30. oktober 2015

Tryk avler modtryk: Påsatte brande i Sverige og Skælskør – “Hvad havde politikerne dog forventet?”

“Hvis man på nogen måde mener, at det er forventeligt, så udtrykker man også forståelse.”, skrev Jens Rohde i går, i et skarpt angreb på Dansk Folkepartis Dorthe Ullemose, dog også rettet mod et generelt ‘normskred’ i dansk politik. Rohde har solgt sin sjæl til EU, og prisen var garanteret lav.

Selv efter konservative prognoser, så vil det velfungerende nord-Europa ændres til noget andet og værre de kommende år. Tryk avler modtryk, og brandattentater mod asylcentre eller moskéer er forventeligt, ikke mindst i lande hvor masseindvandringen presses gennem på trods af folkets vilje. Sjællandske Nyheder fortæller om en uopklaret brand i Skælskør – Ukendte brandstiftere sætter ild til moské.

Brandvæsen og politi måtte torsdag aften rykke ud til Smidstrupvej 4 i Skælskør, hvor ukendte gerningsmænd havde placeret papir og affald opad fordøren og dernæst sat ild til moskéen, som Sjællandske har beskrevet de seneste dage.

– Det er meget alvorligt og dybt forkasteligt, at man kan finde på det, siger vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han forklarer imidlertid, at branden, som formentlig er slukket af sig selv, næppe kunne have udviklet sig til noget større.

– Men det gør slet ikke situationen mindre alvorlig, siger vagtchefen.”

(Masjed AlSalam-moskéen under opbygning, oktober 2015; Foto: Facebook)

“Et stærkt stigende antal borgere i et Sverige på kanten af sammenbrud føler sig helt magtesløse over for politikernes uansvarlige handlinger og har valgt, som en demonstration at afbrænde bygninger i deres område, som kunne huse folkevandrere. Hvad havde politikerne dog forventet? (Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti; Fyens Amts Avis, 28. oktober 2015)

Oploadet Kl. 13:50 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


26. juli 2015

TNS Gallup for Berlingske: 61procent af danskerne vil stramme asylpolitikken, intern uro i Venstre

Der har aldrig været flertal for masseindvandringen, og Dansk Folkeparti kunne med fordel kæmpe for at få en retningsgivende folkeafstemning om problematikken. Jens Rohde har solgt sin sjæl til føderalstaten, men hvad skulle venstrefløjen og EU-liberalisterne bruge som argument imod folkets vilje? Fra Berlingske – Folkelig opbakning til Venstres asylstramninger.

“Regeringen fører for meget symbol-politik og har for få og for dårlige forslag til at løse de massive asylproblemer, som Danmark og Europa står overfor med flygtningestrømme, der ikke har været større siden Anden Verdenskrig.

Sådan lød det i går i Jyllands-Posten fra en række anonyme venstrepolitikere, der anført af blandt andre medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde (V) kritiserede integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs (V) asylkampagne. Kritikerne mener, at ministerens forslag om avisannoncer, der skal skræmme flygtninge væk fra Danmark, er ‘frastødende’.

Men i befolkningen har regeringen opbakning til at skrue på asylpolitikken i forhold til den politik, SR-regeringen førte på området. 61 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen erklærer sig ifølge en ny Gallupmåling ‘enig’ eller ‘overvejende enig’ i, at der er behov for at stramme ‘udlændingepolitikken i forhold til den udlændingepolitik, som den tidligere regering førte’.

(Berlingske, 26. juli 2015, udsnit af forside)

“Det er en frastødende måde at handle på. Vi er i gang med at bygge en mur op omkring os selv…” (Venstres Michael Gatten (V) til Jyllands-Posten, 24. juli 2015)

Oploadet Kl. 15:21 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[…]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



30. juli 2014

Birthe Rønn Hornbech: Vi skal have flere højtuddannede ‘dansk-somaliere’ med et internationalt udsyn

Selvfølgelig er Inger Støjbergs forslag ikke liberalt, men mener man i ramme alvor Danmark har brug for flere somaliere, så ham man tabt sutten. Birthe Rønn Hornbech citeret i Jyllands-Posten – Birthe Rønn: Støjberg er uliberal.

“Tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) langer usædvanligt hårdt ud efter ideen, som mandag blev lanceret af Støjberg.

‘Der er tale om uliberal politik og politik stridende imod konventioner, når Inger Støjberg vil udøve negativ særbehandling af muslimer. Hun afslører også ukendskab til somalierne. Nogle dansk-somaliere kommer fra høje sociale lag og har bedre internationalt udsyn, højere uddannelse og kan flere sprog end Inger Støjberg,’ siger Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten. …

Birthe Rønn Hornbech mener, at Støjberg går den helt forkerte vej…

Det er bedre for Danmark at lægge vægten på, hvordan vi får fat i mere af denne højtuddannede, flersprogede internationale elite. Støjbergs politik bliver aldrig til noget,’ siger Birthe Rønn Hornbech.”



8. april 2014

A&B Analyse for Altinget: Dansk Folkeparti klart større end Venstre og Socialdemokraterne til EP-valget

“Markedet skal regere”, lød det fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i en samtale om EU’s energipolitik i seneste udgave af Europa i Flammer, og mødte straks modstand fra Det Liberal Venstres Jens Rohde og Dansk Energis Anders Stouge. Fra Politiken – EU-måling: DF overhaler Venstre og Socialdemokraterne.

“Dansk Folkeparti står til at blive klart større end både Venstre og Socialdemokraterne ved EU-parlamentsvalget om mindre end syv uger.
Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

For en måned siden havde Dansk Folkeparti opbakning fra 23 procent af vælgerne og lå side om side med Socialdemokraterne og Venstre. Nu har partiet lagt sig alene i front med 26,7 procent af stemmerne.

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


10. marts 2014

Jens Rohde (V) : “… hvis bare vi kan komme ud over det skræmmeeksempel på hvad føderation betyder”

Jarl Cordua, studievært for ‘Danmarks eneste borgerlige debatprogram’, kommenterede lørdag på Facebook, at en stemme på Morten Messerschmidt til Europaparlamentsvalget er en stemme på “en eller anden tossegruppe som står uden for indflydelse”. Det der var brug for, var i stedet “borgerlige stemmer der arbejder”. Det kunne være Jens Rohde, kandidat for danmarks største borgerlige parti, der i går var i debat med Messerschmidt på Radio24syv-magasinet Europa i Flammer.

Jens Rohde, Venstre: … det er det jeg synes der er så fascinerende ved den tyske forfatning, som er en føderation, og jeg tror godt det kan fungere, fordi forskellene mellem de tyske länder er faktisk også meget stor.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: – De taler dog samme sprog, og har siden 1871 ageret som en nation.

Jens Rohde: Jov, jov… Men det handler jo i virkeligheden bare om at man overkommer hinandens forskelle, og sætter sig ned og bliver enige om hvad det så er for en ramme, og jeg tror faktisk at en stor del af befolkningerne, jeg tror det er et af de steder vi kan mødes, hvis bare vi kan komme ud over det skræmmeeksempel på hvad føderation betyder, hvis vi kunne være enige om at det handler om at skabe en bedre beslutningskompetence, vi i øvrigt fik nogle færre kommissærer i EU og fik, skal vi sige, meget klare rammer hvordan vi skulle agere indenfor det her fællesskab og hvem der beslutter hvad

Morten Messerschmidt: Jeg tror alligevel det vil betyde at EU kommer til at bestemme mere, og færre kommer til at bestemme over Danmark, hvis vi vælger den model der.

Jens Rohde: – Åh ja, og så er det jo at vi snart skal sætte operaen op, for så er det jo du bliver så ked af, at slutningen altid ender med at den fede dame dør. Og det er derfor du er så bekymret Morten.

Efter borgerlige Jens Rohde havde argumenteret for et grænseløst Europa, var det tid til Søndagspolitikken, der blev indledt med en genudsendelse af Det Røde Felt, ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’. Her væltede det frem med socialistiske revolutionære, der i lighed med Rohde har dedikeret deres politiske virke til grænsernes afskaffelse. Vært var Pil Christensen (Globale Rødder, Luk Lejren, Kirkeasyl), og gæsterne var blandt andet Stine Maiken Brix (Kirkeasyl, Enhedslisten) og Pelle Dragsted (Antifascistisk Aktion, Globale Rødder og Kirkeasyl, Enhedslisten).

Oploadet Kl. 18:54 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. februar 2014

Rød EU-fori: Jeppe Kofod ‘vil stemme for’, “men understreger samtidig, at han ikke har skiftet holdning”

Europaparlamentsvalget nærmer sig, og ligesom blå Jens Rohde i 2009 gik til valg på at blive ‘en dansk stemme i EU’, så forsøger røde Jeppe Kofod nu også at spille på to heste. Begge ved, at ærlighed i forhold til EU er en karrieredræber. Fra Ekstra Bladet – S-spids: Urimeligt at østarbejdere sender børnecheck hjem.

“Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, er yderst skeptisk over konsekvenserne ved regeringens lovforslag om EU-borgeres ret til børnecheck i Danmark.

Regeringen, der består af Kofods eget parti og de radikale, har i dag fremsat et lovforslag, som giver EU-borgere ret til børnepenge fra første arbejdsdag i Danmark.

Men den slags er en dårlig idé, har Jeppe Kofod tidligere klart givet udtryk for. Så sent som i januar skrev han således i Magasinet Politik:

‘Er det rimeligt, at man som polsk arbejdstager i Danmark kan sende børnepenge hjem til sine børn i Polen betalt af de danske skatteydere? Det mener jeg ikke’, skrev Kofod og fortsatte:

‘… jeg mener ikke det er rimeligt, at man kan sende børnepenge ud af landet. I Polen er leveomkostningerne væsentligt lavere end i fx Danmark. Derfor er det ikke rimeligt, at man kan sende den danske velfærdsydelse ud af landet.’ …

Over for Ekstra Bladet forsikrer Jeppe Kofod, at han vil stemme for regeringens forslag – men understreger samtidig, at han ikke har skiftet holdning.

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


18. november 2012

I 2009 ville Jens Rohde være ‘en dansk stemme i EU’ – håner i dag politikere der følger ‘folkestemningen’

Sjældent har en politiker skuffet mig så meget som Venstres Jens Rohde. Han gik som valg på en EU-kritisk linie, men har nu totalt overgivet sig til Systemet. Her lidt fra hans meget omtalte kronik (skrevet sammen med Erik ‘Kald mig bare føderalist’ Boel) i dagens Berlingske – Vil regeringen kurere EU-sklerosen?

“EU har sklerose. Alt hvad vi succesfuldt har bygget op over mere end 50 år, er ved at falde sammen under Europas egen vægt. EU har ganske enkelt ikke længere den nødvendige muskelkraft til at bære resultaterne af egne succesfulde beslutninger om fri bevægelighed, fælles valuta samt udvidelsen. Derfor er der behov for et nyt sæt spilleregler, der kan vitalisere fællesskabet. Det har de fleste lande og institutioner i Europa erkendt. Men ikke Danmark. Christiansborg fører strudsepolitik. Vi hører ikke et kvæk fra regeringen, som har ansvaret for at drive EU-politikken frem. …

Euroen blev gennemført for at undgå, at vi eksporterede vores problemer til hinanden gennem devaluering. Og har i så henseende været en succes, men der er behov for at styrke den økonomiske ansvarlighed og soliditet gennem en stærkere union. Hovedpunkterne bør være strammere regler for den økonomiske politik og bedre styring heraf. Samtidig skal der etableres et fælles europæisk banktilsyn. Kravene vedrørende gæld og underskud på de offentlige budgetter skal traktatfæstes. I traktaten skal endvidere indføres automatiske sanktioner over for lande, som forbryder sig mod de fælles spilleregler. …

EU formår ikke at spille en rolle på verdensscenen, hverken i forhold til Syrien, Iran, Israel-Palæstina osv. Derfor bliver Europa mere og mere ligegyldig i en multipolar verden. Beslutninger om EUs ageren udadtil skal fremover kunne træffes ved flertalsafgørelse, idet det enkelte land dog kan afstå fra at deltage. Endvidere skal et forpligtende forsvarssamarbejde i EU traktatfæstes. Det er hul i hovedet og et stort spild af ressourcer, at de 27 EU-lande har hver sit forsvar.

Forhåbentlig kan vore tanker være med til at inspirere de danske EU-positive partier til en forhandling om et nationalt kompromis om sikring af dansk indflydelse i det traktatarbejde, som allerede er i fuld gang ude i Europa. Fællesskabet lider af sklerose. Vi kan af frygt for folkestemningen vælge at lade stå til. Eller vi kan medvirke til at frembringe den nødvendige kur.

(Jens Rohde under EP-valgkampen i 2009; Youtube)

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


21. december 2011

Venstres EU-flanke vil af med 24-årsreglen, så Danmark nemmere kan blive integreret i EU

Jyllands-Posten gengiver i dag en historie fra Berlingske Tidende (via Ritzau), der fortæller at Venstre-folk vil af med 24-års-regel. Flere tvangsægteskaber og mere indvandring fra islamiske lande gør næppe Danmark til et mere liberalt land, men der tydeligvis andre prioriteter.

“Nogle af de mest Europa-begejstrede politikere i Venstre åbner for et opgør med partiets EU-politik, der ville indebære et farvel til Danmarks særlige 24-års-regel for familiesammenføringer, skriver Berlingske.

Venstre og resten af det europapolitiske flertal i Folketinget har hidtil ment, at retsforbeholdet skal erstattes af den såkaldte opt-in model, hvor Danmark fastholder sin selvbestemmelse på udlændingeområdet, herunder 24-års-reglen. …

– Vi skal seriøst overveje at droppe opt-in modellen. Det ville være et stærkt og nødvendigt signal at sende til resten af Europa, skriver Venstres EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard onsdag i en kronik i Berlingske. …

– Det er en vigtig diskussion, han rejser. For jeg er af den opfattelse, at vi bør være fuldt og helt medlem af det europæiske fællesskab, siger lederen af Venstres gruppe i EU-Parlamentet, Jens Rohde, til Berlingske.

Heller ikke Venstres formand for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, er afvisende. Ligesom sin partifælle EU-ordfører Lykke Friis efterlyser hun en gennemgang af opt-in modellens betydning for Danmark fra Justitsministeriet.”



11. december 2011

Jens Rohde: “Vi ser et nyt Europa, der tegner sig… det er ikke kun et spørgsmål om euroen”

Jens Rohde er imod ‘nationernes Europa’, og ser et nyt Europa der tegner sig i fremtiden. Føderalisterne har alle dage talt om ‘ikke at miste indflydelse’, men det klinger hult når det bruges som argument for at underskrive det der reelt er et tysk/fransk dekret.

Fra Berlingske Tidende – Rohde: Danmark står ved en korsvej.

“Mens de Konservative taler om nationernes Europa og Liberal Alliance mener, at Danmark skal holde sig langt uden for euro-zonens problemer, så melder Venstres leder i EU-Parlamentet, Jens Rohde, nu klart ud, at Danmark slet og ret har to muligheder:

Enten er vi med, eller også må vi finde os selv uden for indflydelse…

»Vi ser et nyt Europa, der tegner sig. Og det er ikke kun et spørgsmål om euroen, som Storbritanniens premierminister, David Cameron, tror. … jeg mener, at Danmark står ved en korsvej, hvor vi enten må sige, at vi går med Storbritannien, hvilket er en reel udtrædelse af en lang række af de centrale dele af EU-samarbejdet. Eller vi må sige klart til danskerne, at det er nu, vi skal beslutte, om vi vil være med,« siger Jens Rohde. …

»Partierne i Folketinget fedtspiller og siger, at nu må man se. Men de skal melde klart ud til befolkningen. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at gå med i det nye euro-samarbejde uden en afstemning. Vi har forbehold for euroen, fordi vi har forbehold over for de dele, der handler om sanktioner. Med den nye aftale kommer der automatiske sanktioner, og det er i strid med forbeholdet,« siger Jens Rohde.”

Oploadet Kl. 17:17 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper