30. marts 2015
Det er ikke nemt at finde moderate forbundsfæller i Syrien, men hvis de mest moderate intet problem har med den lokale al-Qaeda-gruppe, så skulle vi måske holde os helt ude af konflikten. Villy Søvndal, Søren Pind og Martin Lidegaard burde konfronteres med denne tilkendegivelse fra General Salim Idriss, lederen af den Frie Syriske Hær.
(General Salim Idriss på Twitter, 28. marts 2015)
“Den syriske opposition får nu 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser til den syriske befolkning i de dele af landet, hvor oprørerne har taget kontrollen. … ‘Nogle mener, at man bedst støtter de moderate oprørere ved at give dem våben. Det mener vi ikke, og nu, hvor vi i EU har fået afsluttet diskussionen om våbenstøtte, håber jeg, at vi kan fokusere på det desperate behov for humanitær hjælp i Syrien,’ siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der understreger, at støtten skal gå til den såkaldte moderate opposition.” (Berlingske, 28. maj 2013)
“General Salim Idris er øverste militære leder af den mest moderate syriske frihedsgruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA). Under den to år lange borgerkrig har gruppen modtaget mindre våben og andet militært udstyr fra USA.” (Politiken, 16. september 2013)
“‘… jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,’ siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.” (Berlingske, 19. maj 2014)
“Det bliver nødvendigt at indsætte landstyrker for at knække den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). … Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. … Vesten skal også støtte moderate grupper som den fri syriske hær, mener Venstres udenrigsordfører.” (Information, 25. september 2014)
