26. november 2018

Statsminister Lars Løkke Rasmussen aka ‘Chief LLR’

Alternativets statsministerkandidat hedder Uffe Albæk, og var kommunist i starten af 1980’erne. Det Liberale Venstres statsministerkandidat hedder Lars Løkke Rasmussen, også kendt som ‘Chief LLR’. Se evt. BT.

(Statsminister Lars Løkke Rasmussen aka ‘Chief LLR’, 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


12. marts 2014

Europa-konservative Bendt Bendtsen: EU er ikke en a la carte restaurant, “sådan spiller klaveret ikke”

På TV2 News harcelerer konservative Brian Mikkelsen over at danske skatteydere nu også skal finansiere børnepenge til herboende udlændinges eks-koner, men det er en gratis omgang når nu den konservative EP-spidskandidat Bendt Bendtsen argumenterer for det modsatte i Berlingske – EU er ikke en à la carte restaurant.

“EU bør stramme op over for lande som Norge og Schweiz. De opfører sig som om, at EU er en a la carte restaurant, hvor man tager det søde og lader det sure ligge. Det er måske den tankegang som nu breder sig til Storbritannien, hvor Cameron sætter spørgsmålstegn ved selveste arbejdskraftens frie bevægelighed. … Sådan spiller klaveret ikke, og briterne må finde ud af om de er med eller ikke med.

Det står EU-landene og lande som Schweiz og Norge frit for at kappe båndet til fælleskabet – men så bør det følgelig have konsekvenser. Hvis protektionismen får lov at trives knagersamarbejdet i fugerne og utrygheden spreder sig. Det er der ingen, der er tjent med.”

(Yougov for Metroxpress: “… Dansk Folkeparti fortsætter rekorden til 24,1 procent”)

Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


9. marts 2014

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2’s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1’s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930’erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



21. juli 2013

EU-modstanden er altid i opposition: EP-socialdemokrat om strategi for ‘integrationen’ af romaer…

Den danske EU-kritik altid er i opposition, og det ser ud til at passe begge fløje perfekt. Forleden pointerede konservative Brian Mikkelsen, at Danmark burde lave et nationalt forlig om EU, så Danmark kunne stå samlet mod EU-direktiver der eksempelvis giver velfærdsydelser til østeuropæiske lykkeriddere. En udvikling der gradvist afmonterer nationalstaten ved soklen.

Isoleret set et fornuftigt tiltag, men det er ikke mere end to måneder siden samme politiker forklarede, at såfremt lande i EU ville gå videre og lave ‘et stærkt forøget samarbejde’, så skulle Danmark være med i ‘et sådan kerne-samarbejde’. Udover radigale racismebeskyldninger kom der intet ud af Mikkelsens EU-kritik, og det er business as usual over hele linien. Der er ingen statsmænd tilbage, blot teknokrater der administrerer beslutninger et stort flertal af danskerne ville stemme imod, hvis de fik chancen.

Hvad gør vi med østeuropæiske tiggere i Danmark?, spurgte P1 torsdag i sidste uge. En socialdemokrat svarede opgivende, men i det mindste ærligt.

Britta Thomsen (S): … vi skal simpelthen have en romastrategi, og det betyder at alle formandskaber skal have en strategi for hvordan de har tænkt sig, hvordan de har tænkt sig at integrationen skal ske i Europa. …

Diverse citater.

“Vi kan ikke have en græshoppemodel, hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.” (Brian Mikkelsen til BNB, 9. juli 2013)

“Brian Mikkelsens retorik er udtryk for et diskriminerende menneskesyn, der ikke er et civiliseret land værdigt. Det var ikke ok, da Hitler sammenlignede jøder med rotter i 30erne, og det er heller ikke ok, når Brian Mikkelsen sammenligner østeuropæere med græshopper.” (Lotte Rod, De Radikale til BNB, 9. juli 2013)

“Det minder om regulær plyndring, og det er noget, vi begynder at se mere og mere. De går direkte ind og opfører sig, som var det et ta selv bord. Man er åbenbart fuldstændig ligeglad med at blive opdaget.” (Jesper Schmidt, Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk, 11. juli 2013: Politiet chokeret: Åbenlyse tyverier minder om regulær plyndring)

“Der er noget tudefjæs over det, når politikerne piber over noget, som de i hvert fald har kunnet forudse siden 2002…” (Marlene Wind, professor til Jyllands-Posten, 12. juli 2013)

“Hvis man bare overholder det [ikke diskriminere med baggrund i nationalitet, Kim], kan man næsten indrette sig, som man vil, så alt det her skrig og skrål er lidt primitivt.” (Kirsten Ketcher, professor til Jyllands-Posten, 12. juli 2013)

“Der er ingen grund til, at mine politiske kolleger bliver ved med at sige, ‘hvis’ udviklingen i EU retten fortsætter. For det gør den. Der er ikke noget nyt i, at EU-domme betyder flere opholdstilladelser og flere ydelser til EU-borgere og deres tredjelandsægtefæller, der gør brug af den fri bevægelighed. Udviklingen har været undervejs i årevis, og jo flere retssager der afgøres, jo mere kommer dansk udlændingeret og velfærdssamfundet under pres. … Det kan vi ikke ændre… Dertil kommer, at man skal være opmærksom på, at der tillige er bilaterale aftaler med Tyrkiet, hvis borgere også har særlige rettigheder…” (Birthe Rønn Hornbech i Politiken, 16. juli 2013: Det er umuligt at beskytte den danske velfærdsmodel)



14. oktober 2012

Konservative Brian Mikkelsen protesterer over fravalg af Ritzaus Bureau: … har fungeret ‘upåklageligt’

Hvis ikke en konservativ skarpretter forstår, at Ritzaus Bureau er en integreret del af problemet, så er han selv en del af det. Fra Journalisten – Konservative protesterer mod fravalg af Ritzau.

“De Konservatives Brian Mikkelsen har netop skrevet til Folketingets formand og Folketingets præsidium for at protestere over, at Folketinget har opsagt aftalen med Ritzau og i stedet tegner kontrakt med Berlingske Nyhedsbureau om at levere nyheder til Folketinget.

»Jeg har sendt et brev til Folketingets formand og Folketingets direktør, fordi jeg er bekymret for, hvad det vil betyde for kvaliteten af de informationer, man får i Folketinget. … Specielt for os som arbejdsplads er det vigtigt for os at få nyhederne så dokumenterede som overhovedet muligt og så hurtigt som overhovedet muligt. Og der har Ritzau fungeret upåklageligt«, siger Brian Mikkelsen, der er formand for den konservative folketingsgruppe.”

Oploadet Kl. 12:44 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


24. oktober 2011

Brix & Jensen: Der blev ikke ført konservativ kulturpolitik under konservative kulturministre

Det lykkedes ikke Uffe Elbæk at smadre nationalstaten med kommunistiske paroler, men som radikal kulturminister fyldt med multikulturalistiske floskler, får han det man i golfsporten kalder en ‘Mulligan’. Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen på Denfri.dk – Uffe og myten om de konservative kulturministre.

“… det er en myte, at de tidligere konservative ministres tid var præget af stilstand på billedkunstområdet, som er emnet for denne kronik. Nullerne var derimod en i særklasse succesfuld periode for de danske billedkunstnere. Faktisk var danske billedkunstnere i det forgangne årti så fremgangsrige, at det savner historisk sidestykke. … De konservative kulturministre kan ikke tage æren for den danske kunstscenens internationale succes, men flere af de pågældende billedkunstnere har været støttet med kulturministerielle midler, og faktum er, at det bliver endog meget vanskeligt for Uffe Elbæk at trumfe de resultater, der blev opnået under hans konservative forgængere.

Men kulturministeriet har under konservativ ledelse ikke kun støttet deciderede kunstprojekter. Da Brian Mikkelsen satte sig i kulturministerstolen, lagde han ideologisk hårdt ud ved at nedsætte et kanonudvalg, der skulle vælge det ypperste indenfor dansk arkitektur, design, billedkunst, teater, litteratur, film og musik. Det kan godt være, at Kulturkanonen var tænkt som et kulturbærende og –bevarende indslag af konservativt tilsnit, men i praksis blev Kanonen noget helt andet. Således fravalgte kanonudvalget indenfor billedkunst Jellingstenen, der er regnet for Danmarks dåbsattest og står som en markør af Danmarks overgang fra et hedensk til et kristent land. Og udvalget for teater havde medtaget den politiske teatergruppe Solvognen, der blev berømt og berygtet, da gruppens selvbestaltede Julemandshær tog varer ned fra Magasins hylder og delte dem ud som gaver til stormagasinets kunder.

Kulturkanonen var et lærestykke i, at kunsten ikke sådan lader sig tøjle. Hvis Brian Mikkelsen havde ønsket sig en konservativ Kulturkanon, blev resultatet altså det stik modsatte. Under Mikkelsens afløser Carina Christensen igangsatte man i Kunststyrelsens regi i 2009 således også et alt andet end konservativt projekt, da man barslede med et såkaldt interkulturelt projekt, der skulle ”markere interkulturalisme som en væsentlig katalysator for udviklingen af kunstlivet i Danmark”.

Til at facilitere dette ansatte Kunststyrelsen i 2009 en interkulturel konsulent, kunstner, kurator og Ph.d. Khaled Ramadan. Ramadan har om projektet udtalt, at interkulturelle kunstnere kan tilføre kulturen noget helt andet end monokulturelle kunstnere. Det er dog uklart hvad. Mens udstillingssteder og mange billedkunstnere lider under forværrede økonomiske vilkår, har Khaled Ramadan siden sin ansættelse i 2009 haft en månedsløn på 40.306,29 kroner. Hertil kommer et overenskomstfastsat pensionsbidrag på 17,1 procent.

Samme konsulent har i øvrigt selv frembragt et videoværk om 11. september, hvor man igen og igen ser terroristerne flyve ind i World Trade Centrets tårne. Da Politiken interviewede Khaled Ramadan i 2003 og spurgte ham om, hvordan han havde det med at se disse billeder af død og ødelæggelse, lød svaret: ”Jeg træner mig i at se det som et æstetisk og visuelt spørgsmål”.

Om Muhammedtegningerne mente interkulturel konsulent Ramadan i ”Muslimsk-Dansk dagbog” (Informations Forlag, 2006), at det måtte være ”planlagt” og lignede et ”kolonialt forsøg på at opretholde den provokation, som araberne efterhånden har vænnet sig til”.

Kunststyrelsen stod også bag ytringsfrihedsudstillingen i Den Danske Pavillon på dette års kunstbiennale i Venedig. Det officielle oplæg for Den Danske Pavillon lød sådan her:

”I lyset af de forandringer, der i øjeblikket præger den globale scene, bliver spørgsmålet om ytringsfrihed i stadig stigende grad anfægtet. Dette gælder både i lande med autoritære regimer og i frie demokratiske samfund, hvor civile rettigheder i stigende grad synes under pres.”

Men i praksis havde udstillingen ikke meget med ytringsfrihed at gøre. Hverken på den ene eller den anden måde. Således forlod tre danske kunstnere udstillingen på grund af uenigheder med den græske kurator Katarina Gregos, og dermed endte den skatteyderstøttede biennalepræsentation med en udstilling, der omfattede 18 kunstnere, hvoraf kun to – Lilibeth Cuenca Rasmussen og FOS – var danske. I kataloget til udstillingen fandt kurator Katarina Gregos plads til et essay af den britisk-amerikanske forfatter Christopher Hitchens, der er kendt som en engageret forsvarer af Muhammedtegninger, ytringsfrihed og religionskritik. Men også til et interview med Antonio Negri, den tidligere venstre-revolutionære italienske professor, der sad fængslet i en årrække, anklaget for at være leder af organisationen Autonomia Operaia (Arbejdernes Autonomi). En organisation der ifølge den britiske avis Independents interview med Negri i 2004 var ansvarlig for 174 angreb på civile og 206 røverier.

I kataloget optrådte også Raoul Vaneigem, der ligeledes er gammel venstre-revolutionær. I en artikel på nettet hylder han Zapatistaerne i Mexico, som han også nævner i katalogets interview. Selve udstillingens slagnummer er en installation af den tyske kunstner Thomas Kilpper, der ikke alene tilhører den yderste venstrefløj, men også var en randfigur i den tyske terrorgruppe Rote Armeé Fraktion.

Udstillingen har på grund af Thomas Kilppers bidrag vakt en del opsigt især i Danmark, hvor formanden for Statens Kunstråd, Per Arnoldi, for egen regning udtalte, at Thomas Kilppers installation, der har modtaget 240.000 kroner i støtte fra Kunststyrelsen, ”virker som et meget firkantet og primitivt bidrag”. Forholder man sig til både de interviewede i kataloget og Thomas Kilppers konkrete bidrag til udstillingen, står det imidlertid klart, at udstillingens udmeldinger ikke bare er firkantede og primitive, men snarere er et marxistisk opgør med frie ytringer end et forsvar for denne grundpille i ethvert demokrati.

Nu kommer Uffe Elbæk så ind som en fornyer, hvis man skal tro tilhængerne. Men hvad er det han skal forny?”



27. december 2010

Alle var enige, inkl. Østjyllands Politi: Sænkelse af den kriminelle lavalder har ingen effekt

Tidligere på året indførte regeringen, på trods af kritik fra krimonologer og dommerstanden, en sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år. Det skulle ifølge Justitsminister Brian Mikkelsen være medvirkende til at stoppe “stoppe ungdomskriminaliteten”. Ritzaus Bureau refererede kritikken, hvad blev gentaget onsdag forrige uge. Her citeret fra TV2 Online – Betjente: Ny lavalder hjælper ikke.

“Det har tilsyneladende ikke haft nogen effekt at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det siger flere politifolk til bladet Dansk Politi. Ifølge de kriminalpræventive afdelinger i Københavns- og Østjyllands Politi, har det ikke påvirket de 14-åriges adfærd, at de nu bliver straffet for deres lovbrud…

“Den kriminelle lavalder blev jo primært sænket for at gøre noget ved de meget, meget få tilfælde af grove forbrydelser, som 14-årige står bag,” siger lederen af den Kriminalpræventive Sektion i Østjyllands Politi, Allan Aarslev, til Ritzau…

“Vi kan ikke dokumentere det præcist, men vores klare indtryk er, at det ikke har haft nogen effekt på kriminaliteten overhovedet…”

Såvidt Østjyllands Politi i forrige uge. Her en nyhed fra Århus Stiftstidende, der ligeledes blev rundsendt af Ritzaus Bureau, men ikke er at finde på andet end enkelte lokalaviser – 14-årige er blevet mindre kriminelle.

“… nu fortæller Østjyllands Politi, at det ser ud til, at sommerens sænkning af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år rent faktisk har haft en præventiv virkning i Østjyllands Politikreds. Baggrunden er en analyse, som Østjyllands Politi selv har lavet.

Analysen viser, hvor mange 14-årige der er blevet sigtet for overtrædelser af straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven, og hvad de er blevet sigtet for.

»Vi kan se, at antallet af sigtede 14-årige er faldet med 50 procent, hvis man sammenligner med samme periode i 2009,« siger Jan Andersen, leder af lokalpolitiet i Østjyllands Politi.”

Der er ingen grund til at betragte de nye tal fra Østjyllands Politikreds, som definitivt bevis for det rigtige i at sænke den kriminelle lavalder, men forløbet viser, at det er meget svært for politikere at sælge politiske holdninger, hvis det strider imod tunge faggruppers ideologiske positioner.

Oploadet Kl. 19:43 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


18. december 2010

Billy Adamsen til Nyrup: Vi kan bruge EU til at presse medierne – gør mig til mediekommissær

Det ville være fint, hvis Billy Adamsen modvirker ‘den liberale glidning’ i partiet der lige har ansat ham, men lige netop i forhold til medierne er der brug for markedets usynlige hånd, og ikke Adamsens Kommissar-fingre. Fra BT – Pinligt brev: Adamsen ville være medie-minister.

“Brian Mikkelsens nye rådgiver, Billy Adamsen, var i slutningen af 90’erne nær rådgiver for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og gav i fortrolige breve til Nyrup udtryk for nogle yderst kontroversielle synspunkter om dansk presse, som han i et hidtil uset omfang ønskede at styre og udsætte for et politisk pres.

I et brev, dateret den 22. maj 1999 – der indledes “Kære Poul” – beklager Adamsen dybt mediernes udvikling, især “den liberale glidning”,og han gør det klart, at han ønsker at blive udnævnt som assisterende presseminister eller medieminister…

– Udadtil kunne jeg måske fungere som den assisterende pressens minister, der (…) kritiserede medierne, skriver han og fortsætter, at formålet er, at “få lagt mere pres på medierne, og ikke mindst for at få skabt mere mere selvstændig opmærksom på, hvad der foregår i medierne, og hvor/hvordan vi ønsker medierne skal udvikle sig og opføre sig,” skriver Billy Adamsen.

Han foreslår i samme brev, at Nyrup udnævner ham til særlig EU-kommisær for medierne.

– For igen at kunne deltage aktivt i mediedebatten, for at lægge presse på medierne, så kunne det være godt og magtfuldt, hvis vi brugte EU, og Danmark og udnævnte en officiel dansk mediekommissær, skriver Billy Adamsen.

Oploadet Kl. 12:01 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


31. august 2009

TVavisen i offensiven: “Så du frikender altså politiet, i forhold til det der skete ind i kirken…”

Licensbetalere kunne med rette forvente, at TVavisen i kølvandet på politiets afslørende video af kirkerydningen, satte Per Ramsdal og Kirkeasyl stævne, for at høre dem forklare, hvorfor de har ført medierne og befolkningen bag lyset. TVavisen valgte istedet otte minutters fokusflytteri, for angreb er nu engang det bedste forsvar.

Delvis transkription af otte minutter i TVavisen, søndag kl. 18.30.

Line Gertsen, DR-vært: Vores tophistorie handler om en opsigtsvækkende videooptagelse, som Københavns Politi har valgt at lade offentliggøre. Videoen viser blandt andet hvordan en irakisk flygtning truer med at begå selvmord ved at kaste sig ud fra et kirkeorgel, da politiet rydder kirken….Videoen her har politiet selv optaget, da de ryddede Brorsons Kirken og smed de afviste irakiske asylansøgere ud.

Line Gertsen: Politiet har offentliggjort videoen for at dokumentere, at de ikke stormede kirken i kampklædte uniformer…

Laurids Nansen, DR: Præst Per Ramsdal erkender nu, at politiet ikke mødte op kampklædt som han tidligere har sagt, men han fastholder kritikken.

Per Ramsdal, præst: Bare det at politiet var så massivt til stede, gør jo at det giver en voldsom oplevelse. Jeg havde det også sådan selv rigtig rigtig svært med, at der var så meget politi. Det er det der også fremprovokerer en kæmpe angst og panik hos irakerne.

Laurids Nansen: Politiets optagelser, som TVavisen er i besiddelse af, viser kun rydningen indefra kirken. Hvad der videre sker, fremgår ikke af det materiale politiet har lagt frem, men ifølge Hassan Khadel var det slet ikke inde i kirken, at politiet opførte sig voldsomt. Det var først da irakerne blev sat i en bus, og kørt til Station Bellahøj, siger han.

Line Gertsen: Normalt, så plejer politiet ikke at offentliggøre deres egne videooptagelser, men den praksis vil de nu gøre op med… Politiet vil fremover i højere grad videodokumentere deres arbejde, og vise det til offentligheden. Det kommer blandt andet til at ske under det kommende klimatopmøde, hvor politiet frygter uro og demonstrationer. Men en jurist mener imidlertid, at politiets nye videostrategi er problematisk.

Vibeke Borbjerg, jurist: Hvis det er sådan, at politiet håndplukker nogle klip fra et materiale, som de har rådighed over, og som vi hverken kender hele længden eller hele indholdet af, er det, så ligger der den risiko, at det kan være en kampagne.

Helle Bygum, DR: Politiet har mange gange tidligere filmet deres aktioner, men det er første gang de ligger deres videomateriale ud til offentligheden… det er ikke uden problemer…

Vibeke Borbjerg: Politiet, ved selv at vælge de har optagleser, og selv at vælge hvad de vil gå ud med, jo kommer til at fremstille sig selv, på den måde som de gerne vil ses på… Når man går ud med optagelser, som er optaget under omstændigheder, som er stressende, og som, hvor der ligger en konflikt, eller en mulig konflikt, så skal man selvfølgelig altid være varsom.

Line Gertsen: For kort tid siden spurgte jeg justitsminister Brian Mikkelsen om, hvorfor billeder af mænd i underbukser, som der truer med at begå selvmord skal offentliggøres.

Line Gertsen: Så du frikender altså politiet, i forhold til det der skete inde i kirken, på baggrund af deres egne optagelser – hvordan kan du det?

Line Gertsen: – Men… men… Brian, undskyld, jeg er nødt til lige at afbryde dig, altså vi er enige om, at det er deres egne optagelser, og hvis vi nu prøver at hæve os op i en helikopter, så må man jo bare sige. Politiet er en part i sagen, irakerne er en anden. Så det er en parts egne optagelser, og alligevel går du ud og siger, at de opførte sig eksemplarisk.

Line Gertsen: – Det er jeg faktisk med på, det jeg bare vil høre, det er deres egne optagelser, og man ved jo godt, det er et spørgsmål – det er deres egne optagelser, de ligger deres egne beviser frem så at sige. Som justitsminister, hvordan kan du så sige, at det er du helt sikkert på, sådan rent objektivt.

[…]

Line Gertsen: – Men jeg er bare nødt til at forstå, vil det sige, at alle mulige borgere, også inklusiv mig selv, kan risikere, at få offentliggjort billeder af en situation, hvor man er helt ude af den, og få det lagt ud, hvis det er sådan jeg for eksempel, klagede over politiet.

[…]

Line Gertsen: – Ja, men hvis der nu var myter om en anden situation, vil man så kunne offentliggøre billederne?

[…]

Line Gertsen: – Men hvad synes du, undskyld, hvis jeg sådan bliver ved med at afbryde dig, men hvad synes du?



31. oktober 2007

Paula Larrain: “Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister…”

Fra TV2 Online – Larrain: “Stakkels lille kulturminister”.

“En stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads. Sådan betegnede Paula Larrain (K) i maj 2007 Brian Mikkelsen (K), oplyser TV2 News.

Bemærkningen faldt i en mailkorrespondance på Paula Larrains tidligere arbejdsplads DR.

I mailen skrev hun “Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads.”

Paula Larrain forklarer til TV2 News, at hun på daværende tidspunkt var meget berørt af situationen i DR og, at hun har formuleret sig lidt for skarpt. Hun beklager situationen.”

Oploadet Kl. 13:19 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper