25. april 2009

FN: “… tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen”

Tidligere på ugen roste Politikens Tøger Seidenfaden udenrigsminister Per Stig Møller for dansk deltagelse i Durban II – “en lang næse” til Dansk Folkeparti, Bravo til Per Stig.

Fra Information – Muhammed-tegninger omfattet af nyt FN-forbud (24/4-09).

Hvis Jyllands-Posten genoptrykte Muhammed-tegningerne i dag, ville de formodentligt overtræde reglerne i det netop vedtagne slutdokument ved FN’s racismekonference. Det mener FN’s særlige sagsbehandler for menneskerettigheder, Asma Jahangir, til Information.

“Slutdokumentet går ikke så langt som nogle havde håbet. Der er ikke tale om et proaktivt dokument, men det er min opfattelse, at f.eks. tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen,” siger Jahangir.

Denne tolkning hilses velkommen af Pakistans udenrigsminister Nawabzade Malik Ama Khan:

“Det har længe været vores mål at få et forbud mod krænkelser imod religion med. Islamofobi (had mod islam red.) er et af de største problemer for menneskerettighederne i dag. Det er glædeligt, at ringeagtsytringer er kommet med i slutdokumenter,” siger Nawabzade Khan ifølge den schweiziske avis Tage-Anzeiger.

Denne opfattelse deles af generalsekretæren for de islamiske staters organisation, Ekmeleddin Ihsanoglu.

“Spørgsmålet om ringeagtsytringer om religion hører klart hjemme i slutdokumenter. Og det er tilfældet nu. Det er kommet med. Andre lande har accepteret de synspunkt, som flere lande – især Pakistan – længe har kæmpet,” sagde Ekmeleddin Ihsanoglu i går til Tages-Anzieger.”

I praksis får det næppe betydning for ytringsfriheden i Vesten, men signalværdien er uspiselig, og det må jo næsten medføre, at sekulære demokrater i den islamiske verden nu kan nu retsforfølges med FN-stempel. Skammeligt.



4. oktober 2008

Årsskriftet Critique (Konservative Studenter, AU)

Konservative Studenter på Århus Universitet har netop udgivet første nummer af Årsskriftet Critique, der kan bestilles for 100 kr. Stilen læner sig op af Tidsskriftet Nomos, men der er dog efter første nummer at dømme – Peter Norsk til forskel. Indholdsfortegnelsen…

Kulturkampe skal altid kæmpes -af Justitsminister Brian Mikkelsen

Under den personlige friheds banner – af professor, Dr. med Peter Norsk

Institutionskonservatisme – af ph.d -stipendiat i litteraturhistorie Kasper Støvring

Grundlovensændringen i 1866- en pragmatismens sejr – af ph.d studerende i historie Jens Wendel-Hansen

Luther og den verdslige øvrighed – af stud. mag i historie og religion Christian H. Skov

Konservatisme med kinesiske karakteristika – af stud. scient. anth. Erik Winther Paisley

Hverken staten eller markedet – af lektor, ph.d. Søren Hviid Pedersen

Engelsk indflydelse på dansk – af stud. mag Arild Hald Kierkegaard

  • Critique, foredrag (Morten Uhrskov 9/10-08; Søren Krarup 10/11-08).
  • Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    

    9. september 2008

    Durban II, Gott mit uns

    Konservative Per Stig Møller vil i dialog med religiøse fascister. Fra gårsdagens Berlingske Tidende – Danske protester mod konference.

    “Jeg synes stadig odds er gode,« har udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtalt til Weekendavisen. Men en række iagttagere er ikke enige med udenrigsministeren i, at »odds er gode«, og et initiativ til boykot af konferencen er taget. Tidl. oberstløjtnant Kjeld Hillingsø, der har meldt sig som underskriver på boykot-initiativet, siger til Berlingske Tidende:

    »Der er ingen grund til at tro, at Durban II bliver anderledes end Durban I. Det vil givet, som sidst, fyge med antiisraleske og antivestlige udtalelser, og vores reaktion bliver nok også som sidst, at det kun er iransk og arabisk ordskvalder primært til intern brug. Den reaktion er imidlertid forkert, lige så forkert, som det var, når man om »Mein Kampf« sagde, at Hitler da ikke mente, hvad han skrev. Vi kan ikke påvirke dem, der hader Israel , USA samt os, og de har i øvrigt allerede demonstreret, at de mener, hvad de siger. Danmark bør derfor holde sig væk fra Durban II«.

    Den tidligere frihedskæmper og kræftforsker Jørgen Kieler siger: »Denne gang kan der ikke være tvivl om formålet. Det handler ikke om racediskrimination, men om nedkæmpelsen af ytringsfriheden og indførelsen af religiøst diktatur. »Gott mit uns« stod der på de tyske soldaters bæltespænder både under Første og Anden Verdenskrig. Betyder det, at vi ikke må forsvare os imod nazismen eller marxismen? Nogle lande har allerede sendt afbud til kongressen Durban II; men Danmark tøver. Hvorfor? Er det sårene fra debatten om Muhammed-tegningerne, der skræmmer? Må jeg opfordre udenrigsministeren til at gå til modstand imod religiøst tyranni.«

    En af de unge borgerlige ideologer, litteraturforskeren Kasper Støvring siger: »I bund og grund er der tale om det, man kan kalde begrebsskænding af værste skuffe: Et begreb, f.eks. nazisme, antisemitisme, holocaust eller racisme, som dækker over historiske forbrydelser, bruges stategisk og magtpolitisk for at fremme antidemokratiske dagsordener. En skændsel og forhånelse af historiens virkelige ofre. Der er for mig ingen tvivl om, at FNs Durban II-konference bør boykottes.«

    […]

    Filmmanden Mogens Rukov siger: »Jeg kan ikke tro, at noget demokratisk land vil deltage I Durban II-konferencen. Det vil være det samme som aktivt at tilkendegive at demokrati er racisme, at Europa er skyld i al ondskab, at FN skal være censurens garant, at den fri ytring er ondets rod…«”

    (nazi-bæltespænde: Gott mit uns)

    

    6. december 2006

    Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig – “et dansk bud på Michael Moore”

    DR2 sender imorgen Christoffer Guldbrandsens dokumentar Den hemmelige krig, omhandlende Danmarks engagement i Afghanistan. Debatten har kørt i en uges tid nu, og meget tyder på vi her har en værdig kronfølger for Jørgen Flindt Pedersen, hvis anti-israelske dokumentarer efterhånden kun tages seriøst af Danmarks Radio.

    Det er et kendt markedsføringsfif at afsløre dele af en film før premieren, men Guldbrandsen er gået langt videre – han har ikke bare lavet en forpremiere for medierne, men har sågar vist dele af filmen for oppositionen. Det tyder på at filmen er rendyrket propaganda, men med den foromtale filmen har fået skal meget gå galt hvis ikke debatten holder sig kørende et stykke tid.

    Forleden kom det frem at forsvarsminister Søren Gade havde lovet dokumentaristerne et uddybende møde om anklagepunkterne, hvad de valgte at afvise, idet de ikke måtte filme. Målet har tydeligvis ikke været at belyse sagen fra begge sider, men at fremlægge et unuanceret partsindlæg imod regeringen.

    Herom skrev Berlingske Tidendes Søren Brøndum i søndags – DR2-dokumentar udløser krig på spin.

    “Da Forsvarsministeriet i går blev klar over, at venstrefløjen i Folketinget [eks. Frank Aaen, Enhedslisten] og adskillige medier havde set filmen, bad Søren Gade i et brev til DRs generaldirektør Kenneth Plummer om som anklaget også at få den at se, så han kunne besvare spørgsmål om sagen. Men sidst på dagen fik han afslag fra generaldirektøren på at se dokumentaren. I stedet har ministeriet et par fribilletter til biografpremieren mandag. Til gengæld var temperamentet på DRs Nyhedsredaktion i DR-Byen i går i det røde felt. Årsagen var, at uddrag af dokumentarfilmen, hvis fremstilling gennem halvandet års rejser og research er betalt af Danmarks Radio, første gang blev vist hos konkurrenten TV 2. »Hvis Guldbrandsen og Giversen havde været fastansatte, var de blev bortvist,« sagde en kilde på DRs nyhedsredaktion i går... Blandt medierne, der havde fået uddrag af filmen at se torsdag, var Jyllandsposten. Avisen var tiltænkt at skrive en historie om, at en statsretsekspert mener, at regeringen har vildledt Folketinget, og at statsministeren læner sig op af en rigsretssag. Grundet mangel på dokumentation afstod avisen i sidste øjeblik fra at omtale sagen.

    Kristeligt Dagblad kan idag supplere – Spin kan dræbe debat om Afghanistan-sag?

    “Har udvalgte politikere fået dokumentarfilmen “Den hemmelige krig” at se før andre? Er statsministeren på vej til at få en rigsretssag om halsen? Er filmen en manipuleret skandale af udokumenterede beskyldninger? Det er mere end almindeligt svært at se, hvad der er op og ned, fakta eller spin i diskussionen om dokumentarfilmen om danske soldaters behandling af krigsfanger i Afghanistan. For det er ikke længere kun politikere, der bruger spindoktorer, når de gerne vil have et særligt budskab igennem. Journalister benytter sig i stigende omfang af lignende metoder for at sælge deres produkter.

    Filmens bærende postulat er, at de danske tropper i Afghanistan i 2002 havde tilfangetaget og udleveret 31 mistænkte terrorister til amerikanerne, der så herefter skulle have udøvet tortur på dem. På alle måder en god sag for oppositionen, for i politik er det ikke afgørende hvem der har ret, men hvem der har ‘held’ til at sætte dagsordenen, og angreb er nu engang det bedste forsvar… altså med mindre man er vestlig stormagt.

    Søren Brøndum har en god opsummerende artikel i dagens Berlingske Tidende – Storm i en teltdug?

    “Den omstridte TV-dokumentar, »Den hemmelige krig«, der blev forevist for pressen i går, rejser flere spørgsmål end svar. Filmens hovedanklagede er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som beskyldes for at give forkerte eller mangelfulde oplysninger, da han i Folketinget fastholder, at fanger i amerikansk varetægt behandles efter principperne i Genevekonventionen om beskyttelse af krigsfanger, og at de derfor er beskyttet af retsgarantier.

    I filmen siger flere, der angiveligt var blandt dem, der blev tilbageholdt af danske soldater natten mellem 17. og 18. marts, at de blev slået og sparket under flere dages afhøringer i det amerikanske afhøringscenter. Her var de afleveret af danske soldater, som altså havde ansvaret for dem.

    Daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) sagde i går, at han slet ikke kendte til tilbageholdelsen. Hvis ikke forsvarsministeren kendte til aktionen – Jensby gik af i april 2004 – er det næppe sandsynligt, at statsministeren gjorde. Hvis han ikke vidste, de danske styrker havde taget fanger, kunne han heller ikke vide, hvordan de blev behandlet.

    Blev de mishandlet? Det siger altså et par af fangerne. Andre vidner mener noget andet. I januar i år sagde en af de danske soldater fra aktionen, at fangerne blev løsladt dagen efter, uden tegn på overlast. En af de amerikanske afhøringsofficerer i Kandahar, Chris Mackey, nævner ikke noget om brutal fangebehandling i sin meget detaljerede beskrivelse af perioden i bogen »The Interrogators War«. Tværtimod nævner Mackey, at et forsøg på at sætte en fange i stressstilling blev stoppet.”

    Mange husker nok Guldbrandsen for sin 2004-dokumentar Fogh bag facaden, hvor statsministeren blev skildret som en usympatisk machomand der hævdede sig overfor en svag udenrigsminister. Fogh havde som betingelse for at lade sig filme i døgndrift, forholdt sig retten til at afvise visse klip, og da Ekstra Bladet i januar 2004 kunne offentliggøre indholdet af disse, opstod der en del polemik. DR gav et unavngivet privat firma skylden, og sagen døde uden der blev sat et definitivt punktum.

    Under valgkampen i november 2004 fulgte Guldbrandsen socialdemokraternes statsministerkandidat Mogens Lykketoft, der i Lykketoft finale blev skildret som en ansvarlig politiker af den gamle skole, der grundet mediernes svigt, på sin vis blev et offer for Foghs overfladiske designerpolitik.

    Men en så udtalt tendensiøsitet, siger det sig selv at Christoffer Guldbrandsen tvangsfodres med midler til sit fortsatte virke, og det vælter naturligvis også ind med priser og faglige anerkendelser fra meningsfæller. For Fogh-dokumentaren blev han nomineret til Cavlingprisen, og det kan ikke overraske nogen at Guldbrandsen også er indstillet i år for Den hemmelige krig. Det kan selvfølgelig virke mærkeligt al den stund filmen endnu ikke har haft premiere, men han er indstillet af DR2-chefen Gitte Rabøl, som iøvrigt var producer på Lykketoft-dokumentaren.

    Cavlingpriser eller ikke, Politikens anmelder Dorte Hygum Sørensen er ikke vild med filmen – Den mistænkelige krig. Godt nok eufemiserer hun indledningsvis med et udtryk som “stillingstagende”, men går også kraftigt i rette med de “tricks” og “Manipulationsmanøvrer” han bruger for at udstille “Anders Fogh Rasmussen som skurken”. “Et dansk bud på Michael Moore”, er dommen – og det kan vanskeligt forstås positivt.

    I forhold til mediedækningen kører det hele planmæssigt. Villy Søvndahls har med forarget stemmeføring krævet at alt skal frem i lyset, og Hans Engell har fortalt at vi her har en mulighed for at få den debat der hidtil har manglet om Danmarks krigsdeltagelse.

    Jeg kalder det spam…

  • 01/12-06 (12.55) DR Online – Fogh lover redegørelse om påståede mishandlinger.
  • 05/12-06 (02.09) DR Online – SF: Afghanistan film kommer til at koste hoveder.
  • 05/12-06 (07.24) DR Online – Film om krigsfanger ryster opposition.
  • 05/12-06 (08.57) DR Online – Oppositionen kræver omfattende svar.
  • 05/12-06 (12.35) DR Online – Fogh afviser at have tilbageholdt oplysninger.
  • 05/12-06 (22.00) DR Online – Forsvarsministeren giver adgang til fortrolige papirer.
  • 06/12-06 (06.49) DR Online – Foghs spindoktor indblandet i Afghanistan-film.
  • 06/12-06 (08.13) DR Online – Afghanistan-papirer er utilstrækkelige.
  • Opdate. P1 debatten havde idag Mogens Lykketoft og Helge Adam Møller i studiet til en debat om dette emne: Vidste statsministeren at fanger blev mishandlet? De havde begge set filmen, men selvom Lykketoft ærligt erkendte at filmen stillede flere spørgsmål end svar, så holdt han hele tiden en lem åben, så det i det mindste ikke blev ham der afmonterede kritikken af den siddende regering. Helge Adam Møller kunne fortælle at han var blevet interviewet til dokumentaren, og specifikt havde henvist til et brev der afmonterede et af filmens bærende postulater omkring Bush-administrationens forhold til Genéve-traktaten. Sekvensen blev ikke medtaget i den endelig film, og brevet blev ikke engang nævnt. Han undrede sig desuden over at 31 personer kunne være tæsket i dagevis, uden at det medførte andet end mindre fysiske skader hos enkelte.

    Ralf Pittelkow giver hele Guldbrandsens setup en hård medfart i dagens Jyllandsposten – En spindoktor.

    “Guldbrandsen har ikke været interesseret i at få vendt hver en sten for at afdække virkeligheden. Han er tilsyneladende gået mere efter det, som spindoktorer og deres chefer går efter: Selvprofilering og politisk gevinst her i form af at bringe regeringen i fedtefadet.

    Oppositionen gør, hvad den kan, for at udnytte det politiske parløb med filminstruktøren til det yderste også Enhedslistens Frank Aaen, der under det sovjetiske regime i Afghanistan leverede idylliserende beskrivelser af fangernes forhold. Den slags er normalt for en opposition uanset partifarve. Men det er jo ikke mediernes opgave… Men foreløbig har en række medier accepteret at tage del i filminstruktørens spin. Det indgår i en bredere tendens:

    Afghanistan-filmen afspejler en mere subjektiv, selviscenesættende og politiserende journalistik. Journalisten bliver sin egen spindoktor.

    Her eksisterer virkeligheden kun i det omfang, den passer ind i spinnet.

    Opdate 7/12-06. Forsvarsminister Søren Gade træder i karakter. Fra TV2 Online – Forsvarsministeren angriber DR.

    “”Samlet kan jeg konstatere, at Danmarks Radio ikke har nogen som helst vilje til at kvalificere debatten. Det ser jeg desværre som en fortsættelse af den linje, som har været min oplevelse, siden jeg blev interviewet af de to ansvarlige journalister,” skriver forsvarsministeren til Kenneth Plummer i en mail 1. december.”

    Samtidig falder filmen sammen som et korthus. Jyllandsposten bringer idag et længere interview med Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner, der udgør en væsentlig del af filmens dokumentation – Central militærperson i omstridt film ændrer forklaring.

    “I de seneste dage har der været megen mystik om, hvad der er blevet af et register over 31 tilbageholdte afghanere, som står helt centralt i striden om danske soldaters eventuelle medansvar for, at tilbageholdte afghanere er blevet udsat for mishandling i amerikansk varetægt. Nu siger Frank Lissner, der var styrkechef under Afghanistan-operationen, at de tilbageholdte slet ikke blev registreret. Udtalelser, der står i skærende kontrast til filmen, hvor han detaljeret fortæller om, hvordan hans soldater tog dna-prøver i form af hårtotter.

    […]

    Da Morgenavisen Jyllands-Posten i går mødte ham hos Forsvarskommandoen på Holmen i København afviste Lissner desuden udsagn fra flere øvrige centrale kilder i ”Den hemmelige krig”. Bl.a. to amerikanere, der stod for afhøringer i Afghanistan, som i filmen fortæller, at danske soldater ved fem-seks lejligheder bragte fanger til afhøring. »Det passer ikke. Vi afleverede kun i to omgange,« siger Lissner nu.

    […]

    Dokumentarinstruktør Christoffer Guldbrandsen mener ikke, at Frank Lissners udtalelser rykker ved de faktuelle oplysninger, der fremsættes i filmen. »Udtalelserne fra Lissner peger ikke på, at der er nogle faktuelle fejl,« siger Christoffer Guldbrandsen. Han giver dog udtryk for forbløffelse over, at Frank Lissner nu udtaler, at der ikke er foretaget registreringer. »Frank Lissner er jo citeret ordret omkring, at disse fanger er blevet registreret, og at der er blevet taget dna-prøver. Det er noget, han selv har valgt at sige til os med bl.a. forsvarets pressechef som bisidder. Det er nagelfast, at han har sagt det, så jeg kan ikke se, at det påvirker noget som helst.«”

    Bemærk Guldbrandsens journalistiske metode. Det afgørende er ikke om filmens bærende postulater har basis i usandheder, hvis blot han selv kan sandsynliggøre han handlede i god tro. Er det sådan man får Cavlingpriser? I samme avis fortæller han også at han føler sig ført bag lyset af Guldbrandsen – Jægerkorpsets chef fortryder udtalelser.

    “»Jeg siger først, at vi har taget de 31 krigsfanger. Så siger journalisten, at forsvarsministeren har oplyst, at der ikke er taget fanger. Efterfølgende har jeg set, at i det, der er givet til Folketinget, har ministeren oplyst, at der er tilbageholdt 31 personer. Men jeg kan godt se, at min bemærkning om, at så må ministeren have ret, står i et forkert lys. Jeg skulle slet ikke have sagt noget, men var lidt naiv og godtroende,« siger Frank Lissner.

    Men hvorfor sagde du det. Som du udtrykker dig i filmen, ser det ud som om, det er sket tit?

    »Nu ved jeg ikke, hvordan det bliver klippet, men i interviewet bliver der sagt, at der er de tre og de 31. Har jeg sagt noget, har jeg sagt, at hvis vi tog fanger, så havde vi visse procedurer, vi skulle gennemføre. Der har så været en diskussion om, hvorvidt det er tilbageholdte eller krigsfanger. Men ude i Kandahar er det for mig at se en lidt akademisk diskussion.”

    22-Nyhederne på TV2 bragte i aftes et interview med Norman Kristiansen, der var leder for delingen der pågreb afghanerne. Fra Soldaten bag fangerne (2,23 min.)

    “Efter at jeg har har set filmen synes jeg de påstande der er, om hvad de danske styrker har lavet, at de har viderebragt fanger, at de måske har måske været med til at føre dem ind i tortur, at de måske selv har været voldelig overfor dem. At jeg som den operative danske leder i den organisation der, det kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til.”

    [bubblare]

    Bemærk hvorledes TVavisen skærer nøjagtig samme historie. Man kalder det public service.

    Søren Gades brev til Kenneth Plummer er nu i fuld tekst på Berlingske Tidendes hjemmeside – Dokumentation: Gades brev til Plummer.

    Anmeldelse af Tom Jensen, også Berlingske Tidende – Virtuos dokumentar dokumenterer for lidt.

    “Filmen er virtuost skruet sammen. Den bruger sine journalistiske og filmiske virkemidler med stor gennemslagskraft. Det kan dog ikke bortvejre filmens grundlæggende problem: At den ikke ved, om den vil være en Michael Moore-agtig kommentage, som blandt andet gør grundigt grin med Foghs nære forhold til præsident Bush og viser en stolt forsvarsminister Gade få påsat en medalje af Donald Rumsfeld – eller om den vil være et stykke afslørende dokumentarisme.

    Hvad angår det sidste, rejser filmen flere spørgsmål end den besvarer om danske soldaters handlinger i Afghanistan – og den afgørende dimension, der drejer sig om, hvad forsvaret og regeringen vidste – og ikke vidste.
    Ikke uden en vis lighed med de klassiske sammensværgelsesteorier afdækkes og dokumenteres en række delmængder med det formål at sandsynliggøre en overordnet konspiration.

    

    20. juni 2006

    Mere skattefinansieret islam-reklame, nej tak…

    Snaphanen har været en tur omkring Christiansborg, hvor Per Stig Møller idag åbnede Islam Expo, der vanskeligt kan betragtes som andet end skattefinanseret reklame for islam. Et helt forkert signal at sende til den arabiske verden. Et citat fra Information – Næsten ikke et ord om Muhammed-krisen:

    “På trods af en række pompøse åbningstaler om “den nye civilisation – en civilisation af sameksistens,” som det blandt andet blev formuleret, så ligger Muhammed-krisen stadig som et mørkt bagtæppe for forholdet mellem Danmark og de arabiske lande. Det forklarer Dr. Ahmed Saîd Old Bah, der er kabinetschef i den islamiske verdens officielle organisation for kultur, uddannelse og videnskab, ISESCO. Han gør det klart, at det er nødvendigt at forstå religionens betydning i de arabiske lande.

    Danmark har lidt meget stor skade som følge af krisen. Derfor er det en lang proces, at rette op jeres lands ry. Men først må vi lære at respektere hinandens helligdomme, ellers ender verden i kaos. Derfor er den her festival også meget, meget vigtig .””

    Som om det ikke var slemt nok at Fogh undlod at revse Kofi Annan for hans angreb på den danske ytringsfrihed – da han for få dage siden stod ansigt til ansigt med ham.

    .
    Oploadet Kl. 22:27 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    26. november 2005

    Bent Jensen om den islamiske verdens forhold til ytringsfrihed

    Kronik af Bent Jensen i dagens Jyllandsposten. Et citat fra Hele den tyrkiske musik – og det, der er værre:

    “Tyrkiet, som skal med i EU, har tilsluttet sig protesten, og den tyrkiske regering og dens diplomatiske repræsentant i Danmark har dermed afsløret, hvordan man ser på ytrings- og kunstnerisk frihed i denne islamiske stat.

    Ifølge den tyrkiske regeringschef Recep Tayyip Erdogan har kun islamiske skriftkloge ret til at udtale sig om islam.

    Senest har Erdogan blameret sig selv og sin regering ved at udvandre fra en pressekonference, fordi den danske statsminister ikke ville bøje sig for hans krav om at forvise en bestemt journalist, som lovligt arbejder i Danmark.

    Måske han i flyvemaskinen hjem til Tyrkiet reciterede det digt, han tidligere offentligt har citeret:

    “Moskeerne er vore kaserner,

    deres kupler er vore hjelme,

    minareterne vore bajonetter,

    og de troende vore soldater”.

    

    10. oktober 2005

    Karen Blixen, Per Stig Møller, Mehdi Mozaffari, Johannes Østrup & Schopenhauer om islam

    Det Fri-konservative Netmagasin MINUT har flere gode artikler, og artiklen Islam og det fascistiske minimum fortjener fremhævelse. Her tre citater:

    Af de foreteelser, som jeg i mit liv personlig har kendt til, er den, der kommer det nærmest [Det Tredje Rige], Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse. Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det samme, som Det Tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning: Din i liv og død.” (Karen Blixen)

    “Nazisterne var fundamentalister, der ville udrydde folkeslag, der ikke var som dem, men de muslimske fundamentalister er vor tids nazister. Fordummende sætter de sig som dommere over alt og alle, men de skal selv dømmes.” (Per Stig Møller)

    Islamisme en totalitær ideologi på linje med nazisme, fascisme og bolsjevisme, som skal studeres og bekæmpes på samme måde.” (Dr. Mehdi Mozaffari, AU)

    Selvom orientalisten Johannes Østrup er blevet apologeternes favoritforsker, så var hans dom enslydende. Her et citat fra Erindringer, udgivet i 1938 – omtalende et besøg i Hitlers Heidelberg i 1936 som repræsentant for Københavns Universitet:

    “Der kan forekomme pludselige Afskedigelser uden nærmere Begrundelse eller forflyttelser, hvis man er saa uheldig ikke at tækkes Studenternes nazistiske Gruppefører – jeg kender personlige Eksempler paa begge Dele. Meningen med dette skrappe Regimente er at gøre Universiteternes Lærerstab til Nazist-Statens lydige Tjenere; det, man vil have, er, at de skal sige og skrive det rigtige. Og det ‘rigtige’, det klinger helt muhammedansk: Der er kun een Hitler, og vi er alle sammen hans Profeter. (Johannes Østrup: Erindringer. 1938. s. 250.

    Problemet for Johannes Østrup var islams totalitet, herunder den strenge monoteisme – som den tyske filosof Arthur Schopenhauer i sit hovedværk Die Welt als Wille und Vorstellung fra 1819 bed mærke i. Værket er netop udgivet på dansk under titlen Verden som vilje og forestilling. Andet bind udkom først i 1844, og her kommer blandt mange andre emner ind på religionerne og islam. Her et citat fra Kapitel 17. – Ueber das mataphysische Bedürfniß des Menschen, s. 177-178:

    “Tempel und Kirchen, Pagoden und Moscheen, in allen Landen, aus allen Zeiten, in Pracht und Größe, zeugen vom metaphysischen Bedürfniß des Menschen, welches, stark und unvertilgbar, dem physischen auf dem Fuße folgt. Freilich konnte wer satirisch gelaunt ist hinzufügen, daß dasselbe ein bescheidener Bursche sei, der mit geringer Kost vorlieb nehme. An plumpen Fabeln und abgeschmackten Mährchen läßt er sich bisweilen genügen; wenn nur früh genug eingeprägt, sind sie ihm hinlängliche Auslegen seines Daseins und Stützen seiner Moralitet. Man betrachte z.B. den Koran: dieses schlechte Buch war hinreichend, eine Weltreligion zu begründen, das metaphysische Bedürfniß zahllosen Millionen Menschen seit 1200 Jahren zu befriedigen, die Grundlage ihrer Moral und einer bedeutenden Verachtung des Todes zu werden, wie auch, sie zu blutigen Kriegen und ausgedehutesten (?!) Eroberungen zu begeistern. Wir finden in ihm die traurigste und ärmlichste Gestalt des Theismus. Viel mag durch die Uebersetzungen verloren gehen; aber ich habe keinen einzigen werthvollen Gedanken darin entdecken können.”

    Oploadet Kl. 20:18 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    8. september 2004

    Geoffrey Cain om billedernes magt – og Per Stig Møllers hysteri

    Der er et eller andet hyklerisk over politikere såsom konservative Per Stig Møller, der efter terrorangrebet i Breslan i sidste uge, pludselig ændrer tone i forhold til Tjetjenien. Måske var det billederne af grædende børn der gjorde udslaget. Om dette har Geoffrey Cain skrevet et kort og præcist læserbrev i tirsdagens Kristeligt Dagblad – DR’s billedmagt. Et citat:

    “Men hvad nu hvis Per Stig ikke havde set de billeder? Og hvad med alle de andre billeder, hverken Per Stig Møller eller nogen anden har set? Her tænker jeg på de israelske børn. Hvordan ser de forresten ud, efter at en sømbombe er sprængt i deres umiddelbare nærhed? Sådanne billeder har DR formentlig skønnet, at vi ikke kunne tåle at se.”

    Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    16. april 2004

    Per Stig Møller anno 1969 – ‘Da Adam Smith mødte Mao’

    Folketingets måske bedst begavede politiker, den konservative udenrigsminister Per Stig Møller har skrevet en hel del mere eller mindre læseværdige bøger om konservatismen. I realpolitikkens verden er han sandt for dyden ofte præget af en småborgerlighed som er langt fra kulturkonservatismens idealer, og selvom problemet er stort nu – så har det været væsentligt større. Men næppe mere grotesk end i en kronik i Berlingske Aftenavisen den 24. september 1969 med den sigende overskrift: Da Adam Smith mødte Mao [pdf-fil 4,3 mb] – argumenterende for det fornuftige i en kollektivisering af konservatismen med Kina som forbillede.

    Lidt kontekst. Den kinesiske kulturrevolution startedes af formand Mao i 1965, og var i fuld gang da Per Stig Møller skrev kronikken. Kulturrevolutionen gik i al sin enkelthed ud på at undgå alternative magtdannelser ved at udrense intellektuelle – blot fordi de var intellektuelle, en slags evig revolution med konsolidering af magten som eneste mål. Til denne proces blev helt op til 11 mio. rødgardister mobiliseret i jagten på en potentiel opposition , og et større antal blev henrettet uden rettergang ligesom over en mio. blev fængslet. Kulturrevolutionen sluttede officelt i 1969, men fortsatte uofficielt helt frem til Maos død i 1976. Midt under disse forbrydelser mod menneskeheden, mente Danmarks nuværende udenrigsminister at vi kunne lære af formand Mao. Her nogle citater fra kronikken:

    Konservatismen bør lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration. Den ny generations verden er ikke begrænset til Hellas og Nazareth, men tværtimod åben mod Peking og Dakar. Man kan vove den påstand, at liberalismen ikke er i overensstemmelse med demokratiet. Det er nemlig ikke demokrati, at nogle få har alle muligheder for at udbytte de mange.”

    “Det er nogle få, der kan gøre de mange arbejdsløse. En arving kan overtage en fabrik og gøre 100 mand arbejdsløse ved uduelighed, eller han kan sælge dem til amerikanere, tyskere, som han vil.”

    Det er med disse ideer, Mao bør inspirere den moderne konservatisme, således at Adam Smith 200 år efter sin ‘Inquiry into the nature and causes of the wealth of nations’ bringes til overensstemmelse med Maos lille røde. Den moderne konservatisme vil få sin store betydning ved at bygge samfundet op på en balanceakt og en samordning af disse to politiske systemer.”

    Alene sociologernes erfaringer om det såkaldte ‘ensomme massemenneske’ skulle underbygge nødvendigheden af optræning til kollektivitet… Her skal balancen igen søges mellem kollektivismen og liberalismen.”

    “For at modvirke den private dagspresses manipulation med demokratiet kunne staten oprette et nyhedsformidlende statsorgan, så alle fik mulighed for at tage stilling på samme grundlag, og den private dagspresse havde så synspunkterne, den personlige kommentar og ikke direkte informativt stof som sit domæne. Det ville ikke give magt til autoriteter, som ikke er autoriteter.

    Hvis den moderne konservatisme vil det virkelige demokrati, må den tænke i andre baner, når den færdiggør sit partiprogram, og den gør nok klogt i at lade Adam Smith møde Mao… Den eneste politiske vej går over ‘enhed – kritik og selvkritik – enhed’, således som formand Mao forresten sagde det.”

    Oploadet Kl. 12:59 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper