God baggrundsartikel i Weekendavisen, der fortæller ikke som så lidt om den danske borgerlighed, dengang som nu. Klaus Wivel om HT-chaufføren Per Brandt, der i 1984 nægtede at melde sig ind i socialdemokratiserede SID – »Skammens dag for dansk parlamentarisme«.

“I foråret 1984 lod borgerlige politikere HT-chaufføren Per Brandt køre forrest i deres opgør med Socialdemokratiet og fagforeningernes tyranni. Ville de også hjælpe ham? …

Hvor stod de borgerlige – Per Brandt havde trods alt annonceret, at han var meldt ind i Venstre? De rejste den ene triumfbue efter den anden i Brandts ære. Firkløverregeringen havde overtaget magten blot halvandet år forinden og derved afsluttet over 50 års næsten uafbrudt socialdemokratisk styre. Årtiers ideologiske ydmygelser skulle revancheres. HT-chaufføren fik lov at rulle forrest.

På Grundlovsdag 1984 i Ølstykke drog finansminister Henning Christophersen, V, en parallel til intet mindre end de allieredes invasion i Normandiet 6. juni 1944, fordi den – i Frederiksborg Amts Avis’ referat – »også var en kamp for beskyttelsen af friheden og demokratiet«. …

I B.T. skrev en 20-årig Peter Skaarup, Langdalsvej 25, Brabrand, at det i stedet for de otte Frederikssund-chauffører burde være de ulovligt aktionerende HT-aktivister, der fik sparket.»Reagans løsning: Fyring af 12.000 strejkende flyveledere var enestående hård, men nødvendig,« skrev Skaarup. … Den 29. maj 1984 sagde Thatcher i en tale, hun siden er blevet berømt for, at »hvad vi ser, er et forsøg på at erstatte lovens ord med gadens parlament, og det må ikke lykkes«.

Lovens ord ville Hovedstadsrådets borgerlige falanks også genoprette med politiets hjælp. … Fik lovens lange arm sat gadens parlament ud af kraft? …

Tirsdag den 22. maj frøs en storkonflikt store dele af Sjælland. Aarhuus Stiftstidende sammenfattede bataljen i stikord: »Portører, skraldemænd, havnearbejdere, telefonfolk, tv-arbejdere, SAS-personale og mange andre strejker i sympati … Skraldet stinker i baggårdene, tv-skærmen blev sort, og fly-trafik til ind- og udlandet forsinkes.« …

Land og Folk, kommunisternes avis, der i modsætning til Politiken og Berlingske fik lov at udkomme, var så befippede af glæde, at lederskribenten stort set kun kunne fremstamme et ord: »Sådan!«

[…]

Kort før midnat den 23. maj fyrede Hovedstads-rådet ham og hans syv kolleger fra Frederikssund. … Med hvilken ret blev de otte fyret? Greb flertallet i Hovedstadsrådet virkelig til nødretsargumentet? Kristeligt Dagblads lederskribent havde dagen forinden ellers advaret rådet mod denne form for lovløshed:

»Hvis folkevalgte politikere påkalder sig nødretten for at lade sig afpresse, hvad loven og det demokratiske flertal ikke giver ret til, er det signal til, at folkestyre og demokrati er til fals for enhver gruppe, der er hensynsløs nok til at tage en befolkningsgruppe som gidsler for deres krav. Det er værre end anarki. Det er diktatur.«

… Kort efter skrev Politiken, at det var fagbevægelsens yderste venstrefløj, SFere, VSere, DKPere, der styrede de enorme aktioner. … Jørgen Thorgaard, forfatteren og tv-værten med den læspende stemme i programmet Eksistens, indfangede stemningen i Berlingske:

»De fagforeninger, som skulle skabe frie forhold til arbejdsgiverne, har nu skabt slaver af dem selv! Et sikkert kendetegn på politisk totaltænkning (fascisme eller kommunisme) er verbalt misbrug … Når Anker, Jørgen Jensen (DKPs formand, red.), Gert Petersen (SFs formand, red.) og mange, mange andre i den senere tid har sagt ’solidaritet’, har ordets realindhold været ‘tyranni’.«

Statsminister Poul Schlüter lod også sin forargelse flyde over: »Det, der er sket i dag, hvor en gruppe aktionerende for eksempel har stoppet S-togsdriften, er den rene og skære terrorisme.« Men han mente så heller ikke, at det var statens bord, terrorismen.

[…]

I dag siger Kaalund, at nok havde Per Brandt loven på sin side, »men man kan også dø af at have ret, eksempelvis kan man blive kørt ned af en lastbil, selv om man på cykel kører over for grønt lys«.”

Den nye Thatcher– film har flere gode facetter, herunder en kronologisk forankring som sådanne film ofte mangler. Den er selvfølgelig overfladisk, men i en tid hvor politikere gør karriere på at offergøre sine vælgere, er det befriende med et portræt af Maggie, der som en kvindelig udgave af Churchill ikke købte separatfred på fremtidens bekostning. Ansvarligheden starter med dig!

Velvalgte ord fra lektor Søren Hviid-Pedersen i tirsdagens Berlingske Tidende – Vi savner en Thatcher.

“Det borgerlige Danmark ville have godt af en politisk figur som Thatcher, der om nogen slog et slag for et frit konservativt samfund. For det, Thatcher havde, og som vi totalt mangler i det borgerlige Danmark, var visioner og modet til at realisere disse. Hendes visioner var dybt præget af hendes konservative opvækst og den engelske tradition, der hylder frihed og orden. …

Thatchers store fortjeneste var, at hun bragte friheden tilbage som et væsentligt politisk princip, der sidenhen skabte, og stadig skaber, velstand og fremgang for alle. Mange års socialistisk snik-snak om lighed og social retfærdighed, som er frihedens værste fjender, var afløst af frihedens tale. Men hun gjorde også noget andet, nemlig at revitalisere de klassiske victorianske dyder i det engelske samfund såsom flid, sparsommelighed, patriotisme og familieværdier, med understregning af kvindens naturlige plads i hjemmet.

For Thatcher var konservativ og hun så ganske klart og rigtigt, at frihed ikke kan stå alene, men at friheden skal være indlejret i en moralsk kulturel kontekst. Derfor denne betoning af basale moralske traditioner. Noget som ellers var blevet set ned på af datidens engelske socialister.

… er det ikke en sådan Thatcher type vi mangler i det borgerlige Danmark? En der kan nedbryde velfærdsstatens ideologiske fundament og derefter nedbryde velfærdsstaten som en institution. Alt sammen med udgangspunkt i konservativ frihed og konservativ moralsk orden.”

(fra Thatcher, 2012)