24. december 2013

Tidl. DSU-ledere nægtede forskere aktindsigt i Bl.a. ‘Notits af… vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’

Jakob Scharf er tidligere lokalformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Nakskov, og har ifølge kilde stadig privat kontakt til den tidligere DSU-landsformand og senere justitsminister Morten Bødskov. Fra BT – PET vil holde oplysninger hemmelige: Sandheden om KGBs danske venner skjules.

“Sandheden om de danskere, der under Den Kolde Krig arbejdede tæt sammen med eller aktivt støttede Sovjetunionen og de øvrige fjendtlige regimer i øst, bliver ikke som ventet afsløret i et længe ventet historisk værk, der udgives til februar.

Politiets Efterretningstjeneste har, i langt de fleste tilfælde med støtte fra Justitsministeriet, i cirka 200 tilfælde afvist professor, dr. pihl. Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning og hans medarbejdere adgang til en række hemmelige oplysninger fra koldkrigstiden eller nægtet Bent Jensen at omtale centrale oplysninger, han har fået adgang til. Det gælder især en række detaljerede oplysninger om danskere, herunder især personer i Socialdemokratiet, Radikale og SF, der under Den Kolde Krig var under mistanke for at samarbejde tæt med fjenden i øst. …

PET har for eksempel nægtet Center for Koldkrigsforskning at røbe indholdet i dokumenter som ‘Notits af 15. marts 1990 vedr. MF’er for Det Radikale Venstre’, ‘Notits af 8. juli 1986 vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’ og ‘Udskrift fra sagssystem af 26. november 2009 vedrørende MF’er for Socialistisk Folkeparti’, ‘Notat vedr. russisk kultivering af dansk statsborger’, ‘Notat af 24. maj 1985 vedr. Gert Petersen, SF’, ‘Notat af 10. januar 1986 vedr. Det Radikale Venstre’, ‘Notat fra marts 1978 vedr. SF og Radikale’ – blot for at nævne enkelte eksempler.

Disse oplysninger har den nu afgående chef for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf, besluttet at hemmeligholde, og det bliver derfor ‘et amputeret’ forskningsværk om Danmark under den kolde krig, der med års forsinkelse udkommer februar næste år, siger professor Bent Jensen.

– Vi er desværre ikke i stand til at give en så god og fyldestgørende beskrivelse som vi gerne ville, især ikke når det gælder oplysninger om de sovjetiske forsøg på at påvirke betydningsfulde personer i det danske samfund. I nogle tilfælde må vi ikke nævne folks navne, i andre tilfælde er det organisationer, politiske partier og grupperinger, og det er stærkt utilfredsstillende, fordi den opgave, vi blev stillet, blandt andet var at beskrive den fjendtlige påvirkning, siger professor Bent Jensen.”



10. september 2012

Shin Dong-Hyuks Nordkorea: 6-årig pige tæsket til døde, da hun havde gemt fem majskerner i sin lomme

I en supplerende artikel fortælles det, at Nordkorea i 1972 indførte en lov der straffede ‘klassefjender’ i tre generationer. Året efter gæstede Christen Amby (SF), Gert Petersen (SF) og Mogens Lykketoft (A) den kommunistiske mønsterstat. I 1984 (da Shin Dong-Hyuk var to år), var tidligere statsminister Anker Jørgensen (A) ligeledes på officielt besøg i Nordkorea, og lovpriste her under et ugelangt ophold Kim Il-Sung for at have skabt lykke og disciplin for folket – for have vist ‘den vej, der skal følges’.

Fra DR Online – Shin blev født i helvede på jord.

“”Hans første erindring er en henrettelse.” Sådan begynder Blaine Hardens bog om Shin Dong-hyuk. I dag er han 28 år og en fri mand. … Han blev født i Camp 14 i Nordkorea. Landets mest sikre lejr for politiske fanger. Nærmere kommer man ikke på helvede på jord. Hans tidligste minde beskrives sådan her i bogen:

“Han fulgte med sin mor hen til en hvedemark tæt på Teadong-floden, hvor vagterne havde drevet adskillige tusinde fanger sammen. Det var spændende med de mange mennesker, og drengen kravlede ind mellem de voksnes ben og frem i forreste række, hvor han så nogle vagter binde en mand til en pæl.”

Han var fire år gammel og forstod ikke, hvad der skete. At grunden til at vagterne puttede sten i munden på fangen, var for at forhindre ham i at forbande den nordkoreanske stat. Så trak de en hætte nedover hans hoved.

“Ved den første henrettelse så Shin tre vagter tage sigte: Hver af dem affyrede sin riffel tre gange. Bragene skræmte drengen, og han tumlede bagover: Men han kom tids nok på benene til at se vagterne løsne rebet om den slappe, blodplettede krop, svøbe den ind i et tæppe og smide den op på en vogn.”

Sådan begyndte Shin Dong-hyuks liv. Han er den eneste, det nogensinde er lykkedes at flygte fra Camp 14 og komme til Vesten. I dag kan han fortælle sin historie. Også selvom det gør ondt.

– Men jeg har egentlig ikke noget valg om at tale eller ikke tale. Det eneste jeg kan gøre for mine medfanger er at fortælle min historie, så deres kan blive hørt. … Så Shin fortæller.

Om da han som seks-årig så en pige fra sin skoleklasse blive tæsket ihjel af vagten med en pegepind, fordi hun havde gemt fem majskerner i sin lomme. Et brud på regel nummer to om ikke at stjæle. Straffen er øjeblikkeligt at blive henrettet.
Lejren havde ti regler. De ti bud.

– Den første regel var, at man ikke måtte flygte. Den havde så flere regler under sig. F.eks, hvis du bliver fanget, mens du forsøger at flygte, vil du øjeblikkeligt blive skudt: Hvis du ikke angiver dem, der planlægger at flygte, vil du øjeblikkeligt blive skudt.

Som 13-årig gjorde Shin netop det. Han overhørte sin mor og bror tale om at flygte. … Han fortalte en vagt om moderen og broderens planer. Måske han ville få lidt ekstra mad. Måske en portion ris. …

I stedet tilbragte han syv måneder i et underjordisk fængsel, hvor vagterne torturerede ham for at få mere at vide. En dag blev han kørt til lejrens henrettelsesplads. Først troede Shin, at han skulle henrettes. Han trak vejret ekstra dybt. Prøvede at ånde de sidste øjeblikke af livet ind. Men i stedet for at henrette ham, så hængte vagterne først Shins mor og skød derefter hans bror.

Hvis Shin stopper med at fortælle sin historie, fortsætter hans krop. Hans midterste finger på højre hånd mangler: Vagter skar den af, da han på fabrikken kom til at tabe en symaskine: Hans ryg er dækker af store ar, fra da han som 13-årig blev hejst ned over levende ild indtil hans kød brændte: Hans arme er krumme af sliddet fra børnearbejdet. Og hans ben bærer stadig store mærker fra strømmen, som jog igennem ham, da han som 23-årig klatrede henover sin døde kammerat for at komme igennem det elektriske hegn.

(Nordkorea, Camp 14; Free Korea)

“For 60 år siden – under Holocaust – forestillede ingen sig, at seks millioner mennesker kunne blive slået ihjel på den måde. Det var fuldstændig utænkeligt. Men det samme sker lige nu i Nordkorea. Folk lider på samme måde.” (Shin Dong-hyuk)

“Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke… Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne.” (Anker Jørgensen cit. i Berlingske Tidende, 16. maj 1984)



22. august 2006

“Jeg har aldrig været nazistmedlem” sagde SF’s Gert Petersen, men det havde han…

Fra dagens Jyllandsposten. Bjørn Svensson om Gert Petersens forsøg på historierevision. Et citat fra De røde illusioner.

“Det begyndte i 1977, da Erik Haaest beskyldte GP for at have været nazist. GP stemplede det som løgn. Jeg holdt mig udenfor og ville ikke angribe GP for en politisk ungdomsforvildelse, selv om det var skærpende, at det skete under den tyske besættelse. Men senere genrejste jeg sagen på en anden baggrund og med et andet indhold. Årsagen var GP’s bog “Verden er ung endnu”, hvor han på et hyklerisk grundlag gik til angreb på højrefanatismen (personificeret af Per Stig Møller – den nuværende udenrigsminister), som ifølge hans udlægning historisk havde støttet nazismen og stadig rummede farer for den demokratiske udvikling, så venstrefløjen nu igen »må til at forsvare demokratiet.« Dette sagt af GP, der havde været medlem af totalitære partier, til han var fyldt 31 år...

På denne baggrund fik spørgsmålet om GP’s politiske troværdighed en helt ny betydning, forstærket af, at han nævntes som udenrigsministerkandidat. Og den afsløres af følgende kendsgerninger:

Gert Petersen løj, da han den 29/8 1977 sagde til BT: »Det er det rene vanvid og pure løgn. Jeg har aldrig været nazistmedlem.«

Bjørn Svensson må være i midten af 90erne idag – still going strong.

Oploadet Kl. 07:59 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


14. november 2004

Historiker Bjørn Svensson optrævler Gert Petersens løgne – og DRs leflen for samme

Et læserbrev af historiker Bjørn Svensson i torsdagens Jyllands-Posten fortæller historien Gert Petersen ikke ville have frem. En fantasifuld løgn – fuld længde:

I artiklen om “Fortidens forsyndelser” har Helle Broberg Nielsen viderebragt Niels Krause-Kjærs hyldest til den gamle SF-fører Gert Petersen, fordi han åbent havde vedstået sin ungdomsforvildelse, nemlig den at han, da Danmark var besat af Tyskland, en tid var ivrig nazist.

Men det er en myte, at Gert Petersen åbent bekendte sin nazistiske fortid. Han løj sig tværtimod fra den i årevis, og han stemplede frejdigt sine gamle nazikammerater som løgnere, da de fortalte sandheden. Til BT erklærede Gert Petersen således 26. august 1977: »Det er det rene vanvid og pure løgn. Jeg har aldrig været nazistmedlem.«

Fantasifuldt forsøg
Da vidnerne blev for mange, skiftede Gert Petersen forklaring. Efter at han havde haft kontakt først med en sagfører og derefter med en professionel reklamemand, erkendte han i Ekstra Bladet 31. okt. 1977: Jo, han havde været nazistmedlem, blot ikke som nazist, men som spion.

Det var en betragtning, Gert Petersen fastholdt så sent som 22. nov. 1985, da han i et indlæg i en aflægger af Næstved Tidende
karakteriserede sit medlem-skab som »et fantasifuldt forsøg på at udspionere nazisterne«.

Det tog ni år, før Gert Petersen indrømmede den fulde sandhed, som var den, at han havde følt sig draget af den nationalistiske romantik, af den socialistiske indstilling og af førerprincippet, tanken om det store menneske, der skulle redde verden. Alt sammen forståeligt og undskyldeligt for en dreng i konfirmationsalderen, som Gert Petersen var dengang.

Derimod er der ingen undskyldning for, at han som fuldvoksen mand og erfaren partileder førte den danske offentlighed bag lyset og tilsnavsede sine kritikere, deriblandt mig, der havde været hovedmanden siden 1986, da jeg genoptog sagen.

Det undrer mig, at Niels Krause-Kjær, der er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, ikke kender sandheden i
denne sag. Men han kan finde hele det årelange forløb af denne fantastiske historie med alle dens udløbere i dansk presse dokumenteret i min bog fra 1987 om SF , “Røde illusioner”.

Her skal kun nævnes Danmarks Radio, hvis ensidighed jo har været omstridt, men her kan dokumenteres.

Et simpelt redskab
TVA henvendte sig tre gange til Gert Petersen for at få hans kommentar til beskyldningen om, at han havde løjet. Hver gang afviste han at udtale sig, og hver gang belønnede tv ham med at fortie sagen. Da SF imidlertid udsendte et særnummer af “Socialistisk Weekend”, der gjorde mig til et simpelt redskab for en forening (som jeg ikke var medlem af og end ikke kendte, da jeg gik ind i sagen), var det en ganske anden historie.

Foreningen blev præsenteret som »en lukket kreds af mørkemænd, der på internationalt plan stod i forbindelse med det yderste højre«. Det var lokkemad for TVA, der straks sprang til og i flere udsendelser dyrkede historien med mig som skurken, medens Gert Petersen blev fremstillet som den uretfærdigt forfulgte.

Der kom et efterspil. Radiorådet tilkendegav med 20 stemmer imod to, at TVA ikke havde udvist den fornødne kritiske holdning, og Radioankenævnet forstærkede det til, at behandlingen af mig havde været særdeles kritisabel. Men det var naturligvis ikke nyheder, som TVA og Radioavisen fandt egnede til at blive bragt videre.

Oploadet Kl. 22:05 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper