4. april 2017

Forskning: Løkke vandt valget ved at spille ‘udlændingekortet’ (lovede vælgerne ’straksopbremsning’)

Interessant artikel i Jyllands-Posten, omend brugen af udtrykket ‘Udlændingekortet’ trækker fra. Det er ikke noget odiøst i at følge folkets vilje, og i stedet for diskret at problematisere debatten, ville det jo nok være mere logisk at se nærmere på den lovede ’straksopbremsning’, som Lars Løkke Rasmussen vandt valget på.

Fra JP.dk – Da udlændinge satte en bremse for vælgernes flugt fra blå til rød blok (kræver login).

“‘Mange har siden 2001 talt om udlændingekortet i dansk politik, men nu viser forskning, at stigende opmærksomhed på integration, flygtninge og indvandrere vendte et truende nederlag til en sejr for blå blok. …

På bordene i Venstres gruppeværelse på Christiansborg var placeret små blå pamfletter med overskriften: ‘Asylreform. Styr på tilstrømningen’ til den fremmødte presse. …

‘Straksopbremsning i tilstrømningen,’ lød det i den fire sider lange pamflet.
Det var om formiddagen tirsdag den 9. juni 2015. Valgkampen havde på det tidspunkt varet i præcis 14 dage.

Nu viser ny forskning publiceret i bogen ‘Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015’, at momentum i valgkampen vendte i de efterfølgende dage. … For en af hovedmændene bag studiet af Folketingsvalget i 2015 er der ingen tvivl om, at forskningen nu kan vise, at udlændingespørgsmålet ændrede retningen for hele valgkampen.

‘Rød blok havde lige fået et flertal i målingerne. Men da udlændingespørgsmålet bliver vigtigere for flere vælgere, så skifter flertallet. Det er i mine øjne det bedste eksempel fra en valgkamp på, at det, vi i forskningen kalder priming, virker. Da blå blok får fortalt vælgerne, at folketingsvalget handler om udlændinge, så sker der en klar forskydning – med et par dages forsinkelse – mellem de politiske blokke,’ siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og medredaktør af bogen.

… I alt fire dage fra den 7. juni og frem står rød blok således til at genvinde regeringsmagten. … Men fra den 9. juni stiger vælgernes optagethed af integration, flygtninge og indvandrere. Og stille og roligt med to til tre dages forsinkelse retter opbakningen til blå blok sig. Resten af valgkampen står blå blok til flertal, som også bliver fastholdt på valgdagen den 18. juni.

[…]

Var det en bevidst strategi, at Venstre midt i valgkampen satte fokus på udlændinge?

‘For mit vedkommende er udlændingepolitik ikke taktik.’

Men I er vel klar over, at fokus på udlændinge kan sende stemmer over til jer?

‘Der er ingen tvivl om, at alle politikere er bevidste om, at udlændingepolitik er en afgørende faktor i dansk politik,’ siger Inger Støjberg…”

(Grafik: Venstre, 2015: Asylreform – Styr på tilstrømningen)



23. september 2016

Nye Borgerlige opstillingsberettiget: Tre ultimative krav, men afviser at vælte en borgerlig statsminister

Så blev Nye Borgerlige opstillingsberettiget, og hermed er der for alvor røre i dansk politik. Partiet kan ifølge en analyse for Altinget tiltrække vælgere blandt de ‘dobbelt højreorienterede’, der udgør 10,8 procent af alle vælgere. Jeg er ubetinget positiv, men deler ikke den pladderliberale analyse af udviklingen. Intet indikerer for mig at se, at partiet vil trække vælgere henover midten.

Der var hårde ord til Nye Borgerlige fra flere partier i går. Vermund er ‘farlig’, lød det fra Jens Rohde (RV), og er ikke langt fra Venstres politiske ordfører Jacob Jensen, der tilkendegav, at han ikke delte deres ‘menneskesyn’. Deres menneskesyn er ‘meget forskelligt’ fra mit, lød det tilsvarende fra Søren Pape (K), der også fik fortalt, at der “ikke er ret meget, vi er enige om”. De Konservative er langt fra nationalsindede konservative…

Dansk Folkeparti behøver ikke positionere sig med et bedre menneskesyn, og kan blot henvise til de økonomiske konsekvenser af NBs politik for kernevælgere. Den første meningsmåling giver NB 3,5-4 procent, og heraf blot hver tredje fra Dansk Folkeparti. Ved det kommende valg får både røde og blå vælgere mulighed for at stemme for en stram udlændingepolitik. Godt for Danmark.

“Partiet har dog allerede mistet to medlemmer, der har repræsenteret partiet som folkevalgte. En af dem er det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Vivi Jensen, der sidder i regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Hjørring. … Derudover har en anden tidligere DF’er Annette Vahlgreen, der sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, også meldt sig ud, fordi hun ikke kan stå inde for partiets økonomiske politik.” (Nordjyske, 22. september 2016)

Dansk Samlings Morten Uhrskov roste indledningsvis Nye Borgerlige med opstillingen, men betvivlede senere på dagen partiets kompromisløshed i forhold til det udlændingepolitiske. Jeg opfatter det lidt på samme måde. Hvis ikke det ultimative er stålsat uden forbehold, så ryger de automatisk ind i den realpolitiske catch-22, som Dansk Folkeparti befinder sig i. Her citeret fra Jyllands-Posten.

“‘Jeg vil pege på den borgerlige statsminister, der vil de tre krav, vi har,’ sagde hun og betegnede kravene som ultimative.

‘Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat.’

De tre krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark, krav om at alle udlændinge forsørger sig selv og udvisning af alle kriminelle udlændinge efter første dom.

‘Hvis ikke vi får bugt med de problemer, så kan alt andet være ligegyldigt.’ …

Hun afviste dog på pressemødet at ville vælte en borgerlig statsminister. Nye Borgerlige vil altså ikke automatisk være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, men heller ikke vælte den.

Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister,’ sagde Vermund, som anklagede Dansk Folkeparti for ikke at have fået tilstrækkelige udlændingestramninger igennem hidtil.

‘Der har åbenbart ikke været vilje til at stille kravene til en statsministerkandidat om at stoppe asylbehandling i Danmark, udvise kriminelle udlændinge og fjerne muligheden for at leve på offentlig forsørgelse,’ sagde Pernille Vermund.”

(Jyllands-Posten, 22. september 2016)

‘Det er aldrig en dårlig ide, at spørge vælgerne.’ (Kristian Thulesen-Dahl, TV2 News, Lippert – Et walk and talkshow, 8. september 2016)

“Jeg respekterer fuldt ud de partier, der byder sig til, og jeg har i alle mine dage i politik kæmpet for, at det skulle være nemmere for nye partier at etablere sig og prøve sig af hos danskerne.” (Kristian Thulesen-Dahl. DR Nyheder, 22. september 2016)



14. juni 2016

Thorning-Schmidt til London-konference: “Selvfølgelig kunne Europa tage sig af en million flygtninge..”

Som formand for Socialdemokraterne gik hun til valg på en stram udlændingepolitik, men hun har altid været ‘European by heart’, og nu hvor hun er blevet direktør for den internationale afdeling af Red Barnet er der ingen folkelige forbehold. Poul Nyrup gjorde helt det samme. Fra BT – Thorning med opsigtsvækkende udmelding: Vi har plads til en million flygtninge!.

“Vi har taget et stort ansvar for flygtningesituationen i Danmark, men der er plads til mange flere i Europa, og det bør vi løfte fælles, siger tidligere statsminister for Danmark Helle Thorning-Schmidt i et stort interview.

‘Der er plads i Europa til en million flygtninge. Og der er plads i Europa til at tage sig af en million mennesker. Og hvad vi bliver nødt til at huske os selv på er, at disse mennesker flygter fra den mest forfærdelige krig, vi nogensinde har set i vores baggård.’ …

Selvfølgelig kunne Europa tage sig af en million flygtninge, hvis man var nødt til det, og hvis de delte byrden med hinanden. …'”

(Helle Thorning-Schmidt til Fortune-konference i London, 13.juni 2016); Foto: Twitter)



13. marts 2016

Hvorfor er højrefløjen så hadefulde, spørger Noa Redington, Helle Thornings tidligere rådgiver

Noa Redington tager fuldstændig fejl. Der er ikke fire emner der får danskerne/højrefløjen op i det røde felt – der er kun et: Indvandringen. På en fjern andenplads kommer hadet, ikke fra, men mod liberalister der taler negativt om den velfærdsstat, alle indirekte bekæmper bag facaden. Alt andet er sekundært i dansk politik, og uanset hvor meget han kritiserer tonen i debatten, så er han og resten af den elite han tilhører ikke ofre.

Som teenager meldte han sig ind i marxistiske SF, og blev senere kandidat på Columbia University. Herefter debatredaktør for Weekendavisen og informationsmedarbejder i Økonomiministeriet. Privat har han dannet par med Mogens Lykketofts datter, og i en årrække var han rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt. Det lykkedes at inddæmme folkedybet i årtier, og der er opsparede frustrationer mod eliten, men Noa Redington rammes aldrig af andet end ord. Hvis han har en adresse i Danmark, så er det ikke i en af landets mange islamiserede enklaver.

Journalist Noa Reddington i Politiken – Fire emner der kan få højrefløjens had til at syde og boble.

“Had er et overordentlig voldsomt ord, som slet ikke hører hjemme i en demokratisk kultur. Men det et det eneste ord, der dækker det flydende grænseland, hvor indædthed og indestængt vrede bliver til en farlig form for selvretfærdighed, som lag for lag skræller den grundlæggende respekt for ens modstandere af, indtil der kun er netop had tilbage.

I dag kommer det politiske had ikke fra venstre, men fra højre. Vreden er overvældende, når man læser debatsiderne og til tider lederne i Jyllands-Posten, Berlingske for slet ikke at tale om 180Grader og Den Korte Avis, og hvad man ellers kan finde i underskoven af borgerlige medier, der føler sig undertrykt af den offentlige debat.

For undertrykt og forfulgt er man selvsagt. Til trods for at Danmark siden 1982 har haft 20 års borgerligt styre og 14 år med socialdemokratisk ledede regeringer, insisterer man på at repræsentere den stemme, magten altid forbigår. Særligt fire emner kan få hadet til at syde og boble over.

1) For det første er velfærdssamfundet en ‘taberfabrik’, som Liberal Alliances Ole Birk Olesen så kækt formulerede det i sin bog af samme navn. …
2) For det andet har 68-generationen ødelagt Danmark. … 3) For det tredje fremkalder den såkaldt kulturradikale elite myrekryb. … 4) For det fjerde kampen mod folkevandring…

Det interessante ved højrefløjen er imidlertid ikke alene, hvad den siger, men den aggression og voldsomhed, den bringer ind i debatten. Modstandere karikeres, så man tænker, at den politiske debat foregår i Weimarrepublikkens sidste dage og ikke i et af verdens mest velhavende og harmoniske samfund. Men hvorfor dette had?

(Verden ifølge Noa Redington)

“Tusindvis af bekymrede danskere skriver til Løkke, Støjberg og Pind: Nu må I til at lukke grænser!” (BT, 12. marts 2016)



2. januar 2016

Dronning Margrethe II: “To danskere mistede livet… Mine tanker går til de pårørende til begge ofre.”

Dronningens nytårstale havde sine momenter. Det blev eksempelvis understreget at den Vordingborg-fødte palæstinenser Omar El-Hussein, der den 14. februar 2015 myrdede jødiske Dan Uzan og kristne Finn Nørgaard, ikke selv er at regne blandt ofrene. Det burde være indlysende, men i en tid hvor virkeligheden angribes fra alle vinkler, er det godt med en stopklods: Omar El-Hussein var ikke dansker. Punktum.

“Vi kan ikke forlade 2015 uden at tænke over, hvad året har bragt. I januar så vi først det chokerende attentat mod det franske satireblad i Paris, og godt en måned senere oplevede vi så det dobbelte attentat i Krudttønden og ved Synagogen i Krystalgade i København. To danskere mistede livet, og vi sad alle tilbage med chokket og forfærdelsen – terroren var nået til os. Mine tanker går til de pårørende til begge ofre. Alle følte vi os ramt…” (Dronning Margrethe II af Danmark, 1. januar 2016)

(Omar Abdel Hamid El-Hussein, skudt af Politiets Aktionsstyrke, Svanevej, Nørrebro, 15. februar 2015)

“Der er tale om en ung mand på 22 år. Han er dansk statsborger og født i Danmark.” (Helle Thorning-Schmidt, 16. februar 2015)

Oploadet Kl. 09:19 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


28. oktober 2015

Mr. Andersson: Lader vi indvandringen fortsætte vil det få store økonomiske og sociale konsekvenser

For Urias-læsere er det faktuelle ikke nyt, men det er altid godt med et nøgternt oprids af masseindvandringens langsigtede konsekvenser. Kronik i Berlingske af Mikkel Andersson – Indvandringens konsekvenser.

“I starten af september bredte en nærmest euforisk stemning sig i Danmark. Den bagvedliggende antagelse synes at være, at flygtninges ankomst til Danmark er en akut, men også foregående situation, der er overkommelig i forhold til integration og økonomi. Begge antagelser er problematiske.

For indeværende er tilstrømningen til Europa hastigt stigende sommer efter sommer, og intet tyder på, at den vil aftage, medmindre der kommer markante politikændringer. Selvom Danmark modtager procentuelt langt færre flygtninge end nabolandene Tyskland og Sverige, tyder alt på, at den øgede indvandring ikke desto mindre vil få negative konsekvenser for dansk økonomi, føre til mere religiøs fundamentalisme samt stadigt mere udbredt modvilje mod værdier som religionskritik og ytringsfrihed.

Groft sagt kommer de indvandrere, som er kommet til Danmark hidtil, og som landet modtager netop nu, ikke til at finansiere en aldrende dansk befolkning – tværtimod tyder alt på, at det omvendte vil blive tilfældet. Hvad de reelle omkostninger ved indvandringen bliver fremover, ved vi faktisk ikke. … En mere detaljeret beregning var ellers i gang, men blev stoppet af Thorning-regeringen, da den tiltrådte i 2011.

… Det er de økonomiske konsekvenser, men de sociale er også ganske markante. I firserne og halvfemserne lå der bag indvandringspolitikken en implicit antagelse om, at indvandrere over tid ville annamme vestlige værdier som sekularisme, ytringsfrihed og tolerance. Det har vist sig langtfra at holde stik. …

Mange forsøger at forklare både voksende religiøsitet og dårlig arbejdsmarkedstilknytning som et produkt af dansk racisme og/eller marginalisering. Det tyder meget lidt på. … den stigende religiøsitet blandt muslimer er både et paneuropæisk og globalt fænomen.

I forhold til terror og trusler mod ytringsfriheden er det en ubelejlig, men uomgængelig kendsgerning, at disse også er en direkte afledt konsekvens af indvandringen. Stort set alle dømte og sigtede i danske terrorsager er kommet til Danmark som asylansøgere, familiesammenførte eller efterkommere af sådanne.

Hvilke konsekvenser, man vil drage af disse forstemmende indikationer, er op til den enkelte. Selv mener jeg, at et de facto asylstop er nødvendigt. … I øvrigt bør alle, som anerkender, at der er en grænse for indvandring til Danmark, erkende, at de selv på et tidspunkt vil være tvunget til at indføre et stop for yderligere asylindvandring som det, jeg foreslår, såfremt udviklingen fortsætter. Men for manges vedkommende altså blot på et tidspunkt, hvor problemerne er forværret og midlerne færre.



18. august 2015

S-borgmester om tyrkisk indvandring, ’87: “Det her er en kulturkamp, og det er også en religionskamp”

Tidligere på sommeren fyldte tidligere Ishøj-borgmester Per Madsen 85 år. Han var toneangivende socialdemokrat i byen, da den unge kommunist Helle Thorning-Schmidt stiftede ‘Ishøj for fred’. Per fik ret. Helle blev statsminister. Herunder et Per Madsen-citat fra 1987. Ved kommunalvalget to år senere, stemte mere end hver anden Ishøj-borger på ham.

Per Madsen, Socialdemokratiet: Jeg opfatter det der foregår nu, som det Osmaniske Riges genopståen. Med andre ord – Stor-Tyrkiet udsender sine befolkningsgrupper, og de vil til syvende og sidst udgøre en integreret stor del i de store byer i Europa. … Der sker simpelthen det, at det der er vores kulturelle baggrund, en Kristendom, og det den har på godt og ondt har bragt med sig, det bliver kørt ud på et sidespor. … Det her er en kulturkamp, og det er også en religionskamp. (DR, 1987 via Youtube)

(Per Madsen, 85 år; Youtube, TV-Ishøj)



20. juni 2015

Helle Thorning-Schmidt til Venstre: Lav ikke ‘flygtninge- og integrationspolitik med Dansk Folkeparti’

Det værste ved Helle Thorning-Schmidt er ubetinget falskheden. Først åbnede hun grænserne, hvorefter hun forsøgte at markedsføre Socialdemokraterne som et strammerparti. Kampagneplakaterne med parolen ’stramme asylregler og krav til indvandrere’ er ikke engang pillet ned endnu, før hun nu i afmagt over ikke at få folkelig opbakning til at bryde sit valgløfte, forsøger sig med plan b. Fra Jyllands-Posten – Thorning til Løkke: Lav udlændingepolitikken med os.

Lad være med at lave flygtninge- og integrationspolitik med Dansk Folkeparti, men lad os i stedet finde sammen og lave en bred aftale over midten i dansk politik.

Sådan lød opfordringen fra Helle Thorning-Schmidt (S) til Danmarks sandsynligvis kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved en paneldebat med de ni trætte partiledere fredag eftermiddag. …

Under den netop overståede valgkamp har udlændingepolitikken endnu engang været et af de helt centrale emner. Socialdemokraterne gentog under valgkampen igen og igen, at SR-regeringen har foretaget den første asylstramning i 12 år. Venstre og Dansk Folkeparti har derimod ført kampagne med kritik af det, de mener, er regeringens alt for lempelige flygtninge- og indvandringspolitik. Og partierne har varslet nye stramninger på området.”



17. juni 2015

Folketingsvalget, torsdag den 18. juni 2015: Dansk Folkeparti, det mindst ringe alternativ…

Som nationalkonservativ i begrebets kongeblå udgave, er jeg i sagens natur ikke vild med de socialdemokratiske toner der har domineret Dansk Folkeparti de senere år. Hvis jeg anså økonomi for at være det vigtigste spørgsmål i dansk politik, så havde jeg uden tvivl stemt personligt på en talknuser fra Liberal Alliance (eks. Ole Birk Olesen) eller på en nationalsindet kandidat for De Konservative (eks. Rasmus Jarlov).

Intet parti tilgodeser mine ønsker 100 procent, og det mindst ringe vil også denne gang blive Dansk Folkeparti. Ikke kun fordi kæresten er kandidat, men fordi demografi vitterlig er skæbne, og en langsom befolkningsudskiftning er umådelig bedre end alternativet. Uanset hvad vi stemmer denne gang, så vil folketingsflertallets ønske om halvåbne grænser erodere velfærdsstaten indefra, og ret beset så handler det om at minimere skaden for kommende generationer af danskere. Mine børn, dine børn. Deres børn.

At undlade at stemme i frustration over manglende kant hos Kristian Thulesen-Dahl er en luksus jeg ikke kan tillade mig. Den eneste grund til at Danmark har undgået svenske tilstande, er… Dansk Folkeparti. Når Helle Thorning-Schmidt & Lars Løkke Rasmussen begge markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, så skyldes det frygten for det kulturkonservative folkedyb. Den suveræne nationalstat konflikter med både EU-liberalisme og socialisme, og begge statsministerkandidater er trukket til det udlændingepolitisk trug mod deres vilje.

Der skal de fastholdes. Så stem. Helst personligt.

(Middelfartvej, Odense, 17. juni 2015)



15. juni 2015

Om TV-Avisen: “… Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.”

Som blogger burde jeg jo nok se TV-Avisen og Nyhederne, men jeg magter det ganske enkelt ikke. Hvor medierne i 2011 bevidst valgte at holde udlændingepolitikken ude af valgkampen, så er det denne gang lykkedes Helle Thorning-Schmidt at minimere emnets effekt med målrettede kampagner. Det er kommet så vidt, at de to regeringspartier går til valg på henholdsvis en stram og en lempelig udlændingepolitik, delvist baseret på diametralt forskelle udlægninger af den udlændingepolitik de har haft ansvaret for de seneste fire år. Medierne ignorerer det.

Det afgørende er selvfølgelig ikke tillægsordene, men antallet. Kulturadikalisme smadrer Danmark gætter på 128.000 indvandrere fra islamiske lande, hvis statsministeren genvælges. Når de får statsborgerskab vil hovedparten af dem stemme for mere økonomisk omfordeling (socialisme), og skulle der være et par borgerlige vælgere iblandt, så vil de agitere for åbne grænser. Multikulturen er ved at blive irreversibel. Demografi er skæbne.

Endnu en nødvendig mediekommentar af Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Med kun fire dage til valget lavede DR og TV2 søndag hæmningsløs propaganda for Helle Thorning.

“Dækningen af valgkampen var ganske hæmningsløs propaganda for Helle Thorning og rød blok. Dermed blev der lagt yderligere til den TV-skandale, som vil stå tilbage i erindringen efter dette folketingsvalg. I TV-Avisen på DR var begunstigelsen af Thorning meget håndfast. …

Tophistorien tog afsæt i Socialdemokraternes budskab om, at man stiler efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent i perioden 2020-2025.

Dette budskab om fjerne mål er foreløbig frihåndstegning og dermed af beskeden interesse. Alligevel fik det lov til fuldstændig at dominere TV-Avisens dækning – kombineret med en fyldig omtale af Thornings valgturné, der nu foregår ved hjælp af en bus.

Indslaget bragte også et kort klip med Lars Løkke, der kommenterede Socialdemokraternes forslag om de 0,6 procent. Men omtalen af Thorning fyldte cirka 20 gange så meget som omtalen af Løkke! 20 GANGE!! Knap 6 minutter til de røde mod 18 sekunder til de blå.

I indslaget indgik et studievært-interview med finansminister Bjarne Corydon. TV-Avisen vil sikkert selv kalde dette for et kritisk interview. Men det var det kun i formen.

Studievært Tine Gøtzsche anstrengte sig for at se bister og bestemt ud. Men det var ren legestue for Corydon, der aldrig fik sved på panden.

Ingen af Tine Gøtzsches spørgsmål tog nemlig afsæt i borgerlige synspunkter. Hun spurgte ud fra venstrefløjens præmisser, der går på, at den offentlige sektor er for lille.

Så skulle nogen endelig være utilfredse med Corydons svar, blev de snarest tilskyndet til at stemme på Johanne Schmidt-Nielsen – og det bliver jo i rød blok. Sådan er det som regel med Journalistisk Venstreparti: Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.

Men indslagets skævhed kom ikke kun til udtryk i den tid, blokkene blev tildelt. Reportagen fra Thornings valgkamp var fyldt med varme billeder af Thorning omgivet af glade og begejstrede mennesker. Sådan lidt Nordkorea. I Løkkes 18 sekunder så man derimod kun Løkke og en af hans ansatte.

(Helle Thorning-Schmidt på Facebook, 14. juni 2015)

I Nyhederne på TV2 havde man tilsyneladende sat sig for at opdrage på vælgerne. De skulle bringes til at synes, at det ville være fint, hvis Danmark tog imod mange flere flygtninge og indvandrere. Det synes de nemlig i Journalistisk Venstreparti.

Man havde hele tre indslag på stribe, der skulle tjene dette formål:

Det første drejede sig om, hvor godt det ville være for erhvervslivet, hvis der kom mange flere hertil.

Det andet drejede sig om flygtninge, der har klaret sig godt i det danske samfund.

Det tredje drejede sig om flygtningepresset på Grækenland.

Journalistisk Venstrepartis underforståede konklusion stod bøjet i neon hele vejen igennem. … Nyhederne sluttede med billedet af TV2’s reporter, som i bil fulgte Helle Thornings valgbus. Billedet passede til et slogan i retning af: ‘TV2 ER MED HELLE THORNING HELE VEJEN’.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper