20. marts 2019

Poul Schlüter om den lempelige udlændingepolitik: “… vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan.”

Indvandring er et af de få politiske emner, hvor den førte politik ikke baserer sig på ‘trial and error’. Man gør det samme igen og igen, og håber naiv på et andet resultat. Det kan være svært at gætte på reformers effekt ift. landbrugets udledning af kvælstof, men befolkningsfremskrivning er ikke raketvidenskab. Hvis der bliver færre danskere, og flere ikke-danskere, så diskuterer vi blot datoen for hvornår Danmark ikke er dansk mere. En statsminister, for hvem demografien ikke er hjerteblod, bliver aldrig en statsmand. Poul Schlüter gjorde sikkert sit bedste, men det var ikke godt nok. Interview med Schlüter i BT – Vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan.

“Da Schlüter overtog magten, havde Danmark den mest lempelige udlændingepolitik i verden. Den var dikteret af De Radikale og prisen for statsministerposten. Han erkender i dag, at man nok tidligere skulle have gjort ‘noget ved det problem,’ som han siger.

‘Men vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan. Det er nødvendigt, at EU får bevogtet den ydre grænse. Det bliver meget dyrt, men der er ingen vej uden om,’ lyder hans bud på en af tidens store udfordringer.”

(Statsminister Poul Schlüter, 1992; Foto: Youtube)

“Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke.” (Poul Schlüter, 4. august 1985)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


27. oktober 2017

Venstres nuværende politiske ordfører meldte sig i 2005 ud af partiet pga. for stram udlændingepolitik

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var en stor mand, da borgerligheden blot var en markedsøkonomisk udgave af Socialistisk Folkeparti. Man dyrkede det internationale, og den eneste grund til at Venstre i dag har flyttet sig lidt, er de politiske konsekvenser ved intet at gøre. Mandattal, så at sige.

I en anmeldelse af Ellemann-Jensens seneste bog, fortæller han, at sønnen Jakob (MF for Venstre, politisk ordfører) i 2007 meldte sig ud af partiet, fordi partiet gav plads til Karen Jespersen og der hermed var åbnet en dør for strammere udlændingepolitik. De åbne grænser er hjerteblod for liberale, på trods af konsekvenserne.

Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i elleve år under statsminister Poul Schlüter. Han fik også en søn, der gik ind i politik. Her kan Jakob Ellemann-Jensen ikke være med. Jeg husker stadig hvordan Peter schlüter (Konservativ, Borgerrepræsentationen) så sent som i 2005 beskrev Dansk Folkeparti som et ‘racistisk parti for ubegavede nazister’. Partiet anvendte efter hans mening “de samme Nazistiske, hadefulde, Racistiske metoder og retoriske skræmmetaktikker, som Adolf Hitler brugte mod jøderne”.

Det lyder som noget en rygeskæv trotskist kunne have læst højt i et telt under et 1. maj-møde, men det var for få år siden en del af den kommunale valgkamp for en borgerlig statsministers konservative søn.

Meget sigende for det ideologisk kompas i dansk politik, så blev Anker Jørgensens søn Peter Kvist Jørgensen ikke kandidat for socialdemokratiet, men en del af Kommunistisk Arbejderparti, senere Enhedslisten.

Fra Kristeligt Dagblad – Uffe Ellemann-Jensens nye bog ligner et politisk kampskrift mod nationalkonservatismen.

“Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har skrevet en bog. … Den tidligere minister og journalist har brugt tiden efter politik til at rejse rundt og besøge gamle venner og bekendte i hele verden, arbejde i en række bestyrelser for virksomheder og kulturelle institutioner og fonde samt i næsten seks år at kommentere verdens skæve gang i TV 2’s udenrigspolitiske magasin ‘Ellemann og Lykketoft’.

… allerede på side 65 får vi at vide, at hans søn Jakob, Venstres nuværende politiske ordfører, i 2007 meldte sig ud af Venstre og ind i Ny Alliance, fordi den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen havde fået foræret en sikker valgkreds for at ville føre en strammere udlændingepolitik i partiet.

Uffe Ellemann-Jensen brød sig aldrig om det skift i tonen, der kom med Venstres valgkamp i 2001, hvor udlændingekortet blev spillet hårdt ud første gang. … Sat på kort form var og er han i opposition til den nationalkonservatisme, som i stadig højere grad præger hans parti samt dansk og i øvrigt international politik.”

(Grafik: Venstre.dk)



12. oktober 2005

Poul Schlüters søn i absurd angreb på Dansk Folkeparti – “guilt by association’

Poul Schlüter var medansvarlig for flygtningeloven af 1983, og gik lejligheds i halal som dette citat fra 4. august 1985 vidner om.

“Det er vigtigt, at flygtningene ikke bliver isoleret i ghettoer, men tværtimod inddrages i folkelige, danske aktiviteter… Man vil hurtigt opdage at nogle flygtninge er sportsinteresseret, nogle samler på frimærker, andre er gode til sprog osv. Tusinder at danske familier kan også hjælpe ved at åbne deres hjem en gang imellem og invitere flygtninge på besøg. Så kommer man til at snakke med dem, og hvis det ikke går så nemt med sproget til at begynde med, kan man jo starte med et spil bridge eller ludo.”

Han er givet blevet klogere, men det er mere man kan sige om hans søn, Peter Schlüter der i lighed med kulturrelativisten Kian Schmücker og Lone Skov “al-Qaeda-aktivister” Al Awssi stiller op til Borgerrepræsentationen i København for De Konservative.

Peter Schlüter blev forleden voldsomt forarget over Talleruphuus-læserbrevene, og har derfor på sin hjemmeside skrevet artiklen DF er et racistisk parti for ubegavede nazister (Urias-kopi 11/10-05):

“Kære racistiske politikere i Dansk Folkeparti…
Kære ubegavede nazistiske partisoldater og medløbere, som endnu ikke har fattet alvoren af Jeres fatale og destruktive kurs…

– Louise fra DF er en Racist, som spreder Nazistisk hadepropaganda.
Hun er bange for mørkhårede mænd med hår på brystet.

– Pia fra DF er en Racist, som spreder Nazistisk hadepropaganda.
Hun barberer sig hver morgen og opfordrer til massedeportation af muslimer.

– Mogens fra DF er en Racist, som spreder etnisk udrensningspropaganda.
Mogens ligner en tyrker og har fået nok af danske kvinder.

Han prøver stadig at samle mod til at tage magten som Dansk Folkepartis nye Fører. – Hele partitoppen i Dansk Folkeparti er en flok ubegavede Racister.

Dansk Folkeparti anvender de samme Nazistiske, hadefulde, Racistiske metoder og retoriske skræmmetaktikker, som Adolf Hitler brugte mod jøderne fra 1930 til 1945.”

Efter kritik fra partifæller, Klaus Bondam med flere ændrede han efterfølgende artiklen til Dansk Folkeparti er en nazistisk og racistisk propagandamaskine?, som dog stadig indeholder absurditeter såsom:

“Dansk Folkeparti´s skjulte dagsorden gik omsider op for mig, da én af Jeres Førere, som også er Jeres tidligere Propagandaminister i aftes på TV dels nægtede at undskylde og nægtede at trække Jeres racistiske propaganda og hadske skræmmekampagner tilbage. Dansk Folkeparti bekræftede i stedet på TV, at I pure nægter at efterleve Grundloven og Racismeparagraffen, som er vedtaget til Lov af et demokratisk flertal i Folketinget. Dansk Folkeparti anerkender således ikke længere dele af Dansk Lov. Dansk Folkeparti har derfor ført deres vælgere bag lyset og fået dem til at stemme på Jer under falsk forudsætning. Poul Nyrup fik måske mere ret, end han selv anede, da han for snart ti år siden udtalte til DR: “Dansk Folkeparti bliver aldrig et stuerent parti”. Sieg Heil!

“Det, der agiteter for ude på Nettet er National Socialisme, Religiøs og Etnisk Udrensning. Pokkers uhyggeligt i mine øjne. Fatalt for samfundet.”

“… Ellers går vores samfund i tavst forfald og åbner op for nye rædselsregimer med folkemord på dagsordenen. Lad ikke historien gentage sig. Stop og tænk, inden det igen er for sent.”

Lad os se i øjnene, at Nazismen altså stortrives i visse højreekstremistiske politiske kredse og er vel også repræsenteret selv på højeste sted i vores folkestyre – i Folketinget, men med mandater, som er opnået ved at skræmme folk og føre vælgerne bag lyset.”

Peter 42 år, er uddannet
journalist.

Opdate 19/10-05. Ser ud til at Kian Schücker trods alt ikke er helt håbløs. Fra Jyllandsposten: Peter Schlüter på afveje.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper