1. februar 2017

Fyns Politi efter samråd i Integrationsudvalget: “Asmaa Abdol-Hamid skal give hånd. Også til mænd.”

Sidste år bloggede jeg fruens § 20-spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen, relateret til Asmaa Abdol-Hamids ansættelse som brobygger hos Fyns Politi. De overfladiske svar fra ministeren, fik min bedre halvdel til at indkalde til et åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor Pape Poulsen fik selskab af integrationsminister Inger Støjberg. Fra omtale på Fyens.dk – Fyns Politi: Naturligvis skal man give hånd.

Asmaa Abdol-Hamid skal give hånd. Også til mænd. Det må være konklusionen, efter at Fyns Politi i en mail til Fyens.dk har forklaret, at man ønsker at følge justitsminister Søren Pape Poulsens (K) udmeldinger vedrørende håndtryk.

Fyns Politi ønsker dog ikke at svare på, om man konkret vil bede dets medarbejder Asmaa Abdol-Hamid give hånd som hilsen fremover.

Sagen er startet af folketingsmedlem Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti, der havde kaldt integrationsminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd, fordi Fyns Politi har Asmaa Abdol-Hamid ansat som brobygger. Asmaa Abdol-Hamid vil af religiøse årsager ikke give hånd til mænd. I stedet lægger hun hånden på hjertet, når hun hilser.

Det er ikke godt nok, mener Pernille Bendixen…”

(Folketinget TV, 31. januar 2017: Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget)

Oploadet Kl. 22:44 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


8. december 2016

Folketingsdebat mellem valg: Justitsminister Søren Pape om ‘en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi’

Når jeg med jævne mellemrum forsvarer Dansk Folkeparti her på siden, så skyldes det blandt andet at jeg følger den politiske debat i Folketinget lidt på sidelinjen. Det er legitimt at mene Dansk Folkeparti skulle droppe støtten til Lars Løkke Rasmussen, men der påhviler selvfølgelig også et stort parti at være en del af den politiske debat på godt og ondt. Det ville fryde mig hvis regeringen faldt, men det giver formentligt ikke færre indvandrere – og det er vel i sidste ende det der er succeskriteriet. Problemet er, set herfra, at den folkelige modstand mod den førte politik, ikke afspejler sig i folketingets sammensætning.

Min politikerkæreste oplever ofte problemet på nært hold. Onsdag i sidste uge i forbindelse med et Asmaa Abdol-Hamid-relateret § 20 til justitsminister Søren Pape Poulsen, manden bag den meget omtalte ‘naziislamisme’-kampagne. En politiker der indledte valgkampen med en kronik om den islamistiske ‘kræftsvulst’, ‘en farlig indre fjende’, der skulle ‘bekæmpes og illimineres’. Hvordan denne kamp manifesterer sig i den politiske praksis illustrerer nedenciterede dialog.

(Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti)

Onsdag den 30. november 2016, § 20-spørgsmål S 257 Om en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi.

Pernille Bendixen, DF: Mener ministeren, at det bør få ansættelsesmæssige konsekvenser – og hvad vil ministeren i så fald gøre for at sikre sig, at det sker – hvis en ansat i politiet nægter at give hånd til personer af det modsatte køn under udførelsen af sit hverv, som det f.eks. er tilfældet med en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi?

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Tak for det. Jeg vil sige, at ligesom min forgænger er jeg på det punkt af den helt klare holdning, at medarbejdere på Justitsministeriets område skal udvise en præsentabel, åben og venlig fremtræden over for hinanden, over for borgerne og over for andre personer, som henvender sig til myndighederne på ministeriets område. Derfor forventer jeg som justitsminister, at ansatte i dansk politi selvfølgelig udviser den fornødne respekt, og at der gives hånd i de situationer, hvor det forekommer helt naturligt, at man giver hånd til hinanden, f.eks. når man mødes.

Om det så skal medføre ansættelsesretlige konsekvenser, hvis en medarbejder ikke lever op til den forventning, vil jo bero på de konkrete omstændigheder i sagen. Og det skal i givet fald håndteres af ansættelsesmyndigheden for den pågældende medarbejder, men naturligvis ud fra de præmisser og de regler, der er fastsat. Når det gælder en helt konkret personalesag, ønsker jeg ikke at udtale mig om den offentligt.

Pernille Bendixen, DF: Det er fair nok, at man ikke vil udtale sig om en konkret sag. I forhold til ministerens svar om at give hånd der, hvor det forekommer naturligt: Når man har at gøre med en person, som af princip ikke giver hånd, så vil denne person jo aldrig give hånd, heller ikke når det måtte forekomme os andre naturligt. Og i hvilke situationer vil det i så fald ikke være naturligt at give hånd?

I forhold til om det er en konkret situation, vil jeg sige: Jamen det er jo en konkret situation, fordi vi konkret har at gøre med en, som altså af princip nægter at give hånd. Men det er ikke det eneste, der er. Den her person er sådan set i 2007 blevet anmeldt for landsforræderi, og det er af hr. Rasmus Jarlov, som er medlem af ministerens parti. Og der er det da naturligt at spørge: Når man har en person ansat, som har været anklaget for landsforræderi, og som man så har gående rundt i Fyns Politi, er det så bare uden betydning? Altså, der er jo en signalværdi i det, og man må tro, at ministeren i hvert fald på et tidspunkt har haft den holdning, at den her person måske har nogle lidt ekstreme holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Først og fremmest kan jeg kun sådan udtale mig om mine forventninger til medarbejderne, og min holdning er altså den, at man viser den fornødne respekt ved at give hånd, hvor det er naturligt. Det kan være, man lige går forbi hinanden og vinker, men hvis spørgeren og jeg møder hinanden, er det min opfattelse, at det selvfølgelig er helt naturligt, når man henvender sig, at man giver hånd. Det burde man til enhver tid gøre, og når man er ansat i dansk politi, skal man også gøre det.

Pernille Bendixen, DF: Det er selvfølgelig rigtigt. Men altså, den her person er jo også en person, som f.eks. har nægtet at skrive under på grundloven, som har været talsmand for de 11 organisationer, som i sin tid sagsøgte Jyllands-Posten efter Muhammedtegningerne, som har udtalt, at danske soldater er et legitimt mål, og som jo altså ikke vil give hånd til mænd. Er man så en god repræsentant for Justitsministeriet og for politiet? Er det det signal, man skal sende? Er det gode og sunde og hæderlige holdninger?

Man må jo gå ud fra, at en ansat under Justitsministeriet også repræsenterer Justitsministeriet, også ved sine holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Jamen der er nogle helt klare forventninger til, at man på sin arbejdsplads får at vide, hvordan det er, man opfører sig der. Der er det jo sådan, at hvis man bliver bedt om, hvad man naturligt gør, at give hånd og være høflig over for andre mennesker, så gør man det. Så kan én ting være, hvad man har udtalt og ment, og det har man selvfølgelig gjort under det ansvar, man nu har. Men helt generelt vil jeg sige, at spørgsmålet her handler om, om man skal give hånd eller ej, og der har jeg det bare sådan, at selvfølgelig giver man hånd, når man hilser på folk. Og det gør ansatte ved det danske politi også.

Pernille Bendixen, DF: Man giver hånd, det er naturligt. Vi gør det, når vi mødes. Men kan ministeren anerkende, at der faktisk er nogle, for hvem det ikke er naturligt at give hånd? Og er det så ikke muligt at kræve, at sådanne personer simpelt hen retter ind, at man siger: Nu er vi her; du har en stilling; der medfølger et ansvar; så kan det godt være, det er unaturligt for dig at give hånd i nogle situationer, men det er altså naturligt for os andre, og det er det, vi forventer af dig?

Hvis nu Fyns Politi ikke vil rette ind i den her sag, agter ministeren så at skride til handling?

Søren Pape Poulsen: Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Fyns Politi ikke følger de anvisninger, der er, og jeg forventer, at man selvfølgelig ledelsesmæssigt tager hånd om det, hvis der er medarbejdere, der ikke følger de instrukser, der er, og ikke agerer, som dansk politi og ansatte skal gøre. Og det er bl.a. naturligt, at når man møder hinanden, giver man hånd.



28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



23. september 2016

Nye Borgerlige opstillingsberettiget: Tre ultimative krav, men afviser at vælte en borgerlig statsminister

Så blev Nye Borgerlige opstillingsberettiget, og hermed er der for alvor røre i dansk politik. Partiet kan ifølge en analyse for Altinget tiltrække vælgere blandt de ‘dobbelt højreorienterede’, der udgør 10,8 procent af alle vælgere. Jeg er ubetinget positiv, men deler ikke den pladderliberale analyse af udviklingen. Intet indikerer for mig at se, at partiet vil trække vælgere henover midten.

Der var hårde ord til Nye Borgerlige fra flere partier i går. Vermund er ‘farlig’, lød det fra Jens Rohde (RV), og er ikke langt fra Venstres politiske ordfører Jacob Jensen, der tilkendegav, at han ikke delte deres ‘menneskesyn’. Deres menneskesyn er ‘meget forskelligt’ fra mit, lød det tilsvarende fra Søren Pape (K), der også fik fortalt, at der “ikke er ret meget, vi er enige om”. De Konservative er langt fra nationalsindede konservative…

Dansk Folkeparti behøver ikke positionere sig med et bedre menneskesyn, og kan blot henvise til de økonomiske konsekvenser af NBs politik for kernevælgere. Den første meningsmåling giver NB 3,5-4 procent, og heraf blot hver tredje fra Dansk Folkeparti. Ved det kommende valg får både røde og blå vælgere mulighed for at stemme for en stram udlændingepolitik. Godt for Danmark.

“Partiet har dog allerede mistet to medlemmer, der har repræsenteret partiet som folkevalgte. En af dem er det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Vivi Jensen, der sidder i regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Hjørring. … Derudover har en anden tidligere DF’er Annette Vahlgreen, der sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, også meldt sig ud, fordi hun ikke kan stå inde for partiets økonomiske politik.” (Nordjyske, 22. september 2016)

Dansk Samlings Morten Uhrskov roste indledningsvis Nye Borgerlige med opstillingen, men betvivlede senere på dagen partiets kompromisløshed i forhold til det udlændingepolitiske. Jeg opfatter det lidt på samme måde. Hvis ikke det ultimative er stålsat uden forbehold, så ryger de automatisk ind i den realpolitiske catch-22, som Dansk Folkeparti befinder sig i. Her citeret fra Jyllands-Posten.

“‘Jeg vil pege på den borgerlige statsminister, der vil de tre krav, vi har,’ sagde hun og betegnede kravene som ultimative.

‘Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat.’

De tre krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark, krav om at alle udlændinge forsørger sig selv og udvisning af alle kriminelle udlændinge efter første dom.

‘Hvis ikke vi får bugt med de problemer, så kan alt andet være ligegyldigt.’ …

Hun afviste dog på pressemødet at ville vælte en borgerlig statsminister. Nye Borgerlige vil altså ikke automatisk være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, men heller ikke vælte den.

Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister,’ sagde Vermund, som anklagede Dansk Folkeparti for ikke at have fået tilstrækkelige udlændingestramninger igennem hidtil.

‘Der har åbenbart ikke været vilje til at stille kravene til en statsministerkandidat om at stoppe asylbehandling i Danmark, udvise kriminelle udlændinge og fjerne muligheden for at leve på offentlig forsørgelse,’ sagde Pernille Vermund.”

(Jyllands-Posten, 22. september 2016)

‘Det er aldrig en dårlig ide, at spørge vælgerne.’ (Kristian Thulesen-Dahl, TV2 News, Lippert – Et walk and talkshow, 8. september 2016)

“Jeg respekterer fuldt ud de partier, der byder sig til, og jeg har i alle mine dage i politik kæmpet for, at det skulle være nemmere for nye partier at etablere sig og prøve sig af hos danskerne.” (Kristian Thulesen-Dahl. DR Nyheder, 22. september 2016)



16. august 2015

Copenhagen Pride undgår Nørrebro – Det Konservative Folkeparti hylder Copenhagen Pride…

Copenhagen Pride kommer heller ikke i år til multikulturelle Nørrebro, hvad officielt forklares med ‘metrobyggeri, stations-fornyelse og vejarbejde’. “For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes” (H.P. Holst, 1811-1893)

(Det Konservative Folkeparti på Facebook, 15. august 2015)

Oploadet Kl. 02:58 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


30. maj 2015

Ungliberal forsøgt kniv-røvet af mellemøstlige indvandrere – Konservativ leder tæt på indbrudsforsøg

Torsdag aften blev Nicolai Oster, tidligere næstformand for Liberal Alliance Ungdom, forsøgt røvet med kniv nær sit hjem i Glostrup af “to mørkklædte indvandrer af mellemøstlig udseende”, der tilsyneladende havde det fint med åbne grænser, men lidt sværere med de lukkede kasser. Han forsvarede sig med peberspray, og slap uskadt fra episoden.

Fredag formiddag da konservative Søren Pape Poulsen var på vælgerbesøg i Nødebo i Nordsjælland, opstod der rygter om et indbrudsforsøg længere nede af vejen. Pape fortæller om ‘mistanken’ på stedet via Facebook, men historien pilles hurtigt fra hinanden i medierne. “Papes indbrudstyve viste sig at være avisomdelere”, skrev Politiken…

(LO-ejede Avisen.dk, 29. maj 2015: Papes pinlige valgbommert: Se den her)

Fra DR Online, der har talt med naboen Peter Frederiksen – Nabo: Politiforklaring efter Papes indbrudsbesøg stinker.

“Naboen undrer sig også over, at en af personerne fra varevognen var gået helt ind i haven, så husets alarm gik i gang. Postkasserne står nemlig ude ved vejen.

– Jeg kigger ind i min nabos have, og her ser jeg manden, der står og spejder ind gennem husets kæmpe panoramavinduer, forklarer Peter Frederiksen.

– Da han ser mig, siger han ‘hello’ på sådan en desperat måde, siger Peter Frederiksen, der oplevede manden som tydeligt nervøs.

Naboen tror ikke på politiets forklaring om, at personerne uddelte flyers:

– Det er eddermageme løgn. Helt ærligt, det er en håndværkerbil med stiger oppe på taget. De havde udenlandske plader og arbejdstøj på. Det er helt ærligt rystende, at politiet lader dem gå, siger han.

Samtidig slår han fast, at der hverken var nogen flyers i hans postkasse eller i mandens hænder. DR Nyheder har talt med yderligere to naboer fra stedet, som heller ikke har set flyers i deres postkasse.

Nordsjællands Politi har dog været upræcise i deres forklaring af forløbet flere gange. Til DR hedder det nu, at personerne ‘omdelte flyers’. Men til Politiken blev det oplyst, at de mistænkte var ‘avisomdelere’, og til avisen.dk lød beskrivelsen ‘reklameomdelere’. Det har undret naboerne…”



13. april 2015

Valget nærmer sig, når De Konservative bliver værdipolitiske hardlinere: “Stop Nazislamisme”

De Konservative er det parti i Danmark, der bruger flest penge på at føre valgkamp set i forhold til mandattallet. Det forstår man godt, for når der kun føres værdipolitik i valgår, skal den naturligvis have fuld skrue. Jeg har i dag set plakaten i Århus ved Edwin Rahrsvej , Stadion Allé og Oddervej.

(Oddervej ved Moesgårdvej, 13. april 2015)

“Vi har brugt udtrykket nazi-islamisme, og mange har spurgt, hvorfor vi blander nazisme ind i islamisme. … ud af islam er der blevet udviklet en farlig politisk ideologi – vi vil nærmest kalde den en kræftsvulst – der desværre dominerer mere og mere.

Den islamisme er hentet fra islams hellige kilder, som er blevet udsat for en aggressiv fortolkning og overfortolkning. Islamisme er dermed en del af islam, men det er ikke hele islam. Islamisme kan ikke eksistere uden islam, men islam kan sagtens eksistere uden islamisme. …

Ved at sammenligne de to ideologier, forstår folk meget bedre, hvad det er, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme. En farlig indre fjende, som skal bekæmpes og elimineres. (Søren Pape og Naser Khader i Århus Stiftstidende, 13. april 2014: Islamisme og nazisme er i familie



6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)



2. oktober 2014

Ufolkelig Folkeparti: “Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for…”

Konservativ Ungdoms medlemsblad hedder i Århus ‘Pro Patria’ (for fædrelandet), hvad fint supplerer det berømte slogan for Konservativ Ungdoms kamporgan ‘Danmark for Danske!’. Det er længe siden Konservativ Folkeparti, har taget udgangspunkt i folket, og Lene Espersen pointerer ligefrem i en blogpost, at folket og nationalstaten er mindre vigtig end ‘mennesker’. Må partiet dø i stilhed. Fra Berlingske – Pape afviser Løkkes udlændingepolitik.

“Den nyslåede konservative leder, Søren Pape Poulsen, angriber nu en af hjørnestenene i Venstres udlændingepolitik. …

‘I Det Konservative Folkeparti er vi totalt ligeglade med, hvor folk er født, og hvad de tror på. Det afgørende for os er, hvad de kan, og om de er villige til at lade sig integrere i vores samfund,’ siger den konservative partiformand, som også understreger, at det er ‘fuldstændig ligegyldigt’, om en person er muslim.

‘Jeg er fløjtende ligeglad med, om et menneske kommer fra Brasilien, Indien, Marokko eller Saudi Arabien. Bare de er dygtige. Det vigtigste er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for,’ siger Søren Pape Poulsen.

‘Det er altså vores private erhvervsliv, som skaber værdierne her i samfundet, og hvis de ikke har den nødvendige arbejdskraft, så skaber de heller ikke værdierne, så det vil bide os voldsomt i halen, hvis vi skal gøre os til dommer over, hvem der er velkommen, og hvem der ikke er,’ siger han.

Kan I stemme for en udlændingepolitik efter valget, hvor der bliver skelnet på nationalitet?

‘Jamen, det har jeg meget svært ved at forestille mig.'”

(Lene Espersen på JP blogs, 30. september 2014: Mennesker først – ikke nationalitet først)

“Hvis man virkelig vil tage sloganet ‘Mennesket først’ alvorligt, så skal man ikke se mennesket som en tom skal, der kun vurderes med udgangspunkt i om man skønnes at være en god arbejdskraft eller ikke. Nej, som konservativ ser man først og fremmest mennesket som et kulturmenneske. Man ser det enkelte menneske gennem den kultur man er rodfæstet i… Det konservative Folkeparti har endnu engang bevist, at det ikke er konservativt og såmænd efterhånden heller ikke evner at være eller tænke konservativt. Dermed mister partiet efterhånden også sin eksistensberettigelse som det parti, der kunne være det naturlige centrum for konservative borgere i Danmark. Konservatisme og konservativ politik må i dag søges og findes i andre partier.” (Søren Hviid Pedersen, 30. september 2014)

Et ensidigt fokus på individet som arbejdstager, på økonomi og jura, er ikke konservatisme. Det er liberalisme. Den konservative fokuserer primært på kultur og fællesskab. … Hvis kriteriet for at være integreret er, at man er selvforsørgende og lovlydig, så er bl.a. imamerne, lærerne på muslimske privatskoler og mange medlemmer af Hizb ut-Tahrir velintegrerede. Islamister bruger demokratiske processer (i lokaldemokratiet, beboerforeninger, idrætsforeninger m.m.) til at afvikle det liberale demokrati. Det er en anden måde at sige: Der findes ikke liberale løsninger på den største trussel mod vores styre- og samfundsform.” (Kasper Støvring, 30. september 2014)



27. september 2014

Det konservative håb til landsråd: “Vores konflikt med Islamisk Stat er ikke en konflikt med islam…”

Det er blot 50 dage siden Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen blev formand for Det Konservative Folkeparti. Man skulle tro alt ville være være bedre end Lars Barfoed, men usynlighed er trods alt bedre end blamerende hvide løgne i multikulturens navn. Fra Jyllands-Posten – Pape: Muslimer tages som gidsler af Islamisk Stat.

“Den nyvalgte konservative formand, Søren Pape Poulsen, advarer i sin første store tale mod at sammenkæde alle muslimer med ekstremisterne fra terrororganisationen Islamisk Stat.

Det store tavse flertal af muslimer i Danmark og religionen islam bliver taget som gidsler af terrororganisationen Islamisk Stat. Sådan lød advarslen fra den nyvalgte konservative formand, Søren Pape Poulsen, da han her til formiddag holdt sin første landsrådstale i Tivoli Congress Center i København.

‘Jeg føler med det store flertal af muslimer herhjemme, som er velintegrerede, og som loyalt arbejder for Danmark. Dette store tavse flertal kan se, at deres religion bliver taget som gidsel af ekstremister med et forvrænget billede af, hvad Islam er,’ sagde Pape i talen og tilføjede:

Vores konflikt med Islamisk Stat er ikke en konflikt med islam eller mod verdens muslimer. Det er en konflikt med en formørket sekt, som ingen plads har i det 21 århundrede.'”

(Søren Pape Poulsen på gadekampe i Allerød, 30. august 2014; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 18:02 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper