28. december 2016

Holger K. Nielsen: Danmark burde have sendt våben til ‘moderate kræfter’ i den syriske opposition

Definitionen på sindssyge er at gøre det samme igen og igen, og forvente forskelligt resultat. Anden juledag bragte TV2 news et interview med tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, der stadig dyrker ideen om ‘moderate oprørere’ i Syrien. Han taler om støtten til den nationale koalition, der hurtigt smeltede sammen med al-Qaeda-tilknyttede grupper. Fra TV2 – Holger K: Vi er selv skyld i den øgede terrortrussel

“I et længere nytårsinterview med TV 2 siger den forhenværende udenrigsminister, at det var en fejl, at Danmark ikke i begyndelsen af den syriske borgerkrig gik ind og forsynede de moderater kræfter i oppositionen med våben.

– Der er ingen tvivl om, at vi har fejlvurderet nogle ting fra Vestens side. Vi har også manglet at træffe nogle beslutninger. Jeg tror for eksempel, at vi burde have været mere positive over for at sende våben til oprørerne, siger Holger K. Nielsen til TV 2.

– Det betød, at de moderate oprørere, som vi støttede i ord, var helt forsvarsløse, da Assad lod bomberne regne ned over dem, siger han.”

Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


7. august 2016

DR-bestyrelsesformand: Nedskæringer vil påvirke ‘den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier’

I en kronik i fredagens Berlingske forslår Dansk Folkeparti, at DR over en fem-årig periode skal skæres med 25 procent. Mere folkeoplysning, mindre underholdning. Kulturminister Bertel Haarder og Venstre er meget på linje, det samme er Liberal Alliance og til dels De Konservative.

Forslaget bliver i sagens natur ikke vel modtaget af røde medieordførere. Socialdemokratiske Mogens ‘Giv plads til Islam’ Jensen kalder det en ‘ødelæggende kulturpolitik’, og problematiserer – paradoksalt nok – at vi i så fald ville få ‘mindre dansk indhold’. Folkesocialisten Holger K. Nielsen mener ‘et stærkt DR’ er nødvendigt for at minimere kommercielle interesser, og fremdeles.

Kritikken fra DR-bestyrelsesformand Michael Christiansen er dog helt i særklasse. Fra Berlingske – DR-formand advarer: Nedskæringer kan splitte befolkningen – ligesom i USA.

“Set med Michael Christiansen vil det få store konsekvenser, hvis de borgerlige partier ender med at få deres vilje om store tilskæringer af DR. …

‘… hvis der foretages reduktioner i den størrelsesorden, vil det få meget store konsekvenser for det, DR foretager sig – kvantitativt såvel som kvalitativt – og der vil ske en betydelig reduktion i det public service-indhold, vi er i stand til at levere. Der er no free ride,’ siger han.

Han opfordrer politikerne til meget nøje at overveje, om de er klar til at betale den demokratiske pris, som det i Michael Christiansens øjne vil føre til, hvis man gennemfører besparelserne.

‘Jeg tror, man skal tænke sig meget, meget godt om. Man rører ved den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark, som beror på frie dagblade på den ene side og en stor, kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger. Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad,’ siger han og sætter trumf.

‘Man skal ikke være særlig begavet for at se, hvor galt det er og kan gå i lande, hvor der ingen stærk public service er. Se bare på USA.



25. februar 2015

Holger K. Nielsen: Vi må se fremad, ‘dele af højrefløjen’ må erkende at ‘hadsk debat’ radikaliserer…

Selvom Omar Abdel Hamid El-Hussein er født i provensielle Vordingborg, så havde han allerede som teenager stærke holdninger til Israel/palæstina-konflikten. Intet tyder på at radikaliseringen er en resultat af andet end Islam og arabisk-islamisk kultur, men skal der absolut udpeges danske ‘medskyldige’, så må det være til venstre for midten. Det kunne eksempelvis være tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, der tilbage i 2006 agerede ‘cheerleader’ for Hezbollah-tilhængere til en demonstration mod Israel på Rådhuspladsen i København. Hezbollah betyder ‘Guds parti’, og ja – det er en maskinpistol i logoet. Således skriver han på sin blog – Tid til omtanke.

“Det var gribende at deltage i den store mindehøjtidelighed for terrorangrebene i København. Det hele foregik i stor værdighed, hvad ikke mindst blev understreget af talernes advarsler imod splittelse og insisteren på sammenhold og eftertanke. … Heri ligger ikke, at der ikke har været begået fejl – heller ikke fra venstrefløjens side. Antallet af indvandrere har betydning, hvis samfundets sammenhængskraft skal fastholdes. Det er ikke holdbart, hvis en misforstået kulturrelativisme fører til, at der renonceres på demokratiske værdier som ytrings- og forsamlingsfriheden.

Mange har brugt kræfter på at placere en ’skyld’ for terrorhandlingerne. … Der er såmænd masser at tage fat på i bagklogskabens klare lys. Også for de dele af højrefløjen, som tilsyneladende ikke vil erkende at en hadsk debat og stigmatisering af alle muslimer også har en virkning på den integration, som har haft så trange kår.

Men det vigtigste lige nu burde være at se fremad og på helt jordnær vis diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre fremover. Hvordan vi kan forbedre sikkerheden og beredskabet, så vi forhåbentlig kan undgå lignende terrorhandlinger. Hvordan politiet og efterretningstjenesterne kan sikres ordentlige arbejdsvilkår. Hvordan vi kan forebygge radikaliseringen i fængslerne. …

Det vides ikke p.t. om den københavnske terrorist var en ‘ensom ulv’ eller om han på den ene eller anden måde var del af et større netværk. Vi ved imidlertid, at der findes islamistiske terrornetværk, der interesserer sig for Europa og dermed også Danmark. …

Det er… helt afgørende, at vi i reaktionerne sætter et skarpt skel mellem de islamistiske fanatikere og almindelige muslimer, der ønsker at leve et almindeligt liv. Der bakker fuldt op om de samme grundlæggende værdier og demokratiske spilleregler. Med de religiøse traditioner, der nu er deres og som i sig selv ikke gør en kat fortræd.”

(Holger K. Nielsen taler for Hezbollah-tilhængere, København, 6. august 2006; Uriasposten)

“The logo itself is a stylized representation of the Arabic words حزب الله (ḥizbu-llāh) or ‘Party of God’ in Kufic script. The first letter of ‘Allah’ reaches up to grasp a stylized assault rifle. The logo also incorporates several other objects, namely a globe, a book, a sword, and a seven-leafed branch. The text above the logo… means ‘Then surely the party of Allah are they that shall be triumphant’ (Quran 5:56).” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


13. december 2013

Lasse Jensen i Dagbladet Information om Bent Blüdnikows “rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk”

For to uger siden kommenterede jeg et indslag i Lasse Jensens Mennesker og medier, og nævnte en passant, at den tidligere DR og TV2-ikon har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Lasse Jensen kommenterer i onsdagens Information – Kom nu videre!

“Om ikke så lang tid fylder jeg 67. Nu står jeg helt på egne ben. Alle livsforsikringer og helbredsforsikringer ophæves automatisk. Jeg halter videre i livet uden andre sikkerhedsnet end velfærdssamfundet, min beskedne opsparing, min folkepension og min arbejdskraft. Måske skulle man i det lys blive katolik, skrifte sine synder og få syndsforladelsen udbetalt kontant. Min fjerne fortid er nemlig i nogles øjne så belastende, at den for evigt brændemærker mig. Sådan er det med fortiden. Der er altid noget at komme efter.

Det er der nogle få mediepersoner, der bruger nærmest hele deres vågne tilværelse på at bekymre sig over og skrive om. …

Jeg har haft det privilegium at vokse op i et hjem, hvor der blev diskuteret samfund og politik fra morgen til aften, et hjem, hvor bøger, aviser og debat spillede en hovedrolle. Det var et DKP-hjem, som i teenagealderen førte mig ind i den kommunistiske ungdomsbevægelse, men også et hjem, hvis dialektiske og kritiske ånd fik mig til at forlade den, før jeg fik stemmeret. Jeg havde jo lært at stille kritiske spørgsmål og fik ikke tilfredsstillende svar!

Det er et halvt århundrede siden, men hvis det stod til Bent Blüdnikow, Bo Bjørnvig, Ole Hasselbalch og deres mere ustyrlige og langt mere rabiate meningsfæller på Uriasposten.dk, er jeg og flere andre på grund af min barndom og spæde ungdom for evigt kompromitterede. Det lever jeg fint med… Jeg fortryder dog ikke, at min daværende aktivisme (pral!) primært gik ud på at klistre plakater på butikker, der solgte sydafrikanske varer. …

Selv Mandelas død kan føre til den slags debatafveje. Var han kommunist, spørger nogle. Underforstået, at så bør hele hans monumentale livsværk bedømmes i det lys. I Mandelas ungdom var kommunistpartiet i Sydafrika det eneste parti, hvor apartheid var ophævet. Her var sorte og hvide afrikanere lige. Der var en ren praktisk grund til, at Mandela samarbejdede med kommunisterne, men det er en fodnote til den store fortælling, som er, at Den Kolde Krig dominerede næsten alt i en menneskealder.

… næste år fejrer vi 25-året for Murens fald. Er det ikke snart på tide, at vi kommer videre?”

Det tog lang tid at lave posteringen om det pågældende Lasse Jensen-indslag, men han vælger helt at ignorere kritikken, og fokuserer istedet på tredje sidste linie i det afrundende afsnit. Hvorfor bruger han ikke sin ‘kritiske ånd’ til at gendrive kritikken? Måske fordi Lasse Jensens kritiske sans er sløret på venstre øje, og det i en grad så Mandelas livslange kommunistiske overbevisning, behændigt nedgraderes til en ‘praktisk foranstaltning’ i en polariseret kontekst.

Mandela var overbevist kommunist frem til starten af 1990’erne, og som man kan læse i faktamættet artikel i American Thinker, så var kommunisme på ingen måde en forudsætning for apartheids afvikling. Karl Marx var racist om nogen, og apartheid-partiet National Party blev (pudsigt nok) grundlagt af præsident James Hertzog, der ligefrem så Lenins bolsjevisme som et eksempel til efterfølgelse.

Torsdag aften pjattede Danmarks nye udenrigsminister Holger K. Nielsen på tv om ‘det cubanske paradis’. Sålænge Lasse Jensen ikke forholder sig til venstreekstremister med pressekort, og en minister kan hyggesludre om et af de sidste kommunistiske diktaturer, så er der behov for mere koldkrigerisk debat. For selvom Muren er faldet, så har mange tidligere kommunister ikke taget den politiske konsekvens.

Oploadet Kl. 06:46 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


4. februar 2013

Jødiske Anne Boukris: Jødehad er en afledt effekt af monokulturelle danskeres frygt for det anderledes

Fantastisk eksempel på journalistisk brandslukning kunne høres i seneste udgave af Orientering Weekend. Jeg ved ikke hvor de finder den slags personer henne, men P1 virker som en venstreorienteret sekt, der trækker på det RUC-skolede bagland når virkeligheden skal bortforklares. Minoritetsforsker Anne Boukris betragtede muslimerne som ofre, og har ikke oplevet problemer med sin jødiske identitet i forhold til muslimer. Hun skiltede dog ikke med sin tro, og betragtede meget sigende Martin Krasniks kalot-test på Nørrebro som værende ‘rabiat’ politisering.

Hvor herboende muslimer ikke havde problemer med tolerancen, så var danskerne omvendt fremmedfjendske, da vi forventede indvandrere integrererede sig. Hun havde selv oplevet dansk jødehad på nært hold, pudsigt nok – som jødisk forsker blandt rødradikale sociologer. Hun satte selvfølgelig ikke etiketter på intolerancens politiske ophav, det ville udstille paradokset.

På Facebook er hun blandt andet fan af Holger K. Nielsen, der er en del af Boycut Israel-kampagnen, og kendt for tale til pro-palæstinensiske demonstrationer, der i et konkret tilfælde inkluderede gule Hizbollah-bannere med AK-47 i midten. Mere viden, samtale og fordybelse er løsningen, lød det fra verdensborgeren.

P1-værten Jon Kaldan introducerede debatten fair, men gav den så fuld skrue med socialkonstruktivistiske flosker såsom ‘de der foragtes, udvikler sig til at være foragtelige’. Han kunne have hudflettet Boukris’ utopiske præmisser for vellykket multikultur med den ene arm bundet på ryggen, men undlod. Det skulle være en behagelig samtale med politisk brugbar morale.

(Anne Esther Boukris på Facebook)

Delvis transkribtion af Den indre frygt.

Jon Kaldan, P1: … som en muslimsk københavner på ydre Nørrebro udtrykte det: ‘En jøde har ikke noget at gøre her’. For mange har det været en meget ubehagelig påmindelse om 1933 og tiden efter, at vi tilsyneladende intet har lært af historien. For andre er det business af usual, og for nogle er det endnu et eksempel på, at der i kravet om konsensus og hygge og dansk tolerance, rumsterer et ubehag ved det fremmede. Alt det der venter og lurer derude på den anden side…

Man behøver ikke at være filosof, for at forstå at fremmedfjendsklighedens retorik fungerer som en selvopfyldende profeti. At de der foragtes, udvikler sig til at være foragtelige. Måske var ugens sværdslag om de jødiske børn på Nørrebro og Martin Krasniks ubehagelige oplevelser en stedfortræderkrig. Måske var det ikke jøder mod palæstinensere eller palæstinensere mod jøder, men os mod dem. En af dem der ytrede sig i debatten var Anne Boukris. …

Hun skrev fornyligt på sin facebookside: ‘Medierne vil ikke have den fordybede samtale om den indre frygt, og historien blev således blot endnu en bekræftelse på den overfladiske synlige del’, tolerancen og diskriminationen. Jeg har derfor inviteret Anne Boukris med i Orientering Weekend for at tale om alt det vi ikke ser. Anne Boukris, fortæl mig allerførst – er du dansker, er du europæer, er du israeler, er du jøde? Hvad er du?

Anne Esther Boukris, Minoritetsforsker: Lige når du spørger mig, så slår det mig, at jeg er rigtig dygtig til at skifte ham. Det kommer an på i hvilken situationen… Det der med at jeg er jøde, det er ikke noget jeg går rundt og siger som det første identitetsparameter. Det er det ikke. … Jeg er meget følsom omkring hvordan jeg italesætter min identitet. … Først og fremmest der er jeg jo Anne.

Jon Kaldan: Du skriver på din facebookside i forbindelse med den sidste uges historier om overfald, ikke-overfald på jødiske børn, eller hvad skal vi kalde det – konflikten, animositeten mellem jødiske og muslimske børn på Nørrebro. Der skriver du, at du i din studietid på universitetet oplevede hidsige angreb og foragt for din baggrund. Hvad var det du konkret oplevede?

Anne Esther Boukris: Helt konkret, nu tænker jeg meget konkret. Der var engang et symposium for sociologer, jeg sad der, og var den eneste der beskæftigede mig med Israel og jøder. Det jeg oplevede, det var, at der en stor mistro til mit forskningsemne, om manglende lyst til at forstå hvorfor jeg var så nysgerrig for at forstå hvilken betydning Israel har for jøder, der ikke er bosat i Israel. … Det var der meget lidt integritet omkring. Hvor andres forskningsområder er man bare nysgerrige og åbne omkring, og åben overfor. Jeg oplevede nogle ret voldsomme diskussioner, og oplevede engang en kvindelig sociolog der flyttede sig, fordi jeg tillod mig at fortælle positivt om relationen til Israel. … Det der med at vinkle det jødiske som noget positivt indenfor identitetsforskningen, det var så også mit område, som et reelt bud på en positiv identitet, som noget man kan bære rundt på og stimulere det samfund vi lever i… Jeg oplever både en politisk og videnskabelig udfordring. … I øvrigt vil jeg også sige, at det er meget svært at arbejde med jødiske emner i Danmark. Det er helt væk fra vores forskningsinstitutioner, så hvis man arbejder med det, så skal det være noget med radikale bosættere – synet er sådan endimensionelt på det jødiske.

Jon Kaldan: … Er det fordi det ikke længere er synd for jøderne, nu er det synd for nogle andre?

Anne Esther Boukris: Ja, det er synd for nogle andre. Det tror jeg faktisk er spot on. Det er blevet synd for nogle andre, men nu vil jeg sige, at redningen af de danske jøder i oktober ’43 det har jo en symbolsk værdi, og det er sådan set lige meget om det er jøder eller hvem det var, tror jeg. … Det er en vigtig historie, og når jeg hører den så har det ikke så meget med jøder at gøre. I hvert fald ikke længere. … ‘Har I ikke også tjent en del penge. Den jødiske lobby i USA, det er jo dem der styrer det hele’. I min ører er det, det stinker, hvis man kan sige det, af fordomme og stereotyper. Jeg mener, der er jo masser af lobbyer rundt omkring… Den jødiske lobby den bliver altid fremhævet, som sådan en ond kraft næsten, der styrer den amerikanske præsidents tanker omkring Israel. Det er sådan nogle konspirationer der flimrer rundt i universet.

Jon Kaldan: Du skriver også på Facebook, at det først og fremmest er monokulturelle danskere der har udsat dig for de her angreb på din jødiskhed. Er det de samme du taler om her. … Hvem er de monokulturelle danskere?

Anne Esther Boukris: Det er den del af vores kultur som kommer til udtryk når vi ikke anerkender flere identiteter, det homogene konsensusbesatte samfund, det der med at det hele skal være så ens. … De monokulturelle danskere er en snert af vores kultur som afviser anderledesheden eller andetheden. Den sætning genkender jeg mange steder, og det er bestemt ikke noget der kun angår jøder. … Når vi snakker med muslimer i Danmark, så har vi det altså bedst når de begynder at blive almindelige.

[…]

Jon Kaldan: Hvad er det så der sker, når det bliver en konflikt mellem jøder og muslimer. Altså hvorfor er det den konflikt der pludselig bliver vores historie i den uge der er gået. Og ikke historien om, at vi simpelthen har vanskeligt ved at håndtere at der er nogle der er jøder, eller muslimer, eller for så vidt hinduer og buddister. Eller homoseksuelle, transeksuelle eller hvad ved jeg.

Anne Esther Boukris: … når jeg ser dansk og københavnsk politik i praksis, så ser jeg en fuldstændig monokulturel strategi for hvordan de andre kulturer skal komme med. Det handler til dels om, at tænke at det er synd for kulturen… ligeværdigheden har simpelthen så svært ved at få næring.

Jon Kaldan: … hvad er målet, er det salatskålen (Salat bar) eller smeltedigelen (Melting pot)?

Anne Esther Boukris: I det tredie rum, der smelter de ikke nødvendigvis sammen, men der er vi optaget af de fortællinger vi hver især kommer med. Og så forsøger vi at se, om de her fortællinger ikke kunne være udgangspunktet for et nyt fællesskab. Det nye fællesskab, det er det jeg synes vi mangler viljen til. Det handler ikke kun om at få folk til at passe ind i et system. Lige nu taler jeg ikke om Islam og Jødedom og Kristendom, for det er ikke religionens vilje der skal ske her, det er menneskenes vilje, og det rum det kræver politisk fordybelse. Det kræver ikke kun penge, det kræver også samtale, det kræver også mere viden og mere stillingtagen til det… Det kommer hele tiden bag på os, hvor meget power der er i det der med forskelligheder. …

Jeg har oplevet de der fordomme få næring i flere forskellige grupperinger, det er jo ikke fordi, at det kun er i det palæstinensiske miljø at fordommene er. Faktisk vil jeg sige, at jeg har mødt en række palæstinensere som ikke har de fordomme, fordi de har mere viden. Der hvor fordommene så kan opstå, det er måske mere i en politisk debat. … der mangler jeg, tror jeg, også en politisk stillingtagen til, at vi kan have en dialog på trods af verdens krige, og at vi har lyst til at integrere alle typer mennesker i vores samfund…

… og i det her tilfælde der går Martin Krasnik ud med en Davidstjerne og en ‘kipa’, og det bliver pludselig en synlig identitet. Der er først der, fjendebilledet rigtigt bliver skabt, og jeg er ikke engang sikker på, at de her unge mennesker ved – det er ikke noget de er vokset op med, at de har en indsigt i jødedommen. De ved ikke engang hvad den ‘kipa’ skal til for… meget af debatten er rabiat – den er ikke indsigtsfuld. Jeg forsvarer hverken det ene eller det andet…



28. august 2006

Holger K. argument for statsstøtte: Medierne har stor betydning for “hvordan vi tænker”

Dagens P1debat var for en gangs skyld værd at lytte til. SFs medieordfører Holger K. Nielsen og Skyradio-direktøren Kasper Kryger var gæsterne i en debat om statsstøtte til medierne. Holger K. Nielsen var naturligvis for statsstyring, og der var ikke gået mange sekunder før han begyndte at recitere Berlusconi-rutinen. Hans modpol var ikke decideret uenig i betragtningerne, og Holger troede et kort øjeblik han havde fundet en politisk kampfælle… Han blev klogere. 

Fra Skal de gamle medier have statsstøtte? (P1debat, 28/8-06, 18 min).

Holger K. Nielsen: Det du siger, det er jeg helt enig med dig i, det var en stor fejl at der bare skulle penge i kassen på det tidspunkt, og det var jo, det blev jo så formålet.

Eva-Marie Møller, P1: Det besluttede I politikere jo.

Holger K. Nielsen: Ja, det var nu ikke mig der besluttede det, det var jo [griner afvæbnende] det var dem udenfor – det var Brian Mikkelsen.. [afbrydes]

Kasper Kryger: – Det var det faktisk ikke. Det blev aftalt i den forrige forligskreds, som bestod af SF, CD og den forrige regering.

Holger K. Nielsen: Jov, men vi har faktisk hele tiden lagt meget vægt på… [afbrydes]

Eva-Marie Møller, P1:  Holger K. – du var jo med i det! 

Holger K. Nielsen: [fortsætter uantastet]… skønhedskonkurrencer, såhh… [afbrydes]

Kasper Kryger: – Må jeg have lov at afbryde, det er ikke helt rigtigt. Den gamle medieaftale fra 2000, der besluttede CD, SF og den gamle regering bestående af Radikale og Socialdemokraterne, at en fjerde kanal skulle gives på skønhedskonkurrencen, men den femte kanal skulle sælges på auktion for det højstbydende beløb, samtidig med at kanalen skulle bryde nyhedsmonopolet. Det er lidt selvmodsigende – det er bare den politik som den nuværende regering har videreført. Men kimen til den her aftale… [afbrydes]

Holger K. Nielsen: – Ja, men jeg kan sige det var ihvertfald ikke noget vi insisterede meget på, på det tidspunkt., sådan vil jeg sige det…

Kasper Kryger lød i det hele taget som en fornuftig mand.

kaster Kryger: … statsstøtte er i det hele taget med til at forvride markedet, og går ind og skaber problemer, for helt principielt er det min holdning at i et demokratisk land der er det vigtigt at medierne er afhængige 100 pct. af borgerne, af brugerne, læserne, seerne og lytterne, og ikke afhængige af den statsmagt, som det er mediernes opgave at kontrollere.

Eva-Marie Møller, P1: Er det ikke rigtigt Holger, at i et frit samfund, i et demokratisk samfund der skal medierne ikke være afhængige af det politikerne bestemmer?

Holger K. Nielsen: Ja, men der synes jeg Italien er et meget godt eksempel på hvordan Berlusconi, som havde en meget stor magt over de kommercielle medier, da han besluttede sig for at blive politiker, der var han i stand til at – vil jeg påstå – at købe sig posten som statsminister i Italien

Holger K. var tydeligvis presset, og det blev aldrig til et sammenhængende forsvar for hverken mediestøtte eller licenstvang. Tættest kom han i slutningen, hvor han begrunder nødvendigheden af statskontrollerede medier….

Holger K. Nielsen: … medierne har stor betydning for hvad der er i vores hoveder, hvordan vi tænker, altså vores bevidstheder ikke.

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


20. januar 2006

Holger K: “Dansk Folkeparti burde være begejstret for Saddam – han dræbte jo muslimer”

Igår var der debat i Folketinget omhandlende forlængelse af de danske Irak-styrkers mandat. Fra dagens Jyllandsposten – et citat denne debat af Holger K. Nielsen, formand for et parti der ofte taler om debattens ‘tone’.

Oploadet Kl. 19:25 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


2. september 2005

Venstrefløjen og de selverklærede humanister evner ikke at skille venner fra fjender

En stor nyhed er næsten blevet forbigået i den danske presse i denne uge, og man skal vist være svenskrød for ikke at se baggrunden. Tjetjenernes eksil-præsident Akhmed Sakajev gik i alliance med Sjamil Basejev, terroristen bag blandt andet teaterbomberne i Moskva i 2002 og skolebombningen i Beslan sidste år. Sakajev blev tidligere, i kraft af Ruslands beskyldninger mod ham for terrorisme, og en generel sympati for den ‘tjetjenske sag’ – mediernes darling. Selv seriøse borgerlige aviser betegnede ham som en ‘moderat tjetjensk uafhængighedsforkæmper’, og det siger sig selv at venstrefløjen gik i med samlede ben.

At Støttekomiteen for Tjetjenien, ledet af historiker Thomas Bindesbøll Larsen dyrkede Sakajev som en fredsommelig politiker kan ikke overraske, ligesom det heller ikke burde overraske at Bjørn Elmquist i 2002 tog hans parti da han ifm. den Tjetjenske Verdenskongres i København blev anholdt, og senere løsladt. Men folkevalgte politikere burde holde sig for god til at flirte med terrorister, og det der ligner til forveksling.

Her et kort uddrag en artikel med en meget sigende overskrift – Regering vil ikke sige undskyld, trykt i Politiken 6. december 2002.

“Anholdelsen, der foregik midt om natten og uden brug af tolk, og selve varetægtsfængslingen, der fandt sted under isolationslignende vilkår, fik torsdag SF, Socialdemokraterne, de radikale og Enhedslisten til at rejse en forespørgselsdebat om Tjetjenien og forholdet mellem Danmark og Rusland. Partierne ønsker samtidig, at Folketinget på det danske samfunds vegne skal beklage forløbet af sagen og de gener, det har medført for Akhmed Sakajev, som selv har afvist at søge om erstatning for varetægtsfængslingen og har udtrykt forståelse for, at de danske myndigheder ikke havde andet valg end at anholde ham.

»Alligevel bør den danske nation sige undskyld til en så betydningsfuld politiker som Akhmed Sakajev. Han er en mand af format, og han er en af de personer, der skal spille en afgørende rolle i fredsforhandlingerne mellem Rusland og Tjetjenien. Man siger vel ikke kun undskyld for en uret, man har begået, når man bliver bedt om det«, sagde Holger K. Nielsen (SF).

Så er det her jeg tænker. Hvorfor er ingen af Sakajevs danske venner blevet konfronteret med de nye oplysninger. Foreløbigt har jeg kun set følgende:

300805 DR Online – Per Stig: Dybt skuffet over tjetjenerne.

010905 Jyllandsposten – Gitte Seeberg: Der er ingen tilgivelse for terror.

Torsdag var iøvrigt årsdagen for drabet på 321 skolebørn i Beslan – en terroraktion der nu fremstilles fuldstændigt areligiøst. Terroristerne har ingen religion kan man næste høre Seidenfaden messe i baggrunden, og det lykkedes da også DRs udsending Poul F. Hansen i P1 Morgen at tale i syv minutter om Putins skyld i terroraktionens udfald uden en eneste gang at nævne islam.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper