30. august 2011

Glædelig jul, Islam-style

Ramadanen er ved at være slut, og Eid-festen fejres flere steder i landet. Kort før klokken ti blev en dybt kriminel pakistaner skudt foran moskéen Muslim Culture Institute på Amerikavej. Fra Ekstra Bladet – Her blev 24-årig dræbt.

“Flere hundrede havde været inde til bøn i moskéen på Amerikavej, og uden for ventede et stort antal mennesker på at komme ind til den næste bøn klokken 10. Blandt dem var formentlig den unge muslim, der endte som skudoffer.

Forinden var der et skænderi foran moskéen, hvor flere, de fleste iført kjortel, var oppe at toppes. Der blev også set en kniv under tumulten.

Næsten samtidig blev SF’s Kamal Qureshi overfaldet under Islamisk Trossamfunds store Eid-fest i Valbyhallen, efter han tidligere på dagen var blevet overfuset af radikale islamister. Fra Politiken – SF-ordfører overfaldet under Ramadan-fest.

“Hans hold delte postkort ud med ‘eid mubarak’, der kan sammenlignes med kristnes ‘glædelig jul’-hilsen.

»Vi var klædt i vores festtøj og i godt humør ligesom alle andre, fordi det er en festdag for muslimerne. Men samtidig var der nogle folk fra Hizb ‘ut Tahrir, der delte materiale ud, hvor der var billeder af mig på. Der stod, at jeg har fået en pris fra Landsforeningen af bøsser og lesbiske, og derfor skal man ikke stemme på mig ved valget«, siger Kamal Qureshi. …

»…Så bliver jeg slået i brystet flere gange, og der er en af dem, der giver mig en skalle«, siger Kamal Qureshi.

Oploadet Kl. 15:14 af Kim Møller — Direkte link99 kommentarer
Arkiveret under:


2. februar 2011

Nyrup og den danske venstrefløj var allieret med Ben Ali i Tunesien og Mubarak i Egypten

Det er kun få måneder siden Poul Nyrup Rasmussen som formand for den socialistiske gruppe i Europaparlamentet proklamerede at Sverigedemokraterne, Dansk Folkeparti og andre fra det europæiske ‘ekstrem-højre’, skulle isoleres politisk. En besked han gentog på et møde i Socialist International nogle uger senere: “It is time to confront… far right movement”.

Hodjanerne skrev i fredags om hykleren Poul Nyrup Rasmussen

“Poul Nyrup Rasmussen udtaler sig ofte og gerne i medierne om diverse partiers stueurene samarbejdspartnere rundt om i Verden. Så kan det jo undre at medierne – herunder DanMarx Radio – ikke tager fat i Socialakrobaternes samarbejdspartnere.

Specielt i den nuværende situation, hvor ‘befolkningerne’ i de nordafrikanske lande er på gaderne for at styrte de regimer, som DanMarx Radio omtaler som “diktaturer” og “korrupte”.

Det styrtede regime i Tunesien var medlem af socialdemokraternes internationale organisation, Socialist International, men blev smidt ud efterfulgt af masser af dårlige undskyldninger, da det kom frem i udenlandske medier. DDR har ikke berettet om det.

Nu er det også sådan, at Hosni Mubaraks parti, NDP, også er medlem af Socialist International, et faktum DDR ikke nævner, når de for eksempel her til middag beretter om, hvor stort et dilemma, det er for USA, når de støtter NDP – som ifølge DDR står for et gennemkorrumperet og diktatorisk styre.”

(SI decision on RDC of Tunesia, 17/1-11 & NDP of Egypt, 31/1-11)

Mere.

2/2-11 Jarl Cordua – Oliver og Elefantordenen (om hykleren Kamal Qureshi).



20. november 2010

Parabol-Pia, Mobil-Uwe og Ritzaus Bureau

Forrige lørdag bragte Berlingske Tidende interviews med Kristian Jensen (V) og Pia Kjærsgaard (DF), omhandlende Lars Løkkes forvaltning af kulturkampen. Svarene var jævnt kedelige, og avisen fandt det ikke interessant nok til forsiden eller anden fremhævelse.

Under interviewet blev Pia Kjærsgaard spurgt, om hun havde ‘forslag’ der kunne bringe kulturkampen videre, hvad hun tvetydigt svarede med spørgsmålet – “Skal det være tilladt, at Vollsmose er plastret til med parabol-antenner… ?” Da journalisten mere direkte spurgte, om hun så ville forbyde parabol-antenner i Vollsmose, svarede hun bekræftende: “Fjern parabolerne”.

Det kan forstås på flere måder, men det virker som om Pia Kjærsgaard oprindeligt problematiserede parabolernes synlighed. Flere boligforeninger har forbud mod synlige paraboler, men Ritzaus Bureau tog ikke desto mindre historien, og lancerede den under overskriften: Pia K. vil forbyde paraboler i Vollsmose (30/10-10 Kl. 11.58), og så fik den hurtigt sit eget liv. Et par timer efter havde alt fra Cepos til Enhedslisten trukket associationer til Kina, Nordkorea og apartheid (Ritzaus Bureau, Kl. 14.13). Dagen efter erkendte Pia Kjærsgaard, at det var ’strøtanke’, og forklarede, at hun ville forsøge at få blokeret arabiske tv-kanaler som promoverede ‘had’ gennem Radio-& TV-nævnet. Dvs. ikke (mere) rettet mod parabolernes synlighed, men arabiske medier, som sådan.

Pia Kjærsgaard ser parabolhavet som et symptom på manglende integration, problematiserer det, men fanges i egen retorik, og så kører den derudad. Snart kunne Ritzaus Bureau citere eksperter, der forklarede at indvandrere hovedsageligt ser dansk tv, at de arabiske kanaler var objektive, og det indlysende – at det ville være umuligt rent juridisk, at forbyde paraboler og/eller arabiske tv-kanaler.

(Berlingske Tidende: 30/10-10 & 31. oktober 2010)

Politikere der dummer sig, skal selvfølgelig konfronteres journalistisk, men der er tydeligvis forskel på folk. Da Ida Auken (mf, SF) for nogle måneder siden kom til at sige, at Hamas ikke burde være listet som en terrororganisation, trak det ikke overskrifter. Det kom heller ikke til videre offentlig debat, da Kamal Qureshi (mf, SF) i sidste uge bekendtgjorde, at Danmark burde , at “retsforfølge George W. Bush, hvis han lander på dansk jord”. Strøtanker med vidtgående konsekvenser.

Ligesom det er en svær opgave at definere hvad der er dansk, så er det svært at bekæmpe islamiseringen, og medierne slår hårdt ned på ethvert forsøg. For et par år gav Dansk Folkepartis brug af ordet ‘udansk’ større debat – danskhed er dynamisk, lød det – intet er udansk! Intet er dansk, forstås. I disse dage betegner Poul Nyrup Rasmussen her, der og alle vegne Dansk Folkeparti som ‘udansk’. Nu er begrebet pludselig helt ukontroversielt.

Tyskland har samme problemer som Danmark, og også her føler ansvarlige politikere afmagt over en islamisering, ingen har et modsvar på. Historien er helt analog til Pia Kjærsgaard parabol-forbud, men fylder meget lidt i det tyske mediebillede, og det bliver ikke Ritzaus Bureau der perspektiverer den danske debat med det tyske eksempel.

Tirsdag lancerede den Niedersachsiske indenrigsminister Uwe Schünemann (CDU) en 17-punktsplan mod radikalisering. Der var brug for mere politi i de muslimske kvarterer, hvorefter han fortsatte med et “Handy- und Computerverbote für islamistische Gefährder, um deren Kommunikation zu erschweren”. Løseligt oversat: Mobiltelefon- og computerforbud for islamister, for at besværliggøre deres kommunikation (Se evt. The Local, 17/11-10: Politician demands more police in Muslim areas).

“Niedersachsens Innenminister dringt auf eine deutlich „verstärkte Polizeipräsenz in islamisch geprägten Stadtvierteln, um ein klares Signal gegen religiöse Clanstrukturen und Regelsysteme zu setzen“. Er fordert zudem „ein effektiveres Aufenthaltsgesetz, das Ausweisungen krimineller oder extremistischer Ausländer erleichtert“.

Ferner will Schünemann „Handy- und Computerverbote für islamistische Gefährder, um deren Kommunikation zu erschweren“. Es müsse ihnen auch untersagt werden, radikale Moscheegemeinden oder Problembezirke aufzusuchen. Weiter schlägt Schünemann vor, für die Länderpolizeien neue „Anti-Terror-Befugnisse wie Online-Durchsuchungen von Computern oder präventive Überwachungen von Telefonaten und E-Mails“ einzuführen.”

(Neue Osnabrücker Zeitung, 16. november 2010: Aktionsplan zur Terrorabwehr)

Mere.

  • 19/11-10 Science Codex – Al Jazeera viewers identify themselves as Muslims rather than as citizens of a country – study.
  • Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    10. november 2010

    Moderate SF-muslimer vil ikke medvirke til at stoppe kæde-indvandring fra islamiske lande

    VK-regeringens DF-sanktionerede udlændingeaftale, der besværliggør kæde-indvandring fra islamiske lande, ud fra ikke-diskriminerende forhold, er både godt og skidt. Godt fordi, det bliver sværere at bruge Danmark som socialkontor, skidt, fordi det Danmark har brug for ikke er flere regler der sinker koloniseringen, men et totalt stop for indvandringen fra islamiske lande.

    Selvom udspillet tager udgangspunkt i integrationsmæssige forudsætninger og ikke etnicitet som sådan, så gik der alligevel ikke mange øjeblikke før halvdelen af folketingets muslimske medlemmer erklærede at de under alle omstændigheder ville stemme imod. Det er tankevækkende, særligt når man tænker på argumentationen. At kalde kæde-indvandring via arrangerede/påtvungne ægteskaber ‘kærlighed’, er ganske enkelt at spænde buen for hårdt.

    (TV-avisen, 10. november 2010:Uenigheden rumler i SF over udlændingeaftale)

    Özlem Cekic, Socialordfører: SF kommer ikke til at stemme ja til den her aftale… Vi får et Danmark hvor der er et A-hold og et B-hold, og et B-hold som ikke kan blive familiesammenført med den de elsker. De ikke kan bo sammen med deres børn og ægtefæller, og den udvikling har jeg ikke lyst til at lægge stemmer til.

    Kamal Qureshi, Menneskerettighedsordfører: Jeg er da imod, at valget af ægtefæller og partnere i Danmark skal basere sig på partnerens uddannelse, partnerens evne til at tjene penge. Det skal basere sig på kærlighed.

    Man kan være nok så utilfreds med den manglende nationalkonservatisme i det nuværende flertal, men tænk hvis SF’s bagland fik ansvaret for Danmarks grænser. Skræmmende, intet mindre.

    Niels Erik Ramhøj, Storkredsformand: Vi ser på nogle mere bløde værdier, end det som regeringen, der begynder at snakke om amerikanske sygeplejersker, det var lige før de siger, at hun skal være hvid også, ik’. Sådan noget vil jeg slet ikke gå ind i. Vi vil anlægge nogle helt anderledes kriterier.

    

    26. april 2010

    Socialistisk Folkeparti vil ikke dæmonisere Dansk Folkeparti – andre vil gerne…

    SF har længe kørt på frihjul i medierne, og når TV-avisen igår sammenholdt Villy Søvndals årsmøde-erklæring om ikke at “demonisere politiske modstandere” med SF-politikeres medlemskab af en tilfældig DF-hadegruppe på Facebook, så varsler det formentligt nye tider. Jeg bloggede nazi-associationerne i Facebook-gruppen for ‘Danmarks løver’ den 3. september sidste år.

    (21 Søndag, 25. april 2010: Fremtrædende SF’ere medlem af facebook-gruppe…)

    Det blev ikke TV-avisens fokus, men det er nu interessant at to ud af gruppens fire administratorer, herunder grundlæggeren – Rune Engelbreth Larsen og Carsten Agger, tilbage i 2005 var opstillet for Minoritetspartiet i Århus. I Aalborg var partiets kandidat Ahmed Dualeh, manden der efter en fredagsbøn for et par måneder overfor pressen erklærede, at truslerne mod Pia Kjærsgaard var iscenesat af Dansk Folkeparti selv. I København hed kandidaten Abdul Wahid Pedersen – islamisten der ikke vil tage afstand fra stening, fordi islam for ham er “en hel pakke”.

    Mange Urias-læsere vil kende Carsten Agger, som værende manden bag Modspil.dk. Her lidt fra et smædeskrift han skrev om Uriasposten for et par år siden.

    “Mens Kim Møllers blog således fremstår rimeligt pæn og velfriseret, sålænge man holder sig til Møllers egen kommunikation, danner der sig et ganske andet indtryk, hvis man betragter “Uriasposten” som det debatforum, den også er… når Kim Møller styrer et debatforum, hvor så outrerede synspunkter florerer, er det fordi han vælger at lade dem florere – og hermed, fordi han ønsker eller i hvert fald ikke har noget imod denne floreren.” (Carsten Agger, 5. februar 2008: … en sump af fremmedhad og racisme)

    “Jeg synes, at I skal bruge jeres tid på at skrive læserbreve i mod DF i stedet for at diskutere, om den ene eller anden er hård eller blød i filten… Jeg vil ikke blande mig i, hvem der ligger hvad op herinde… (Rune Engelbreth Larsen, 2. september 2009; Danmarks løver…)

    Apropos.

  • 23/4-10 Politiken – Indvandrere vil demonstrere ved SF’s landsmøde (mod accept af 24-årsregel).
  • “Jeg mener helt grundlæggende, at de har forstærket demokratiet.” (Erik Meier Carlsen om DF; Deadline 2. Sektion, 25. april 2010: Den lille mands politik)

    Efterspil.

    Ritzaus Bureau kunne mandag fortælle at “Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, harcelerede … i DR’s 21 Søndag over SF’erne.”, og 6-7 timer senere kom modangrebet: “Espersen sammenligner Sohn med nazi-leder”. Et tørt faktuelt debatindlæg baseret på Sohns fortid, sidestilles med photoshoppet grafik af Pia Kjærsgaard i SS-uniform.

    

    14. april 2010

    Emancipationen fortsætter…

    Sjov klumme af Peter Kurrild-Klitgaard i mandagens Berlingske Tidende.

    (Ingenting)
    Vi tænker her på, at venstrefløjen nu vil gøre det juridisk muligt for såkaldt transkønnede at tage sig et fornavn, selv når disse ikke har gennemført en kønsskifteoperation. Konkret handler det om en Jørgen, der fra naturen er udstyret som en Jørgen, men føler sig som en Irene og ikke bare vil kaldes dette eller hedde det til mellemnavn, men mener at have en menneskeret til alene at skulle kunne identificere sig som Irene, også når der skal forevises pas eller sygesikringsbevis.

    SFs ligestillingsordfører Kamal Qureshi (der, som læserne og politiet ved, selv har kaldt sig Oliver) mener, at det, at mænd skal have et mandenavn og kvinder et kvindenavn, »er et meget voldsomt krav at stille«.

    Hos Groft sagt er den personlige frihed populær, og hvis man allerede har ladet Christopher være Christophpher, hvorfor så ikke lade en mand være Irene? Faktisk bør oppositionen logisk tage kampen videre. Er det ikke diskriminerende, at danskere tvinges til at have fornavne og efternavne? F.eks. kunne forfatteren med kunstnernavnet Bo Hr. Hansen jo passende bare være »Hr. Hansen« eller sågar slet og ret »Hansen«. Man kunne også gøre livet lettere for alskens TV-kendisser, som alle alligevel kender ved fornavn, men som i hverdagen på tyrannisk vis tvinges til at slæbe rundt med efternavn. Den ultimative frigørelse fra både biologi og fortid må vel være slet ikke at have hverken fornavn eller efternavn, således at man hedder og er … ingenting.

    Oploadet Kl. 16:28 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    22. februar 2010

    Kamal Qureshi anmelder Mathias Grøning til Politi..ken

    Det var reelt Ekstra Bladet der fik Mathias Grønning ekskluderet fra Dansk Folkeparti, og på sin egen bizarre måde, virker det helt naturligt at Kamal Qureshi nu går til Politiken for at politi-anmelde samme. Der er ikke fugls føde på sagen, og artiklen ledsages da heller ikke af ekspertudtalelser, men Kamal Qureshi savner medierne, og Politiken har folk der kan skære den slags.

    Fra SF’er politianmelder ekskluderet DF-politiker.

    “I går blev Mathias Grønning, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby for Dansk Folkeparti, ekskluderet af partiet. Ekskluderingen kom efter en række anti-muslimske kommentarer fra Grønning i Facebook-gruppen ‘Nej til Moskeer i Danmark’.

    »Dette er kun et lille udsnit af danskere som er til salg. Der er en del værnemagere som uden tøven ville hjælpe muslimerne med deres gøren og laden…. men så må VI jo bare gøre som i 1944«, skriver han på facebook-siden.

    Men det er ikke nok at smide ham ud af partiet, mener folketingsmedlem Kamal Qureshi (SF). Han vil i løbet af de næste par dage politianmelde Mathias Grønning…

    »DF holder hånden over ham, når de ikke politianmelder ham. Den uskyldige tid, hvor man kunne trække over skulderen over radikale miljøers latterlige kommentarer er slut. Vi kan ikke grine, når folk bliver truet på livet. Det skal tages seriøst«, siger Kamal Qureshi.”

    Det er godt to år siden Kamal Qureshi efter en bedragerisigtelse forsvandt ud af det politiske rampelys, og sårene er svære at hele, selv for en læge. Antal hits på Infomedia: 2005: 770; 2009: 259.

    Mere.

  • 19/2-10 Politiken – DF lader eks-medlem slippe for politiet.
  • Oploadet Kl. 05:19 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    12. juni 2008

    “… det er startet, fordi den ene mand gik med et kors, som tilkendegiver, at han er kristen.”

    Mere konkret om overfaldet på de to udenlandske sømænd i Kolding, tidligere omtalt. De landsdækkende medier, der normalt ser racisme alle vegne, fandt ikke de nye oplysninger væsentlige. Fra Kolding Ugeavis (11/6-08) – Sømand fik kraniebrud efter overfald.

    “På Jens Holms Vej ved Toldbodgade sad der en mand midt på gaden, og i siden af vejen var der endnu en. De to mænd var sømænd fra Polen og Cap Verde, og betjentene fandt hurtigt ud af, at de lidt tidligere var blevet overfaldet af seks-otte mænd.

    Overfaldet skete klokken et natten mellem søndag og mandag, og politiet leder nu især efter en mand, der ledede overfaldet. Han rev først en ørepiercing med et kors ud af øret på den ene sømand, hvorefter resten af banden gik på de to mænd med køller.

    – Den ene blev ridset på halsen med en kniv og fik at vide, at han ville blive slået ihjel, siger Svend Holm, der er leder af voldsafdelingen hos politiet i Kolding.

    De to mænd blev kørt på sygehuset, hvor man konstaterede, at den 35-årige sømand fra Cap Verde havde fået kraniebrud, begge mænd var mærkede af køllerne, og den 38-årige polak havde et snit på halsen fra kniven.

    Politiet regner med, at gerningsmændene kommer fra Kolding, og motivet kan have været religiøst.

    – Vi har en formodning om, at det er startet, fordi den ene mand gik med et kors, som tilkendegiver, at han er kristen. Overfaldet er sket på havnen, da de var på vej hjem fra byen, og der er ikke noget, der tyder på, at der har været ballade tidligere på aftenen, siger Svend Holm.

    Manden, der førte an i overfaldet, beskrives som 30-35 år, arabisk udseende, 170-175 centimeter høj og med en vægt på 80-90 kilo. Manden har tykke kinder og mave, mørkt hår og høj pande og bar en flødefarvet kortærmet skjorte under overfaldet. Med sig havde han seks-syv andre arabisk udseende mænd.”

    Et par væsentlige historier…

  • 11/6-08 24timer – Brev til folketingsmedlem: »Død over muslimer i Danmark«.
  • “»I mit tilfælde er det danske racister og nationalister, der truer mig. De kan åbenbart ikke acceptere, at et menneske med indvandrerbaggrund sidder i Folketinget og deltager i den politiske debat,« siger han og tilføjer:

    »Det kan vel heller ikke undre nogen, at når vi har et parti som Dansk Folkeparti, der erklærer sig anti-muslimsk, så er der nogle danskere, der tror, at de har ret til at angribe muslimer i Danmark.«

  • 11/6-08 Jyllandsposten – Europarådet: Fremmedhadet lever i Danmark.
  • “»… Jeg kan kun sige, at de rapporter, som jeg får, viser, at den stramme politiske kurs smitter af og at der visse steder er tendenser til fremmedhad. Det gælder bl.a. gentagen hærværk mod muslimske gravsteder, der ødelægges og overmales med hagekors. Det er ikke regeringens politik, naturligvis, men det smitter af.«”

    Opdate. Endnu en væsentlig historie…

  • 12/8-08 (11.29) – Politi fjerner racistisk havebænk.
  • En 76-årig mand er blevet sigtet for racediskrimination på grund af nogle stødende ord på en havebænk.

    Landbetjenten i Høve på Sjælland måtte i går gribe til konfiskering af en bænk.

    Bænken stod i en have ud mod Høve Byvej, hvor nogle forbipasserende følte sig stødte over de ord, der stod skrevet på bænken.

    Der stod: “Nur Blankes, Kaffer Nie”, hvilket kan oversættes til “kun hvide, ingen negere”.

    Den 76-årige ejer af bænken er blevet sigtet for racediskrimination, men han nægter sig skyldig. Han har forklaret til politiet, at han have haft bænken stående i flere år…”

    

    13. november 2007

    Kamal Qureshi og TV2: Racister og højrefløjsfolk chikanerer demokratiske muslimer

    Igår beskrev jeg hvorledes demokrati-venlige muslimer blev chikaneret af herboende islamister, og igår aftes nåede historien så TV2 Nyhederne (og TV2news). Overskrift: Muslimske kandidater chikaneres.

    Intro: Mange muslimske kandidater udsættes for grov chikane i valgkampen – både fra indvandrerfjendske danskere og demokrati-fjendske indvandrere. Tonen kan være endda meget grov.

    Billede: Kashif Ahmad, Ny alliance

    Interview: Lone Yalcinkaya , Venstre

    Billede: Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet

    Interview: Kashif Ahmad, Ny alliance

    Interview: Özlem Cekic, SF

    Interview: Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet

    Interview: Kamal Qureshi, SF: Mange af de her grupper, de autonome, og racister og fundamentalister og højrefløjsfolk – de ligner hinanden i deres indgang til demokratiet, og dem som bliver udsat for deres overfald er meget forskellige.

    Billede: Kashif Ahmad, Ny alliance

    Outro: Det parti der har flest indvandrerkandidater er Ny alliance. Her er otte kandidater, eller her har otte kandidater indvandrerbaggrund. Dansk Folkeparti har ingen kandidater med indvandrerbaggrund.

  • 21/6-05 Uriasposten – Kamal Qureshi (P1 Debat 12/6-05): “Et utal af indvandrere bliver slået ned, dræbt, stukket ned…”.
  • Oploadet Kl. 02:54 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    24. oktober 2007

    SF søger hjælp til valgkampen via RUCs interne mailingliste

    Valgkampen er igang. Følgende er netop rundsendt på RUCs mailingliste direkte fra SFs kontor på Christiansborg.

    Kære alle,

    Valgkampen er nu skudt i gang, og DU kan gøre en forskel!

    SF’s spidskandidat i København, Kamal Qureshi, søger Teamledere til hans valgkamp.

    Se vedhæftede opslag.

    Med venlig hilsen

    Mikael Kristensen

    Kamal Qureshis kontor

    www.kamal.dk

    Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper