »nyttig idiot«. Det var angsten for krig, der drev på ikke et højere politisk spil. »Jeg var alt for ung til at blive kontaktet af andre landes sikkerhedstjenester, men der må helt sikkert have været nogen i fredsbevægelsen, der vidste bedre og gik modstandernes ærinde,« mener han. Forståelsen for, at tre fremtrædende socialdemokrater Lasse Budtz, Kjeld Olesen og Poul Nielson rejste til Sovjetunionen for at fortælle om partiets synspunkter, kan ligge på et relativt lille sted: »Det forekommer mærkeligt, at et parti, der har været regeringsbærende og for NATO, sidder med modparten og drøfter vitale danske sikkerhedsinteresser uden om den danske regering.«”

Oploadet Kl. 23:40 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


17. oktober 2010

Niels Krause-Kjær: Sass Larsens Sohn-forsvar “udfordrer rækkevidden af manipulation”

Jeg så Henrik Sass Larsen på TV2 News natten til lørdag, og undrede mig også over hans ringe argumentation. Niels Krause-Kjær uddyber kritikken på Berlingske blog – Sass og Sohn i udbrud.

“En ting er Ole Sohns forsøg på at sammenligne sine egne møder med kammerat Honecker med Poul Schlüters statsbesøg i DDR i 1988. Det har Sohn gjort masser af gange gennem årene uden særlig held. Noget andet er, at det tilsyneladende lykkes Sohn-defensorer at relativere den tidligere DKP-formands venskab med nogle af historiens værste politistater.

Socialdemokraten Henrik Sass Larsen får foreløbig førsteprisen. Sass Larsen forsøger i et bemærkelsesværdigt spin at sammenligne Ole Sohns tyveårige engagement som topkommunist med en rejse til Sydafrika, som Brian Mikkelsen som KU-formand foretog i 1988. Han forsøger at sammenligne det med en kronik, som en ung Per Stig Møller i 1970 skrev om, at der var noget at lære af Kinas formand Mao. Han prøver at sammenligne det med Lars Løkke Rasmussen, der som VU-formand i 1988 drog til Afghanistan og lod sig fotografere iført en AK-47 sammen med nogle afghanske mujahedin-krigere. Man må beundre Henrik Sass Larsen, at han her udfordrer rækkevidden af manipulation. Lars Løkke Rasmussen rejste gennem minefyldt område i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan for at finde et skoleprojekt og dermed hjælpe drenge og piger til en uddannelse i det ødelagte Afghanistan, alt imens den danske DKP-formand støttede det regime, som udførte forbrydelserne.

Henrik Sass Larsen banker søm i sin argumentation i lørdagens udgave af Jyllands-Posten med følgende bemærkning: “De (altså Mikkelsen, Møller og Rasmussen, nkk) er alle ministre i dag. Kunne de begå den slags politiske manifestationer i deres ungdom, hvorfor skulle Ole Sohn så ikke kunne blive minister?”

Alt tyder på, at vælgerne i almindelighed og SF’s vælgere i særdeleshed har et afslappet forhold til Ole Sohns fortid. Men at sammenligne den med en misforstået ungdomsrejse, en enkelt skæv kronik eller en på alle måder rigtig indsamling til et skoleprojekt er i bedste fald komisk. I værste fald uværdigt.”

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


10. maj 2010

Flere socialdemokrater har fravalgt folkeskolen: Sass Larsen og Helle Thorning Schmidt

Da jeg for år tilbage sendte min datter i privatskole, var det udelukkende for at undgå min datter skulle placeres i multikulturens frontlinie. Søndag viste det sig, at ikke bare Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, men også Helle Thorning Schmidt har fravalgt folkeskolen. En stor historie i medierne, som dog kun indirekte kredser om det essentielle.

Mette Frederiksen havde en datter med et særligt behov for en ‘lille skole’. Thorning Schmidt forklarer at det er en ’specifik situation’, og sådan er der så meget. Hykleriet er i top, men den store historie er ikke dobbeltmoral i forhold til synet på folkeskole/privatskole, men hvorledes politikernes syn på det multikulturelle samfund afspejler sig i skolevalg. Kendetegnende for privatskoler er ikke ligefrem etnisk mangfoldighed. Det er her historien ligger, og lad så bare afsløringerne inkludere liberale og ‘mere socialkonservative’ politikere.

Helle Thorning Schmidt, Socialdemokraterne: Det hænger simpelthen sammen med at den københavnske folkeskole tynder ud i toppen. Inden for de sidste to år, er der over ti af hendes nærmeste venner, som har forladt hendes skole, og det betyder at hun har været ked af, at hun var den der ligesom sad sidst tilbage, og det bliver vi som forældre nødt til at reagere på… Jeg kan ikke leve med at mit barn er bekymret over hendes næste to år i folkeskolen… Som forældre bliver vi nødt til at reagere, at den københavnske folkeskole sådan tynder ud. Der sidder et barn tilbage, hvis venner forsvinder nærmest dag for dag, og det bliver vi som forældre nødt til at reagere på… Vi er nødt til at reagere på den specifikke situation.

(TV-avisen, 9. maj 2010 kl. 18.30: Thornings sender sin datter på privatskole)

Indslaget har en interessant forhistorie. Fra Hun skal ikke lide under at have mig som mor.

Ekstra Bladets politiske reporter kontaktede søndag aften Helle Thorning-Schmidt, efter at hun i TV-Avisen klokken 18.30 havde fortalt, at hendes ældste datter efter sommerferien skal begynde i 8. klasse på privatskolen Ingrid Jespersens Skole på Østerbro i København.

ekstrabladet.dk bringer her hele samtalen…

EB: Jeg skal lige høre dig om en ting mere. Hvordan kan det være, at det først kommer frem nu. Hvorfor er du ikke selv kommet frem med det, da debatten kørte på sit højeste?

HTS: Jeg er sådan set gået ud med det, nu hvor debatten er på sit højeste. Det er en beslutning, vi har taget ganske for nylig, så det her er nærmest det hurtigste, jeg kunne nå.

EB: Så det er dig selv, der har taget kontakt til DR og fortalt det?

HTS: Øhh… Jeg ved ikke, hvordan det er opstået.

EB: Men der er jo forskel på, om det er nogle journalister, der finder ud af det, eller om du selv vælger at gå ud med det?

HTS: Det må du ikke spørge mig om. Jeg er inviteret af TV-Avisen og sådan er det.

EB: Du må vel vide, om det er en journalist, der har fundet ud af det. Eller om du går ud af egen kraft og fortæller din datter skal i privatskole?

HTS: Jeg ved, jeg har været i TV-Avisen i dag og fortalt om det fuldstændig frivilligt. Jeg har ikke mere tid…

EB: Jeg er nødt til at sige, at det tolker jeg som, at du IKKE er gået ud med det her af egen fri vilje.

HTS: Så vil jeg godt fortælle, at det er os, der har ringet og sagt det til TV-Avisen i dag.

EB: OK. Men må jeg så spørge, hvorfor det lige sker i dag. Vi har talt med flere på skolen i går, fordi vi havde fået at vide, at du havde presset meget på for at få din datter på privatskolen?

HTS: Det er løgn. Det har jeg ikke. Jeg har fået en optagelsesblanket, som jeg har udfyldt og det er det. Og dem, der siger… Det passer simpelthen ikke. Det kan I ikke skrive, for det passer simpelthen ikke. Sådan er det.

Mere.

  • 10/5-10 Aftenshowet – 2. del (bl.a. med Helle Thorning Schmidt).
  • Folkeskolen er der, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af etniske og sociale skel. Den er en vigtig del af samfundets sammenhængskraft. Hvis man ikke bor og går i skole med de, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik for at de er der; man respekter ikke hinanden, man kender ikke hinanden.” (Helle Thorning Schmidt; Information, 5/8-04: S vil bremse privatskolers fremgang)

    

    7. september 2009

    Sass Larsen om De Radikale: “De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning.”

    Det Radikale Venstre satser på at blive tungen på vægtskålen efter næste valg, men de har jo heller ikke så mange alternativer. Et langt personligt interview med Henrik Sass Larsen i seneste udgave af Weekendavisen – Portræt: Magt: Jern-Henrik (E-page, s. 14).

    “Anledningen til besøget hos Sass er selvfølgelig sidste uges meget omtalte ægteskab mellem Socialdemokraterne og SF. Arrangøren bag dette fornuftsægteskab er i høj grad Henrik Sass Larsen, og som kontrolfreak må han være særdeles godt tilfreds med, at alt er forløbet efter planen: En hemmelig, men kontrolleret og koordineret tilnærmelse over mange måneder ender med en blåstempling af SF som realistisk regeringsdeltager. Radikale Venstre får en kurv, og den borgerlige regering er sendt i defensiven.

    … hvis Henrik Sass blot har gennemført en stram udlændingepolitik som en taktisk manøvre, skjuler han det godt. Det lyder grangiveligt som hjerteblod:

    »Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker , jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.«

    Henrik Sass taler flere gange om De Radikales »overhumanisme «, der »pådutter andre , at de er dårligere mennesker «. Og han fortæller, at han »tager en pause« fra Politiken for tiden: »Jeg kan ikke holde den ud.«

    […]

    Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, invitererede engang Sass hjem til sig for at forstå, »hvad der foregår i hovedet på ham«. Ifølge Jelved forråder han sit gamle parti… Jelved er ikke enig i, at udlændingepolitiken under Sass som politisk ordfører kun er et taktisk hensyn for at stoppe blødningen af vælgere til dansk Folkeparti. »Sass vil ofre den svageste gruppe, og jeg er bange for, det ikke kun er taktik, men også ideologi. Han vil beskytte danskerne.«

    Det er lige præcis den holdning, der irriterer Henrik Sass grænseløst.

    »De Radikale har aldrig haft et virkeligt indtryk af de faktiske sociale forhold for de dårligst stillede. Jeg tror ikke, at De Radikale har været ude hos mennesker med lave indkomster og se deres husholdningsbudget. De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning. Hvis konsekvensen af ens humanisme er , at det ødelægger en masse menneskers tilværelse og sociale muligheder, så er det da noget, man må tage hensyn til. Der er ingen frelse i at gøre noget godt for nogen, hvis man dermed ødelægger tilværelsen for andre.«

    […]

    »Antallet af folk, der kommer til Danmark, er helt afgørende for, om vi kan løfte opgaven med at integrere dem i forhold til dem, der bor sammen med dem. Man kan ikke lukke øjnene for, at der er en uvilje mod at blive integreret blandt mange flygtninge og indvandrere. Det gør det meget svært. Det er jo ikke tonen i debatten, der forhindrer integration, for mulighederne i samfundet er jo til stede, hvis man virkelig griber efter dem.«

    Det har Henrik Sass ikke altid ment. Som DSUer i begyndelsen af 1990erne var »en fremmed en ven, du endnu ikke har mødt«. Nu kalder han sig »åndeligt beslægtet« med de socialdemokratiske vestegnsborgmestre:

    »Jeg ændrede holdning, fordi jeg kunne se, det var rivravruskende galt. Jeg havde muslimske venner og bekendte, som var fine fyre og begavede og dygtige, og pludselig var de gift med en eller anden pige fra en tyrkisk landsby, som de behandlede elendigt, og som bare gik derhjemme og fik børn uden at kunne tale et ord dansk, og det synes de da er helt naturligt. Som ansvarlig politiker må man da sige, at de skal tage sig sammen,« siger han.”

    Apropos.

    “Ud af 37 socialdemokratiske kommuneformænd, som deltager i Ritzaus rundspørge, støtter kun 5 Thorning-Schmidts holdning om, at de afviste irakere om nødvendigt skal sendes hjem med tvang.” (JP, 3/7-09)

    “Debatten om de udviste irakiske asylansøgere splitter Socialdemokraterne. Partiets politiske ordfører i København, Anne Vang, støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som har kæmpet for at undgå udvisningen af de irakiske asylansøgere.” (Berl, 2/9-09)

    “Fremtrædende socialdemokrater i Århus støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som kæmper for de udviste irakiske asylansøgere i den nu ryddede Brorsons Kirken.” (JP, 3/9-09)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper