30. januar 2013

Læserbrev i Politiken ifm. debat om jødehad: PET’s sikkerhedsvurdering har skabt et ‘dem og os’

Da jeg første gang bloggede om skolespektør Lise Egholm, var det i forbindelse med et interview til et rødt medie, hvor hun argumenterede for det synspunkt, at muslimernes stigende religiøsitet var en konsekvens af “den tiltagende højredrejning i samfundet”. Religionsforsker Tim Jensen var helt enig, og indflettede Dansk Folkeparti i ligningen. Vi er tilbage i 2004, og den talende klasse slikkede stadig sårene.

Et par år senere havde hun skiftet kurs, og argumenterede imod modersmålsundervisning, og den udbredte offer-rolletænkning. “I bund og grund handler hele diskussionen om islam.”, fortalte hun Weekendavisen, og afviste shariabaserede krav fra muslimer med bastant retorik: “… ikke brug for debat, men udvisning”.

I 2009 blev hun landskendt, da hun offentligt tilkendegav, at hun ikke kunne garantere jødiske børns sikkerhed på sin skole: “Jeg er ked af at sige det, men det er den virkelige verden.” Olav Rabølle fra Humlehaveskolen i Vollsmose, havde samme vurdering.

Lise Egholm går i næste måned på pension, og efter hun tidligere på ugen i et interview med P4 København gentog sidstnævnte problematik, fik vi debatten igen, og det i en grad så hovedpersonen nu undsiger sig selv, og i øvrigt henviser til skolerådmand Anne Vang. En af de få mainstream-politikere der tilbage i 2009 hoppede på det venstradikale projekt kaldet ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

Henrik Qvortrup vendte problemstillingen om. Fra Metroxpress – Jøder – dem er det ikke synd for.

“Lad os – bare sådan for tankeeksperimentets skyld – forestille os følgende oprørende situation: En gruppe muslimske forældre kan frustreret fortælle medierne, at de afholder sig fra at benytte den danske folkeskole, fordi jødiske børn mobber i en grad, så det vil være uforsvarligt at sende børnene derhen. … Og lad os endelig forestille os, at skoleledernes besked til de muslimske forældre derfor reelt lyder: Find nogle andre skoler – vi kan ikke hjælpe jer eller jeres børn. …

Hvor er alle de politisk korrekte i dén sag? Alle dem, der rituelt råber op om rummelighed, mangfoldighed og tolerance? Hvor er rockmusikerne? Helsidesannoncerne i Politiken med appeller fra kulturpersonligheder? Hvor er ‘Bedstemødre mod racisme’? Hvor er de muslimske interesseorganisationer, der rutinemæssigt placerer sig selv i offerrollen? Hvor er deres umisforståelige afstandtagen fra, at jøderne behandles uacceptabelt på visse københavnske skoler?

Lad os blot konstatere , at der er meget stille. Faktisk helt og aldeles tavst.”

(Carolineskolen på Østerbro; Uriasposten, 2010)

Herunder en række citater, som først og fremmest fortæller, at selvom vi har debatteret udlændingepolitik intensivt i tyve år, så er der set på afstand intet væsentligt sket. Dialog er vejen frem, siges der. Hvorfor har ingen tænkt på det før.

“Igen er vi blevet mindet om, at den værste og mest modbydelige chikane kommer OVENfra, fra den politiske top, der altid er parat til at omsætte en historie, der passer i deres kram, til en hyletone af forargelse og raseri.” (Rune Engelbreth ; Politiken, 29. januar 2013)

“Jeg er vokset op på den jødiske skole i København, omgivet af pigtrådshegn og politiovervågning. … Når niveauet af sikkerhed er så højt i den jødiske menighed, skyldes det udelukkende, at PET har vurderet, at der er en trussel. Vi italesætter dermed en trussel, som måske ikke er så stor, men når politiet skal patruljere en skole en gang i timen, så bliver der netop skabt et ‘dem og os’. Når ‘dem og os’-mentaliteten bliver skabt, så opstår problemer som på Nørrebro. Men virkeligheden er ikke ‘dem og os’, men snarere et ‘vi’.” (Phillip Dimsits Lerer; Politiken, 29. januar 2013)

“Det er helt grotesk at høre i TV2 News, at Anne Vang foreslår, at problemet løses ved flere gårdvagter. Og den radikale borgmester, som gav efter for muslimsk pres og forsøgte at presse en jødisk forening ud af Mangfoldighedsfestivalen på Nørrebro, foreslår mere dialog.” (Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti; Religion.dk, 29. januar 2013)

“De seneste dage har vi været vidne til, at en række hurtige politikere for Gud ved hvilken gang har brugt påstået hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer.” (Zenia Stampe, Det Radikale Venstre; Facebook, 29. januar 2013)

“Jeg blev selv vældig vred, da jeg hørte om sagen, som flere af mine politiske kollegaer gjorde. Men vi er nødt til at være åbne overfor, at alle sager har mindst to sider. … Når De Konservative vil flytte (muslimske, Kim) børn, er det som at tisse i bukserne. “ (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; Jyllands-Posten, 29. januar 2013)

“Jeg kan se, at der er en inkonsekvens i den måde, højrefløjen tager afstand fra chikane på. Det er et problem, at man tilsyneladende mener, at det er værre at vores jødiske medborgere bliver chikaneret, end at muslimer gør. … Desværre tror jeg ikke, at Pia Kjærsgaard og Joachim B. Olsen vil fylde deres facebook-sider, næste gang en muslimsk kvinde med tørklæde bliver nægtet at komme med bussen, eller når der endnu engang fortælles historier om, at jobansøgere med mellemøstlige navne kommer nederst i bunken af ansøgere.” (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; TV2 Nyhederne, 29. januar 2013)

“… helt konkret mener jeg, vi skal bruge eksempelvis dialogkorps mere til at oplyse om religion, samfund og tolerance i skoler, SFO’er, klubber og så videre.” (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; EB.dk, 30. januar 2013)

(Indenfor-stribe sakset fra 180grader.dk)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


20. november 2012

København: 55 pct. af to-sprogede drenge er funktionelle analfabeter – Kan læse en Jumbobog, men…

Professor Niels Egelund mener problemet grunder i forældrenes ‘normer og holdninger’, men konkluderer alligevel at det til dels er ‘samfundets skyld’. Alt er i sidste ende samfundets skyld, men bare rolig, Anne Vang har initiativer klar. Fra dagens Politiken – Drenge læser elendigt (ikke online, se evt. P4 København).

“Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd. Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD’s Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København. … Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter.

Som funktionel analfabet kan man godt læse, men har svært ved at forstå abstrakte tekster. Niveauet svarer nogenlunde til at kunne læse en Jumbobog. Og ifølge Pisa’s opgørelse, der baserer sig på tal fra 2010, går det den forkerte vej. Andelen af funktionelle analfabeter i københavnske folkeskoler er steget fra 51 pct. i 2007 til 55 pct. i 2010…”

Oploadet Kl. 19:29 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


13. november 2012

Friskoler er forskellige (nogle er for muslimer, andre for ikke-muslimer) – Anne Vang: ‘social segrering’

Ikke-muslimer vælger friskoler for at slippe for muslimer, muslimer vælger friskoler for at slippe for ikke-muslimer, og den ansvarlige socialdemokratiske borgmester mener udviklingen er udtryk for ‘sociale segregering’. Fra Information – Privatskoler klumper sig sammen.

“Hvis mangfoldighed betyder enklaveskoler, er København en meget mangfoldig by. Kommunens privatskoler har i gennemsnit 18 procent ressourcesvage elever, men i stedet for at ligge sig op ad gennemsnittet klumper de fleste af privatskolerne sig sammen i enten top eller bund.

Det viser en gennemgang af tal fra Københavns Kommune foretaget af Information. 14 ud af 48 privatskoler ligner eliteskoler med under fire procent ressourcesvage elever. I den anden ende af spektret dominerer de muslimske privatskoler, hvor 10 skoler har mindst 43 procent ressourcesvage elever.

Ifølge Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns kommune Anne Vang (S) løfter størstedelen af de københavnske privatskoler ikke deres sociale ansvar. I den nuværende model modtager alle privatskoler 73 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. En model Anne Vang gerne ser ændret:

»Den sociale segregering er rystende. Reglerne, vi i øjeblikket har på området, giver et negativt incitament til at tage ressourcesvage elever, da de koster ekstra lærerkræfter,« udtaler borgmesteren. Sammen med Københavns Borgerrepræsentation fremlagde hun i sidste uge et bud på et socialt taxameter, hvor staten en del af den finansielle støtte til privatskolerne afhænger af antallet af ressourcesvage elever.”

(Ved Nordhavn Station, 9. november 2012)



11. oktober 2012

Om fravalg af multikulturel folkeskole: “Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men…”

Borgmester Anne Vang kan tale herfra og til dommedag om mediernes rolle, men forældre vil det bedste for sine børn, og tænker ligeså meget med hjernen som med hjertet når de fravælger en islamiseret folkeskole. Fra Information – Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole.

“Hvad ville du gøre, hvis to tredjedele af eleverne på den folkeskole, dit barn hører til, var tosprogede, og skolens karaktergennemsnit var væsentligt lavere end landsgennemsnittet? I Blågård Skoles distrikt på Indre Nørrebro i København har forældrene til 45 procent af børnene valgt at sende dem i privatskole. Det viser tal fra Københavns Kommune. …

Ved det seneste folketingsvalg fik SF og Enhedslisten mere end 40 pct. af stemmerne på Nørrebro. Partier, der normalt støtter en stærk folkeskole.

»Privatskolen er ikke længere et ideologisk tilvalg. Privatskolernes fremgang handler om et fravalg af folkeskolen, og det er samfundsmæssigt dybt problematisk. Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men når det kommer til ens børn, så vælger man med hjertet og ikke hjernen,« siger Niels Egelund.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) anerkender, at der er problemer på Nørrebro, men siger: »Blågård Skole har fået mange politiske tæsk i medierne de seneste år – og ikke altid berettiget. Det har uden tvivl gjort en del lokale forældre utrygge…«”

(Tosproget inskription ved Rådmandsgades Skole: “Jorden bærer dit aftryk.”)

Oploadet Kl. 06:33 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.