2. december 2018

Finanslov: Nyt navn for integrationsydelse, udrejsecenter på ø – Intet paradigmeskifte, men nye toner

Den sidste finanslov før et valgår er typisk den sværeste at få lukket, men sådan gik det ikke denne gang. Lars Løkke Rasmussen havde tydeligvis forberedt kompromisset med Kristian Thulesen-Dahl helt ned i detaljen, og selvom det rækker som en skrædder i helvede, så er det klart en politisk sejr for Dansk Folkeparti.

Der kom dog ikke i nogen meningsfuld forstand et egentligt ‘paradigmeskifte’. Der indføres ‘hjemsendelsesydelse’ i stedet for ‘integrationsydelse’, og kriminelle udlændinge og udlændinge på ‘tålt ophold’ placeres på øen Lindholm ved Stege. 100 personer, muligvis lidt flere. Kost og logi til andre landes borgere uden lovligt opholdt i Danmark, vil også fremover blive finansieret af danske skatteydere, men det er nu alligevel et kvantespring af rang – at tvinge sund fornuft ud af landets pladderliberale skatteminister.

Forarbejdet henimod finanslovsaftale, er nok også grunden til at Dansk Folkeparti ikke går all-in imod Danmarks underskrivelse af Marrakesh-erklæringen. Jeg køber ikke frygten for eventuelle politiske konsekvenser, men man kan jo ikke gå til at valg på en stram udlændingepolitik, mens man internationalt arbejder for det modsatte. Man kan dreje ord og vinkle, men man ikke være lidt gravid – det er enten eller. En åben flanke for Nye Borgerlige!

Medierne arbejder indirekte for VLAK-regeringen på det her på punkt. De holder mikrofonen for Institut for Menneskerettigheder og Co., og Løkke Rasmussen kan på den måde sole sig i den politiske modstand fra overdrevet. Det redder dog ikke Danmark, at Lukas Graham associerer hjemsendelsesydelse med Nazi-Tyskland.

Det ville være skønt hvis medierne brugte energi på at udstille regeringens hykleri i forhold til Marrakesh-erklæringen. Når de kan bruge uger på Alternativets hykleri i forhold til mangefarvede gokkesokker og flyrejser, så er det vel også nødvendigt at botanisere lidt i Løkke Rasmussens motivation for tiltrædelse af en erklæring, der modarbejder alt han går til valg på. ‘The sanest days are mad’ (Morrissey, 1994)

(Dansk Folkeparti fejrer finanslovsaftale, 30. november 2018); Foto: DF)

“Den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner om måneden for enlige mødre eller fædre og 1.000 kroner for hver af forsørgerne i familier, hvor mor og far bor sammen. … Den lave integrationsydelse har tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.” (DR.dk, 30. november 2018)

“Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet.” (Lotte Holck, Institut for Menneskerettigheder, 1. december 2018)



2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



6. oktober 2017

Danmark får burka/niqab-forbud – Godartet symbolpolitik: Det Liberale Venstre tvunget til truget…

Det lykkedes Kristian Thulesen-Dahl at spille Venstre og Socialdemokraterne ud mod hinanden, og alt tyder på at Danmark inden længe får et såkaldt ‘burkaforbud’. Modstanden, hvad enten den kommer fra medierne, liberale eller socialister – kredser om antallet. Kun få der går med burka og niqab, og det er således ren symbolpolitik. En stor del af gældende love er adfærdsregulerende symbolpolitik, men først nu er det problematisk.

Det er ikke det vigtigste emne, men Lars Løkke Rasmussen behøver ikke konsultere en fokusgruppe, for at høre hvad det vil gøre for hans chancer for genvalg, såfremt danskerne får det indtryk, at Venstre er mindre Islam-fjendtlig end det røde alternativ.

Set herfra, så er det symbolpolitik, og det er der intet galt i. Tværtimod. Som jeg sagde til en rød i min omgangskreds, så tvinges ingen til at tage burka’en af, forbuddet gælder kun, hvis de bor i Danmark. Loven vil være en streg i sandet, og hvis muslimer stødes, så placerer de sig selv på den forkerte side. Herboende muslimer må gerne få det indtryk at islamisk kultur og religion er uønsket. Hellere end gerne. Skik følge eller land fly!

Fra Altinget.dk – Venstre dybt splittet om burkaforbud – partiets vælgere er dog ikke i tvivl.

“Torsdag aften viser en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken, at et klart flertal af Venstres vælgere ønsker et forbud.

I målingen svarer 66 procent af Venstre-vælgerne, at de er tilhænger eller i høj grad tilhænger af et samlet forbud mod burka og niqab i det offentlige rum.

17 procent er modstander eller i høj grad modstander, mens 15 procent svarer hverken/eller. De sidste to procent ved ikke.”



9. august 2017

Dansk Folkeparti: Afskaf licensen og finansier DR over skattebilletten, beskær samtidig med 25 procent

DR er mere pressede end nogensinde, da de unge ikke er opvokset med monopol-tv, og tilvælger private streamingtjenester. År for år vil DR tabe terræn uanset hvad de gør, og blandt andet derfor er finansiering over skattebilletten den forkerte vej at gå. Det lyder selvfølgelig besnærende med 25 procent reduceret budget, men hvis stats-tv er løsningen, så er spørgsmålet forkert. Fra Børsen – DF vil afskaffe licens og skære 25 procent af DR.

“Dansk Folkeparti vil gennemføre store ændringer i DR og foreslår blandt andet at afskaffe licensen.

I stedet for at hente pengene i de enkelte husstande mener partiet, at pengene til DR fremover skal findes på finansloven. Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Berlingske.

‘Licensen er en slags bruttoskat, som betales af alle danskere uanset indkomst. Derfor er der en større retfærdighed i at opkræve det over vores fælles skattesystem og flytte regningen over på finansloven,’ siger Kristian Thulesen Dahl.

Samtidig lægger DF-formanden op til at spare 25 procent af DR’s budget.”

Oploadet Kl. 20:35 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. maj 2016

Paradigmeskifte i slowmo: Det som ‘aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden’ kan ofte ‘lade sig gøre’…

Norbert Hofer fra Haiders frihedsparti var blot 31.000 stemmer fra at blive præsident i Østrig, og med Marine Le Pen i Frankrig og et muligt Brexit i England er nationalstaterne så småt ved at vågne. En meningsmåling giver sågar Donald Trump en svag føring over Hillary Clinton, og man kan roligt sige at status quo har rykket sig til højre for midten. Måske er der noget apolitisk politikerlede over det, i lighed med Pegida-bevægelsen, men kræsenhed er en luksus vi ikke har råd til at have. Den stemning, følelse eller populisme der kan mindske skaderne ved masseindvandringen er den rette. Uden forbehold.

Herhjemme er Nye borgerlige det bedste bud på et paradigmeskifte, for selvom Martin Henriksen på sin vis er skarp nok, så har partiet valgt ikke at satse med ultimatummer, der i værste fald, kunne sætte partiet femten år tilbage. Et DF der ikke er medansvarlig for masseindvandringen, er desværre også et DF helt uden indflydelse. Problemet er ikke bare, at et ultimatum risikerer at gøre Mette Frederiksen til statsminister, men at Thulesen-Dahl hermed også gør sig selv til statsministerkandidat for en mulig mindretalsregering uden mandater til at vedtage andet end velkomstflyers på arabisk.

Det store problem er på sin vis, at det højreorienterede håb Inger Støjberg har vist sig at være en lidt for god partisoldat. Holdningen hos Venstre blev fint illustreret ved Støjbergs tv-optræden foran en Nørrebro-bar for et par uger siden, hvor hun beder et par tilfældige indvandrere opføre sig ordentligt. Seancen bevirkede at hun kom for sent til en debat i Folketinget om at løse ‘migrationspresset’. Det kan godt være hun er forhadt på venstrefløjen, men det redder ikke Danmark, og som ministeransvarlig burde hun tale noget mindre om indvandrere, og handle mere offensivt i forhold til indvandringen som sådan.

Selv Liberal Alliance kan af og til sige fornuftige ting, seneste Merete Riisager, der vil have færre asylansøgere, og vil “stoppe fuldstændigt med at tildele asyl til spontane asylansøgere i to år”. Ord er gratis, men nye partier vil ændre vilkårene, og mon ikke det endelige paradigmeskifte overvejende vil ske indenfor nuværende partier. EU-forelskede karrierepolitikere skal have megen virkelighed, før de ændrer holdning, men velfærdsstats-fikserede Socialdemokraterne er ved at være møre.

De skal dog længere ud. Meget længere ud, men det er dog trods alt et skridt på vejen, at de så småt begynder at mærke konsekvenserne på egen krop. Eksempelvis den i dag 76-årige Jens Okking, der efter et langt liv som socialdemokrat, nu er gemt af vejen på en plejecenter i Næstved, hvor alt sejler. “Senest har han fået fjernet samtlige tænder i munden på grund af svigtende pleje”, skrev BT. Den danske Dirty Harry. Nu uden tænder.

(Jens Okking som den handlekraftige betjent Karl Jørgensen i Anders Refns Strømer, 1976; Foto: YT)

Henrik Sass-Larsen blev interviewet til søndagens Politiken, og kom her med fornuftige udlændingepolitiske udmeldinger, der ifølge flere medier blev bakket op af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Humlen er dog som altid i detaljen, for ingen af de tre vil opsige konventionerne, og Dan Jørgensen mener blot at ‘ikke integrerbare skal begrænses så meget som muligt’. Lidt mere giftig retorik fra folk tættere på toppen, men når alt kommer til alt, blot retorik. Paradigmeskiftet skal nok komme, men vi skal længere ud, meget længere ud.

Kristian Thulesen-Dahl forsøger meget fornuftigt, at tage Sass Larsen på ordet, og pointerer at de to partier tilsammen blot mangler seks mandater for at gøre en maksimumgrænse for asylansøgere til gældende dansk lov. “Jeg vil brygge kaffe med det samme.”, lød det konstruktivt. Hvis DF gør Sass Larsens tanker til et konkret lovforslag, ville det blive nedstemt uden videre debat.

Her lidt fra interviewet, der ikke rykker i sig selv, men dog trods alt understreger at Danmark og resten af Europa er ved at gøde jorden for et paradigmeskifte i slowmotion – Sass vil have en maksimumgrænse for asylansøgere.

“Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at ‘Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt’.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er ‘nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare’.

… Kontrollen med antallet er en afgørende opgave for politikerstanden, siger han:

‘Danmark må på en eller anden måde sørge for at få herredømmet over, hvor mange der kommer til landet. Før man gør det, tror jeg ikke, at befolkningen får rigtig tillid til os. Vi må prøve at afsøge alle muligheder for lovgivningsmæssigt at gøre det. Hvis vi får styr på det, og vi lægger et kriterium ind om, at vi tager så mange, som vi succesfuldt kan integrere, så tror jeg, folk vil have tillid til os’.

Men det vil jo indebære et brud på asylretten, hvis man på et tidspunkt når over det antal?

‘Vi må afsøge alle områder på det. Jeg noterer mig, at det, som aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden, nogle gange kan lade sig gøre. Jeg skal ikke have brudt nogen konventioner eller lave noget ulovligt‘, siger Henrik Sass Larsen.”



18. maj 2016

Modkampagne mod DF-reklame inkluderer tyrkiske nationalister, hylder tidligere leder af De Grå Ulve

19-Nyhederne på TV2 bragte i aftes et længere indslag om diverse modkampagner rettet mod Dansk Folkepartis seneste annonce. Det startede med Birgit Bjerres, og et interview med taxichauffør ‘Harmit Dermitas’, der fortalte, at han blev “lidt vred og ked af det, fordi der kun var de lyse på billedet”. Han ses siddende yderst til højre herunder.

((Birgit Bjerre på Facebook, 16. maj 2016)

Tjekker man den krænkedes Facebook-profil, så kan man se, at han selv identificerer sig med Azerbaijan. Landet er det nærmeste man kommer en tyrkisk vasalstat, hvad også fremgår af flaget. Den grønne stribe symboliserer Islam.

(Hamit Demirtas på Facebook, maj 2016)

Et besynderligt profil-foto for en mand der vil portrætteres som dansker, men det er faktisk værre end som så. Tjekker man hans væg, så finder man blandt diverse pro-tyrkiske opdateringer, også et foto af Muhsin Yazıcıoğlu. Han er tidligere leder af De Grå Ulve og ledede indtil sin død i 2009 natiionalistpartiet Büyük Birlik Partisi (BPP), der forener etno-nationalisme med Islam. Yazıcıoğlu sad i 1981 fængslet for kupforsøg, da en af gruppens medlemmer skød Pave Johannes Paul II.

(Muhsin Yazıcıoğlu set på Hamit Demirtas’ Facebook-profil, 24. marts 2016)

Muhsin Yazıcıoğlu og De Grå Ulve er multikulturalismens national-islamiske modsætning. Her kan Dansk Folkeparti slet ikke være med.

Taxichaufførens kone der også er en del af Birgit Bjerres ‘Vores Danmark’, er helt på linje. Hendes profil-foto er en minaret (den blå moské) og det tyrkiske flag. Det forrige billede var ligeledes et foto af den blå moské i Istanbul, der i øvrigt er bygget på resterne af et byzantinsk palads, for at konsolidere Osmannerriget. Facebook-profilerne for den øvrige familier indikerer heller ikke ligefrem et dybtfølt ønske om at blive dansk – tværtimod. Det helt centrale er deres tyrkiske-islamiske arv, der fra første sultan & sura gør vold mod alt den kreative klasse forbinder med inkluderende danskhed.

(Rahime Öztürk Demirtas på Facebook, maj 2016)

TV2 Nyhederne bragte også et interview med ophavet til den anden store modkampagne. Den var lavet af Alexander Nicolas Truelsen, der fremstod som en gennemsnit venstreradikal. Piercing i næsen, stretch i begge ører, og en Facebook-væg med kommunister over det hele. Han skulle være kommunikationsmedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke, men det er åbne grænser og international socialisme der trigger – ikke kærlighed til det danske folk.

TV2 glemte en enkelte modkampagne. Et primitivt photoshop, der viser en række DF’ere, Inger Støjberg, Mogens Glistrup, Daniel Carlsen og Naser Khader som en dansk storfamilie. Kristian Thulesen-Dahl har fået Hitler-overskæg – det er niveauet. Naser Khader fortæller at det manipulerede foto er liket af selveste Mette Fugl. Tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og et ikon for danske journaliststuderende.

Hun er ikke særligt aktiv på Facebook, men nogle uger siden fik gik det ud over Naser Khader: “Han chikanerer mine venner”. En kommentar der dog overgås af en Jens Ancher: “Og så har han gudhjælpemig meldt sig ind i folkekirken. Det kan sågu kun være for at provokere og, undskyld mig, pisse på de mange agtværdige muslimer herhjemme.”. Han er journalist.

Mikkel Andersson er inde på det noget af det samme. Hvis man vil bekæmpe Dansk Folkepartis Danmark, så er det et kæmpe selvmål at lave modkampagner hvor den gennemsnitlige dansker er et lille mindretal. Hvis man foragter nationalstaten, som Alexander Nicolas Truelsen tydeligvis gør, så skal han selvfølgelig heller ikke have vetoret i udformningen af samme. Det samme kan siges til Birgit Bjerre. Den dag ‘Vores Danmark’ består af 70 procent tyrkere, så kan hun glemme alt om sin inkluderende danskhed. Ja, faktisk også om inkluderende tyrkiskhed.



21. april 2016

Kristian Thulesen-Dahl (DF): Ingen skattelettelser uden ‘repatriering/hjemsendelse’ af flygtninge

De anslåede 97.000 nye flygtninge Danmark vil modtage indtil 2020 kommer til at koste 6.400.000.000 skattekroner ekstra, oplyste Finansministeriet for et par dage siden. Det kommer til at ramme Dansk Folkepartis socialdemokratiske kernevælgere hårdt rundt omkring i kommunerne, og for første gang i denne valgperiode tager Kristian Thulesen-Dahl nu tyren ved hornene. Det ville være fint med valg, men ender nok med en blød landing.

Det mest interessante er sådan set at partiformand Thulesen-Dahl bruger ordet ‘repatriering’. Det har været et fyord siden Glistrup, og burde sådan set slet ikke være på tapetet, så længe det vælter over grænserne. Fra TV2 Online – Thulesen uddyber: Dette krav skal opfyldes for at vi vil overveje skattelettelser.

“Siden Dansk Folkeparti tidligere onsdag aften meldte ud, at det ikke vil være med til at gennemføre skattelettelser inden næste valg, er det blevet det tolket som et ultimativt krav.

Nu forklarer partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, dog, hvad der skal til, for at partiet kan gå med til at sænke skatten, som blandt andet Liberal Alliance har krævet. …

– Det bedste vil selvsagt være, hvis de andre partier vil være med til at sikre repatriering/hjemsendelse af flygtninge og migranter, så de ikke bliver ved med at belaste de offentlige udgifter.

… Spørgsmålet er nu, om de andre partier i den borgerlige blok vil og kan gå med til Dansk Folkepartis krav om at hjemsende flygtninge for at skaffe penge til skattelettelser inden næste valg.”



28. marts 2016

Kristian Thulesen-Dahl i Ræson: “… selvfølgelig kan man være muslim, uden at det bliver et problem”

Flere har kritiseret Kristian Thulesen-Dahl (DF) for et interview i seneste udgave af Ræson. Et syv sider langt interview, der kun findes online i et 5-6 linjers referat under en famøs overskrift.

Herunder lidt mere fra artiklen, der er trykt i marts-nummeret af Ræson – ‘Vi ønsker at fremme en europæisk form for islam’ (af Esben Schjørring).

“Tålmodigheden, og hvad den skal føre til, er også temaet for RÆSONs interview med formanden for partiet, der i 20 år har modbevist alle fordomme om under- eller tilbagegang. For hvad vil han egentlig? Skal han og Dansk Folkeparti nogensinde i regering? …

Det var fra Folketingets talerstol, at DF’s Jesper Langballe under tredjebehandlingen af udlændingeloven af 2002, som fundamentalt ændrede dansk udlæningepolitik, sagde de berygtede ord om, at ‘islam er en pest over Europa’, der skulle bekæmpes ’som nazismen og kommunismen skulle bekæmpes.’ Man kunne finde mange lignende udtalelser fra højtstående DF-folketingsmedlemmer i 00’erne. Er det stadig DF’s analyse?

‘Nej. Vi – og jeg – slår meget gerne fast, at vi har religionsfrihed i Danmark – hvis man vil tro på islam, så må man tro på islam. Det afgørende for os er, at det ikke får lov til at ændre det danske samfund, som det har udviklet sig, og som vi ønsker, det skal være. Vi ønsker i virkeligheden at fremme en europæisk form for islam, som der har været talt meget om – hvor man kan tro på islam, uden at det kommer i konflikt med folk, der tror på noget andet. Og det er i høj grad en kamp, man må tage inden for islam mellem de moderate og de radikale.

Det er opsigtsvækkende udtalelser, ikke mindst i en tid, hvor Danmark og resten af Europa står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Sidste år modtog Danmark ca. 20.000 flygtninge og familiesammenførte, og i år skønnes det, at tallet kan nå op over 30.000 – og frem mod 2020 i alt op mod 100.000. Langt størstedelen muslimer.

RÆSON: Den kulturkamp, som Søren Krarup og Jesper Langballe talte om i 00’erne, handlede om at der var en uforenelighed mellem kristendom og demokrati på den ene side og islam på den anden, og at danskerne var i en kampsituation i forhold til islam – det gælder ikke mere?

‘Jeg vil sige det sådan, at kulturkampen er vigtig, men at den behøver ikke stå mellem forskellige religioner, men mellem folk, der vil bruge islam i en fundamentalistisk udgave, hvor man udfordrer de vestlige samfund og vestlige værdier, og resten. I den forstand er det selvfølgelig en kulturkamp. Men det, jeg siger, er, at vi har religionsfrihed i Danmark, og selvfølgelig kan man være muslim, uden at det bliver et problem for det danske samfund.

RÆSON: Hvis flygtningekrisen er så stort et problem, som du siger, den er, og den siddende regering ikke gør nok, hvornår tager DF så regeringsansvaret og gør det, der skal til?

‘Hvis det var sådan, at jeg troede, at vi ville få vores plan gennemført ved at gå i regering, så gjorde vi det. Sagen er, at da V-regeringen i september kom med deres forslag til stramninger, var der fem punkter i løbet af to måneder blev det til 35. Det illustrerer fint, at hvis vi havde siddet i regering, var et måske ikke blevet en fempunkts-stramningsplan, men at vi kunne have fået V med ti punkter. Nu er der så 35, så der er noget der tyder på, at vores indflydelse er større, netop fordi vi stod udenfor… .’

[…]

RÆSON: Men bør en DF-vælger ikke med rette forvente, at antallet af flygtninge og familiesammenførte ville falde under en regering, som I støtter, ovenikøbet på baggrund af en markant valgsejr – også når du siger, at jeres indflydelse er større uden for end inden for en regering?

‘Man kan sige, at jo større opbakning DF har, jo mere skal vi kunne sætte igennem på den førte politik, og det skal gerne have som resultat, at der kommer færre til Danmark. Det, jeg bliver nødt til at understrege, er, at med 20 pct. af stemmerne, som er fantastisk, så er der jo 80 pct., vi ikke har fået. Vi kan ikke diktere, hvordan de andre skal agere. Men det er klart, at jeg accepterer den utålmodighed, der er også blandt mange DF-vælgere, også fordi jeg deler den. …”

RÆSON: Bliver antallet af flygtninge, der kommer til et Danmark, der er ledet af en regering som DF støtter, og som du siger, I har stor indflydelse på, så mindre i år end i 2015?

‘Det kan jeg ikke sige noget om. Det afgørende for mig er ikke, om folk bliver hjulpet i Danmark, men om de kommer tilbage igen, snart muligheden er der. Hvis man får en permanent ny tilværelse i Danmark, fordi man søger om asyl, så har antallet en helt anden indvirkning på landet, end hvis de kun er her midlertidigt. For hvis det sidste er gældende, kan vi have et større antal, end hvis det er det første.'”

Oploadet Kl. 14:08 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


19. september 2015

Pro et contra Dansk Folkeparti: Kunsten at lave et ‘nationalt kompromis’ med internationalister…

De senere dage har jeg haft heftige debatter med traditionelle kampfæller om Dansk Folkepartis seneste udmelding. Fra min samlevende børneordfører hører jeg sagen fra den anden side, og synes egentligt kritikken skyder over målet. Den gennemsnitlige DF-vælger er (desværre) ikke en afklaret Uriasposten/Snaphanen-læser, men en tidligere socialdemokrat, der priser velfærdsstaten, og i morgen ser grædende flygtningebørn i den bedste sendetid for syttende dag i træk.

Et parti der har opbakning fra mere end hver femte dansker, kan vanskeligt ignorere den tromlende mediemaskine. Ingen går fri, og problemet er desværre mere danskerne som sådan, end Thulesen-Dahls nuværende strategi.

Præmisserne for at modtage 1000 flygtninge var skåret så skarpt, at det ikke engang gav krusninger i overfladen hos folketingets internationalistiske flertal. Man kunne omvendt beskylde partiet for at det hele blot var en symbolsk markering i lighed med Liberal Alliances ’støt flere i nærområderne’-strategi. Hør her: Vi er ikke kyniske!

Bottom line: Dansk Folkeparti har ikke 90 mandater, og intet tyder på at det er muligt at finde opbakning i folketinget for et egentligt paradigmeskifte. Tidligere i dag hørte jeg Kristian Thulesen-Dahl og Mette Frederiksen tale til årsmøder i henholdsvis herning og Nyborg. Hvor Thulesen-Dahl talte om at lukke grænserne, så revsede Mette Frederiksen Støjbergs annoncer, pointerede at ingen flygtede for sjov, og talte i stedet om nødvendigheden af bedre integration. Med 60 mandater kunne Dansk Folkeparti udskrive en retningsgivende folkeafstemning om masseindvandringen, men indtil det sker, vil partiets fornemmeste opgave være at rød blok fra magten.

Det redder selvfølgelig ikke Danmark på den lange bane, men skal Dansk Folkeparti vælte regeringen, så skal det selvfølgelig ikke ske spontant over en situation der udvikler sig dag for dag. De 1000 flygtninge Dansk Folkeparti tilbyder at installere i lejre (Grønland), svarer til det vore nabolande modtager hver 24. time. Enten får vi ‘Fort Europa’, eller også får vi grænsekontrol som i 1980’erne. Et nej den 3. december er en del af løsningen, mest fordi det fortæller internationalisterne at der trods alt ikke er folkelig opbakning til mere EU.

Thulesen-dahl argumenterer for et ‘nationalt kompromis’ der binder internationalisterne til en politik der i nogen tid vil gøre Danmark helt uinteressant for ‘indvandrere’. Vi om omkranset af fredelige lande, og flygtninge der når Danmark er her for at få et bedre liv. Budskabet kan være svært at sælge for højrefløjen, men ret beset så er ikke langt fra Dansk Folkepartis ‘I bliver aldrig danskere’-rationale til Mikael Jalvings syv konstruktive forslag fremlagt tidligere på året: “Vi er nødt til at erkende demografiens betydning for Europas fremtid og indrette os derefter.”

Bloglæsere taler om at stemme anderledes næste gang. Forståeligt, men hvis Dansk Samling (eller sågar Danskernes Parti) bliver opstillingsberettiget og kommer ind, så vil det alligevel ikke give flertal udenom internationalisterne. Det ville være befriende med nationalborgerlige på tinge, men folketingspolitik handler i sidste ende om at tælle til 90.

Intet indikerer at bombastiske ultimatummer fra højre flytter noget i forhold til den kompakte middelklasse, og problemet lader sig tydeligvis ikke løse i Folketinget. Opgaven må således blive at forsinke udviklingen i håb om virkeligheden tvinger et paradigmeskifte igennem. Det bliver ikke et kønt syn, men vi står trods alt bedre stillet end frontstaterne ved Kristenhedens sydlige grænse. Hvis danskerne pludselig forstår situationens alvor, så har Danmark trods alt stadig magten til at gøre hvad der kræves. Jeg holder ikke vejret, men håbet lever.

(Christian Frei taler til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, 19. september 2015; Foto: Facebook)

Pro-Dansk Folkeparti.

“Det bedste er selvfølgelig, at mennesker, der er på flugt, bliver hjulpet i deres nabolande, fordi vi på den måde kan hjælpe langt flere. Men hvis det kan blive hjulpet på vej af, at vi accepterer, at vi også her i Danmark huser flere flygtninge, så er vi parate til at acceptere det. Så længe det sker for en afgrænset periode og midlertidigt, er vi mere afslappede omkring, hvor mange der bliver hjulpet her i Danmark, og hvor mange der bliver hjulpet i nærområderne. … Nogle vil så sige, at der kan gå mange år. Og ja, det vil der. Men hvis det omvendt gør, at vi kan afhjælpe langt flere problemer, så er det prisen værd. … Vi må træffe det skelsættende valg, at vi ikke vil flytte flygtninges tilværelse livsvarigt her til Danmark. … hvor jeg i stedet ønsker en politisk diskussion om at drive flygtningepolitik på en helt anden måde end i dag.” (Kristian Thulesen-Dahl, 15. december 2015)

“Det er klart, at når man har et fikst og færdigt sted med plads til måske 300-350 mennesker med alle faciliteter, der lige er blevet lukket som flådestation, så er det et oplagt eksempel på et sted, hvor man kan anbringe flygtninge. … Alt står klar. Lige fra tandlægeklinik, bibliotek, undervisningslokaler og pragtfulde boliger. Og så er der den helt uovertrufne natur, som alle vi, der har været der, falder i svime over. Det ville være et fantastisk sted at have flygtninge. … Grønland er jo en del af rigsfællesskabet.” (Søren Espersen, 16. september 2015)

“Vi skal have lov til at smide de folk ud af landet, som vi i forhold til vores retssikkerhed og udlændingepolitik ikke mener har krav på at være i Danmark.” (Morten Messerschmidt, 16. september 2015)

“Hjælpen til nærområderne lyder fornuftigt. I forhold til det her med at modtage 1000 kvoteflygtninge, der har vi sagt inde på mødet, at det synes vi er en dårlig idé. Fordi der ligger det i det, at de kommer til Danmark og skal integreres, og de skal ud i kommunerne, som i forvejen er presset.” (Martin Henriksen, 17. september 2015)

Contra-Dansk Folkeparti.

“Det er frygteligt letsindige ord, der kommer fra Thulesen Dahl. Det er naivt at tro, at man kan holde asylansøgere i statscentre.” (Søren Krarup, 17. september 2015)

“Med Kristian Thulesen Dahls melding om, at Danmark skal tage imod syriske asylsøgere, har Dansk Folkeparti reelt afskaffet sig selv.” (Morten Uhrskov Jensen, 15. september 2015)



17. juni 2015

Folketingsvalget, torsdag den 18. juni 2015: Dansk Folkeparti, det mindst ringe alternativ…

Som nationalkonservativ i begrebets kongeblå udgave, er jeg i sagens natur ikke vild med de socialdemokratiske toner der har domineret Dansk Folkeparti de senere år. Hvis jeg anså økonomi for at være det vigtigste spørgsmål i dansk politik, så havde jeg uden tvivl stemt personligt på en talknuser fra Liberal Alliance (eks. Ole Birk Olesen) eller på en nationalsindet kandidat for De Konservative (eks. Rasmus Jarlov).

Intet parti tilgodeser mine ønsker 100 procent, og det mindst ringe vil også denne gang blive Dansk Folkeparti. Ikke kun fordi kæresten er kandidat, men fordi demografi vitterlig er skæbne, og en langsom befolkningsudskiftning er umådelig bedre end alternativet. Uanset hvad vi stemmer denne gang, så vil folketingsflertallets ønske om halvåbne grænser erodere velfærdsstaten indefra, og ret beset så handler det om at minimere skaden for kommende generationer af danskere. Mine børn, dine børn. Deres børn.

At undlade at stemme i frustration over manglende kant hos Kristian Thulesen-Dahl er en luksus jeg ikke kan tillade mig. Den eneste grund til at Danmark har undgået svenske tilstande, er… Dansk Folkeparti. Når Helle Thorning-Schmidt & Lars Løkke Rasmussen begge markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, så skyldes det frygten for det kulturkonservative folkedyb. Den suveræne nationalstat konflikter med både EU-liberalisme og socialisme, og begge statsministerkandidater er trukket til det udlændingepolitisk trug mod deres vilje.

Der skal de fastholdes. Så stem. Helst personligt.

(Middelfartvej, Odense, 17. juni 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper