17. februar 2022

Lufthavnstilsynet dokumenterer ’socialt bedrageri’: 74 pct. ‘ikke-vestlige’, heraf 88 pct. Menapt-lande

Det er naturligvis godt, at der kommer fokus på socialt bedrageri, men som skatteyder konstaterer jeg at beskæftigelsesministeren har afsat ‘4,2 millioner kroner om året’, for at indkræve ‘knap fire millioner kroner’ fra personer, der blev taget i Lufthavnstilsynets kontrolaktioner. Tallet kan stige ved intensiveret indsats, men pengene bliver næppe tilbagebetalt. 74 procent af alle indberetninger drejer sig om ‘ikke-vestlige’ indvandrere og efterkommere, og for 88 procents vedkommende Menapt-landene. Intet overraskende her.

Fra Berlingske.dk – Hundredvis fanges i socialt bedrageri i lufthavnen: ‘Det er uacceptabelt’.

“544 borgere skal betale knap fire millioner kroner tilbage, efter at lufthavnstilsynet i samarbejde med Toldstyrelsen har gennemført en række kontrolaktioner i Kastrup Lufthavn. Det fremgår af en årsstatus for lufthavnstilsynet for 2021 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Lufthavnstilsynet kontrollerer, at borgere, der modtager offentlige ydelser som dagpenge og kontanthjælp, ikke overtræder rådighedsreglerne ved at rejse til udlandet uden at have meldt det til a-kassen eller kommunen.

(Foto: FT.dk)

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Major: Rusland vil ikke have NATO-styrker i Ukraine, ligesom ‘USA ikke accepterede raketter på Cuba’

Forleden hørte jeg en Kongehus-ekspert tale om LGBT-rettigheder, og uden at trække en mine pointerede han, at synspunktet var ‘universelt i Danmark’. Den danske rettighedskultur bliver ikke universelt, blot fordi nogle danskere gerne vil have det, og det ville være befriende hvis den talende klasse anerkendte klodens mangfoldighed. Universalisme er i det store og hele et vestligt begreb, en vestlig diskurs.

Herunder lidt fra en fremragende kronik i Berlingske af major Lars Ehrensvärd Jensen, der er fortaler for en mere realistisk tilgang til international politik – Når man går i takt, bliver man dum. Og Søren Pind går i takt, så hælene smælder i betonen (9. februar 2022).

“En grundpræmis i to modparters indbyrdes sikkerhed er det såkaldte sikkerhedsdilemma: Jo mere sikker den ene føler sig, jo mere usikker føler den anden sig.

Om modstanderen: Debatten føres i høj grad af tankelæsere. I iveren for at gætte Putins tanker overser Pind, at for Rusland, som tre gange er blevet invaderet fra vest (1812, 1914 og 1941), er NATO-styrker i Ukraine fuldstændig uacceptabelt. Ligesom USA ikke accepterede raketter på Cuba i 1961.

Helt banalt fatter de færreste, at Rusland er 6.600 km bredt. Når medierne viser kort med Rusland og Europa, går konfrontationslinjen midt i kortet. Man overser Ruslands geografiske asymmetri med Moskva 750 kilometer fra nærmeste NATO-grænse. Med Ukraine i NATO reduceres det til 450 kilometer, og Moskva kan angribes fra to sider. Afstanden fra nærmeste fjende bliver syv procent af landets bredde. Et drømmescenarium for Napoleon og Hitler. Omsat til danske forhold svarer det til, at russerne pludselig står 40 kilometer fra København.

Når vi taler om Ruslands aggression, så er der tale om defensiv aggression. Rusland kan kun konstatere, at NATO er massivt overlegent, og at NATO er rykket helt op til Ruslands grænser.

I strategi håber man på det bedste, men forbereder sig på det værste. Set fra vores side, så kan NATO ikke iværksætte en angrebskrig mod Rusland. I strategisk sammenhæng kan Rusland heller ikke læse vores tanker. Men hvis der opstår en krise i fremtiden, så har NATO forlods bragt sig i en vinderposition. Det reagerer Rusland på med den defensive aggression, vi ser.”

(Putin-køleskabsmagnet købt under Moskva-ophold, 2018)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


4. februar 2022

Youtube: ‘Tre klip med førstehåndsberetninger om kultursammenstød i undervisningen og på skoler’

Cand.polit. Eva Gregersen har fundet tre eksempler på det salige Samuel P. Huntington kaldte for ‘Clash of Civilizations’, og samlet det hele i en lille video. Den er værd at gengive her.

Halime Oguz har skrevet et omdiskuteret debatindlæg i Altinget, hvor hun gengiver en række oplevelser fra hverdagen, som hun har hørt om fra ’skolelærere, VUC-undervisere, socialrådgivere og andre, som dagligt står over for mange herboende muslimer’. Nogle debattører forholder sig skeptisk til indlægget, blandt andet med henvisning til at der er tale om andenhåndsberetninger. Kan det virkelig passe, at der er steder i Danmark, hvor det står så slemt til? Ja, det kan det.

… Enkelte har dog turdet sige noget ‘on record’. I denne 1 minut lange video har jeg samlet klip med førstehåndsberetninger fra en folkeskolelærer i Ishøj og en gymnasielærer i Nordvest. Videoen slutter med en beretning fra Mette Frederiksens besøg på et gymnasium på den københavnske vestegn umiddelbart efter terrorangrebet på Krudttønden.” (Eva Gregersen, Facebook, 3. februar 2022; Link: I, II)



1. februar 2022

Voxmeter-måling giver Frie Grønne 0,0 pct.: Sikandar Siddique vil have ‘muslimerne til stemmboksen’

I seneste Voxmeter-måling har Frie Grønne opbakning fra 0,0 procent af danskerne, og det virker logisk at pakistanske Sikandar Siddique går målrettet efter ikke-danskere. For at blive medlem af Facebook-gruppen ‘Muslimer til stemmeboksene’ skal man acceptere, at man ikke vil debattere ‘halal og haram’, ligesom man skal respektere Islam (og andre religioner). Det var ikke desto mindre denne gruppe som blev en del af islamiske fløjkamp i Alternativet, der blandt andet medførte hetz mod ahmadiyya-muslimen Kashif Ahmad. Modpolen var Shahzad Riaz, der ifølge Jyllands-Posten, var ‘en del af samme pakistanske netværk’ som Sikandar Siddique.

Idag var medlemmer af muslimerne til stemmeboksen på besøg. Vi fik snakket politik, demokrati og det danske demokratis historie på rundturen. Vi havde fantastiske snakke om, hvorfor det er vigtigt at deltage i demokratiet. Men også om, at tiden nu er inde til et alternativ til status quo.” (Sikandar Siddique)

(Sikandar Siddique på Facebook, 30. januar 2022)

Apropos

“Næsten en halv million borgere over 18 år må ikke stemme til Folketingsvalget, fordi de ikke lever op til kravet om statsborgerskab. I Frie Grønne mener vi, at det er forkasteligt… I dag er det nedskrevet i Grundloven, at man skal være dansk statsborger for at have valgret, og det er den betingelse, vi vil have et opgør med. I stedet skal alle, der har haft lovligt ophold i Danmark i fire år eller derover, have valgret. … Som reglerne er i dag, lever vi under demokratisk apartheid…” (Sikandar Siddique, Berlingske, 26. november 2021)



30. januar 2022

Jens Olaf Pepke om klima-alarmismen: 2021 var ‘et ganske normalt år’, dog “… usædvanligt vindstille”

Stormen Malik ramte vestkysten i går, og minsanten om ikke De Konservatives Mai Mercado bruger anledningen til ‘at sætte politisk fokus på klimaforandringer’, det man normalt ville kalder for populisme. Dele af venstrefløjen dyrker klima-alarmismen som religion, men der er ingen grund til at borgerlige hopper på vognen. Jens Olaf Pepke Pedersen renser luften i Weekendavisen – Ekstremt normalt.

“Læser man kun nyhedsoverskrifterne, kan man godt få det indtryk, at de ekstreme vejrfænomener stod i kø i 2021, for gennem året afløste oversvømmelser, orkaner, tornadoer, naturbrande samt hede-og kuldebølger hinanden. Alligevel må året betegnes som et ganske normalt år…

Globalt set omkom der sidste år omkring 7.000 mennesker på grund af ekstremt vejr, men i forhold til den opmærksomhed, som begivenhederne tiltrækker, må antallet siges at være beskedent. Til sammenligning blev der sidste år dræbt dobbelt så mange mennesker med skydevåben alene i USA, mens 100.000 amerikanere døde af en overdosis, heraf langt de fleste af opioider.

Herhjemme blev 2021 et meget normalt år med minimale afgivelser i forhold til klimanormalen. Det skyldes dog også, at klimanormaler er på 30 år, og at vi nu har skiftet den gamle klimanormal fra 1961-1990 ud med klimanormalen for 1991-2020. Den nye klimanormal er 1,0 grad varmere og har 47 millimeter mere nedbør end den gamle, så nu er et varmere og vådere år blevet mere normalt. Alligevel kunne de fleste danskere fejre juleaften i snevejr, selvom det ikke blev en landsdækkende hvid jul. Og så blev 2021 usædvanligt vindstille med det laveste niveau i 20 år, hvilket både gav en lav produktion af vindmøllestrøm og høje elpriser.

Da den globale temperatur siden slutningen af 1800-tallet er steget med 1,2 grader, betyder det, at hvis de seneste årtiers stigning fortsætter, vil 1,5-graders-niveauet blive nået inden for de næste 20 år. Alligevel var det selv i 2021 svært at finde tegn på, at klimaet er blevet mere ekstremt, med en enkelt vigtig undtagelse, nemlig at der er kommet flere hedebølger.”

(Mai Mercado på Facebook, 29. januar 2022)

“Og hun kommer da fra Tønder, hcor bønder i gamle dage, byggede gården på høfde, ( forhøjning), da havet ofte skyllede langt ind på land , nok værst i kraftig vestenvind/storm, indtil, det fremskudte dige byggedes med sluser.” (Per Richter Jensen, Facebook, 29. janaur 2022)

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


29. januar 2022

Elif Gökces radikale bagland: ‘Det handler ene og alene om nogle mennesker og deres had til muslimer’

Jeg bloggede om radikale Elif Demir Gökces ‘false flag’-teori i tirsdags, og selvom hun ser ud til at slippe fint fra affæren, så har det været interessant at hvordan De Radikale og hendes islamiske bagland har anskuet hendes forsøg på at friholde Islam fra drabet på Samuel Paty. Som de fleste har forstået, så drejer det sig ikke blot om ‘No true scotsman’-argumentation (Abdoullakh Anzorov er ikke en rigtig muslim), eller en overfortolket fortalelse. Hun skrev noget lignende på Facebook kort efter mordet på Paty, og man må gå ud fra, at hun vitterligt mener vestlige efterretningstjenester faciliterer terrordrab for at sætte muslimer i dårligt lys.

Alt imens Elif Demir Gökce og De Radikale spinner på livet løs, så er det interessant at følg debatten i hendes kommentarspor på Facebook. Der er støtte fra flere kendte ekstremister, herunder Kasem Said Ahmad (Islamisk Trossamfund), konvertitten Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ Mathiesen og flere ukendte – herunder eksempelvis en Özlem Türkyilmaz, der opridser debatten med ordene: “Det handler ene og alene om nogle mennesker og deres had til muslimer.” Angler man efter muslimske stemmer, så må man som et dansk parti sluge nogle kameler. De Radikale er blevet bedre til det med årene…

“Ingen muslim med rette tro og sind kan acceptere de forfærdelige forbrydelser der sker i Frankrig – som begås i ‘islams navn’. Magtens guder er godt igang med deres massive #false flag operation mod muslimerne. (Elif Demir Göcke, Facebook, 30. oktober 2020)

“Det er i hvert fald ikke en muslim som har slået ham ihjel, det tror jeg ikke på. Folk må gerne tro på det. Jeg tror ikke på det. Spanien har lige lavet en artikel omkring deres egen efterretningstjeneste, der selv har bombet fordi de gerne vil ødelægge en ‘election’ i Catalonien. Så derfor… Der er mange politiske kræfter bag det her, så vi skal lige… Det er jo ikke Islam. Det er nogle mennesker, som har fået ham… (Elif Demir Gökce, Alis Fædreland, 22. januar 2022)

Det jeg forsøgte at understrege var, at ingen rettroende muslim bør dræbe et andet menneske, fordi denne ville vide; at ifølge Islam er ‘at dræbe et menneske ER ligesom at dræbe hele menneskeheden’. Det er selvfølgelig mit ansvar at formulere mig mere tydeligt. Vi er alle sammen mennesker, og intet menneske er fejlfrit. Jeg er ikke en retorisk trænet politiker, der kan svare hurtigt og entydigt igen. Derfor har jeg også fejlet i min retorik, hvilket jeg beklager.” (Elif Demir Gökce, Facebook, 27. januar 2022)

“… hvis hun havde citeret verset korrekt og i sin fulde ordlyd, ville hendes argument ikke rigtigt hænge sammen. For verset lyder således: ‘På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn [Koranens betegnelse for jøderne], at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker/menneskeheden.” Verset fortsætter: ”Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden’. Selvom verset adresserer Israels børn betragtes moralen og de strafferetlige logikker som gældende for muslimerne. Med andre ord: verset angiver meget klart, at der er klare legitime undtagelser fra forbuddet mod at slå ihjel, nemlig hævn, gengælde og drab på dem, som skaber fordærv i landet. Altså det stik modsatte af, hvad Gökce argumenterer i sit opslag.. (Thomas Hoffmann, islamforsker, 28. januar 2022)

(Collage: Elif Demir Gökce og Zenia Stampe, Facebook, 2020-21)

Mere

“… Abdoullakh Anzorov, 18 år gammel og flygtning fra Tjetjenien, en russisk delstat, hvor stort set alle indbyggere er sunnimuslimer. Hans fornavn er en lokal variant af Abdullah, et navn, som på arabisk betyder ‘Allahs tjener’ og som i Koranen henviser til profeten Mohammeds far. … Øjenvidner så Anzorov løbe op på siden af Paty, slå ham i ansigtet og stikke ham med en dolk. Derefter skar han hovedet af det ilde tilredte offer imens han råbte ‘Allahu akbar!’. Anzorov postede et billede på Twitter af Patys afskårne hoved, ledsaget af ordene: ‘I Allahs navn, den mest storslåede, den mest barmhjertige… til Macron, de vantros leder, jeg har henrettet en af jeres helvedeshunde, som vovede at nedgøre Muhammed’. Da Anzorovs eget lig efter et par uger blev udleveret til begravelse i den tjetjenske by Shalazi, udtalte borgmesteren ifølge russiske medier, at den unge ’shahid’, martyr, ‘er en helt i hele den islamiske verden’.” (Adam Holm, Altinget, 27. januar 2022)

“Mange muslimers selvopfattelse er, at hvis man tror på Islam, så kan man ikke slå et andet menneske ihjel… Derfor bliver man som muslim utrolig såret og går i forsvarsposition, når andre siger, at muslimer er voldelige og terrorister. Jeg kender godt frustrationen. Men krigen i Mellemøsten er et levende bevis på, hvordan jihadister med Koranen i hånden slår mennesker ihjel. … Og ja, muslimer kan også være terrorister, morder mm. Tror hvis man spurgte Elif om det, vil hun også være enig. Men lige nu kører debatten med 180 km i timen. Fleste er interesseret i at tale og ikke at lytte. Denne samtale er svær…” (Özlem Cekic, Facebook, 28. januar 2022)

“… der er mere på spil end et teologisk spørgsmål, når Elif Demir Gökce også lægger op til, at mordet i virkeligheden var en ‘false flag’ -operation udført af en efterretningstjeneste. Den slags bortforklaringer og fornægtelse af islamistisk terror er udbredt i islamistiske kredse. Der er tale om farlige fordrejninger, som ansvarlige politiske partier ikke burde tolerere. … Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, stillede for få måneder siden glad op til fotografering med Elif Demir Gökce. Nu overlader hun det så til partiets landsformand at reagere. Det er for svagt.” (Pierre Collignon, Berlingske, 29. januar 2022)

“Byrådsmedlemmet har siden forsøgt at trække delvist i land – men endnu ikke redegjort for sit false-flag-postulat. Så længe det står ubesvaret, så peger pilen på den Radikale ledelse. Mikkel Irminger Sarbo, der er landsformand i Radikale Venstre, har bebudet, at han vil tage en ‘kop kaffe og en seriøs samtale med Gökce’. Det lyder fornuftigt. Måske skulle han overveje at byde på kaffe og seriøse samtaler, allerede inden nye kandidater får deres navne skrevet på valglisten.” (Halime Oguz, SF, Politiken, 29. januar 2022)

Gökces kommentarspor

“Var slet ikke i tvivl om, at det var det du mente.. Men som du nok ved, er der jo en tendens til at tage ting ud af kontekst for at skabe overskrifter” (Simone Josefine Dønvang, konvertit, 28. januar 2022)

“Jeg ved godt hvad du har ment, og ja du blev misforstået, selvom jeg ikke er helt enig med dig ofte. Jeg har faktisk forsvaret dig idag på de forskellige tråde.” (Chadi El-Cheikh Hassan, 28. januar 2022)

“Salaam Elif, vi kan sagtens forstå både hvad du mener, og mente. Det er heller ikke svært at gennemskue hvad der bærer hele dette stormvejr i din retning: du vover at tale en velkalibreret islam-kritisk lobby imod, og du vover at være stolt muslim offentligt i dansk politik. … Karen W… hvad gør dig så sikker på at det ikke er? … false flag” (Kasper Mathiesen, konvertit, 28. januar 2022)

“Bare videre amu” (Kasem Ahmad, imam, 28. januar 2022)

“Kære Elif Demir Gökce det handler ikke om dig, det handler ikke om hvad du sagde eller kunne have sagt anderledes. Det handler ene og alene om nogle mennesker og deres had til muslimer. Nu fik de endelig en mulighed for at kaste deres had over dig. Fordi du er muslim… De er bange for dig kære Elif, fordi du repræsenter muslimske værdier med stolthed og oprejst pande. De elsner historier om undertrykte muslimske kvinder, så de kan håne og hade muslimer med en selvretfærdiggørelse. Men stærke muslimske kvinder kan de ikke lide, slet ikke en som dig der er i politik. De er skrækslagen for at du bliver rollemodel for flere unge muslimske kvinder som vil følge dine fodspor. Det er deres største frygt, stærke muslimske kvinder, derfor ligger de på lur, og venter på at finde en eneste mulighed til at angribe dig, præcis ligesom Sikandar Siddique, de har vist deres sande ansigter hver eneste gang han har været i salen, men han bliver ved, og det håber jeg også at du vil gøre. Kæmpe respekt for dig…” (Özlem Türkyilmaz, 28. januar 2022)



24. januar 2022

Pakistanske Siddique i chok over Messerschmidt-tale: Han gentog konstant sloganet ‘danskerne først’

‘Det bør virkelig vække bekymring hos minoritetsdanskere’, at Danmark har fået sin første racismedømte formand, harcellerer Frie Grønnes Sikandar Siddique på Facebook. Det gav overskriften ‘Sikandar Siddique er klar i mælet: Forstår godt bekymringen’ på BT.dk, og pakistaneren har tydeligvis medvind i den danske journaliststand. Herunder BT’s Sebastian Frølich, der på Instagram beskriver sig som ’stolt kvart afrikaner’.

Dansk Folkepartis valg af Morten Messerschmidt bliver efter alt at dømme en cementering af status quo, men Messerschmidts ord skræmte alligevel Siddique. Lidt påtaget, når nu han under andre omstændigheder ofte lancerer sig selv som ‘dansker’. Her citeret fra BT-artiklen.

“Sikandar Siddique kalder det horribelt at høre retorikken fra det ekstraordinære årsmøde, samt at Folketinget har fået en partileder, som vil have danskerne først.

‘Nu har Folketinget simpelthen fået sin første racismedømte partileder (Messerschmidt blev dømt i 2003 efter indryk af annonce, red.) Og han blev altså valgt efter en tale, hvor han konstant gentog sloganet ‘danskerne først’. Jeg forstår virkelig godt, hvis det vækker alvorlig bekymring hos minoritetsdanskere i hele landet,’ siger Siddique…” (BT.dk)

(Pakistanske Sikandar Siddique, anbefales af eks-kommunisten Uffe Elbæk, 2019)

“Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er muslim. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min hudfarve. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min opvækst. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er dansker. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at min forældre er fra Pakistan. Jeg kommer aldrig til at undskylde for…” (Sikandar Siddique, Facebook, 9. september 2020)



22. januar 2022

BT: 3F-formand levede et dobbeltliv: Havde fast parforhold med flere uvidende kvinder på samme tid…

BT har i dag en alenlang artikel om 3F-formand Per Christensen. Det er en vild fortælling om en mand der i årevis har ført et dobbeltspil overfor kone, kærester, familie og omgangskreds. Ufiltreret psykopati, så at sige. BT har lagt en del arbejde i historien, og allerede inden artiklen røg online, fik fagbossen støtte fra flere folketingsmedlemmer. Blandt andre fra liberale Jan E. Jørgensen, der mener BT har krænket 3F’erens privatliv.

Historien inkluderer muligt misbrug af hans position, men det centrale er det gennemførte dobbeltliv. Fra BT.dk – Fagboss levede vildt dobbeltliv i årevis: Dannede par med flere kvinder, som intet vidste.

“… privat har fagbossen Per Christensen misbrugt sine nærmestes tillid og i flere år levet et utroligt dobbeltliv. Ikke bare en gang, men to gange har han gennem en årelang periode levet sammen med to kvinder, som var enten gift med eller i fast parforhold med Per Christensen, og som begge troede, de var fagbossens eneste partner.

… Uden at de bedragede kvinder har anet noget, har Per Christensen levet et liv med to faste partnere, to steder han sov, to svigerfamilier, to forskellige omgangskredse og to sæt bonusbørn. Nærmest dobbelt op på alt man finder i et ellers normalt parforhold.

Per Christensen har formået at være på ferierejser, til familiefødselsdage, arbejdsmiddage, til nonfirmation, på vennebesøg i sommerhus og tilsvarende ting med de skiftende partnere.”

(Liberale Jan E. Jørgensen støtter 3F-formand Per Christensen på Facebook, 21. januar 2022)

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Arkiveret under:


20. januar 2022

Inger Støjberg: Hvis hvide mænd råber at ‘de er stolte af at være hvide’, så er der ingen anerkendelse

Inger Støjberg er blevet fast klummeskribent for Ekstra Bladet. Her lidt fra første indlæg, hvor hun påpeger det racistiske paradoks ved Black Lives Matter-bevægelsen – En gennemsnitsdansker må ikke være stolt.

“I min verden er det en selvfølgelighed, at alle menneskeliv er præcis det samme værd. Farven er ligegyldig. Det er indholdet, der er det vigtige. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor jeg pludselig har fået en forpligtelse til anerkendende at kippe med hatten, når jeg går forbi blokvognen med råbende sorte mennesker, blot fordi jeg er barn af to hvide forældre.

Vend nu situationen på hovedet: En flok gennemsnitlige hvide mænd stiller sig op på en blokvogn og kører gennem København med musik for fuld udblæsning, mens de råber, at de er stolte af at være hvide. Så kipper ingen anerkendende med hatten, og det er tydeligt at se, hvor ekskluderende og – ja, racistisk – det egentlig er at tillægge sig selv en særlig værdi på grund af sin hudfarve. Danmark vil igen havne på alverdens avisforsider. Statsministeren vil i den situation skulle undskylde over for ethvert menneske på Jorden med mørkere pigment i huden end hende selv.”

(Black Lives Matter-optøjer i Oakland, Californien, 2014; Foto: The Guardian)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


17. januar 2022

Lægedatteren Margrete Auken om de fattige kår i barndomshjemmet: Der var “… to unge piger i huset”

Der tales meget om privilegieblindhed, hvad ofte kondenseres ned til, at den hvide mand qua sin hudfarve har særlige privilegier. Min far kendte næppe begrebet. Han døde som 59-årig, efter et arbejdsliv der inkluderede anlæg af have for Svend Auken. Her lidt fra et Alt for Damerne-interview med Margrete Auken, hans salon-socialistiske lillesøster. Set hos Alt.dk.

“Hvilken vej var den første, du gik på?

‘Det var nok på Marselisborg Hospital, hvor mine forældre var læger, men der flyttede vi fra, da jeg var halvandet år, så jeg kan ikke huske så meget derfra. Vi flyttede til København, hvor min far arbejdede som hudlæge. Mine forældre fik i løbet af ganske kort tid fem børn, så der var også to unge piger i huset – en til husholdningen og en til at passe os børn. Min mor arbejdede med sin doktordisputats og tjente ingen penge, så det var en meget, meget forsigtig økonomi, og jeg kan da huske, at vi kun fik et blødkogt æg én gang om ugen. Det sidder stadig i mig, og den dag i dag, kan jeg spotte den største frikadelle på et fad. Min far ville gerne have en bil, men den fik han først i midten af 1950’erne, da økonomien i hele landet vendte.'”

(Pilevej på ‘Feddet’ i Risskov, hvor Sv. Auken boede i ‘det store hvide hus lige ved stranden’)

Oploadet Kl. 12:21 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper