6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)



26. september 2014

Statsminister-alternativ Lars Løkke Rasmussen om Islamisk Stat: “… de har voldtaget islam”

Det virker som en massepsykose, men den rammer tilsyneladende kun vestlige politikere. Muhammedanisme er “as dangerous in a man as hydrophobia (rabies) in a dog… No stronger retrograde force exists in the world… Mohammedanism is a militant and proselytizing faith”, skrev Winston Churchill om Islam tilbage i 1899.

Lars Løkke Rasmussen interviewet på TV2 News.

“Det, jeg gør her, er, at jeg sender et signal. Et meget uvenligt, nærmest krigerisk, signal til Islamisk Stat om, at vi har godt set, at de har voldtaget islam og kæmper en kamp – også mod Vesten – og der er vi parat til at stille op.” (Lars Løkke Rasmussen)

Apropos.

“They are killing and slaughtering thousands of people – Christians, Muslims, minorities across Iraq and Syria. They boast of their brutality. They claim to do this in the name of Islam. That is nonsense. Islam is a religion of peace. They are not Muslims, they are monsters.” (David Cameron, The Spectator, 15. september 2014)

ISIL is not Islamic. No religion condones the killing of innocents, and the vast majority of ISIL’s victims have been Muslim. … ISIL is a terrorist organization, pure and simple, and it has no vision other than the slaughter of all who stand in its way.” (Barack Obama,CNN, 11. september 2014)

“ISIL claims to be fighting on behalf of Islam but the fact is that its hateful ideology has nothing do with Islam. ISIL a manifestation of evil, a vicious terrorist organization and it is an organization that achieves its goals only through violence, repression and destruction.” (John Kerry, RCP, 10. september 2014)



7. juni 2014

Medierne, “… abefolket, den lovløse, overfladiske skare, der altid jager i flok og altid mener det samme.”

Katrine Winkel Holm i Jyllands-Posten – Blodhundene og bandarfolket tabte.

“‘Venstres udgift til tøj beløber sig til omkring 50.000 kroner’. Det kunne jeg læse torsdag morgen i en avisartikel i, af alle steder, Ekstra Bladet. Man skulle have luppen frem, det var ikke noget avisen havde sat stort op. … Nu har hele landet i tre uger diskuteret om det var for galt eller ej, at Venstre havde brugt 152.000 kr. på statsmandshabitter til Venstre-formanden, og så viser det sig, at diskussionen har været ført på et forkert grundlag. Denne erkendelse har i skrivende stund ikke ført til selvransagelse i pressekorpset og offentligheden.

Det eneste, der har givet anledning til en smule anger og ruelse, er toppen af det kampagnejournalistiske isbjerg: At man i tirsdags kom til at fodre offentligheden med den forkerte oplysning om, at Løkke ville trække sig som formand. …Havde han kastet håndklædet i ringen, havde han givet blodhundene det, de gik efter. Det ville have været en gigantisk sejr for mediehysteriet og den offentlige flokmentalitet og et kolossalt nederlag for alt, hvad der hedder redelighed og ja, moral.

(Journalisten.dk, 4. juni 2014: Disse medier skrev, at Løkke ville trække sig)

Det værste ved de seneste uger har været de mange, ellers fornuftige og kloge mennesker, der skråsikkert har fældet dom over Lars Løkke på et fuldstændigt løst grundlag. Når man har påpeget, at de ikke havde sat grundigt nok ind i sagen, har de indvendt, at sagen selv sådan set er ligegyldig. Det vigtige er, hvordan befolkningen opfatter den. De siger det alle sammen… … Hvis bare der er tilstrækkelig mange, der længe nok råber ‘korsfæst, korsfæst’, så er det i orden at gøre det, pøblen kræver.

‘Vi siger det alle sammen og så må det være rigtigt’. Det er det omkvæd, som bandarfolket i Kiplings berømte ‘Junglebogen’ hele tiden synger. Bandarfolket er abefolket, den lovløse, overfladiske skare, der altid jager i flok og altid mener det samme.

Det var datidens presse, Kipling havde i tankerne, da han lavede det ædende onde portræt af Bandarfolket: lemminger, der hovedløst jager den enkelte, og bagefter glemmer alt om udåden for at skynde sig videre til næste offer.

Det var bandarfolket, der tabte i denne uge.”

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


4. juni 2014

Statsministerkandidat-alternativet til 500 muslimer: “Jeg glæder mig til at være.. en del af jeres fremtid.”

Det lykkedes ikke medierne at krone flere ugers hetz med Lars Løkkes politiske deroute, og det er jo egentligt meget godt. Det er godt fordi medier ikke fik sin skalp, men også godt, fordi alternativet formentligt havde været næstformand Kristian Jensen. Herunder lidt fra hans Tale til Ramadan middag, august 2012.

“Jeg fik i onsdags lov til at være med til og holde tale ved den Ramadan middag, som avisen Zaman afholdt i Glostrup for ca. 500 muslimer. Her er, hvad jeg sagde:

Tak for indbydelsen til at være med her i dag. Det er jeg både glad for og stolt af. Jeg vil derfor starte med at ønske alle en god Ramadan.

Jeg tror på, at man bliver et rigere og mere helt menneske af at møde andre kulturer og lære om andres måde at leve livet på. …

Selv om det er nemt at få øje på forskellighederne, så er der på mange måder også ligheder mellem tanken bag den kristelige højtid – julemåneden – og Ramadan måned. Både julen og Ramadan har fokus på næstekærligheden. Vi skal tænke på de, som har det hårdere end os og være med til at række ud og hjælpe dem. Julen handler i sin kerne om at give: give gaver og give kærlighed. På samme vis er næstekærligheden central i jeres fejring af Ramadan.

Uanset hvilken religion eller hvilken kulturel baggrund vi kommer med, så har vi også brug for et fællesskab. Og jeg ønsker, at det danske fællesskab skal være åbent. … Det er derfor, at vi i Venstre siger velkommen til alle de, som kan og vil være med til at skabe et godt og stærkt Danmark. Uanset hvor man kommer fra, eller hvor man retter sine bønner hen, så skal Danmark byde velkommen til mennesker, som vil være med til at gøre Danmark til et stærkere og bedre sted at bo, leve og se sine børn vokse op. …

Danmark er vores land. Det er ikke mit land, eller jeres land. Danmark er det land, vi har sammen og det sted, hvor vi skal bygge vores fremtid sammen. I fællesskab – i mangfoldighed – i respekt for andre.

Som jeg startede med at sige, så tror jeg på, at man bliver et rigere menneske af at have mødt og forstå andre. At være her gør mig rigere. Jeg glæder mig til at være en del af jeres højtid i aften og en del af jeres fremtid.

(Kristian Jensen, Næstformand Venstre; Uriasposten)

“Det er ikke mit land, eller jeres land. Danmark er det land, vi har sammen…” (Kristian Jensen til muslimer, 2012)

“Hvorfor altid den negative vinkel på muslimer?” (Kristian Jensen til DR, 2009)

Oploadet Kl. 08:41 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



24. maj 2014

Interne Venstre-forhold gav klapjagt på Lars Løkke – Rødt frås med skattekroner og EU-svindel nedtones

Jeg har ikke den store fidus til Lars Løkke Rasmussens dømmekraft, men det er nu helt fantastisk, at medierne i flere uger kan problematisere at en statsministerkandidat har fået betalt tøj og rejse af sit parti. Den socialdemokratiske Odense-borgmester Anker Boye havde et større beløb i telefonregning efter et ferieophold i Tyrkiet, og her var det skatteyderne som stod tilbage med aben. Intet overgår selvfølgelig Margrete Auken, der som EP-medlem har et endnu større ben at gnave i.

Fra Metroxpress – Auken købte valgannoncer for støtte-midler.

“Flere gange under EU-valget har SFs spidskandidat Margrete Auken talt om misbrug af EU-midler i tv-nyheder på blandt andet TV2.

Nu kan SF selv havne i en sag efter metroxpress i dag kan afsløre, at partiet har brugt nogle af de 2.9 millioner kroner som partiet i perioden 2012 til 2014 har fået af Europa-nævnet til at købe en avisannoncer i blandt andet Information, Politiken og metroxpress med et stort foto af Margrethe Auken, sloganet ‘Der er brug for Margrete Auken i EU’ og SFs og Europa-Nævnets logo.

Midlerne fra Europa-nævnet må ifølge loven kun bruges til at informere om Europa, forklarer Europa-nævnets danske sekretariat under Kulturstyrelsen:

– Man må ikke bruge midlerne fra Europa-Nævnets partibevillinger til valgannoncer og valgplakater – sådan stem på mig. Pengene skal bruges til at oplyse og skabe debat om Europa, siger fuldmægtig Hedvig Musil i sekretariatet.”



20. november 2013

Rekordvalg til Enhedslisten i København – Flere og flere indvandrerstemmer til Socialdemokraterne

Hvor det ikke lykkedes noget parti til højre for Dansk Folkeparti at komme tæt på et byrådsmandat, så fejrede Enhedslisten (kommunistisk fællesliste) storsejre rundt omkring i landet, typisk på bekostning af Socialistisk Folkeparti (reformeret kommunistparti). I København fik partiet hele 19,5 procent, og selvom det er godt maskeringen ryger og de tvinges til at tage ansvar, så vil det selvfølgelig få store konsekvenser for den politiske kultur. Landets forrige statsminister oplevede det på den hårde måde i går – Løkke overfaldet verbalt.

“Lars Løkke ankom på cykel sammen med sin søn Bergur Løkke Rasmussen og konen Sólrun. Allerede ude på gaden gik manden i klinch med Lars Løkke og råbte ham ind i hovedet. Sceancen gentog sig kort efter, da Lars Løkke havde stemt på sin søn til regionsvalget og talte med journalisterne.

‘Fascista, facista’, råbte manden igen i hovedet på Venstre-manden…”

(Rekordvalg for Enhedslisten (8,5 til 19,5) – Derudover fik Kommunisterne 1171 stemmer)

De fleste der har stemt Enhedslisten er ganske givet protestvælgere, men at de revolutionære står så stærkt i hovedstaden er også en indikation på at de største byer er tabt for de borgerlige. I sidste ende handler det om demografi. Tilstedeværelsen af kulturmarxistisk-skolede universitetsstuderende og flere og flere indvandrere, må nødvendigvis gøre de store byer til røde bastioner. Ikke nødvendigvis blodrøde, men røde.

Blå blok kom forholdsvis tæt på i Odense, men tabte i sidste ende 15-14 – blandt andet fordi der var uforholdsmæssige mange røde vælgere i visse distrikter. Kampen for at få alle til at stemme, er selvfølgelig helt i demokratiets ånd, men ligner til forveksling mobilisering af røde kernevælgere. På valgdagen kunne man læse i Fyens Stiftstidende, at det især var “de unge, de udsatte og indvandrerne” der ikke stemte ved det forrige valg.

Fra Fyens.dk – Vollsmose-vælgere: – Mange forstår ikke vores demokrati.

“I Vollsmose er der heftig trafik ved stemmeurnerne på valgdagen. Men mange borgere bliver hjemme, lyder det. En næsten 20 meter lang kø af vælgere stod tirsdag morgen klar til at sætte deres krydser, da formanden for valgstyrerne på Abildgårdskolen i Vollsmose piftede kommunalvalget i gang. … Kun omkring 37 procent af landets indvandrere og efterkommere stemte ved kommunalvalget i 2009. Og som på landsplan kæmper man også i Odense med særlig lav valgdeltagelse blandt kommunens indvandrere.

I Odense har meningsmålingerne op til valgdagen tydet på, at byens socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, kan blive siddende på posten.

Op ad formiddagen tropper han pludselig op på Abildgårdskolen. Her giver borgmesteren hånd og taler med vælgerne og skolens elever, og samtidig roser han den kommunale indsats for at få flere indvandrere og efterkommere til at stemme.

- Jeg håber naturligvis, at stemmeprocenten her i området stiger. Og jeg tror på, at nogle af de initiativer, som vi har iværksat i kommunen, men også på landsplan, kan hjælpe borgerne til at forstå, hvor vigtig deres stemme er, siger Anker Boye.

(Højere stemmeprocent (37 til 48) i Vollsmose: 1761 ud af 3696 stemte på Socialdemokraterne)

“… valgdeltagelsen er også steget i Tingbjerg” (DR1, 20. november 2013)



11. november 2013

Journalistisk magtdemonstration: Rødt flertal i måling for Ritzau – Thorning favorit til statsministerpost

Fire ugers medietamtam om Lars Løkkes NGO-betalte flyrejser har båret frugt, og selvom det hverken gør fra eller til om noget væsentligt, så må det alligevel betragtes som noget af en journalistisk magtdemonstration. Mandatfordelingen er 88-87 ifølge Voxmeter fra Ritzau ifølge Ekstra Bladet. Herunder en artikel om en Yougov-måling for Metroxpress, der ikke blev gengivet af andre medier

“Med en vælgeropbakning på 26,2 procent er partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstre næsten tilbage på valgresultatet fra 2011 oven på nedturen efter Løkkes rejser på første klasse. Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress. Men det er endnu for tidligt at konkludere, at Løkke rider stormen af, vurderer politisk kommentator på TV 2 Henrik Qvortrup.

… Mens Thorning kan lune sig lidt ved fremgangen til sit parti, er hendes chance for at blive statsminister efter næste valg ikke blevet bedre. Rød blok går tilbage til 72 mandater mod blå bloks 103. Det betyder, at Løkke står til at flyve direkte ind i i Statsministeriet på noget, der ligner første klasse.” (Metroxpress, 6. november 2013, s. 2: Rider Løkke stormen af?)

(Berlingske Barometer, Yougov, 4. november 2013; link)

Ang. Yougov, der i modsætning til andre analysebureauer baserer sine målinger på ‘internetpaneler, hvor brugerne selv melder sig‘.

“YouGovs målinger på Dansk Folkeparti er i de seneste målinger begyndt at afvige signifikant fra gennemsnittet af alle andre institutter. De seneste forskelle kan ikke forklares med den naturlige variation i målinger. De ligger så langt fra de andre, når det kommer til DF, at jeg ikke synes, at man bør lave historier ud fra det. (Kresten Roland Johansen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)

“Jeg kan godt forstå, at Kresten Roland Johansen har den holdning, som han har. … Det er ikke sådan, at vi spekulerer i at gøre DF en tjeneste. Vi skriver også om det, når de går tilbage, men vi kan ikke sige os fri for, at vores historier om målingerne nok påvirker læserne.” (Jonas Kuld Rathje, Metroxpress)



13. august 2013

EU-blå Lars Løkke Rasmussen vil have de røde til at afskaffe retsforbeholdene, og hermed 24-årsreglen

Selvfølgelig skal ansvarlige politikere ikke løbe spidsrod mellem meningsmålinger, men dansk politik anno 2013 er efterhånden blevet en teaterkulisse hvor ledende politikere er dem der er bedst til at regere udenom folkets vilje. I integrationsmæssig henseende er 24-årsreglen et af de få tiltag der har haft målbar positiv effekt, og meget sigende, så er rød blok imod den – herunder den nye integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

Da rød blok var i opposition ville man have hurtig afstemning om afskaffelse af de danske forbehold, nu haster det ikke, for andre end blå blok, der med Lars Løkke Rasmussen i front vil have en ‘lynafstemning’ om forbeholdene på rets- og forsvarsområdet.

Fra EU-oplysningen.dk, der lidt snirklet fortæller det samme som Marlene Wind sagde på TV2 News i aftes. At en afskaffelse af retsforbeholdet reelt er en afskaffelse af 24-årsreglen (den selvstændige udlændingepolitik), men selvfølgelig også diverse svinkeærinder røde og blå politikere har måtte lave for at omgå EU-domme der udhulede folkets vilje. Fra Udlændingelovgivning, retsforbehold og EU’s regler for fri bevægelighed.

“Danmark har et forbehold for EU-samarbejdet på det retlige område. Forbeholdet betyder, at Danmark kan føre en selvstændig udlændingepolitik, uafhængigt af den lovgivning som EU vedtager på området. Men den danske udlændingepolitik må ikke stride imod EU’s øvrige regler. De danske regler må f.eks. ikke være en hindring for den frie bevægelighed, og de rettigheder man har som EU-borger.

Sagt på en anden måde:

•EU kan ikke lovgive om asyl- og indvandringspolitik i Danmark, da Danmark har et forbehold, men
•Danmark kan ikke via udlændingepolitikken ændre EU’s regler for fri bevægelighed.

… Den danske udlændingelovgivning stiller en række begrænsninger for, hvornår man f.eks. kan få sin ægtefælle med til Danmark. Men flere af de danske begrænsninger gælder ikke for EU-borgere. …

De danske udlændingeregler er igennem de seneste 10-15 år blevet skærpet gentagende gange. Det blev f.eks. i 2002 fastsat, at man som dansk statsborger ikke kan få sin ægtefælle her til landet, før man er fyldt 24 år – 24-års reglen. Og indtil man har haft dansk statsborgerskab i 28 år, er det er ligeledes ikke muligt at få familiesammenføring, hvis du og din ægtefælle samlet har en større tilknytning til et andet land – Tilknytningskravet. Senest er der blevet indført et pointsystem til familiesammenføringsreglerne, hvor der stilles krav til f.eks. sprog, uddannelse og erhvervserfaring.”



28. december 2012

Forsker: Udlændingedebatten bliver et stort valgtema, selvom bl.a. Venstre ‘har forsøgt at tie den ihjel’

Interessant analyse af Gunnar Viby Mogensen, tidligere leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fra BT – Forsker: Udlændingedebat genopstår.

“- En stor og stigende del af befolkningen mener, at vi har en for høj indvandring, så udlændingedebatten bliver et af de store temaer ved den næste valgkamp, mener Gunnar Viby Mogensen, tidligere lektor ved Københavns Universitet.

Den tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed beskriver udlændingedebatten som en ballon, der de sidste par år er pustet større og større, fordi særligt De Radikale og SF, men også Socialdemokraterne og Venstre har forsøgt at tie den ihjel med henvisning til ønsket om en anstændig debat. …

Men ballonen sprænger en dag…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper