Venstres Søren Pind har sine momenter, og han er sjældent været bedre end han var i sidste afsnit af Pind og Holdt i USA, sendt på DR2 sidste onsdag. Her lidt fra dialogen.

Søren Pind, Venstre: Jeg synes du er dødprovokerende, altså – det første halvdel af foredraget var jo fabelagtigt, men så går du ellers løs, og så synes jeg, jeg har ondt ved at du siger sådan nogle ting om Danmark.

Jacob Holdt, fotograf: Det er svært at se sådan noget.

Søren Pind: Du bliver bare nødt til at forstå, at når du bruger termen racistisk, så betyder det at du mener mennesker er mindre værd, fordi de har en anden race end en selv.

Jacob Holdt: Nej, det er en gammeldags definition.

Søren Pind: Det er ikke en gammeldags definition. Og Det er Pia Kjærsgaard ikke. Nu er det lidt mærkeligt, at jeg skal sidde her, men det har jeg ikke noget problem med sige – Hun er ikke racist! – Men det hun er forbitrede over, og det kan jeg godt forstå på nogle måder, det er at Danmark bliver lavet fuldstændigt om uden at nogle har bedt om det.

Jacob Holdt: Jeg føler ikke det bliver lavet om. Jeg føler, at problemet er, at hvis vi ikke åbner os op overfor de indvandrere, så giver vi ikke vores danske værdier videre.

Søren Pind: Det forstår jeg godt, men du gør dig ikke nogle emotioner i forhold til at Danmark på tyve år er blevet lavet fundamentalt om aldrig igen kan blive det land det var engang. Og det kan jeg godt forstå, at mange føler en kolossal vrede over, at de aldrig er blevet inddraget i, spurgt om eller er blevet løjet for i så mange år. Erik Ninn Hansen faldt på, at gå ud og sige, at det her var ved at ske. Alle andre politikere inklusiv mine egne, Uffe Ellemann, Schlüter, alle sagde, at det ikke passede hvad han sagde. Han fik jo ret!

Den fortælling du så har overfor udlandet, det er som om ‘Danmark er jo et indvandrerland og vi behandler indvandrere dårligt’. Danmark er jo ikke et indvandrerland.

Jacob Holdt: Det er det jo blevet, vi har inviteret dem ind i vores land.

Søren Pind: Jeg ved ikke hvem ‘vi’ er.

Jacob Holdt: - og så må vi også opføre os ordentligt overfor dem. Måden ved at man giver dem alt det man elsker ved sit land videre på, det er ved at man blander sig.

Søren Pind: USA er et indvandrerland, som har været baseret på indvandring i 300 år. Vi er været ens i 1000 år.

Jacob Holdt: Ja ja, nej, vi har haft mange hugenottere og jeg ved ikke hvad, hollændere og jeg ved ikke hvad.

Søren Pind: Ikke i det antal vi taler om.

Jacob Holdt: - polakker og så videre ik’. Kom ud af det der – vi er blevet et indvandrerland ik’, og nu må vi prøve at få det bedste du af det. Vi kan ikke smide de folk ud der kom i 70′erne.

Søren Pind: Det er jeg enig i…

Jacob Holdt: - og var kærester med vores…

Søren Pind: Det gør ikke nødvendigvis danskerne til racister. Der har, som du vil sige det, en stor sorg over at det land som de elskede, nu er endegyldigt forandret.

Jacob Holdt: Hvorfor synes du det er forandret?

Søren Pind: Det er da ikke noget jeg synes, det er…

Jacob Holdt: Jeg ser det ikke som forandret.

Søren Pind: - det kan man da også se. Holdning nu op, det er er noget vrøvl. Gå ud på Nørrebro og kig – det er jo en ghetto nu.

Jacob Holdt: … det har noget at gøre med andre værdier. Jeg er jo bare så glad, når jeg ser…

Søren Pind: - Åhh nu kom jeg til at køre forkert.

Jacob Holdt: - Jeg ser det ikke som ændret. Alle kulturer har i hele menneskehedens historie været gennem forandring. Konstant forandring.

Kritikken af EU er farlig, fortæller Søren Pind. Det kan føre til engelske tilstande, og måske endda en folkeafstemning om det danske medlemskab, der underkender EU’s historiske nødvendighed. Søren Pind bekender kulør på sin blog – Europa.

“I sin tid, da jeg var med i Venstres Ungdom, var Uffe Ellemann kongen af Venstre. Kronet og tiljublet. Med blå sokker med gule stjerner og “bussiness-class”, som Nyrup sagde. Han iklædte sig de europæiske gevandter og talte tårevæddet om den forandring, Europa havde gennemgået. For nogen af os var det en anelse tilbageskuende. Vi kunne, i ungdommeligt overmod, ikke helt sanse det historiske i, at de tyske sønderbombede og smadrede byer havde rejst sig. … VU var meget tæt på, dengang, at anbefale et nej til Maastrichttraktaten, hvilket havde været… ja. Uhørt.

Det historiske perspektiv kan man først sanse senere. … Men, så nødvendig den fortælling end er, er der er nyere grund til at pakke brokkeriet sammen og se det større billede:

Tag det England, hvor jeg stod i kø. Inden længe holder David Cameron en tale, hvor han efter alt at dømme stiller briterne en folkeafstemning i udsigt. Om EU-medlemsskabet. Afstemningen vil komme bl.a. fordi det konservative parti er presset af et britiske anti-eu parti, der for nærværende trækker over 15 pct. i meningsmålingerne, så godt som alle vælgere, der har forladt Camerons konservative parti. I virkeligheden er det simpel politisk opportunisme, der kaster Cameron ud i det mest ekstreme politiske eksperiment i nyere tid i Europa. For det vil kun medføre en ting: Nemlig at Storbritannien træder ud, og inden for 20 år vil anmode om at træde ind igen. … Ikke ligefrem statsmandspolitik på sit lands vegne. Men det må briterne sådan set selv om. …

Er det den vej, Danmark skal? Skal den udvikling, vi – på grund af den europæiske union – har gennemgået med vore nærmeste naboer, Sverige og Tyskland, rulles tilbage til noget, vi kun alt for godt husker? Lange køer ved grænserne. … Kort og godt vil vi miste vores forbindelse til det moderne Europa. … Vi hører til i Europa. … Det småbrokkeri, der har kendetegnet den danske Europadebat de sidste 25 år, har indtil nu været gratis. …

Brokkeriet i det skjulte, og den manglende politiske kamp er nu blevet farligere end det var. Storbritannien vil for nogen inspirere til, at Danmark skal gå samme vej. Der vil blive en kamp om sjælene. Der skal vi, der går rundt og gnaver så blot vide, at på et tidspunkt kan det utænkelige ske. At Danmark skal tage stilling til at være sig selv nok og isolere sig i Europa.”

Tidligere på ugen røg Søren Pind i mediemaskinen, fordi han på Facebook offentliggjorde nummerpladen på en bilist han mente havde påkørt ham med vilje. DR’s Lasse Jensen var forarget, og i samme gænge er Lisbeth Knudsens hånlige kommentarer på sin blog om sociale mediers ‘uoverskuelig sump af ligegyldigheder’.

Personligt finder jeg det befriende med virkeligheden uden journalistisk filter.

(Firoozeh Barafkan på Facebook, 27. december 2012)

Tidligere i dag kunne man på TV2 News høre en analyse af udviklingen i Libyen ved DIIS-forsker Julie Pruzan-Jørgensen. Kasper Støvring gennemgår sidste års spådomme om det arabiske forår.

“Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger…”

(TV2 News, 17. februar 2012, Kl. 11.09)

“På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden. …

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.”

Inspireret af lignende tiltag i Holland og Tyskland, forsøger integrationsminister Søren Pind i disse uger, at finde en ordning, der gør det nemmere for udlændinge fra højtudviklede lande at opnå opholdstilladelse. En godt initiativ, men selvfølgelig et forslag der fik hård medfart i medierne. Politiken vinklede historien som værende et spørgsmål om ‘frasortering’ af uønskede, en pudsighed al den stund samme fremgangsmåde normalt betegnes som ‘positiv særbehandling’. Ritzaus Bureau reproducerede vinklen, og langt de fleste artikler om emnet blev skåret ud fra skabelonen ‘Pind vil sortere’ eller ‘Pind var advaret mod sortering’.

Reaktioner.

“Uanset at det selvfølgelig alt andet lige er positivt, at lovgivningen generer så få mennesker som muligt, håber jeg på, at Radikale vil tage skarpt afstand fra dette ændringsforslag pga. den ideologi og det dybt racistiske menneskesyn, som ligger bag det.” (Lars Kyhnau Hansen, Ægteskab uden grænser; Radikale.net, 14. maj 2011: Statsracisme på vej til at blive indført i Danmark)

“Det er grundlæggende et racistisk signal om, at nationalitet i sig selv siger noget om, hvordan man orienterer sig socialt og kulturelt. Man må spørge sig selv , hvad det egentlig er for mennesker, man vil filtrere fra. Vi kan jo se, at det politiske engagement blandt tyrkere og pakistanere i Danmark er på cirka det samme niveau som danskere.” (Lise Paulsen Galal, lektor; Berlingske Tidende, 16. maj 2011: Ekspert: Pinds forslag er racistisk)

“Regeringen og DF mener, at man kan komme lettere hertil, hvis man har en god uddannelse og mange penge. Men det her handler jo om danske statsborgere, der forelsker sig. Nu er det så bedre at forelske sig i en amerikaner end i en brasilianer.“ (Henrik Dam Kristensen, socialdemokrat; Politiken, 16. maj 2011: Søren Pind vil sortere udlændinge)

“Da regeringen i sin tid indførte 24-års reglen, kom den netop til at omfatte alle nationaliteter for ikke at forskelsbehandle og diskriminere. Nu kan jeg forstå, at Søren Pind vil tage et skridt, som hans forgængere afviste med stor kraft. Hvordan man har tænkt sig at administrere forslaget på en saglig måde, er et godt spørgsmål, som vi vil se nærmere på.“ (Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder; Politiken, 17. maj 2011: Pind advaret mod sortering af udlændinge)

Kritik fra Europarådet er et demokratisk sundhedstegn, og der er ingen grund til at lefle for konvetionsfantaster som Thomas Hammarberg. Fra Politiken – Pind: Europa-kommissær er en idiot.

“Danmarks integrations- og udviklingsminister Søren Pind (V) langer nu voldsomt ud efter Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg.

Det sker, fordi Thomas Hammarberg i dag kritiserer Danmark og en række andre EU-lande for i bekymrende omfang at lade Italien i stikken, når det gælder håndteringen af de 25.000 nordafrikanske flygtninge, der i den seneste tid er ankommet til den syditalienske ø Lampedusa. Her tøver EU-landene med at hjælpe, fordi de »frygter reaktionen fra partier på den yderste højrefløj«, siger den svenske menneskerettighedskommissær.

… Men Søren Pind giver ingenting for kommissærens svada.

»Manden er åbenlyst idiot og derfor ikke værd at spilde tid på«, siger Søren Pind, der ikke har yderligere kommentarer.”

Debatten i gratisaviserne bliver ringere og ringere, og Urbans blog-udtræk er i den grad spild af regnskov. Mandag omhandlede alle tre posteringer Søren Pinds ondskab. Fuldt hus.

“… Nu skal de fremmede igen igen med vold og magt være leverpostejspisende gennemsnitsmennesker for at få lov at gå frit i vores såkaldt frie land… det vi til daglig opfatter som grundlæggende i dansk kultur, kan være vældig forskelligt fra den ene til den anden. Er hvidkål eller grønlangkål mest dansk? Er det and eller flæskesteg? … Det er ikke mange år siden at halloween, mobiltelefoner og sushi var ukendt i Danmark… Derfor kan “tværkulturelle” ægteskaber faktisk være mere levedygtige end “monokulturelle” ægteskaber…” (Assimilation og multikulturalisme fra Ydmyghed)

“Skal jaj vær lissom Johnny Hansen i Greve? Skal jaj vær lissom Søren Kraråp i Politik? Skal jaj vær lissom Pia Kjærsgår i Politik? Skal jaj vær lissom Birde Røn i Politik? Skal jaj vær lissom Jønke? Skal jaj vær lissom daj?” (Kager Søren Pen fra Bestikskuffen)

“I de sidste 10 år har vi set mere og mere absurde stramninger af udlændingepolitikken (der har fået verdenssamfundet til at rynke på næsen), V og K’s sanktionering af O’s islam-dæmonisering og senest sagen om de statsløse palæstinensere, der har vist præcis hvor meget kærlighed integrationsministeriet rummer… For mig lyder det som de samme kvalmende udsagn, man af og til hører fra DF’s mest reaktionære, mugbegroede væsner, der sidder nede bag i folketingssalen og kæmper for at holde gluggerne åbne.

At den danske salmebog skulle være truet, fordi man kan gå ned på nærmeste gadehjørne og købe en falafel, er direkte latterligt… for min skyld må Søren Pind da hjertens gerne låse sig selv inde i et mørkt rum og skråle ”Jeg er havren” til den lyse morgen – jeg gider bare ikke høre på det lort. “ (Pinds kulturkamp fra Jonas Wilmann)

Medierne har en evne til at forplumre enhver debat. Når Søren Pind kræver ‘assimilation’, så taler han selvfølgelig med udgangspunkt i de erfaringer Danmark har gjort med tilvandrede muslimers middelalderlige normer. Decideret absurd bliver det derfor, når Berlingske Tidende i dag skyder Søren Pind ned, med en meningsmåling som konkluderer at danskerne flest ikke har noget imod multikultur “Så længe det ikke drejer sig om islam og om at give køb på vores del af kulturen”.

Berlingske Tidende kunne have vinklet den modsatrettet, men undlod (også denne gang) – Danskerne siger nej til assimilation.

“Danskhed. Selv om vi oplever et pres på danske værdier, vil vi hellere bo i et multikulturelt end et monokulturelt land, viser ny Gallup-måling. Danske værdier er under pres fra fremmede kulturer, men det betyder ikke, at vi skal dømme de andre kulturer ude.

Sådan lyder budskabet fra et flertal af danskerne, der i en ny meningsmåling fra Gallup vender tommelfingeren nedad over for den nye integrationsminister, Søren Pinds (V), forslag om at skifte »integration« af udlændinge ud med et krav om »assimilation«.

Søren Pind ryddede i denne uge avisforsider med sit krav om, at udlændinge skal overtage den danske kultur, hvis de ønsker at blive danske statsborgere. Multikulturalisme medfører kvindeundertrykkelse og vold mod børn, sagde Søren Pind og argumenterede for, at udlændinge skal »assimileres«. …

Et flertal på 58 procent af vælgerne er enige med Søren Pind i, at multikulturalisme, hvor forskellige kulturer lever side om side, har trængt dansk kultur tilbage. Næsten halvdelen af danskerne mener også, at der tages for store hensyn til islam. Men et flertal på 54 procent siger samtidig, at de alligevel foretrækker et multikulturelt samfund frem for et monokulturelt samfund. …

»Svarene havde været langt mere udlændingefjendtlige for ni år siden eller for 18 år siden. Uden at vi egentlig har opdaget det, er vi blevet mere multikulturelle eller mere velvilligt indstillede over for fremmede kulturer. Så længe det ikke drejer sig om islam og om at give køb på vores del af kulturen,« siger Ole Borre.“

(DR Update, 13. marts 2011: Nej til assimilation)

Unavngiven klumme om Anders Samuelsens kritik af Søren Pind i Jyllandsposten (via Kimporatoriet) – Pind og la-la-liberalisterne.

“Betegnende nok har ingen af hans kritikere endnu været i stand til at give et sammenhængende svar på hans ret enkle spørgsmål:

Hvis man vil have dansk statsborgerskab uden at ville være dansk, hvad er det så, man vil? Hvorfor bliver indvandrerlobbyen så fornærmet over, at man insisterer på, at udlændinge skal være en del af det danske fællesskab?

Oppositionen har været forarget, det samme har Journalistisk Venstreparti i DR og TV 2, der kun kan stille kritiske spørgsmål til Søren Pind og ikke til hans modstandere. Heller ikke Naser Khader har været tilfreds.

Allermest interessant er imidlertid meldingen fra Liberal Alliance. Anders Samuelsens reaktion på Pinds kritik af den udvandede brug af ordet integration var en radikal politiker værdig:

»Søren Pind skal passe på, at han ikke bliver grebet af en eller anden angst, som får det hele til at vælte for ham.«

Åh, Gud, angsten for angsten. Vaskeægte Jelved-muzak fra sidst i 1990′erne. Men det bliver bedre endnu. For mens hele Europa er på vild flugt fra multikulturalismen, springer Samuelsen ud som fuldtonet tilhænger af den. Begrundelsen? Hans søn har en thailandsk kæreste, der laver dejlig mad. Samuelsen kender multikulturen hjemmefra, så hvad er der at være bange for, Søren Pind? Med Samuelsens egne ord: »Der er Grundtvig, højskolesangbogen, andelsbevægelse, Den Dansk Salmebog side om side med, at min søn står og forbereder det ene thaimåltid efter det andet.«

Ren Vollsmose kan man høre.

Samuelsens svar på Pinds opfordring til assimilation og frihedskamp er altså kokosmælk. Goddag mand.

Den lysblåøjede Samuelsen er uden tvivl en ørn til skattepolitik, men når det kommer til udlændinge og presset fra islam, lyder han som et barn. Et lille barn, der har gået i radikal skole og siddet for længe i rundkreds til at få hele Grundtvig-teksten med. For hør en gang, hvad Grundtvig selv siger om indfødsret og assimilation:

»Til et folk de alle hører som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.«

Man hører først hjemme i Danmark, når man taler dansk og viser sig loyal over for sit nye land. Gør man ikke det, udelukker man til gengæld sig selv. Det hedder videre hos Grundtvig: »Resten selv som Dragedukker sig fra Folket udelukker, Lyse selv sig ud af Æt nægter selv sig Indfødsret!«

Grundtvig giver her det klare svar på Pinds spørgsmål: Hvad er det, man gør, hvis man vil være dansk statsborger uden at være dansk? Man diskvalificerer sig selv. …

Med sin offensiv har integrationsministeren dermed som en væsentlig bieffekt opnået at få Liberal Alliance til at træde i karakter: De er borgerlige på den økonomiske politik, men radikale på integration. La-la-liberalister med andre ord…”

Enhver bramfri nationalkonservativ risikerer i disse år, at blive sigtet for ‘racisme’, men hverken Venstre eller Konservative har foreslået at afskaffe paragraffen. Men nu hvor venstrefløjs-organisationen Greenpeace er sigtet for ‘majestætsfornærmelse’, mener Venstres Ellen Trane Nørby pludselig, at tiden er inde til at afskaffe forældet lovgivning. Altså, paragraf 155, ikke 266B. Argumentationen kan fint genbruges.

“Selvfølgelig skal man kunne sige sin mening om såvel Gud, Konge og Fædreland. Demokratiet adskiller sig præcis fra repressive samfund ved at folk kan tænke frit.” (Ellen Trane Nørby; Berlingske Tidende, 6. marts 2011: Venstre-ordfører vil have lov til at fornærme Margrethe)

Elendigheden fortsætter. Gennem årene har selv røde ministre afvist at Danmark skulle være multikulturel, men det er ikke noget der har trukket overskrifter. Men da integrationsminister Søren Pind kort efter sin indsættelse, gav udtryk for, at han forventede kulturel assimilation og ikke godtog overfladisk integration, så brød helvedet løs. Oppositionens harme er i sig selv et sundhedstegn, men minsandten om der ikke også var en konservativ integrationsordfører i koret.

“Assimilation skal ikke være landets officielle politik og indarbejdes i lovgivningen. Der skal vi have et andet mål.” (Naser Khader; Jyllandsposten, 9. marts 2011: K afviser Søren Pinds assimilationspolitik)

Meningsmålingerne har været triste i længere tid, og røde venner har ikke undladt at minde mig om styrkeforholdet. Jeg tror ikke de forstår, at det rager mig en høstblomst hvilken blok der vinder, sålænge afgørende politik-områder ikke er på valg. Selvfølgelig er det livsbekræftende, når rød blok harmes over velvalgte ord, men retorik kan ikke erstatte en ansvarlig udlændingepolitik. Demografi er skæbne, og så er intentionerne og den samlede forhistorie fuldstændigt irrelevant.

“EU-domme, dem følger vi. Men det betyder ikke, at vi politisk set ikke foretager os de ting, der skal til, for at vi sikrer dansk udlændingepolitik i det omfang, det er mulig.” (Søren Pind; Information, 9. marts 2011: Pind lover at følge EU’s udlændingedomme)