10. december 2007

Birthe Rønn Hornbech om Dansk Folkeparti: “muslimhadere”

For fem måneder siden fik Birthe Rønn Hornbech rettens ord, for at hun i sin bog Tale er guld (2006) havde forvansket Jesper Langballes ord om “Pest over Europa”, der ‘udtrykkeligt’, ikke var en “dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt med et totalitært tankesystem”. Siden er hun blevet integrationsminister, og som sådan var hun gæst hos Kåre Gade i seneste udgave af Folk og kirke på P1.

  • 3/12-07 Folk og kirke, P1 – Kirkens nye minister.
  • Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister: … og det er jo det jeg er så optaget af som liberal politiker – det er jo en begrænsning af statsmagten, nu er der i dag hvor du sidder her, været en vældig diskussion om tørklæder, fordi jeg vil ikke lovgive om tørklæder og så vil Dansk Folkeparti altså skose mig fordi jeg ikke vil lovgive – det er jo ud fra mit frihedssyn… derfor slås jeg med næb og klør, ikke for tørklæderne, men for kvindernes ret til selv at bestemme hvad de vil gå med…

    Kåre Gade, P1: Kan man ligefrem sige at du betragter religion som noget der kan være en fordel for integrationen? – du er blevet taget meget vel imod, ikke mindst fra de muslimske mindretal i Danmark.

    Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, jeg synes jo det har været utroligt rørende egentligt, som flere muslimske trossamfunds ledere har udtalt sig, og det er jo er jeg sikker på, og det er jo på grund af den fornemmelse de har, at et menneske der selv har en tro, altså en forankring i en tro, som godt nok ligger langt fra islam – jamen er jo nærmere til at respektere at et andet menneske har en tro. Det man kan sige, og det vil selvfølgelig gøre muslimhaderne rasende, men nu siger jeg det alligevel…

  • 17/9-07 Uriasposten – Rønn Hornbech frikendt for citatfusk, skrev DR Online.
  • Rønn Hornbechs kristne frihedssyn gør at hun vil slås for kvindernes ret til selv at bestemme hvad de vil gå med. Fair nok, men hvad nu hvis den sociale kontrol i visse miljøer gør valgfriheden illusorisk. En politiker skal bedømmes, ikke på sine intentioner, men de faktiske konsekvenser.

    

    5. december 2007

    Ulf Hedetoft efter valget: Tonen i udlændingedebatten er blevet bedre…

    På P1 er der altid medvind for integrationsforskere, og Ulf Hedetoft er en af de klassiske af slagsen. I mandagens Orientering kunne man høre ham kommentere udviklingen i dansk udlændingepolitik, og det blev til tider næsten lyrisk.

  • 3/12-07 Orientering – Den stramme udlændingepolitik er på vej ud.
  • Verden ifølge Ulf Hedetoft.

    – Arbejdskraftindvandring og flygtningetilstrømning er ‘indvandring’.
    – Indvandring er et resultat af globaliseringen.
    – Arbejdskraftindvandringen er historisk høj, og vil stige fremover.
    – Den danske udlændingepolitik er stram, og må løsnes… pga. globaliseringen.

    Man udvisker begrebet ‘indvandring’, og foretager på den måde en definitorisk retræte, men kritikken af den danske udlændingepolitik siden 2001 har på intet tidspunkt drejet sig om flere polske håndværkere. Logisk nok, kunne man sige, for socialisterne er jo ikke ligefrem kendt for at ønske konkurrence på lønnen fra østlandene.

    I lighed med Politiken/Ritzau/DR vælger den gode professor, at se Dansk Folkepartis faldende indflydelse som en sejr, og det skal han selvfølgelig have lov til, men hold nu op – problemet for nationalkonservative danskere har aldrig været lavere pris på en carport eller tilstedeværelsen af polske jordbærplukkere.

    Ihukommende at Birthe Rønn Hornbech blev udpeget som integrationsminister den 23. november lidt over middag, og indslaget blev sendt den 3. december sidst på eftermiddagen, forekommer Ulf Hedetofts analyser i det hele taget lige til hundene. Tilsæt fuglekvidder.

    “… jamen altså jeg synes jo, at man tydeligt kan mærke at tonen i udlændingedebatten, både i medierne, men måske især på Christiansborg og generelt blandt politikere, har skiftet meget. Altså hvor det tidligere har været meget svært at komme igennem med argumenter om at integration var en tovejs-proces, og det ikke kun var indvandrere der skulle tilpasse sig danske værdier, men det var måske også danskerne der skulle prøve på at tilpasse sig – at det ikke bare, som Birthe Rønn Hornbech nu har sagt, er det altså ikke kun er en solopræstation – altså, det er nogle nye toner. Det er jo også helt nyt, at man i den grad kan komme igennem med diskussioner omkring diskrimination, omkring ligestilling osv. osv. – som nu, hvad skal man sige – vejer tungere i offentlige og politiske debatter end det tidligere har gjort.”

    

    4. december 2007

    Ole Hyltoft: Uffe Ellemann-Jensen og Birthe Rønn Hornbech er DR-darlings

    Ole Hyltoft i dagens Jyllandsposten – DR’s to falske alibier .

    “Vi får ikke længere lov at høre gode historier læst op i Danmarks Radio. Det har ellers været en stor glæde for lytterne i generationer. Det er synd og skam.

    DR har dog gjort en undtagelse. Selvcensurens førstemand i Danmark, Uffe Ellemann-Jensen, får i disse dage lov at læse sine memoirer højt i radioen. Hele tjavsen. Der sidder en flok af hans få tilbageblevne Venstre-støtter – eller mon det nu ikke snart er radikale venstre-støtter? – i en sal og lytter. Og det hele kommer altså ud i æteren. Som DR’s særlige støtte til Uffe Ellemanns julesalg…

    Bogen har ingen litterær kvalitet. Intet sprogligt løft. Ingen observationer ud over, hvad hundreder har set og sagt før ham. Vi rumler ad journalistikkens flade landevej…

    Man spørger: Hvorfor skal disse lidet bemærkelsesværdige erindringer så sættes i DR’s glas og ramme?

    Og så kommer man i tanker om, at noget tilsvarende skete sidste år. Med en anden Venstre-politiker. Birthe Rønn Hornbech. Også hun havde skrevet memoirer uden litterær værdi om en bedsteborgerlig opvækst i hovedstaden. Også hun blev af DR bedt om at læse hele sin bog højt for et indbudt publikum. Med det resultat, at bogen blev en bestseller.

    Hvoraf kommer nu DR’s enestående beredvillighed til at blæse netop disse to politikeres beskedne litterære indsatser op til noget enestående?

    Politik er en såre gennemsigtig videnskab. Og DR’s politik er ikke den mindst gennemsigtige.

    DR har længe været under berettiget mistanke for ikke at leve op til DR’s lovfæstede krav om at være upartisk. Nogle siger, at DR er venstreorienteret. Jeg vil hellere sige, at DR favoriserer medieoverklassens synspunkter…

    Omvendt modarbejder DR det folkelige Danmarks politik. Den er især repræsenteret af Pia Kjærsgaard samt et halvt Venstre og et halvt socialdemokrati.

    DR’s modtræk til denne velbegrundede mistanke er så at give to skrivende borgerlige politikere en begunstigelse ud over alle grænser. Se hvor er vi upartiske…

    Men de to borgerlige politikere, man giver positiv særbehandling, er netop afvigere fra deres parti. Det er de to, der i spørgsmålene om indvandring, asyl og ytringsfrihed er gået over til medieoverklassens politik.

    Birthe Rønn har medieoverklassens syn på tørklæder, asyl m.m. og bliver som tak tiljublet af mediernes lettere kavaleri af journalister og reklamefolk.

    Og Uffe Ellemann er jo blevet den internationale islam-censurs fremmeste talsmand i Danmark.”

    Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    23. november 2007

    Ny integrationsminister: Birthe Rønn Hornbech

    Fogh fremlagde idag sit nye ministerhold, og det ser intet mindre end skræmmende ud. Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister – Jakob Axel Nielsen længere frem i rækkerne… Danmark og alt jeg har kært under fodsålerne.

    Strategisk set kunne det være en fordel at have BRH til at stå fast på de hårde beslutninger, men når hun ikke kunne stå fast på ytringsfriheden under Muhammedsagen, når hun er fyldt til bristepunktet med personlig antipati for Dansk Folkeparti, så er der intet der tyder på at hun vil gøre hvad der kræves.

    Jeg går på druk.

  • 23/11-07 TV2 Online – Birthe og Anders krammer.
  • 23/11-07 TV2 Online – Rønn Hornbech: Principfast terrier.
  • 23/11-07 DR Online – Jakob Axel Nielsen gør kometkarriere.
  • 23/11-06 DR Online – Rønn Hornbech giver ny profil på integrationsområdet.
  • “Er du sindsyg nok til at betro høgen dine frygtsomme duer eller den fyldte fårefold til bjergulven?” (Ovid, De arte amandi 2,365)

    Oploadet Kl. 12:16 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer
    

    17. september 2007

    Rønn Hornbech frikendt for citatfusk, skrev DR Online

    DR Online skriver idag: Rønn Hornbech frikendt for citatfusk.

    Birthe Rønn Hornbech er selvfølgelig ikke frikendt for ‘citatfusk’, hvad også fremgår af pressemeddelsen fra Københavns Byret – Dom i sag mellem de to folketingsmedlemmer.

    “Birthe Rønn Hornbech har anerkendt, at Jesper Langballe ordret ikke har udtalt sig som gengivet i hendes bog “Tale er guld”…”

    Dommens afsluttende ord er yderst interessante…

    “Navnlig politiske forhold og samfundsspørgsmål giver anledning til særlige overvejelser om nødvendigheden af at sikre effektiv frihed til at ytre sig på sådanne områder, hvilket indebærer, at eventuelle indgreb i ytringsfriheden efter praksis kun kan ske, hvis det er påkrævet.

    Der må derfor under disse omstændigheder kræves et sikkert retsgrundlag for at gribe ind over for Birthe Rønn Hornbechs ytringsfrihed.”

    Med andre ord. Det var juridisk set i orden, at Birthe Rønn Hornbech i sin bog, bl.a. skrev følgende.

    1. “Pesten over Europa, som Jesper Langballe så smagfuldt har sagt om muslimerne.”

    2. “Der sker en dæmonisering af muslimerne, der må tages afstand fra. Dansk Folkeparti ligger så klart i spidsen i denne dæmonisering af muslimerne, der med Jesper Langballes ord er en “Pest over Europa.

    – Selvom hun på den måde forvanskede Langballes kritik, der med rettens ord, ‘udtrykkeligt’, ikke var en “dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt med et totalitært tankesystem”.

    Jesper Langballe forsøgte at få dømt Birthe Rønn Hornbech dømt efter straffelovens §267, der bl.a. inkluderer krænkende beskyldninger. Det lykkedes ikke, idet hensynet til sigtedes ytringsfrihed overtrumfede forseelsens karakter. Nu er jeg ikke jurist, men det lyder da til at være i konflikt med straffelovens §266B, den såkaldte racismeparagraf. En af de bedst kendte sager, er domfældelsen af tre DFU’er i maj 2003, for denne annonce i Studiemagasinet.

    Rønn Hornbech fejlciterede en konkret udtalelse, men det var ikke strafbart at gøre Langballes islam som ideologi synonym med muslimer i en dansk kontekst. De tre DFU’ere foretog en abstrakt subjektiv ytring i forhold til islam, og sidestiller indirekte islam og muslimer. Skulle de tre ikke – i lighed med Rønn Hornbech, sikres “effektiv frihed til at ytre sig” om “politiske forhold og samfundsspørgsmål”. Det skulle jeg mene.

    Opdate. Frikendelsen for citatfusk, virker til at være en Ritzaus Bureau-opfindelse.

  • 17/9-07 (13.18, 16.27) DR Online – Rønn Hornbech frikendt for citatfusk.
  • 17/9-07 (13.32) TV2 Online – Hornbech frifundet for citatfusk (henviser ikke til Ritzau).
  • 17/9-07 (13.47) Politiken – Birthe Rønn Hornbech frifundet for citatfusk.
  • I en senere artikel fra Ritzaus Bureau, her citeret fra BT, kan man under overskriften Hornbech glad for frifindelse, læse at Jesper Langballe anlagde “et anerkendelsessøgsmål, da han mener, at Birthe Rønn Hornbech fordrejede hans mening”. Går man ikke nærmere ind i sagen, får man nemt det indtryk at Rønn Hornbech hverken har begået citatfusk eller fordrejet Langballes mening. MSM når MSM er værst.

    

    1. februar 2007

    P1 belønner Birthe Rønn Hornbech – Journalisten afstraffer David Trads og Simon Andersen

    Da Muhammedsagen var på sit højeste, tog Venstres Birthe Rønn Hornbech islamisternes parti, og belønningen kom prompte. Optaget efteråret 2006…

  • P1 – Fra krigsbarn til folkevalgt (foredragsrække, 3 timer).
  • “Hør Danmarkshistorien fra jødeforfølgelsen under besættelsen og ungdomsoprøret i 60’erme til terrortruslen efter 11. september set fra Birthe Rønn Hornbechs synspunkt.”

    For et par uger siden begyndte Nyhedsavisen at gå Den hemmelige krig og DR’s dækning af den efter i sømmene, og straffen kom prompte. En personalesag fra november bliver pludselig aktuel…

  • Journalisten (2007/2) – En Århushistorie.
  • I løbet af november nåede Nyhedsavisens Århusredaktion at sige både goddag og farvel til to redaktører, der begge havde jobbet i mindre end to uger…

    Brian Ravn begyndte på Nyhedsavisen den 1. november. Allerede ved middagstid dagen efter stemplede chefredaktør David Trads ifølge Brian Ravn sin nye Århusredaktør som en inkompetent leder og et negativt menneske… Først forstod jeg ikke, hvad der foregik, men bagefter kunne jeg se, at det hele nok i virkeligheden handlede om at køre Frodelund i stilling på bekostning af mig,« siger Brian Ravn. Også kollegaerne var chokerede, da redaktøren fortalte dem, hvad David Trads havde sagt til ham

    Ifølge de ansatte på Århusredaktionen havde redaktionschef Simon Andersen lovet at komme til Århus for at diskutere redaktionens problemer ved middagstid – en mødeaftale, som Simon Andersen i dag ikke kan huske at have lavet… Men Trads ændrede dagsordenen…

    Halvanden uge efter præsentationen af den tidligere Århus Stiftstidendechef måtte Nyhedsavisen igen sige farvel til sin Århusredaktør, idet Frodelund efter kontroverser med David Trads valgte at smække døren hårdt…

    Chefredaktør David Trads har ikke ønsket at kommentere historien.

    Oploadet Kl. 23:39 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    15. november 2006

    Rønn Hornbech: ‘Ulækkert’ at henvise til kristen menneskesyn i et partiprogram

    Det rabler tilsyneladende for Birthe Rønn Hornbech.

    Fra DR Online, der henviser til en artikel i dagens Kristeligt Dagblad og citerer Birthe Rønn Hornbechs kritik af denne sætning i Venstres nuværende principprogram: “fællesskabet i det danske samfund bygger på det kristne livssyn med respekt for andres tro og holdninger”.

    “Det er en klar sammenblanding af religion og politik, som overhovedet ikke hører hjemme i Danmarks liberale parti. Jeg synes, det er ulækkert ud over alle grænser at henvise til det kristne menneskesyn i et partiprogram, siger hun.”

    Jorden er rund – Ulækkert!

    

    25. april 2006

    Birthe Rønn Hornbech – ytringsfrihedens forsvarer i 2001, islamismens forsvarer i 2006

    Fra fredagens Jyllandsposten – Katrine Winkel Holm undrer sig over hvor glade Politiken er blevet for Birthe Rønn Hornbech på det seneste. Der er tydeligvis sket et skred – men hvem har ændret sig. Her lidt fra To bøger – to stemmer.

    “Da Politiken den 17. november 2001 anmeldte Venstre-politikeren Birthe Rønn Hornbechs debatbog En lige venstre var tonen ikke venlig. Bogen blev betegnet som »skinger«, »underlødig« – om end til tider også »elskelig« – og centrale passager i bogen dømt til at være »hult klingende nonsens«. Helt anderledes hjertelig var tonen fem år senere, da Hornbechs seneste bog, Tale er guld, den 8. april fik en stort opsat anmeldelse i samme avis. Nu blev Hornbech hyldet som »en ualmindelig begavet og skarpsindig politiker«, og anmelderen bekendte, at »hvis nogen stiller mig det Proust-spørgsmål Deres helt i det virkelige liv? Så vil Birthe Rønn Hornbech umiddelbart være en af dem, der falder mig ind.« […]

    En sammenligning af hendes bog fra 2001 En lige venstre med hendes seneste bog, Tale er guld, viser, at det er Hornbech, der har vendt på en tallerken. I en sådan grad, at man godt kan tvivle på, om Rønn Hornbech anno 2006 overhovedet ville kunne holde ud at være i stue med Rønn Hornbech anno 2001. […]

    Lad os begynde med hendes opfattelse af paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf, der kriminaliserer nedværdigende og forhånende udtalelser over for mindretal. 2001Hornbech er ikke i tvivl: »Afskaffelsen af § 266 b er for mig en demokratisk nødvendighed.« Intet mindre. Holdninger, vi ikke kan lide, skal nemlig bekæmpes ved at blive modsagt, ikke ved at lovgivningsmagten sætter grænser for meningstilkendegivelsen. Der skal hverken straffes eller moraliseres, for i en ordentlig debat drejer det sig »om den konkrete modsigelse over for de konkrete standpunkter«.

    I Tale er guld er afskaffelsen af racismeparagraffen ikke længere en demokratisk nødvendighed. Tværtimod konstaterer hun med tilfredshed, at ytringsfriheden er retligt begrænset af racisme- og blasfemibestemmelserne. Og hun har kun hån til overs for dem, der vil ophæve racismeparagraffen, for en ophævelse vil medføre, at Dansk Folkepartis politikere »ustraffet kan forhåne herboende mindretal«. Hun konkretiserer ikke, hvad der ligger i det anklagende ord »forhånelser«, men at hun ikke kan lide Dansk Folkepartis holdninger, burde ifølge hende selv ikke gøre hende til tilhænger af at straffe dem.
    Konkret modsigelse over for de konkrete standpunkter var i 2001 en demokratisk nødvendighed. Det er det ikke længere i 2006.
    […]

     I dag er ytringsfrihedens radikale fortaler altså pist forsvundet og erstattet af revseren af den »tøjlesløse ytringsfrihed«. Nu er hun også tilhænger af forbudet mod at krænke den religiøse følelse, altså blasfemiparagraffen. At Muhammed-sagen har vist, at der er stærke muslimske kræfter, der vil bruge den til at lukke munden på islamkritikere og satirikere, anfægter hende ikke. Med andre ord: Stik modsat 2001Hornbech mener 2006-Hornbech, at staten skal sætte grænser for meningstilkendegivelsen. Og nu skal der ikke alene straffes, men også moraliseres. […]

    2001Hornbech hyldede debatten i Danmark, der ikke sjældent »udøves i en noget rapkæftet stil«, og hun opfordrede usentimentalt udlændingene til at »vænne sig til den bramfri danske udtryksmåde«. Men for 2006-Hornbech er det lige præcis danskernes brug af »den tøjlesløse ytringsfrihed«, der er problemet og som »skader integrationen«. Nu er det en demokratisk pligt at tage mere hensyn til »religiøse følelser« og føre en »respektfuld dialog«. For som det anføres flere gange: »Ytringsfriheden er ikke en håneret.« […]

    … når det drejer sig om de religiøse følelser. Her lyder der en utilsløret opfordring til selvcensur: »Spørgsmålet er, om vi ved generelt at vise en smule mere respekt for hinandens religiøse følelser, end vi er vant til, giver afkald på vor ytringsfrihed. Jeg mener det ikke.« Ved helt at undgå at forholde sig til den tekst, der her i avisen ledsagede Muhammed-tegningerne den 30. september, kan Hornbech postulere, at det hverken var »nødvendigt eller særlig gavnligt at bringe tegningerne«. Ved på den måde at undgå at forholde sig til begrundelsen for tegningerne, overser hun, at ytringsfriheden allerede før den 30. september var truet på grund af islamistiske trusler. Og at tegningerne var et forsøg på at gå op imod den denne trussel. […]

    I 2001 var der andre boller på islam-suppen. Her taler hun om lovreligionen islams »umiddelbare fremmedhed for demokrati«, om islams religiøse intolerance, og hun plæderer for at trække forskellene mellem den muslimske og den demokratiske verden klart op. »Virkeligheden skal ikke fornægtes, men tværtimod erkendes.« Ja, men hvordan kan det lade sig gøre, hvis de religiøse følelser skal udstikke grænserne for, hvad der må skrives og tales om?

    Det kan der, fordi der hos 2001Hornbech ikke tages særhensyn til religiøse følelser: »Det nytter ikke at skjule de helt afgørende forskelle på kristendom og islam. Det nytter ikke at affærdige spørgsmålet om, hvorvidt islam er forenelig med demokrati som irrelevant. I et demokrati skal alt kunne drøftes, og netop for demokratiets skyld er det nødvendigt at erkende forskellene på den demokratiske og den muslimske verden. Jeg vil under ingen omstændigheder acceptere, at den blotte erkendelse af forskellene kan blive mødt med påstanden om, at der skabets nye fjendebilleder.« […]

    I 2001 revsede hun dem, der ikke rigtig kunne lide »den frie debat, hvor danskerne giver udtryk for deres bekymring for Danmarks fremtid«. I 2006 er det hende selv, der tydeligvis ikke rigtigt kan lide den frie debat. […]

    Der er ikke nødvendigvis noget ondt i at ændre holdning. Men hvis man vil gå for at være principfast, bliver man nødt til at aflægge regnskab for, hvordan man pludselig når fra det ene til det modsatte synspunkt… måske skal man opgive jagten på den røde tråd hos Birthe Rønn Hornbech og lige så stille konstatere, at den bare ikke er der.

    Oploadet Kl. 08:30 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    16. april 2006

    Jesper Langballe rister Birthe Rønn Hornbech (Hartvig Frisch’s ‘Pest over Europa’)

    Fra dagens Berlingske Tidende  – Jesper Langballe rister Birthe Rønn Hornbech.

    Pest over Europa – om kritik og citatfusk

    I 1933 udgav den klassiske filolog og socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch bogen »Pest over Europa« med undertitlen »Bolchevisme-Fascisme-Nazisme«. Han så et Europa, der var truet på livet af disse totalitære systemer, og hans syn blev profetisk.

    Den 31. maj 2002 førstebehandlede Folketinget den nye stramme udlændingelov, som regeringen og Dansk Folkeparti havde forhandlet sig frem til, og under debatten brugte jeg med henvisning til Hartvig Frisch udtrykket »Pest over Europa« om islam. Det var udtrykkeligt ikke en dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt mod et totalitært tankesystem, hvis frugter er rædselsvækkende. De vestlige utopiers rolle som den totalitære trussel mod Europa er jo – takket være årtiers masseindvandring – blevet overtaget af den religion, hvis koran og sharia foreskriver totalløsninger på ethvert politisk og retligt problem. F.eks. henrettelser af dem, der falder fra den rette tro eller krænker profeten.

    En dansk parlamentariker, der ikke ser truslen i øjnene, snorksover og svigter sin opgave – ligesom de politiske sovetryner, der i 30erne overhørte Hartvig Frisch’ og andres advarsler.

    I Folketinget vakte udtrykket naturligvis rasende forargelse hos venstrefløjen og de Radikale. De forsøgte at få regeringspartierne til at tage afstand fra min »tone«. Men min ret til at bruge udtrykket blev på Venstres vegne bravt forsvaret af Birthe Rønn Hornbech. Hun nægtede at tage afstand og svarede: »Har jeg ikke som kristen længere lov til at sige, at muslimer er vantro?« (Jyllands-Postens referat 1.6. 2002). Ikke nogen højt begavet bemærkning i den sammenhæng, men utvivlsomt et velment forsvar.

    Siden har de forargede trukket udtrykket frem til afbankning igen og igen. Altid korrekt citeret, men fortolket som en udhængning af muslimerne. Sligt vænner man sig til.

    Men så begyndte vinden at blæse fra en anden kant, og Birthe Rønn Hornbechs umådeholdne trang til selvpromovering gør hende følsom over for skift i vindretningen. Muhammed-krisen skabte en klar front og skilte får fra bukke. Den forslåede kulturradikalisme vejrede morgenluft, forsynet med friskbagte hadeobjekter. Anders Fogh, Jyllands-Posten, Dansk Folkeparti.

    Og nu lagde Birthe Rønn Hornbech sig i slipstrømmen af Gitte Seeberg, Uffe Ellemann-Jensen, de 12 kunstnere, Grundfos og Dansk Industri – kort sagt alle bukkene, der vil stange, når nogen mener, at ytringsfriheden skal tages alvorligt. I sin nye bog »Tale er guld« – en forvirret og snakkesalig revy over alle hendes aktuelle synspunkter uden nogen rød tråd – sætter hun pludselig trumf på forargelsen. Ved renlivet citatfusk. Jeg skulle have sagt, at muslimerne – ikke islam – er en »pest over Europa«.

    »Dansk Folkeparti ligger så klart i spidsen i denne dæmonisering af muslimerne, der med Jesper Langballes ord er en ’pest over Europa’. At Jesper Langballe efter den kritik, der er rettet mod ham, senere har forsøgt at krybe uden om ved at henvise til, at udtrykket ’Pest over Europa’ stammer fra Hartvig Frischs bog af samme navn, gør ikke sagen bedre. Bogen handler om nazismen. At sammenligne samtlige herboende muslimer med nazister hører ingen steder hjemme. Et forsøg på under åbningsdebatten i Folketinget i efteråret 2005 at få støtte fra Pia Kjærsgaard blev da også mødt med tavshed.«

    Her er fem graverende fejl klemt sammen på 11 og en halv satslinie. Ganske imponerende, især for en jurist, der bryster sig af at være stringent og præcis: Islam er blevet til muslimer. Min henvisning til Hartvig Frisch var ikke et senere påfund, men blev anført under den pågældende debat. Hartvig Frisch’ bog handler ikke bare om nazismen, som hun hævder, men om alle de totalitære ideologier. På den måde – og ved at fortolke sit eget fejlcitat – får Birthe Rønn Hornbech det fremstillet, som om jeg vil nazificere »samtlige herboende muslimer«. Endelig modtog Pia Kjærsgaard ikke mit spørgsmål under åbningsdebatten med tavshed, men med taknemlighed. Siden uddybede hun selv min mening med udtrykket »Pest over Europa« i et TV-interview.

    Det er baggrunden for, at jeg har varslet et søgsmål mod Birthe Rønn Hornbech, hvis hun ikke berigtiger. Én ting er hendes vulgarisering af en livsvigtig debat, noget andet er direkte citatmanipulation. Det sidste må man stå til ansvar for. At hun i sin springende snakkesalighed ikke kan fastholde en sandhedsgrænse, viste sig, da hun forsvarede sig i Kristeligt Dagblad (8.4.) – ikke ved at tage stilling til sit fejlcitat, men ved at anføre et nyt misforstået citat af mig (om det muslimske tørklæde). Ak ja, sådan kan vi efterhånden komme vidt omkring. Hun tilføjer dog, at hun i 2. oplag (hvor optimistisk!) nok vil rette citatet. Trods arrogancen en indrømmelse af, at hun har fejlciteret.

    Men så kommer denne perle i slutningen af interviewet i Kristeligt Dagblad: »Hun finder det interessant, at Dansk Folkeparti ikke tåler en tolkning af dets udtalelser, når man ellers slår så hårdt på at forsvare ytringsfriheden«. Aha! Vi må altså forstå, at ytringsfrihed er retten til at bedrive citatfusk, men ikke til at lave tegninger af Muhammed eller øve religionskritik.

    

    9. april 2006

    Rønn Hornbech: Ytringsfrihed er retten til at lave citatfusk, ikke retten til at tegne Muhammed

    Alle kneb gælder i kampen mod politiske fjender. Birthe Rønn Hornbech lyder mere og mere som en selvretfærdig Duetoft før 2001-valget. Fra Kristeligt Dagblad, et citat fra Langballe truer Rønn med stævning:

    “Jesper Langballe er fortørnet over, at hun i sin nye bog “Tale er guld” har citeret ham for at sige, at “muslimer er en pest over Europa”.

    –Det er groft citatfusk. Jeg sagde, at islam er en pest over Europa, siger Jesper Langballe…”

    Ikke at acceptere en skelnen mellem kritik af islam som politisk-religiøst fænomen og den enkelte muslim var et retorisk trick den politiske midte perfektionerede i 1980’erneog 1990’erne, hvad var med til at gøde jorden for en naiv udlændingepolitik med vidtrækkende konsekvenser.

    Rønn Hornbechs forklaring er decideret pinlig.

    “Hun finder det interessant, at Dansk Folkeparti ikke tåler en tolkning af dets udtalelser, når man ellers slår så hårdt på at forsvare ytringsfriheden. Hun vil dog overveje at ændre citatet i et andet oplag af sin bog.”

    På sin vis så håber jeg sætningen var en bevidst manøvre. Alternativt har Venstre en retspolitisk ordfører der reflekterer med en naivitet der idag ellers kun ses blandt logik-resistente på den yderste venstrefløj. Det skræmmer egentligt mere end den selvretfærdige positioneren.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper