28. september 2016

Midten er midten: Traditionel borgerlighed kaldes i dag for ‘det yderste højre’, Nye Borgerlige-bashing

“Midten i dansk politik er rykket kraftigt til højre”, hører man ofte i medierne, men det er det rene vås. Midten er midten, og den vil altid være midten, selvom den journalistiske venstrefløj forsøger at italesætte en politisk midte et sted mellem Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Skal man tale om en bevægelse, så er der sket en markant venstredrejning de seneste årtier. Miljødebatten var for få år siden et rent venstrefløjsfænomen, og i dag taler nominelt borgerlige sprog som venstrefløjens verdensreddere i forhold til homoseksualitet, Islam og racisme. Som sagnomspundne ‘Lars Findsen på Crack’ pointerede i en email: “Det der for få årtier siden blot var traditionel borgerlighed er i dag marginaliseret som ‘højrefløjssynspunkter’ eller ‘det yderste højre'”.

Træk af tidens Nye Borgerlige-bashing…

“… mens Dansk Folkeparti – på trods af sit islamhad og sin populisme – faktisk har haft en gavnlig funktion i dansk politik ved at pege på nogle problemer, som eliten ikke tidligere havde blik for, fører Nye Borgerliges velhaver-racisme ikke noget som helst godt med sig.” (Amalie Lyhne, Berlingske, 24. september 2016)

“Den brun-sorte højrefløj lyder som München i 1924!” (David Trads, Avisen.dk, 27. september 2016)

“Nu har vi så fået et nyt parti: Nye Borgerlige. Jeg synes nu ikke, at der er så meget borgerligt over partiet. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt. Partiet henvender sig til dem, der ikke kan lide de fremmede, ikke føler, at vi skal tage fælles ansvar for det ude i verden, det henvender sig til de globaliseringsangste og skattenægterne. Partiet er født i det mere velstående Nordsjælland. Kystbaneracisterne har fået deres eget parti.” (Gitte Seeberg, Politiken, 26. september 2016)

“Det afgørende spørgsmål for DF-bossen er derfor, om han vil have et valg right here, right now og med statsgaranti miste mellem hver fjerde eller hver femte gruppefælle til Pernille Vermund, eller om han vil vente tre år, som kan bruges på at nedkæmpe den blonde højreradikale… Thulesen Dahl har for længst sniffet dette og har taget halsbåndet af Martin Henriksen…” (Peter Mogensen, TV2 Online, 27. september 2016)



10. juni 2011

Tidligere konservativ MF’er støtter venstreradikale ‘Free Gaza Danmark’

Blandt sympatisørerne for det venstreradikale Free Gaza Danmark er Gitte Seeberg, tidligere konservativt folketingsmedlem, nuværende leder af WWF i Danmark. Foranlediget af klager er støttevideoen på Freegaza.dk ændret, så hun nu ikke mere tituleres som generalsekretær for WWF, men som “tidligere løsgænger i Folketinget”.

(Antifascistisk Aktion reklamerer for Free Gaza; se evt. her, Vimeo)

Oploadet Kl. 16:55 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper