11. april 2019

Terror: Syrisk IS-jihadist ville dræbe ‘tilfældige i København’, stoppet af grænsekontrollen i Rødby…

Man skal have have grænsekontrol for at stoppe muslimer med morderiske intentioner, man skal have grænsekontrol for at manifestere nationalstatens grænser. Det er tildels symbolpolitik, men det ville afskaffelse af grænsekontrol også være, og den her er i det mindste godartet. Ja, og så undgik tilfældige danskere at blive myrdet på åben gade af jihadister. En historie fra BT.dk – Syrer ville dræbe tilfældige i terroraktion i København.

“En syrisk mand er torsdag kendt skyldig i at ville dræbe og lemlæste tilfældige i København. Det var et forsøg på terror, siger et nævningeting i Københavns Byret.

Redskaberne var lange køkkenknive og i hvert fald én hjemmelavet bombe. Den skulle blandt andet fremstilles af mere end 17.000 tændstikker, som en yngre syrisk mand skulle komme rejsende med fra et asylcenter i Tyskland.

Den 32-årige var sympatisør med Islamisk Stat på gerningstidspunktet i november 2016, og han var parat til at begå voldelig jihad, fastslår retten. …

Den 19. november 2016 rejste den 32-årige med tog fra et asylcenter i Sverige, hvor han boede, til København. Samme dag var den yngre landsmand på vej i et andet tog fra Tyskland til København.

Han havde ikke noget pas og blev sendt retur til Puttgarden.”

(Radikale Zenia Stampe på Facebook, 8. januar 2019)

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


20. marts 2019

Kenneth Kristensen Berth (DF): Jeg er blevet ‘overfaldet korporligt’, “… truet med kniv efter en debat”

Med jævne mellemrum hører vi en del af hetz mod folketingspolitikere, og typisk fremhæves radikale Zenia Stampe som den mest udsatte politiker. Det kan være slemt nok for den berørte, men det handler stort set udelukkende om ord på det uregerlige internet. Herunder DF’er Kenneth Kristensen Berths historie.

“Jeg har foretaget otte anmeldelser for døds- og voldstrusler. To sager er ført igennem retssystemet, og to personer er dømt for dødstrusler – en ubetinget fængsel, en betinget fængsel. En person er pt. sigtet i en sag for voldstrusler mod mig. Én sag er henlagt med henvisning til, at personen befinder sig i Thailand. Én sag er uopklaret. Tre sager er henlagt. Før jeg begyndte at praktisere, at alle trusler anmeldes, er jeg blandt andet blevet overfaldet korporligt på Park Allé i Århus efter et vælgermøde på Århus Købmandsskole, truet med kniv efter en debat på en nu nedlagt skole i Høje-Taastrup, truet med at få en kugle igennem panden på S-toget mellem Ishøj og Brøndby station. Jeg er blevet truet ved flere lejligheder, mens jeg boede i Avedøre Stationsby.” (Kenneth Kristensen Berth, Berlingske, 19. marts 2019)

Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


3. marts 2019

Migrationsforsker: Ingen lande i Vesteuropa, er lykkedes med integration af muslimske indvandrere…

“… hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn.”, lød det fra tidligere AFA-militante Pelle Drqgsted fra Folketingets talerstol torsdag i sidste uge. Ordene var henvendt til Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, og blev til Zenia Stampes fortrydelse korrekset af Folketingets formand. På Facebook gentager Dragsted beskyldningen, til stor tilfredshed for den endnu mere rødradikale følgerskare. Multikulturalisterne mener tilsyneladende, at det er racistisk at sige sandheden.

Interview med den hollandske integrationsforsker Ruud Koopmans i Berlingske – Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer (kræver login).

“Men er der da slet ingen lande i Vesteuropa, hvor koden til en succesfuld integration af muslimske indvandrere er blevet knækket? Er der ingen lysende eksempler og solstrålehistorier, der giver os grund til at håbe på en lydefri integration af store muslimske grupper?

‘Nej,’ lyder det prompte fra Ruud Koopmans, der i mere end 20 år har forsket i integration og assimilation blandt europæiske muslimer. Han har netop udgivet bogen ‘Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld’ (Islams forfaldne hus. Om krisen i den islamiske verden, red.)”

(Ruud Koopmans, Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld, 2019)

“For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere.” (Ruud Koopmans)



27. februar 2019

Cand. mag.: Hadefulde Paludan bør ikke få lov til at demonstrere – “Auschwitz blev bygget på ord…”

Tina Davidsen er cand. mag. i kultur, kommunikation og globalisering, men har læst for meget, og forstået for lidt. Herunder en kommentar i Nordjyske, skrevet son et åbent brev til Aalborg-borgmesteren, med det eneste formål at få ham til at forbyde Rasmus Paludans kommende demonstration i Jomfru Ane Gade.

Argumentationen er som følger: Paludans demonstrationer har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, det er had. ‘Auschwitz blev bygget på ord’, så Paludan skal forbydes at ‘bygge had’ i ‘dejlige og fredelige’ Aalborg.

Fra Nordjyske.dk – Kære Aalborgs borgmester: Lad ingen bygge had i vores by.

“Sproget bærer i sig en skaberkraft på samme måde som dufte og smag skaber minder, hvilket den franske forfatter, Marcel Proust så bjergtagende smukt beskrev i sine værker. … Men lad os ikke glemme, især i disse hadefulde tider, at sprogets skaberkraft også kan bygge uhyrligheder, grimhed, hæslighed og lad os slå fast, én gang for alle, at jo, tonen i debatten og i samfundet generelt betyder noget. Ord betyder noget!

Auschwitz blev bygget på ord, blev bygget på en hadefuld leders ord og argumenter for at slå en bestemt kategori af mennesker ihjel, det grimmeste i mennesket blev skjult bag ord, den dybeste ondskab blev druknet i ord. Sprogets skaberkraft blev brugt til at retfærdiggøre massakren på seks millioner jøder.

Hvor kunne man ønske sig, at stanken af jødernes brændte hud fra koncentrationslejrene stadig hang i vores næsebor, for hvis duft skaber minder og bygger monumenter, så håber jeg så inderligt, at når den ‘hadefulde leder’, formand for det man accepterer at kalde et ‘politisk parti’, men som ikke er andet end et stort svineri og et åbenlyst had, ‘Stram Kurs’ og Rasmus Paludan, møder op i vores dejlige og fredelige by, Aalborg, for at ’svine koranen til med brændt bacon’, at vi bliver mindet om, hvad hadefulde ord kan skabe af uhyrligheder!

Så, kære Thomas Kastrup-Larsen, Aalborgs borgmester og ansvarlig for at passe på vores by, hvis du vil leve op til din titel og til din menneskelige værdighed, så må og skal du forbyde begge disse planlagte events af ‘Stram Kurs’, som bruger sprogets skaberkraft til at dække over det ledeste had og den mest forkastelige racisme ved at kalde disse events for ‘ytringsfrihed’.

Ytringsfriheden har ingen grænser, til gengæld bør vi trække en klar og tydelig grænse mellem ytringsfrihed og det eneste, man kan kalde Paludans svineri: Had! Kære borgmester, i april, hvor vi med Ordkraft på Nordkraft fejrer sprogets skønhed og skaberkraft, lad ingen hadefulde ledere nogensinde komme og bygge had i vores by!

(‘Alex lille A’ truer Rasmus Paludan på Snapchat, 25. februar 2019; Collage: Twitter)

Oploadet Kl. 02:55 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


25. september 2018

Dom: Betinget fængsel for hårlak med klistermærke – Kvinder ‘kunne bruge disse som selvforsvar’

Jeg har flere gange blogget om Daniel Carlsens asylsprayhappening, og mandag faldt der så dom ved Retten i Sønderborg. Daniel Carlsen, tidligere leder af Danskernes Parti, blev idømt 30 dages betinget fængsel for uddeling af hårlak med klistermærke. ‘Asylspray’ blev tolket som racisme, og de her sprays kunne bruges ’som selvforsvar’, og var hermed et våben. Zenia Stampe & Co. havde en god dag, selvom det ikke helt lykkedes at fængsle politiske modstandere. En historie fra JV.dk – Dom: Asylspray var racistisk og et våben.

“Retten i Sønderborg har fundet fire tidligere medlemmer af Danskernes Parti skyldige i racisme og overtrædelse af våbenloven. De fire mænd stod i 2016 i Haderslev bag uddelingen af flyers og dåser med hårlak, som var påklistret blandt andet teksten ‘asylspray’.

Den tidligere partiformand 28-årige Daniel Carlsen nu Stokholm fra Grenå blev idømt 30 dages betinget fængsel. Han blev også dømt for, at overtrædelsen af racismeparagraffen var sket i propaganda øjemed.

… Og så var dåserne et våben:

‘ … de tiltalte har medbragt og udleveret de omhandlede ‘Asylsprays’ med det i teksterne erklærede formål, at de utrygge danske kvinder kunne bruge disse som selvforsvar mod personer fra den pågældende gruppe af migranter/flygtninge’.”

(Zenia Stampe på Facebook, 24. september 2018)

“Højrenationalisterne har længe haft alt for let spil. Nu bliver de endelig stillet til regnskab. Godt!” (Zenia Stampe, 24. september 2018)



12. februar 2018

Niels Lillelund: Det eneste, man ikke kan få over sit hjerte er “… at bede folk om at forsørge sig selv.”

Problemet er på ingen måde løst med afvikling af den halv-globale velfærdsstat, men det ville være rart hvis arbejdsfrie ikke-danskere i det mindste ikke sugede dine og mine skattekroner direkte over i en nyere Audi.

Niels Lillelund sætter på ord den borgerlig-liberale regerings forvaltning af den totalitære velfærdsstat- Vugge til grav.

“.. det danske samfund er et pædagogisk samfund, vi har pædagoger en masse, vores svar på masseødelæggelsesvåben, og hverken Stampe eller Støjberg tøver med at trykke på knappen, hvis den er gal med opdragelsessituationen, og visse borgere viser sig sløve i stimuleringsmotorikken. Det er tvang, pædagogisk tvang, men også danske mødre er jo underlagt en form for tvang; eller de vælger at være det. De fleste familier kræver to indtægter og vil ikke leve på den sten, man skal leve på, hvis man vil lege far, mor og børn anno dazumal. Forskellen – for der er en forskel – er jo den, at livets gang i de syriske og somaliske kødgryder er kommunalt finansieret, hvor en halvtredserorienteret dansk lillemor selv må betale for frikadellehyggen, hvis hun ønsker sig den. Sådan er det jo, og man behøver ikke engang slå det fast, statistikkerne er grumt lette at læse.

Hvorfor rager det samfundet, hvordan folk passer deres børn? Er vi ikke et frit land, hvor man selv kan vælge, om man vil gå hjemme? En såkaldt klyngeleder udtalte til Berlingske om indvandrerbørn: ‘Familierne kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for at tale med børnene, læse bøger for dem og selvstændiggøre dem. Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn.’ Men er det statens opgave at lægge puslespil med småbørn? Og skal staten bestemme, om man skal lære dansk?

Svaret er i dagens Danmark bestemt ja. Vi er ikke et frit land, men en velfærdsstat med mange små samfundshjul, en maskine, der kræver en uniform tankegang blandt tandhjulene. Hvorfor arbejder danskere, der ligeså godt kunne lade være? Hvorfor halse hjem kl. 17.30 og bikse en anløben pakke med hakket kalv og flæsk sammen til noget, der ligner aftensmad, når man kunne vælge det fra og leve anderledes værdigt for andre folks penge, ak, vi må forske i ukurante drømmerester af protestantisk arbejdsetik og almindelig hang til at komme lidt ud blandt folk for at finde en forklaring. Væsentlig nemmere er det at forstå, hvorfor en syrisk kvinde foretrækker at gå hjemme og massere lammeboven med ras el hanout, for det giver nu sådan en dejlig duft, på én gang hjemlig og eksotisk, og når man tilmed kan få skatteyderne til at betale, er valget jo let, og hvordan skulle den syriske kvinde nogensinde have forestillet sig andet end netop den rolle?

Man vil gerne gribe ind, gerne i uanstændig grad. Det eneste man anstændigvis kunne gøre, er det eneste, man ikke kan få over sit hjerte, nemlig at bede folk om at forsørge sig selv.

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


11. oktober 2017

Kindberg (K): “Fremmedfjendskhed er yt – mangfoldig er in. RV, EL, ALT, SF og DKF går fx alle frem…”

‘Grænsekontrollen er Danmarks hijab’, skriver Zenia Stampe på sin blog hos Berlingske, men symptomatisk for De Radikale, så tordner hun kun mod grænsekontrollen. Ikke det islamiske tørklæde.

Herunder mere ufiltreret radikalisme. Jens Kindberg er folketingskandidat for De Konservative, og helt i sync med 1990’ernes kulturblinde politikere. Fra JP blogs – Stram indvandrerpolitik er en tabersag.

“Det hele begyndte med Fremskridtspartiet, så DF og senest er bl.a. S og V også hoppet med på den stramme udlændingepolitik for at opnå vælgernes gunst. …

Dog ser man endelig en tendens til at et andet menneskesyn er ønskeligt. Et menneskesyn, hvor vi ikke blot skal kritisere befolkningsgrupper, men egentlig fokusere på menneskene og ikke blot udskamme hele befolkningsgrupper.

Fremmedfjendskhed er yt – mangfoldig er in. RV, EL, ALT, SF og DKF går fx alle frem i en af de seneste målinger. Jeg er naturligvis mest glad for sidstnævnte. I de nævnte partier, ser vi ikke ned på andre befolkningsgrupper over en kam. …

Ignorance må ikke slå tolerance, og med Støjbergs seneste stunt, må ytringsfrihed ikke opfattes som en ytringspligt. Heldigvis bliver der slået ned på politikere, der fascineres af semiracistiske tendenser, så der er håb endnu. Og befolkningen har gennemskuet populismen…

Derfor er det dejligt, at stram indvandrerpolitik er begyndt at være en tabersag.”

(De Konservative på Twitter, 23. april 2017)



23. september 2017

Zenia Stampe: Jeg tror ikke mere, ‘at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land’

Politiken har bedt en række centrum/venstre-politikere give deres bud på fremtiden. Zenia Stampes bidrag er surrealistisk ringe. Hun frygter for fremtidens Danmark, ikke på grund af masseindvandringen, men på grund af ‘den nye nationalisme. Som nyudklækket ‘realist’ mener hun dog at løsningen er mere af det samme, for hendes børns skyld. Kronik af Zenia Stampe i Politiken – Engang var jeg idealist, nu er jeg realist (kræver login).

“Du er så heldig at være født i et rigt, frit og demokratisk land. Derfor har du en forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke har været nær så heldige. Sådan er min børnelærdom. Og indtil for nylig var den tanke også hoveddrivkraften bag mit politiske engagement.

Mit ideal var global retfærdighed. Og mit kald var at bruge – og om nødvendigt opgive – mine egne privilegier for at skabe den retfærdighed.

Men i løbet af det sidste år er der noget, der er vokset inden i mig. En følelse af ulmende uro, der ligger på lur og overvælder mig… Jeg har simpelthen mistet min barnetro på, at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land.

… det er netop den manglende vilje til at løse problemer i fællesskab, der skræmmer mig. Det er den, der har fået mig til at forstå, at vores danske paradis hurtigt kan blive til en historisk parentes. Derfor oplever jeg også, hvordan min politiske drivkraft i de seneste par måneder har transformeret sig fra politisk idealisme til hård realisme.

Jeg tror stadig på global retfærdighed. Og jeg ser det stadig som et kald at arbejde for den retfærdighed. Men jeg gør det ikke kun af et godt hjerte. Jeg gør det ikke for andre børns skyld. Jeg gør det for mine egne børn. For at de fortsat skal kunne leve i et fredeligt, frit og rigt Danmark. For at de trygt kan sætte deres børn, mine børnebørn, i verden om 20 eller 30 år.

[…]

Vi har glemt, at fred og suverænitet ikke er noget, der kommer af sig selv, og at det heller ikke er noget, vi bare kan tage for givet. Og det er måske en af forklaringen på, at det internationale samfund lige nu står midt i den største krise siden Anden Verdenskrig: Ikke på grund af de åbenlyse og alvorlige fejl og mangler. Men på grund af succes. …

Danmark er et lille land. Vores samfund, vores politiske udviklingsmuligheder og vores trivsel som nation er helt afhængig af, at vores værdier og vores holdninger også deles af andre lande.

Det har vi det med at glemme. Og netop den forglemmelse har lagt vejen åben for en ny bølge af nationalisme – i Danmark, men også i resten af Europa og USA.

Den nye nationalisme er egentlig mere antiinternationalistisk end nationalistisk. Den taler om at ryste nationen fri af alle de snærende internationale bånd. Den vil trække suverænitet tilbage til nationalstaterne.

Den påstår, at den liberale verdensorden er elitens projekt. Og den opfatter ikke nødvendigvis andre nationer som fjender, men derimod som allierede i kampen mod det internationale samarbejde. Problemet er bare, at får de nye nationalister ret, som de har agt, så bliver de hinandens fjender.

… vi må aldrig vende ryggen til verden. For så indhenter den os bare. Uden varsel. Uden nåde. Ligesom den gjorde 9. april 1945. Og så kan al verdens pigtråd ikke redde os.”



8. september 2017

Zenia Stampe helgenkårer PFLP-terrorist: “Raeds familie.. og hele det palæstinensiske folk skal vide…”

Radikale Zenia Stampe har begået en lang opdatering om palæstinensiske Raed, der angiveligt blev offer for overdreven israelsk magtanvendelse, og netop er død. Afdøde Raed al-Salhi var PFLP-terrorist, og de fleste detaljer i den lange tekst er enten lodret løgn eller halve sandheder.

Herunder lidt fra Zenia Stampes opdatering. Længere gennemgang under illustrationen.

“Jeg har fået en mail fra Niklaes og Jonas, der er i pædagogpraktik i Palæstina. De beder os hjælpe dem i en desperat situation. Jeg håber derfor, at I vil læse og overveje at dele.

Niklaes og Jonas har lige fået at vide, at deres kollega og kammerat – Raed – er død efter at være blevet skudt af det israelske militær. Skudepisoden fandt sted for en lille måned siden, da militæret brød ind i Raeds families hus ved at springe en bombe uden for familiens hoveddør. …

Jeg er altid en smule forsigtig med at dele historier, hvor jeg ikke kan få verificeret alle detaljer af medierne.

… Raeds familie, venner og hele det palæstinensiske folk skal vide, at vi er mange, der vidner den uret og de overgreb, der bliver begået mod dem. Og vi tier ikke.” (5. september 2017)

(Zenia Stampe på Facebook, 5. september 2017)

Kommentar til sagen af ‘Henrik K’.

“Nogle detaljer i historien holder. Det er bare altid det der forties, der er det interessante. Som at Raad Salhi var medlem af den marxistiske terror-organisationen PFLP, der har stået bag selvmordsangreb mod busstationer, pizzariaer og markedspladser (og for den sags skyldmassakren i en synagoge i 2014), og at han var mistænkt for at planlægge et angreb for dem.

Måske var det derfor, familien blev prioriteret med en advarsel om at israelerne var på vej – den kom pr sms, og advarede Raad i tide, så han kunne springe ud fra en altan, ned i en gyde, og løbe sin vej.

Så er der detaljen med at familien ikke gjorde modstand – det er løgn, for mens Raad var i gang med at flygte sørgede hans bror Mohammed for at holde israelerne hen ved at smide alt han kunne komme i nærheden af efter dem. Israelerne blev i forvejen bombarderet med sten fra tagene. Det er i den situation, mens en terror-mistænkt er ved at slippe væk, at civil-agenterne vælger at skyde Raad. Han får skader på lever, nyrer og det ene ben.

Heller ikke detaljen med bomben mod døren holder vand – for det første har familjen ikke nævnt noget om den før nu, for det andet giver det heller ikke mening at IDF skulle have sprængt døren, når han blev advaret før de overhovedet kom til hjemmet – de mødte ham udenfor på gaden. Historien om bomben kommer nok af, at IDF-folk faktisk sprængte døren, da de kom ugen efter for også at hente Raads bror Bassam – han havde også rodet med at planlægge terrorangreb. Det forklarer måske hans handlinger den aften Raad blev skudt.

Mens familjen hørte at Raad var blevet såret (men ikke anholdt endnu, for der var en vis afstand mellem ham og israelerne), og Mohammed holdt israelerne hen med kasteskyts, løb Bassam nemlig udenfor, flåede den hårdt sårede Raad op fra jorden, og forsøgte at slæbe ham væk fra israelerne. Det oplagte ville være at lade den paramediciner som israelerne havde med tage sig af Raads skader, men så ville der jo være faren for at Raad sladrede om deres terror-aktiviteter. Så hellere slæbe ham væk og risikere at han bløder ihjel.

I stedet lykkes det israelerne at fange dem efter Bassam har slæbt Raad 100 meter gennem gyden. Bassam bliver løsladt øjeblikkeligt, mens Raad bliver tilset af en paramediciner, lagt på en båre, og kørt på hospitalet. Historien om at de slæber ham gennem byen i en halv time er løgn – det var hans egen bror der slæbte ham afsted og israelerne der stoppede det.

Historien om at familien ikke kunne besøge ham er også løgn. Moderen havde en en-ugers tilladelse til at besøge ham, og det billede der cirkulerer af Raad i sin sygeseng er taget af stedfaderen (der forøvrigt er jøde). Jeg skal hilse og sige at det er ret svært at tage billeder af sin søn, hvis man ikke er sammen med ham. …

En ting man – også Zenia Stampe – forøvrigt skal holde sig for øje er, at en del af de danskere, der er ‘i praktik’ i Palæstina er det i netop PFLPs frontorganisationer, der leverer sociale ydelser for at lokke rekrutter til. Det er gerne folk fra den blodrøde del af Enhedslistens bagland. Lur mig, om ikke det er der, anonyme Niklaes og anonyme Jonas har lært Raad at kende.” (7. september 2017)

(PFLP-terroristen Raed al-Salhi; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 00:21 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper