20. juni 2010

“… gerningsmanden viftede sine to følgesvende væk og fortsatte forfølgelsen alene.”

Tæt på Kolding Banegård og det grønne område hvor kvinden blev voldtaget, ligger Designskolen, hvor radikale Elsebeth Gerner Nielsen nu er rektor. Fra Jyllandsposten – Politiet jagter voldtægtsmand.

“En kvinde blev natten til søndag voldtaget i et grønt område ved Østerbrogade i Kolding.

Kort inden klokken 04 søndag morgen var kvinden på vej hjem fra byen gået gennem en tunnel i nærheden af banegården, hvor hun blev antastet af tre mænd. Ifølge kvindens vidneforklaring fulgte de tre mænd hende lidt på vej, hvorefter gerningsmanden viftede sine to følgesvende væk og fortsatte forfølgelsen alene.… Kort tid efter væltede manden hende omkuld og begik fuldbyrdet voldtægt…

Politiet har efter afhøring af ofret udsendt følgende signalement af gerningsmanden: Mand, brun i huden men ikke sort, formentlig somalier eller sudaner, 25-30 år…”

Apropos.

  • 26/4-07 Uriasposten – Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklæde: “Det er ved at blive trend igen”.
  • Oploadet Kl. 13:47 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    16. marts 2010

    Morten Messerschmidt om P1: Hvorfor ikke bare læse venstrefløjens valgprogram op

    Læserbrev af Morten Messerschmidt i mandagens Nordjyske – Skal P1 være propagandasender?

    “Forrige lørdag kunne man… på P1 – høre en debat om integrationspolitik. Debatten stod mellem Pernille Blach Hansen, direktør for teknisk afdeling i Randers og tidligere MF for S, Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen, tidligere MF for R, og en for mig ukendt psykolog, som utvivlsomt politisk måtte orientere sig til venstre for SF. For det første spørger jeg mig selv, hvilken relevans en teknisk direktør og rektor for designskolen har i en debat om integration? Og hvis det er deres tidligere virke som politikere, hvor som bekendt de begge hører til på venstrefløjen, tvivlsomt sekunderet af en psykolog fra det nordjyske med nærmest symbiotiske synspunkter med de to damer, må jeg igen spørge, hvordan et sådant program kan forsvares? Hvorfor ikke bare læse valgprogrammet fra den forenede venstrefløj op og erklære det som en eviggyldig sandhed?

    Begge ovenstående eksempler er aldeles skandaløse. Derfor tilbage til mit spørgsmål: Hvad er det for overvejelser, man gør sig på P1, siden man finder sig berettiget til at sende den slags ud i æteren? Hvilken ledelseskultur har tilladt dette? Hvilken kontrol finder der sted – eller ikke sted, siden sådan personlig politisk profilering kan lade sig tillade?”

    Mere.

  • 24/2-10 Feature, P1 – Danskerne er parate til atomkraft.
  • 27/2-10 Netværket, P1 – Fra ‘dem og os’ – til ‘vi’ (Svend Brinkmann, Hans Lassen).
  • Oploadet Kl. 04:15 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    22. maj 2008

    Forskning: Tre gange så mange isbjørne i dag som i 1965

    Fra journalisten der bliver flov på vestens vegne når arabiske militser begår folkedrab…

  • 15/5-08 Nyhedsavisen – USA indrømmer: Isbjørnen er truet.
  • “Miljø-organisationer har i flere år presset på for at få USA’s regering til at frede isbjørnen, fordi forskerne mener, at bestanden af isbjørne vil falde fra cirka 25.000 til 8.000 de næste 40 år. Regeringen har gang på gang udskudt beslutningen… USA vil dog ikke forpligte sig til at gøre noget ved den globale opvarmning, som ifølge eksperterne truer bjørnene.”

    Bjørn Lomborg var igår gæsteredaktør i samme avis.

  • 21/5-08 Nyhedsavisen – Der er flere isbjørne end du tror.
  • “Livet ser alt andet end lyst ud for isbjørnen, hvis man skal tro de mange advarsler fra miljøorganisationer og polarforskere.

    Senest har USA sat isbjørnen på listen over truede dyrearter.

    Men faktisk står de hvide bjørne lige nu på et højdepunkt i karrieren som verdens maskot. Isbjørnen har i hvert fald haft det langt værre, end den har i dag.

    Det viser en gennemgang af forskning på området fra 1960’erne, som Nyhedsavisen har fået adgang til…

    I 1965 vurderede Den Internationale Sammenslutning af Polarforskere således, at den samlede bestand af bjørne var på cirka 8.000.

    Det er langt mere end den nuværende vurdering, som lyder på mellem 20.000 og 25.000 styk.

    Opdate 25/5-08. Jeg kom for skade at overhøre en genudsendelse af Miljømagasinet på P1, der bragte et langt mikrofonholder-interview med Elsebeth Gerner Nielsen.

    Elsebeth Gerner Nielsen: “… den der oplevelse af, at ens børnebørn måske ikke oplever en verden hvor der er isbjørne.”

    Oploadet Kl. 11:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    18. maj 2007

    Lars Hedegaard om Tøger Seidenfadens Khader/Jelved-dilemma

    Fra dagens Berlingske Tidende. Spidse ord fra Lars Hedegaard.

    Farlig alliance
    Der er normalt langt mellem snapsene i dagbladet Information, der specialiserer sig i at bekræfte gymnasielærere og folk fra kultur­eliten i deres mangelfulde opfattelse af verden. Des større grund er der til at spidse ører, når det gamle halehæng til jerntrekanten DR-Gyldendal-Politiken går til direkte angreb på Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som Information gjorde på lederplads for et par dage siden. Denne søjlehelgen, der ifølge lederskribenten har ført sig frem som oppositionens leder, bestyrer en avis for »kulturradikale vindbøjtler«, og han bør snarest muligt gå af.

    Udgangspunktet for disse karske betragtninger er den vanskæbne, som Seidenfaden har været med til at lokke Marianne Jelved ud i. Troligt har han stået hende bi med ros og opmuntring, mens hun har drevet Det Radikale Venstre i muddergrøften med sin umulige udlændingepolitik, kulminerende med hendes opbakning til Elsebeth Gerner Nielsens tørklædestunt. Men sandelig om ikke Politiken vælger dette moralske højdepunkt til at iværksætte en kampagne med det formål at få Marianne Jelved væltet som radikal partileder. Hun har nemlig »udspillet sin rolle«, mener Seidenfaden. Det er altså, hvad der kommer ud af at følge redaktørens formaninger. Hans nye helt er til gengæld Naser Khader, som han sidste år beskyldte for at være muslimfjendsk og for at have givet Anders Fogh Rasmussen gode råd under Muhammed-krisen. Til trods for at Seidenfadens daværende yndlingspolitiker, Marianne Jelved, havde kaldt Fogh en farlig mand.

    De hjertevarme forbindelser mellem Alliancen og Politiken må være til stor trøst for den farlige statsminister og hans endnu farligere støtte, Pia Kjærsgaard. Så længe Khader gør, som Tøger Seidenfaden siger, behøver Fogh og Kjærsgaard ikke bekymre sig om deres politiske fremtid. Seidenfadens fedtede omfavnelse skal nok få reduceret Naser Khader til menneskelig størrelse, og om et par år vil denne »kokosnød« (brun udenpå, men hvid inden i) få silkesnoren af Politiken, som derefter vil kaste sin kærlighed på Asmaa fra Enhedslisten. Hende er der i hvert fald ingen, der vil mistænke for at være integreret i det danske samfund eller for at ville have noget med farlige danske politikere at gøre.

    

    29. april 2007

    Hvorfor skulle burka så være et problem…

    Når nu Elsebeth Gerner Nielsen har taget historien som gidsel, og gjort det islamiske tørklæde til sit eget, så er det nærliggende at spørge hvor grænsen så går. Herunder ses en Fanøpige med det man kaldte ’struden’. To halv-masker der gjorde det muligt at opdyrke de vindblæste Fanø-jorde i al slags vejr, mens mændene plejede fiskeriet. Anvendt helt frem til 1900-tallet.

    Hvorfor skulle burka så være et problem…

  • 29/4-07 Berlingske Tidende – Hårgrænsens historie.
  • Oploadet Kl. 22:06 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    

    26. april 2007

    Storsmilende Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklæde: “Det er ved at blive trend igen”

    Elsebeth Gerner Nielsen, f. 1960. Det Radikale Venstre (MF), Kulturminister 23/3-1998 til 27/11-2001.

    “Der er historisk set utrolig mange kvinder, der har båret tørklæde, og det er ved at blive trend igen.” (Elsebeth Gerner Nielsen, 26. april 2007)

    Oploadet Kl. 18:36 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer
    

    25. juli 2006

    Hansen, Hedegaard og Brix om islamforskerne der systematisk har taget fejl…

    Fra dagens Jylllandsposten – et opsummerende læserbrev af Torben Hansen, Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Her lidt fra Islamforskernes fallit.

    “Siden vi kastede os ind i islamforskningen, er vi blevet skældt ud for at være paranoide, højreekstremister og det, der er værre. Hvad mener egentlig de, der skældte sådan ud på os i dag? Lederen af det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo, Jakob Skovgaard-Petersen, forklarede på en konference i Storbritannien, at der var begået “karaktermord” på de unge muslimer fra Minhaj ul-Quran. Hvad mener han i dag?

    Seniorforsker Hannah Ziadeh, der også er knyttet til Cairo-centret, betegnede i en anmeldelse “I krigens hus” som en pendant til det antisemitiske falsum “Zions Vises Protokoller”. Står Ziadeh efter optøjerne i Frankrig, krisen om Muhammed-tegningerne samt Hollands to politiske mord og meget andet ved sin karakteristik?

    Hvad mener politikeren Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre, der sad i panel med ul-Qadri på en stort anlagt kulturkonference i Den Sorte Diamant i 2000? »Vi skal have frygten for det fremmede væk – gennem folkeoplysning og arrangementer som dette,« sagde hun ved den lejlighed, hvor ul-Qadris hadefulde bøger kunne købes i salen.

    Hvad mener religionsforskeren Michael Rothstein, der beskyldte kritikere af Minhaj-kandidaterne i Det Radikale Venstre for at bruge “nazi-retorik”? Og hvad mener Marianne Jelved, der betragtede sagen om Minhaj-kandidaterne som et lokalt partianliggende, hun ikke ville blande sig i?

    Måske kunne Jyllands-Postens artikler være en øjenåbner for de politikere, mediefolk, undervisere og mange andre, der er beskæftiget med spørgsmålet om islam og integration, og som stadig har tillid til, at folk som Bæk Simonsen, Tim Jensen, Skovgaard-Petersen, Rothstein, Ziadeh og landets andre “islamforskere” vil levere reel oplysning. Jyllands-Postens artikler er endnu et eksempel på, at sådanne forskere har fejlet katastrofalt.

    

    13. april 2006

    Sluk radioen… God påske

    Elsebeth Gerner Nielsen har talt i mere end tyve minutter om sin barndom på P1 (Her har jeg rod), og er nu drejet over i den helt vildt ubehagelige politisk-moralske udvikling Danmark undergår i øjeblikket. Om et par minutter starter Den menneskelige psyke – efter introen at dømme omhandlende Bushs unuancerede verdenssyn (baseret på citatfusk), så mon ikke der er stof til en times radio for de to hidkaldte psykologer.

    Jeg slukker, og holder et par dage fri i et sommerhus på Helgenæs (Djursland) – god påske skal der lyde herfra.

    Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    9. januar 2006

    Gerner Nielsen: Manglende politisk korrekthed medfører forfølgelse af mindretal (~ 30’erne)

    Det Radikale Venstre’s Elsebeth Gerner Nielsen i fredagens Politiken. Så vidt er det kommet til.

    “For nogle mennesker er det religiøse noget så fundamentalt, at det ikke tåler det religiøse udsat for den fri ytringsfrihed.

    Man kan også sige dette på en anden måde: Der kan være en modsætning mellem det enkelte menneskes behov for integritet og beskyttelse af det, han finder helligt, OG demokratiets udgangspunkt, som er ytringsfriheden.

    Der kan være en modsætning mellem demokratiets behov for ytringsfrihed og civilisationens behov for civility– at vi opfører os civiliseret. Hvornår bliver takt og tone til selvcensur?

    Hvordan afvejer vi de forskellige interesser og behov over for hinanden?

    Ja det har vi gjort ved at formulere normer for god takt og tone og ved at opstille nogle lovgivningsmæssige rammer for ytringsfriheden (jvf. også straffelovens paragraf 266 B).

    Disse er kommet til fornyet debat i de senere år. Den nye regerings kulturkamp har først og fremmest drejet sig om – at feje alt under gulvtæppet – ud i det fri. Ingen skulle være bange for at tale af karskens bælg. Sige højt, hvad de tænkte og følte. Og-så selv om nogen følte sig trådt på.

    Nu skal sandheden frem. Uanset at mindretal føler sig forfulgt. Ja forfølges.

    Tillad mig at minde om hvad der skete i Danmark i 30`erne og 40`erne. Bo Lidegaard skriver glimrende om det i sin bog ”Kampen om Danmark”.

    Heri forklarer han, at det der gjorde, at hånden blev holdt under jøderne helt ind til oktober 43 var, at der meget hurtigt opstod politisk enighed om, at jøderne skulle beskyttes.

    Ja politikerne lod det klart forstå, at man var en dårlig dansker, hvis man udtalte sig mod jøderne. Eller ik-ke hjalp dem. Det budskab holdt en ellers spirende antisemitisme i ave.

    Et had, der blev næret af toneangivende kredse i 30`erne. Den politiske korrekthed – om man så må sige – gjorde, at jøderne ikke blev lagt for had.

    Det at man ikke lod vildkatten slippe af sækken gjorde måske mere end noget andet, at Danmark landende på civilisationens side.

    Bo Lidegård taler selv om ”det indre fæstningsværk”. I dag ville man nok kalde det selvcensur.

    I dag er det politisk korrekt at kalde alle indvandrere for perkere. Det er helt i orden at tale om indvandrerne som en gruppe og i generaliserende vendinger. […]

    JP har iværksat en barnlig moppekampagne. Men muslimerne i Danmark var robuste. De hoppede ikke på limpinden. Det gjorde fundamentalisterne i Pakistan desværre. […]

    Hvordan skal vi lære børnene i skolen at de ikke må moppe, hvis børnene dagligt op-lever toneangivende voksne moppe andre, oven i købet nogen, som ligger ned? Lad os få en smule af den politiske korrekthed tilbage. Et indre fæstningsværk, der ikke bliver en spændetrøje.”

    

    13. december 2005

    Elsebeth Gerner Nielsen & Kate Bluhme – unyttige, men ganske ordinære idioter

    Fra dagens Jyllandsposten – et kort og præcist læserbrev af en Ebbe Wils.

    Idioterne
    Elsebeth Gerner Nielsen, folketingsmedlem (R), vil have, at JP skal rose muslimerne for at reagere med demokratiske midler på de 12 tegninger, og V skal tildele dem næste års fredspris.

    Det må være underforstået, at det er, fordi de ikke reagerer med vold og terror (JP 11/12). På samme møde blev de 12 tegnere kaldt nyttige idioter af Kate Bluhme fra Dansk Journalistforbund. Vi skal altså være taknemmelige over, at muslimerne ikke reagerer med vold og terror, og de modigste iblandt os kaldes nyttige idioter. Flere hundrede års kamp for ytringsfrihed kastes her i grams af to ganske ordinære idioter. Nyttige er de bestemt ikke.

    Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper