18. august 2015

S-borgmester om tyrkisk indvandring, ’87: “Det her er en kulturkamp, og det er også en religionskamp”

Tidligere på sommeren fyldte tidligere Ishøj-borgmester Per Madsen 85 år. Han var toneangivende socialdemokrat i byen, da den unge kommunist Helle Thorning-Schmidt stiftede ‘Ishøj for fred’. Per fik ret. Helle blev statsminister. Herunder et Per Madsen-citat fra 1987. Ved kommunalvalget to år senere, stemte mere end hver anden Ishøj-borger på ham.

Per Madsen, Socialdemokratiet: Jeg opfatter det der foregår nu, som det Osmaniske Riges genopståen. Med andre ord – Stor-Tyrkiet udsender sine befolkningsgrupper, og de vil til syvende og sidst udgøre en integreret stor del i de store byer i Europa. … Der sker simpelthen det, at det der er vores kulturelle baggrund, en Kristendom, og det den har på godt og ondt har bragt med sig, det bliver kørt ud på et sidespor. … Det her er en kulturkamp, og det er også en religionskamp. (DR, 1987 via Youtube)

(Per Madsen, 85 år; Youtube, TV-Ishøj)



20. juni 2015

Helle Thorning-Schmidt til Venstre: Lav ikke ‘flygtninge- og integrationspolitik med Dansk Folkeparti’

Det værste ved Helle Thorning-Schmidt er ubetinget falskheden. Først åbnede hun grænserne, hvorefter hun forsøgte at markedsføre Socialdemokraterne som et strammerparti. Kampagneplakaterne med parolen ’stramme asylregler og krav til indvandrere’ er ikke engang pillet ned endnu, før hun nu i afmagt over ikke at få folkelig opbakning til at bryde sit valgløfte, forsøger sig med plan b. Fra Jyllands-Posten – Thorning til Løkke: Lav udlændingepolitikken med os.

Lad være med at lave flygtninge- og integrationspolitik med Dansk Folkeparti, men lad os i stedet finde sammen og lave en bred aftale over midten i dansk politik.

Sådan lød opfordringen fra Helle Thorning-Schmidt (S) til Danmarks sandsynligvis kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved en paneldebat med de ni trætte partiledere fredag eftermiddag. …

Under den netop overståede valgkamp har udlændingepolitikken endnu engang været et af de helt centrale emner. Socialdemokraterne gentog under valgkampen igen og igen, at SR-regeringen har foretaget den første asylstramning i 12 år. Venstre og Dansk Folkeparti har derimod ført kampagne med kritik af det, de mener, er regeringens alt for lempelige flygtninge- og indvandringspolitik. Og partierne har varslet nye stramninger på området.”



17. juni 2015

Folketingsvalget, torsdag den 18. juni 2015: Dansk Folkeparti, det mindst ringe alternativ…

Som nationalkonservativ i begrebets kongeblå udgave, er jeg i sagens natur ikke vild med de socialdemokratiske toner der har domineret Dansk Folkeparti de senere år. Hvis jeg anså økonomi for at være det vigtigste spørgsmål i dansk politik, så havde jeg uden tvivl stemt personligt på en talknuser fra Liberal Alliance (eks. Ole Birk Olesen) eller på en nationalsindet kandidat for De Konservative (eks. Rasmus Jarlov).

Intet parti tilgodeser mine ønsker 100 procent, og det mindst ringe vil også denne gang blive Dansk Folkeparti. Ikke kun fordi kæresten er kandidat, men fordi demografi vitterlig er skæbne, og en langsom befolkningsudskiftning er umådelig bedre end alternativet. Uanset hvad vi stemmer denne gang, så vil folketingsflertallets ønske om halvåbne grænser erodere velfærdsstaten indefra, og ret beset så handler det om at minimere skaden for kommende generationer af danskere. Mine børn, dine børn. Deres børn.

At undlade at stemme i frustration over manglende kant hos Kristian Thulesen-Dahl er en luksus jeg ikke kan tillade mig. Den eneste grund til at Danmark har undgået svenske tilstande, er… Dansk Folkeparti. Når Helle Thorning-Schmidt & Lars Løkke Rasmussen begge markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, så skyldes det frygten for det kulturkonservative folkedyb. Den suveræne nationalstat konflikter med både EU-liberalisme og socialisme, og begge statsministerkandidater er trukket til det udlændingepolitisk trug mod deres vilje.

Der skal de fastholdes. Så stem. Helst personligt.

(Middelfartvej, Odense, 17. juni 2015)



15. juni 2015

Om TV-Avisen: “… Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.”

Som blogger burde jeg jo nok se TV-Avisen og Nyhederne, men jeg magter det ganske enkelt ikke. Hvor medierne i 2011 bevidst valgte at holde udlændingepolitikken ude af valgkampen, så er det denne gang lykkedes Helle Thorning-Schmidt at minimere emnets effekt med målrettede kampagner. Det er kommet så vidt, at de to regeringspartier går til valg på henholdsvis en stram og en lempelig udlændingepolitik, delvist baseret på diametralt forskelle udlægninger af den udlændingepolitik de har haft ansvaret for de seneste fire år. Medierne ignorerer det.

Det afgørende er selvfølgelig ikke tillægsordene, men antallet. Kulturadikalisme smadrer Danmark gætter på 128.000 indvandrere fra islamiske lande, hvis statsministeren genvælges. Når de får statsborgerskab vil hovedparten af dem stemme for mere økonomisk omfordeling (socialisme), og skulle der være et par borgerlige vælgere iblandt, så vil de agitere for åbne grænser. Multikulturen er ved at blive irreversibel. Demografi er skæbne.

Endnu en nødvendig mediekommentar af Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Med kun fire dage til valget lavede DR og TV2 søndag hæmningsløs propaganda for Helle Thorning.

“Dækningen af valgkampen var ganske hæmningsløs propaganda for Helle Thorning og rød blok. Dermed blev der lagt yderligere til den TV-skandale, som vil stå tilbage i erindringen efter dette folketingsvalg. I TV-Avisen på DR var begunstigelsen af Thorning meget håndfast. …

Tophistorien tog afsæt i Socialdemokraternes budskab om, at man stiler efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent i perioden 2020-2025.

Dette budskab om fjerne mål er foreløbig frihåndstegning og dermed af beskeden interesse. Alligevel fik det lov til fuldstændig at dominere TV-Avisens dækning – kombineret med en fyldig omtale af Thornings valgturné, der nu foregår ved hjælp af en bus.

Indslaget bragte også et kort klip med Lars Løkke, der kommenterede Socialdemokraternes forslag om de 0,6 procent. Men omtalen af Thorning fyldte cirka 20 gange så meget som omtalen af Løkke! 20 GANGE!! Knap 6 minutter til de røde mod 18 sekunder til de blå.

I indslaget indgik et studievært-interview med finansminister Bjarne Corydon. TV-Avisen vil sikkert selv kalde dette for et kritisk interview. Men det var det kun i formen.

Studievært Tine Gøtzsche anstrengte sig for at se bister og bestemt ud. Men det var ren legestue for Corydon, der aldrig fik sved på panden.

Ingen af Tine Gøtzsches spørgsmål tog nemlig afsæt i borgerlige synspunkter. Hun spurgte ud fra venstrefløjens præmisser, der går på, at den offentlige sektor er for lille.

Så skulle nogen endelig være utilfredse med Corydons svar, blev de snarest tilskyndet til at stemme på Johanne Schmidt-Nielsen – og det bliver jo i rød blok. Sådan er det som regel med Journalistisk Venstreparti: Kritiske spørgsmål til Socialdemokraterne stilles fra venstrefløjens synsvinkel.

Men indslagets skævhed kom ikke kun til udtryk i den tid, blokkene blev tildelt. Reportagen fra Thornings valgkamp var fyldt med varme billeder af Thorning omgivet af glade og begejstrede mennesker. Sådan lidt Nordkorea. I Løkkes 18 sekunder så man derimod kun Løkke og en af hans ansatte.

(Helle Thorning-Schmidt på Facebook, 14. juni 2015)

I Nyhederne på TV2 havde man tilsyneladende sat sig for at opdrage på vælgerne. De skulle bringes til at synes, at det ville være fint, hvis Danmark tog imod mange flere flygtninge og indvandrere. Det synes de nemlig i Journalistisk Venstreparti.

Man havde hele tre indslag på stribe, der skulle tjene dette formål:

Det første drejede sig om, hvor godt det ville være for erhvervslivet, hvis der kom mange flere hertil.

Det andet drejede sig om flygtninge, der har klaret sig godt i det danske samfund.

Det tredje drejede sig om flygtningepresset på Grækenland.

Journalistisk Venstrepartis underforståede konklusion stod bøjet i neon hele vejen igennem. … Nyhederne sluttede med billedet af TV2’s reporter, som i bil fulgte Helle Thornings valgbus. Billedet passede til et slogan i retning af: ‘TV2 ER MED HELLE THORNING HELE VEJEN’.”



9. juni 2015

DR Nyheders ekspert “… mener ikke, at tilstrømningen af asylansøgere kan styres fra Danmark”

I seneste tv-duel med Lars Løkke Rasmussen, forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt, at det ikke var hendes skyld at der kom flere asylansøgere til Danmark. Hun var bare tilfældigvis statsminister, da det skete. DR Nyheder agerer brandslukker – Ekspert: Strammere asylregler holder ikke flygtningestrømme fra Danmark.

“Nationale ændringer i for eksempel opholdstilladelsesregler har ikke den store betydning for flygtninge. Sådan lyder dommen over Venstres asyludspil, hvor formand Lars Løkke Rasmussen blandt andet lovede, at der med Venstre ved roret ville komme komme færre flygtninge til Danmark.

… postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet mener ikke, at tilstrømningen af asylansøgere kan styres fra Danmark:

– Vi ved, at årsagerne til, at asylansøgere vælger Danmark frem for andre lande, er meget tilfældige og meget spredte. … Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er der ikke meget forskning i, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet. …

Havde nationale forhold en betydning for flygtninges valg af destination, ville det kræve, at flygtninge var i stand til at undersøge, sammenligne og holde sig opdateret på ændringer i de forskelliges landes love og systemer, og det vurderer Martin Lemberg-Pedersen ikke, at de er..”

(Dansk Folkeparti, 4. juni 2015 – Venstre, 9. juni 2015)



6. juni 2015

Bag Helle Thornings bekvemme tal-fusk: “Man pantsætter fremtiden med den såkaldte ‘pensionsfinte’.”

Det ville være et fuldtidsjob at se kritisk på regeringens valgkamp-propaganda, men der findes heldigvis en del brugbar opinion. Herunder en kommentar af Liberal Alliances Søren Kenner, sakset fra Jyllands-Posten – Når regeringen lyver, og ingen reagerer.

“Socialdemokratiet kører en valgkamp baseret på usandheder. Det er ikke kønt at se på, og løgnen er nem at dokumentere. Se blot billedet i denne tråd på Facebook. Her påstår Socialdemokratiet, at de har vendt et underskud på 38 milliarder til et overskud på 34 milliarder.

(Socialdemokraterne på Facebook, 31. maj 2015)

Men det er lodret forkert. De faktiske statslige underskud år for år, efter socialdemokratiet kom til magten, ser således ud:

Underskud 2012 75,5 milliarder
Underskud 2013 36,5 milliarder
Underskud 2014 38,0 milliarder
Underskud 2015 60,0 milliarder

I alt underskud 2012 – 2015: 210 milliarder…

Hvordan lykkes det så socialdemokratiet at komme fra et oparbejdet underskud på 210 milliarder til et påstået ‘overskud’ på 34 milliarder? Det er såmænd meget enkelt: Man pantsætter fremtiden med den såkaldte ‘pensionsfinte’: I 2014 tilbød man folk med pensioner at spare et par procent mod at betale hele deres pensionsskat nu i stedet for senere. Det gav 115 milliarder i kassen, som man så kan fratrække det aktuelle års underskud og dermed påstå, at man har overskud.

Sandheden er, at de fulde 210 milliarder i underskud skal betales tilbage i form af fremtidige skattebetalinger. Det er med andre ord som sædvanlig det arbejdende folk, der får lov at hænge på regningen. Socialdemokratiet praktiserer med andre ord målrettet fusk med tal og fakta. …

Som professionel reklamemand må jeg indrømme, at jeg synes socialdemokratiets kampagne er blændende godt håndværk og virkelig dygtigt eksekveret. Men den er også komplet umoralsk og ødelæggende for demokratiet – og derfor er jeg ganske forarget.”

Oploadet Kl. 15:06 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


2. juni 2015

Nær familie (’05): Hun var glødende kommunist – Helle Thorning (’15): “Nej, jeg var ikke kommunist”

“Jeg har mange af de samme værdier den dag i dag”, fortalte statsminister Helle Thorning-Schmidt i portrætudsendelsen Det politiske menneske, genudsendt på DR2 onsdag aften, som en del af valgdækningen. 1980’erne var en tid hvor man tog stilling, lød det eufemisk, hvorefter hun direkte afviser Nynne Bjerre Christensens spørgsmål med ordene: “Nej, jeg var ikke kommunist”, og væver videre om sin postulerede anti-kommunisme.

Hun stresses dog synligt over spørgsmålet, og forsvaret minder lidt om Bjarne Riis’ svar, da han blev spurgt om han havde taget doping: “Jeg er aldrig testet positivt”. På Thorning’sk: ‘Jeg var ikke medlem af et parti’. Herunder lidt fra en klumme på MX af Jan Christensen om samme emne – Lyver Thorning om kommunist-fortid?

“Man har imidlertid kunnet konstatere, at de altovervejende venstreorienterede medier her i landet har udvist en meget lille interesse for netop dette aspekt af statsministerens fortid. Måske skyldes dette forhold, at det i de kredse ofte anses for at være karrierefremmende og ikke -hæmmende, hvis man tidligere har befundet sig på den yderste venstrefløj.

På den baggrund ville jeg da heller ikke have skrevet så meget som en linje mere om emnet, hvis ikke jeg var blevet gjort opmærksom på, at Thorning-Schmidt i programmet, Det Politiske Menneske, på DR2 kategorisk benægtede på noget tidspunkt overhovedet at have været kommunist:

Nej, jeg var ikke kommunist. Jeg kendte folk, der var det, og jeg kan huske, at jeg – sådan lidt med en ung piges naivitet/klarsyn – spurgte dem: Hvis det er så godt med det kommunisme, hvorfor har man så brug for at sætte mure op, så man ikke kan komme ud, af f.eks. Berlin dengang. Jeg forstod det simpelthen ikke.

Det var interessant, tænkte jeg, for man kan jo ikke på én og samme tid have været glødende kommunist, som Fyens Stiftstidende kaldte hende i en artikel i 2005, og slet ikke kommunist. Jeg skrev derfor til den ene af de to journalister, der forfattede artiklen, for at opklare mysteriet. Nedenfor følger hendes svar:

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke kan huske det – det er trods alt ti år siden! Nu har jeg fundet artiklen frem, og det eneste, jeg kan huske, er, at vi havde en lang snak med både hendes far og hendes ven Morten Asbjørn, og jeg tror, det var en af dem, som nævnte det. Eller også var det hendes søster – hende snakkede vi også med.

Påstanden om, at Thorning-Schmidt var glødende kommunist, stammer altså efter alt at dømme enten fra hendes – nu afdøde – far, søster eller nære ven. Man kan dermed ikke ligefrem påstå, det var en person med onde hensigter, der fremsatte den, ej heller, at vedkommende ikke vidste, hvad han eller hun talte om. Thorning-Schmidt har heller ikke efterfølgende bedt om en berigtigelse eller et dementi…”

(Land og Folk, off. organ for Danmarks Kommunistiske Parti, en avis HTS abonnerede på; DGB, 180 grader)

“Havde Lars Løkke Rasmussen været nationalsocialist i sine unge år, så havde det været alment kendt, og der ville ikke gå en uge uden en redaktionel artikel eller et læserbrev væltede rundt i tunge associationer.” (Uriasposten, 20. maj 2010)

Oploadet Kl. 11:09 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. juni 2015

Tidl. S-minister om 01-valget: Thorning & Frederiksen – Stop den ‘ligegyldige diskussion om danskhed’

Formidabel kommentar af Karen Jespersen i fredagens udgave af Berlingske – Thorning og Frederiksen er falske strammere.

“Socialdemokraterne og De Radikale havde regeringsmagten i 1990erne. Allerede dengang var der advarsler om de konsekvenser, som indvandringen kunne få for Danmark. Men de afviste kritikerne og ville ikke lytte. To af dem var Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. Jeg ved det, for jeg var en af dem, de angreb.

I sidste halvdel af 1990erne begyndte problemerne med det voksende antal indvandrere og den manglende integration for alvor at melde sig. De høje sociale ydelser og de mange indvandrere på kontanthjælp var også noget, som optog mange mennesker. For eksempel Ali fra Somalia, hans kone, eks-kone og 11 børn som tilsammen fik 650.000 kroner i offentlige ydelser om året. …

Problemerne fortsatte med at vokse, og i 2000 landede de på mit bord: Jeg blev udnævnt til indenrigsminister med ansvar for udlændinge- og integrationspolitikken i Nyrups SR-regering. Og så begyndte en håbløs kamp med De Radikale, Helle Thorning, Mette Frederiksen og andre på Socialdemokratiets venstrefløj, som jeg tabte med et brag.

Det første slag om de kriminelle asylansøgere lykkedes det mig faktisk at vinde. Men det gjorde bare venstrefløjens modstand så meget desto stærkere. De kriminelle fra især en del af det tidligere Sovjetunionen var ikke reelle asylansøgere. De brugte deres ophold i Danmark som asylansøgere til organiseret tyveri, hvilket gjorde mange handlende desperate. De kriminelle skulle have deres asylansøgning behandlet, inden de kunne sendes tilbage. Derfor foreslog jeg, at de blev samlet på en ubeboet ø som det gamle asylcenter på Flakfortet. ‘Send de kriminelle til en øde ø’, skrev BT hen over sin forside, og så var fanden løs. De Radikale sagde i TV, at jeg var en belastning for regeringen, og flere socialdemokrater var også meget kritiske. Det hele endte dog med et lovforslag om frihedsberøvelse, som satte en stopper for de kriminelle asylansøgere.

Men derefter var det stort set umuligt at komme igennem med en strammere udlændinge- og integrationspolitik. Det fik jeg at føle, da jeg forsøgte at tage fat på det måske mest grundlæggende i debatten: En begrænsning af antallet af indvandrere. I 1999 havde demografen P.C. Matthiessen i en stort opsat artikel i Jyllands-Posten advaret mod en uændret tilstrømning af indvandrere til Danmark. Hvis der ikke blev strammet op, ville sammensætningen af befolkningen ændre sig dramatisk på få årtier. Jeg ville have regeringen til at oprette en kommission til at se på antallet af indvandrere, og hvad man kunne gøre. Men det blev afvist af regeringens koordinationsudvalg.

Det var også nærmest umuligt at få en debat om, hvad integration egentlig vil sige. Efter min mening skulle integration bygge på danske grundværdier som demokrati, personlig frihed og kønnenes ligestilling. Islamisk fundamentalisme skulle identificeres og isoleres. I et interview i Berlingske Tidende tog jeg afstand fra et multikulturelt samfund, hvor kulturerne er ligestillede. Kvindeundertrykkelse kan aldrig være ligeså godt som kvinders ligestilling.

De Radikale ville have mig fyret, og medierne stod på den anden ende. I Socialdemokratiet var det også slut med at tale om stramninger. Det fik jeg klar besked om på et seminar for socialdemokratiske topfolk i Havnsø. Flere andre gjorde, hvad de kunne for at stoppe forsøgene på at stramme udlændingepolitikken.

To af dem var Helle Thorning, som var medlem af EU-Parlamentet, og Mette Frederiksen, der var folketingskandidat. De var aktive på interne møder med advarsler. Og sammen med to andre skrev de blandt andet, at de ønskede at ’stoppe den endeløse og ligegyldige diskussion om danskhed contra ikke-danskhed’.

I november 2001 var der folketingsvalg. Jeg forsøgte at få en stramning af reglerne for familiesammenføringer med i valggrundlaget, men forgæves. Socialdemokraterne og De Radikale tabte valget med et brag. To dage efter udkom BT med en forside, hvor der med store bogstaver stod: ‘Karen er skurken’. Det var Mette Frederiksen, som netop var valgt ind i Folketinget, som mente, at jeg var skyld i valgnederlaget.

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


11. maj 2015

Ringeste Labour-valg i Kinnocks valgkreds siden 1922 – MX: “… stormer ind i det britiske parlament”

Fungerende statsminister Helle Thorning-Schmidt plejer at fejre sine valgnederlag, men derfor er der vel ingen grund til at Ritzaus Bureau fejrer hendes mand Stephen Kinnock, der – siger og skriver – fik det ringeste Labour-valg i Aberavon-kredsen siden 1922. Her gengivet fra MX – Stephen Kinnock stormer ind i det britiske parlament. (via PKK)

“Stephen Kinnock, statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, er blevet valgt ind i det britiske parlament, skriver BBC.

Stephen Kinnock fik over 15.000 stemmer ved valget og slår sin nærmeste modstander med flere længder. …

– I løbet af denne valgkamp har vi forbudt begrebet ’sikre sæder’ (i parlamentet, red.). Det handler om ikke at tage en eneste stemme for givet, siger Stephen Kinnock til BBC Wales og tilføjer:

– Vi har banket på tusindvis af døre, og det har været med til at give os et så fremragende resultat, som vi ser her i aften.

Oploadet Kl. 06:21 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


27. april 2015

Regeringen lempede: 3314 personer fik lige statsborgerskab, samt ‘disse personers eventuelle børn’

Hvis politikerne vitterligt mener at Danmark skal være socialkontor for den 3. verden, så forstår man godt de skruer ned for offentlige kerneydelser, og sætter pensionsalderen op. Fra Jyllands-Posten – Folketinget skruer kraftigt op for antallet af nye statsborgere.

“Regeringens har netop fremsat det halvårlige lovforslag med de personer, der nu kan se frem til at få stemmeret til Folketinget og et rødbedefarvet pas, og her optrådte 3.314 navne. Det er dobbelt op i forhold til det seneste lovforslag før nytår og klart det højeste antal i denne regeringsperiode.

Til tallene skal lægges disse personers eventuelle børn.

Udviklingen skyldes ikke mindst, at den nuværende regering har gjort det lettere for personer med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) at få dispensation for kravene om bl.a. en bestået dansk- og indfødsretsprøve, pointerer Venstres medlem af Folketingets indfødsretsudvalg, Jan E. Jørgensen, der kalder udviklingen for ‘vild’.

[…]

Der føres ikke statistik over, hvor mange af dispensationerne fra indfødsretsudvalget der skyldes PTSD, men Jan E. Jørgensen vurderer, at det er over 80 pct. Faktum er da også, at antallet af dispensationer er strøget i vejret efter, at cirkulæret blev ændret i 2013. Fra at have givet under 250 dispensationer om året steg det til 1.682 i 2014. Alene i januar 2015 var tallet 574.

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper