8. februar 2019

Riskærs verden: Vestager som kur mod politikerlede, har superopbakning, “… bare ikke fra politikerne’

Når landets tre største partier markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, giver det plads til den værdipolitiske venstrefløj. Alternativet er slidt ned af virkeligheden, og med lidt held bliver Klaus Riskær Petersen opstillingsberettiget, og leverer en solid gang stemmespild. Ubetinget godt, set herfra.

Klaus Riskær lever i en parallelvirkelighed, og hans såkaldte ‘fredagsbar’ på Radio24syv, illustrerer ganske godt hvilke typer han tiltrækker. Idealistiske centrum/venstreorienterede, der ikke helt har forstået at 90’erne er historie. At De Radikale ikke har definitionsmagten mere, men blot er et marginaliseret parti til venstre for tidsånden. Nyd blot ‘Bente’, der over flere minutter hyldede den folkelige Margrethe ’sådan er det jo’ Vestager.

‘Bente’: Altså, jeg går meget tit i øjeblikket og tænker på Margrethe Vestager. Kommissær i EU, hvor Danmark kun har en kommissær af gangen. Hun er konkurrencekommissær, og hun gør et fantastisk arbejde, altså hun er den første EU-kommissær, der har fået skovlen under – eller forsøger, eller i hvert fald delvist fået skovlen under de store amerikanere, Google og Facebook, og så videre. De har en kæmpe omsætning over hele verden, og vil ikke betale skat. Hun er jo også respekteret over hele verden. Hun er dygtig, hun er kompetent, hun er vidende, og hun er modig, fordi det er jo store økonomiske kræfter hun sætter sig op imod.

Når jeg går og tænker på hende i øjeblikket, så er det fordi at hendes tid som kommissær den udløber jo til udgangen af oktober måned. Så skal Danmark udpege en ny kommissær. Udover at hun er meget populær rundt omkring i verden, så er hun det faktisk også i Danmark. Altinget.dk, som er sådan en netavis, de lavede for et års tid siden en undersøgelse der viste, at faktisk 70 procent af danskere bakkede op om at hun skulle fortsætte. I dag hvor hun er endnu mere kendt, vil i hvert fald 80 procent af danskerne bakke op om hende, uanset partitilhørsforhold. Synes, at det er en rigtig god ide at hun fortsætter. Danmark har også brug for en person som hende, i de her hvidvaske-tider, hvor vores image jo ikke er særligt godt, og den fremmedfjendskhed vi udviser, vi er jo et meget fremmedfjendsk land. Der er det jo skønt for Danmark at have en kommissær som hende. Der er også stor opbakning, der er superopbakning bag hende, undtaget et sted fra, bare ikke fra politikerne. Det bliver jo helt sikkert enten Løkke eller Mette Frederiksen, som kommer til at danne regering efter det valg der snart kommer. Og der er det jo sådan, ifølge Løkke, at den tilenhver tid siddende regering, altid udpeger en kommissær indenfor egne rækker. Og det kan han ikke se nogen grund til at det ikke skal fortsætte. Mette Frederiksen har også, når journalister har spurgt hende, svaret afvisende, at hun ikke umiddelbart vil bakke op om…

Jeg synes jo at de her politikere, i de her tider med en udbredt politikerlede, af mange grunde, skulle tage og vise sig som statsmænd – uanset hvem af dem der bliver statsminister. Og så skulle de enes om – uden smålige hensyn, give hende ros for arbejdet, og give hinanden håndslag på uanset hvem af dem der vinder, at så bakker de op om at hun skal have fem år mere. Hun har selv udtrykt, at hun gerne vil…

(Margrethe Vestager, radikal; Foto: Youtube)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



27. august 2012

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede (og skaber problemer vi kunne have undgået)

Der er skrevet meget godt om Det Radikale Venstre den senere uge. Særligt må jeg fremhæve Kåre Gades klumme i Kristeligt Dagblad – De Radikale skaber problemer, vi aldrig havde behøvet have.

“Der findes en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede. Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg… Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring. Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. … De Radikale elsker den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger…

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om. …

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.

Nævneværdigt.

“Zenia Stampe er fantastisk, og jeg er vild med hende. Seriøst. En morsommere karakter kunne ingen manuskriptforfatter optænke til en politisk serie: Den Socialkonstruktivistiske, Relativistiske, Politisk Korrekte Bimbo. Hun ville blive en mega stjerne.” (Henrik Dahl på Facebook via BT, 22. august 2012)

“De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.” (Rune Toftegaard Selsing på JP blogs, 23. august 2012)

“Således advarede De Radikales frontkvinde udi grusom virkelighedsfortrængning, Zenia Stampe, mod at benytte Vollsmosevolden ’politisk’. Underforstået: det har intet med politik, med fejlslagen integrationspolitik, at gøre. Løsningen er, hedder det sig på Stampe og ligesindedes fløj, at kalde tingene for noget andet.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske Tidende, 26. august 2012)

“Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand. polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/ minister fra 1998 Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som “det multikulturelle samfund” og “arbejdsudbuddet i 2020”. Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde… Her finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Her finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet.” (Lars Olsen i Jyllands-Posten, 27. august 2012)



25. juni 2012

“Vi får bedre råd til velfærd” (Thorning-Schmidt) – “Der er færre penge til offentligt forbrug” (Vestager)

Det er ikke spindoktorer regeringen mangler. Det er noget andet.

(Berlingske Tidende, 25. juni 2012: Vestager: Skattereform rammer velfærden)

Der er færre penge til offentligt forbrug, fordi vi har disponeret nogle af pengene til at give skattelettelser.” (Margrethe Vestager, Radikale Venstre)

(Berlingske Tidende, 25. juni 2012: Thorning: Skatteaftale med VK giver mere velfærd)

Vi får bedre råd til velfærd, end vi havde gjort med Enhedslisten… vi giver skattelettelser til helt almindelige lønmodtagere.” (Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne)



9. april 2012

“Havde de radikale fået… deres udlændingepolitik, ville… landet stå på randen af en borgerkrig.”

Claes Kastholm Hansen sætter skabet på plads i gårsdagens Berlingske Tidende – Læst og påskrevet (via Snaphanen).

“Det var vel Poul Nyrup, der i sine sidste regeringsår startede den skik at bruge sammensætningen af ministerlisten som et udstillingsvindue, altså at udnævne ministre, hvis eneste kvalifikation var deres signaleffekt. Men de har dog alle haft et vist mål af intelligens, og de fleste af dem har haft selvindsigt nok til at gå stille med dørene, så de undgik at demonstrere deres inkompetence alt for tydeligt.

Men Manu Sareen er et braldrehoved, en tom tønde, der buldrer ustandselig. At sætte dette menneske, hvis uvidenhed om kristendommen og dens historie, dansk kirke, dansk ånd, dansk tradition, skriger til himlen, ind som kirkeminister, er en foragtelig handling.

De Radikale lever højt på et image af ansvarlighed og seriøsitet, der ikke længere er dækning for. … I det hele taget er det radikale register over fejltagelser imponerende. Havde de Radikale fået gennemført deres udlændingepolitik, ville vores socialsystem være brudt sammen og landet stå på randen af en borgerkrig. Havde de Radikale fået gennemført deres uddannelsespolitik, ville ingen kunne læse og ingen ane, om Danmark var et land med en historie eller en sygeforsikring. Havde de Radikale fået gennemført deres ide om, at for fremtiden skulle vi leve af den kreative klasse, var Danmark endt som et gadeteater. Havde de Radikale fået gennemført deres vision om, at Danmark skulle være et rent videnssamfund, ville vi være på vej til at blive et u-land, der måtte satse på nødhjælp fra FN. Og hvis de Radikale virkelig får gennemført deres plan om, at i 2020 skal over halvdelen af vores energibehov dækkes af vindkraft, så bliver Danmark det land i verden, som betaler mest for elektricitet, samtidig med at vi bliver et af de lande, der importerer mest gas, kul og – elektricitet !

Egentlig er det fantastisk, et rent eventyr, at et parti, der i de seneste år har taget så grundigt fejl og været til fals for hver eneste modebølge, fortsat står som et monument over politisk seriøsitet. Hvis partiet også overlever, at Margrethe Vestager har indsat en reklamefigur som statsminister og en kirkeminister, der ved sin dagligt demonstrerede uduelighed er en hån mod folkestyret, kan det overleve alt. Selv syndfloden.”



18. januar 2012

Meget mere kriminalitet med ‘muligt ekstremistisk motiv’, og så lige et konkret eksempel

Ser vi på PET’s 2010-rapport med titlen ‘Kriminelle forhold… med mulig ekstremistisk baggrund‘, der erstatter tidligere tiders RACI-indberetninger, så kan vi se at kriminelle handlinger motiveret af ekstremisme eksploderer i disse år.

Det skal nok passe, men rapporten dokumenterer først og fremmest, at der fra politisk hold har været et ønske om at udvide definitionerne endnu engang. Næsten 60 pct. af indberetningerne fra 2010 henfører til et ‘muligt’ ekstremistisk motiv, og det tal skal nok vokse, da der fokuseres på problematikken, og det i praksis kan betyde stort set alt.

(PET, december 2011: Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund, 17 s., pdf)

Selvom det selvfølgelig forvrider debatten at registrere alt og lidt til, så har PET modsat tidligere år valgt at sortere indberetningerne i kategorier, og det vil således blive sværere for journalister at gøre enhver registrering til udtryk for racistisk vold. Tallene for racistisk vold er i 2008, 2009 og 2010 – 13, 9 og 7, hvad er lidt over niveauet vi havde nogle år tilbage, hvad formentligt kan forklares med flere overfald internt blandt etniske minoritetsgrupper.

Tyrkere hader arabere, arabere hader somaliere, alle hader øldrikkende grønlændere. I en sag om brandstiftelse mod et islamisk kulturcenter, rettede politiet sin efterforskning mod tilhængere af “en anden trosretning inden for islam” (s. 13).

Havde statistikken været ‘farveblind’, hvad den i definitionen skulle være, så ville rapporten være sprængfarlig, og en bombe under multikulturaliseringen af Danmark. I praksis er det en opgørelse over racistisk vold, hvor danskere ikke er ofre. Iphone-annekteringer og tidens mange gaderøverier er næppe berigelseskriminalitet i gængs forstand, ligesom ofre for overfaldsvoldtægter næppe udvælges helt tilfældigt. De meningsdannere der mener ‘racial profiling’ er udtryk for racisme, er helt tavse her.

PET offentliggør (desværre) ikke mere samtlige registreringer, og eneste eksempel på racistisk vold der omtales i rapporten er en episode registreret af Sydøstjyllands Politi den 19. juni 2010: 3-4 (danske) mænd kalder en ‘mand af anden etnisk herkomst’ for ‘perker’ og slår ham 4-5 gange i ansigtet med knytnæver.

Skifter vi kategori og ser på religiøst-motiveret vold, er der to eksempler. En kristen pige kaldes ‘luder’ og overfaldes af en muslimsk pige, og en jødisk mand tæskes af to arabere (s. 13). Eneste kategori hvor der registreres mere vold, er kategorien der dækker vold motiveret af ofrets seksuelle orientering. Groveste eksempel er her en episode fra 31. januar 2010, hvor “en gruppe på 9-10 unge af anden etnisk oprindelse end dansk” overfalder en homoseksuel mand i Ørstedsparken (s. 16).

Intet drabsforsøg med ekstremistisk motiv er rettet mod indvandrere. To ud af de tre episoder der omtales, er historier vi kender fra dagspressen – islamistisk terror mod ytringsfrihedens frontkæmpere, Kurt Westergaard og Jyllands-Posten (s. 13f).

(s. 7)

Her en lille historie fra Brabrand, tæt på Bazar Vest, hvor danskerne i stigende grad undlader at handle. Fra Lokalavisen – Somalisk mand tævet med trækæp i racistisk overfald

En 50-årig somalisk mand blev tirsdag klokken 15.23 fuldstændig umotiveret tævet med en trækæp på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.… da han går forbi to arabisk-udseende mænd i 20’erne, der henholdsvis har en trækæp og en Pepsi-glasflaske i hånden.

Da de passerer den 50-årige, slår den ene ham i ansigtet to gange med trækæppen… Imens episoden står på, råber manden med trækæppen “Somalier” af den 50-årige mand, oplyser politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.”



12. januar 2012

100 løftebrud på 100 dage med Helle Thorning-Schmidt i rollen som Mrs. Jellyby

Det er 100 dage siden regeringen fik magten, og derfor har BT i dag offentliggjort en længere liste over løftebrud. De fleste omhandler udvidelser af velfærdsstaten der skulle være finansieret på kort sigt, hvad enhver kunne sige der ikke var råd til. Det er ingen løftebrud i forhold til udlændingepolitikken, og mon ikke det skyldes, at regningen for flere indvandrere ikke manifesterer sig på kort sigt, og på lang sigt skjules i den almindelige samfundsøkonomi.

Politik handler om prioritering, og hvis regeringen gik til valg på ‘flere indvandrere – mindre for dine skattekroner’, så ville det aftvinge mere respekt. I Dickens Bleak House fra 1852, beskriver han i en sidehistorie hvorledes den fine Mrs. Jellyby har så travlt med at redde Afrika, at hun vanrøgter egne børn. Fri mig for regeringens ‘teleskopiske filantropi’.

(Charles Dickens, Bleak House, Telescopic Philantrophy, 1994, s. 35)

Fra BT – 100 løftebrud på 100 dage.

1. Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat.
2. Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
3. Straksafskrivning: Virksomhedernes investeringer i nye maskiner skal kunne trækkes 100 pct. fra i skat i 2012. (S-SF)
4. Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
5. Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes (Genopretningspakken). (S-SF)
6. Loft over skattefradrag over alle typer af pensionsopsparinger på 100.000 kr. (S-SF) og 150.000 kr. (RV)
7. Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
8.To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF)
9. I hovedstadsområdet nedsættes prisen på klippekort med 25 pct., og abonnementskort bliver 40 pct. billigere. (S-SF)
10. Helt udenfor hovedstadsområdet sættes abonnementskort 20 pct. ned i pris. (S-SF)
11. Bærbar pc til alle elever. (S-SF)
12. Bevarelse af akutmodtagelse i Svendborg. (S)
13. Aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. af kursværdien. (S-SF)
14. Su-bonus på 20.000 kr. til kandidater, der bliver færdig på normeret tid. (S-SF)
15. Ledige over 30 år uddannes på dagpenge. 5.000, som er mindst 30 år, skal uddannes på dagpengeniveau årligt. Dog højst 10.000 i gang ad gangen. Maks. tre års uddannelse på dagpenge. (S-SF)
16. Maksimal klassekvotient på 24 elever. (S-SF)
17. 1.000 akademikere i løntilskud på højeste dagpengesats. (S-SF)
18. Nedsat vægtafgift for biler på landet. (SF)
19. Alle folkeskoleklasser skal have interaktive tavler. (RV)
20. 100 helhedsskoler uden forældrebetaling. (S-SF)
21. Trepartsforhandlinger inden 60 dage om at finde 15 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. (S-SF)
22. Seniorordning. Tilskud til medarbejdere over 60 år i den offentlige sektor. (S-SF)
23. Tilskud til super-miljøbiler. (S-SF)
24. Gratis årligt tandlægebsøg til unge og lavindkomstgrupper. Der afsættes 135 mio. kr. (S-SF)
25. Flere lægeambulancer (100 mio. kr.) og elektroniske journaler (50 mio. kr.). (S-SF)
26. Afskaffelse af ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. (SF)
27. Fremrykning af letbane i Odense. (S)
28. Børneombudsmand. (S-SF-RV-EL)
29. Afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge. (S-SF)
30. Ret til en gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger. (S-SF)
31. Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning efter fødsel. (S)
32. Nemmere adgang til a-kasserne. Halvering af perioden man skal have været medlem. (SF)
33. Ophæve skattestoppet på bolig fra 2016. (RV)
34. Hjælp til andelshavere og almene lejere, bl.a. offentligt tilskud på 15.000 kr. pr. en millioner kroners andelskøb og betydeligt lavere husleje i den almene sektor. (S-SF)
35. Alle offentligt ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal tilbydes et deltidsarbejde. (S-SF)
36. Tilkøbsydelser i både offentlig og privat hjemmepleje og madservice. (S-SF)
37. Højere standardfradrag for dagplejere. (S-SF)
38. Flere ungdoms- og ældreboliger: Den kommunale grundkapital skal nedsættes fra 14 til syv procent. (RV)
39. Læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse. (S-SF)
40. Sundhedstjek til alle danskere, når de fylder hhv. 40, 50 og 60 år. Desuden skal dem, der ikke benytter tilbuddet, opsøges. (S-SF)
41. Nordjysk vækstplan. (RV)
42. Fradrag for klimainvesteringer for danske virksomheder (1 mia. kr.). (S-SF)
43. Maks-frist på 12 arbejdsuger til nå frem til en afgørelse ved erhvervsrelevante ansøgninger med visse undtagelser. (S-SF)
44. Lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere og flyttetilskud til ressourcesvage beboere. (S-SF)
45. Bedre rammevilkår for danske virksomheder. (SF)
46. Alle erhvervsrelevante ansøgninger, der omhandler investeringer for mere end en mio. kr., skal inden for én til to dage modtage en kvittering fra kommunen om, at ansøgningen er modtaget. (S-SF)
47. Huslejerabatter til erhverv og forretninger. (S-SF)
48. Salg af grunde til under markedspris til alment byggeri. (SF)
49. To mia. kr. til løft af folkeskolen. (S-SF)
50. ’Skolefeer’ på alle skoler. (RV)
51. Skat på banker og andre finansielle virksomheder på to mia. kr. ekstra. (S-SF)
52. Nye erhvervsforskningscentre med 500 mio. kr. i ’frie midler’. (S-SF)
53. Dårlige skoleledere skal fyres. (SF)
54. Nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. (S-SF-RV (-EL))
55. Renteindtægterne fra bankpakke II skal anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne. (S-SF)
56. Obligatorisk efteruddannelse af alle lærere på skoler med flere tosprogede elever. (RV)
57. Der skal oprettes et psykiatriministerium. (SF)
58. Etablering af bioraffinaderi i Kalundborg. (S-SF)
59. Forenkle miljøgodkendelser af landbruget. (S)
60. Skattekredit til biotek-virksomheder. (S-SF)
61. Ny erhvervsstøttepolitik. (S-SF)
62. Investeringer i køkkener på skoler. (RV)
63. Privatskoler skal have en økonomisk gulerod, som motiverer til at optage flere udsatte børn. (S-SF)
64. Rulle ændringer af planloven tilbage. (RV-S-SF (EL))
65. Maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuerne. Der afsættes 100 mio. kr. (S-SF)
66. Etablere et videncenter for sundhedsfremme og forebyggelse. (S-SF)
67. Loft over renter ved f.eks sms-lån. (RV)
68. Rammer for etablering af sundhedshuse, hvor flere praktiserende læger kan bo sammen og leje sig ind i en praksis i stedet for at købe den. Der afsættes 25 mio. kr. årligt. (S-SF)
69. Obligatorisk to dages sikkerhedskurser (arbejdsmiljø). (SF)
70. Hurtigere indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end i dag. (S-SF)
71. Bevare efterlønnen, som den så ud med Velfærdsaftalen. (S-SF)
72. Indføre lokalt omsættelige kvælstofkvoter. (S)
73. Oprettelse af fond, der inden for EUs strukturfondsmidler og de generelle regler for statsstøtte yder hjælp til udvikling af eksisterende virksomheder og iværksættere, der ønsker at omstille deres virksomhed eller etablere sig i yderområder. Der afsættes 75 mio. kr. årligt. (S-SF)
74. 300 mio. kr. i besparelser via øget automatisk fartkontrol. (S-SF)
75. Nedsættelse af hashkommission. (S-SF)
76. Nedsættelse af kommission om erstatning til voldsofre. (S)
77. Afsoningsplan inden syv dage. (RV)
78. Uddannelsesgaranti for indsatte. (RV)
79. Der skal bruges 100 mio. kr. mere på EU-formandskabet. (RV)
80. Anerkende Palæstina som stat. (SF)
81. Hjemmeværnet skal reduceres og sammenstænkes med Beredskabsstyrelsen. (RV)
82. Pentagonmodel: Sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement. (RV)
83. 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutioner. (S-SF)
84. Ændre uhensigtsmæssige skævheder i f.eks boligsikring. (RV)
85. Én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. (S-SF)
86. Det Sociale Opdragelsesnævn – i hver kommune. (S-SF)
87. Hjemmeundervisning af uartige børn. (S)
88. Nedsættelse af en social retssikkerhedskommission. (RV-S-SF (-EL))
89. Rygere på plejehjem skal bære forklæde. (S)
90. Millionærskat – Seks pct. ekstra beskatning af al indkomst over en mio. kr. årligt. (S-SF)
91. 40 pct. kvinder i bestyrelser (kvoter). ((S-)SF)
92. Udnævnelse af frivillighedsminister. (S)
93. Kandidatpant for studerende, der flytter til udlandet. (S-SF)
94. Princip: Ingen skattefinansierede velfærdsstigninger. (RV)
95. Ingen nye fremrykkede offentlige investeringer (væksttiltag), hvis skatterne samtidig sættes op. (RV)
96. Konkurrenceankenævnet afskaffes, og kendelser og bøder ankes til Sø-og Handelsretten. (S-SF)
97. Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder. (S-SF)
98. 200 mio. kr. årligt til et miljøudviklings- og demonstrationsprogram. (S-SF)
99. Boligpakken. Kickstart på boligmarkedet – fritagelse for tinglysningsafgift og boligskat fra 20. august (S-SF)
100. Iværksætterhus til elever og studerende. (S-SF)



28. september 2011

Gymnasium ‘kun for tyrkere og kurdere’ – 16-årige Asli: “Jeg føler mig bare mere tryg.”

Mandag aften kunne TV-avisen fortælle om oprettelsen af et privat gymnasium i København ‘kun for tyrkere og kurdere’, den første af sin slags i Danmark. “Det er udtryk for god integration”, udtalte Margrethe Vestager, Danmarks måske kommende Vice-statsminister tidligere på året.

Mon hun også vil mene det, hvis danskere bosiddende i multikulturelle Århus Vest oprettede et gymnasium ‘Kun for danskere med dansk herkomst’. To citater fra indslaget (12 min. inde).

Asli Memis, elev: Her kan jeg være mig selv, uden at jeg bliver nødt til at ændre på mig selv. Og så er der bare det – Jeg føler mig bare mere tryg.

Chrilles Bacher, rektor: Man får bedre mulighed for at fokusere på det faglige, for eleverne føler sig trygge. De skal ikke positionere sig.

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


28. januar 2011

Tøger Seidenfaden 1957-2011

Tøger Seidenfaden døde torsdag efter længere tids sygdom, og så sent som tirsdag eftermiddag deltog han fra sygesengen i et P1-magasin, og for Tøger var de sidste dage således ikke af forveksle fra de foregående ti år. Den tætte kontakt til DR fik undertegnede til at kritisere DR/Politiken-kliken offentligt, og ikke overraskede fik Tøger få dage efter taletid på P1 for at imødegå argumenterne fra undertegnede, af afdøde betegnet som “en stærkt højreorienteret blogger, hvis navn jeg ikke kan huske.”

Nævnes må også, hans deltagelse i et Trykkefriheds-arrangement, hvor han efter at have betegnet fremmødte som ’skidt der kom til ære’, i al hast forlod salen før debatten.

(foto: Snaphanen.dk)

For år tilbage hørte jeg ham redegøre for sin kamp mod kræften, og den slags gør indtryk, men sorgen er ikke desto mindre forbeholdt familien, og dem der kendte ham privat. Som meningsmager var han en del af problemet, og medvirkende årsag til mange af de problemer, danskerne kommer til at slås med de næste generationer.

Jeg kan tilgive, men jeg kan ikke glemme, og skal jeg skrive noget pænt, må det blive citater…

“Han gjorde vores demokratiske spændvidde meget større.” (Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre; TV2 News, 27/1-11)

“… han gik aldrig af vejen for debat om vigtige samfundsspørgsmål.” (Anne-Marie Dohm, rektor Journalisthøjskolen; TV2 News, 27/1-11)

“Alle samfund har brug for en Tøger. Der skal være nogle til at sige fra.” (Anders Jerichow, redaktør; Politiken, 27/1-11)

“Han har altid været intelligent og sober i sin debat og med til at holde debatten levende. Jeg vil i høj grad savne ham.” (Frands Mortensen, professor i medievidenskab; Horsens Folkeblad, 28/1-11)

“Det er et stort hul, som han efterlader i samfundsdebatten og for ordentligheden i samfundsdebatten.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Ritzaus Bureau, 28/1-11)

“Tøger var en stor humanist. Han veg aldrig fra ordentlighed, tolerance og anstændighed.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Ritzaus Bureau, 28/1-11)

“Han var simpelthen et meget varmt menneske.” (Lars Munch, adm. direktør JP/Politikens Hus; Politiken, 28/1-11)

“Han var også et generøst og varmt menneske. Et menneske som havde overskud, selvironi og omsorg i forhold til andre…” (Lisbeth Knudsen, tidl. DR-chef; Berlingske Tidende, 28/1-11)

“… et generøst menneske, der havde overskud til at rose sine konkurrenter, når han fandt anledning til det.” (Lisbeth Knudsen, tidl. DR-chef; Jyllandsposten, 28/1-11)

“Tøger Seidenfaden skilte danskerne; han havde modstandere, og han havde tilhængere. Det var antagelig i trit med hans egen opfattelse; når alt kommer til alt, er et ordentligt spil altid konstrueret på den måde.” (Anne Knudsen, redaktør; Weekendavisen, 28/1-11)

“Overlever hans ånd, er der håb endnu…” (Klaus Rifbjerg, forfatter; Politiken, 28/1-11)

“… uanset hvor uenig man har måttet være med Tøger, gik han aldrig efter manden i den offentlige debat.” (Flemming Rose, redaktør; Politiken, 28/1-11)

“Menneskeligt var han af mange kendt som uhyre generøs…” (Erik Bjerager, redaktør; Kristeligt Dagblad, 28/1-11)

“Han elskede debatten og diskussionen…” (Lars-Bo Larsen, tillidsmand; Politiken, 28/1-11)

“Han havde integritet og stod for en debatkultur med højt til loftet og med en utrolig kvalitet.” (Bjørn Lomborg, forfatter; Politiken, 28/1-11)

“Tøgers mening har altid betydet enormt meget for mig.” (Lars von Trier, filminstruktør; Ekstra Bladet, 28/1-11)

“… Tøgers pointe var, at en debat kun bliver god, hvis den rummer flere forskellige holdninger.” (Poul Madsen, redaktør; Ekstra Bladet, 28/1-11)

“… han var folkeoplyser.” (Troels Mylenberg, redaktør; Fyens Stiftstidende, 28/1-11)

“Samfundsdebatten har lidt et uoverskueligt tab.” (Carsten Jensen, forfatter; Information, 28/1-11)

“Han havde en forståelig antipati mod Dansk Folkeparti…” (Frederik Stjernfelt, forfatter; Information, 28/1-11)

“Han praktiserede den særlige form for frisind og tolerance, det kan være så vanskeligt at finde på det politiske livs yderfløje.” (Uffe Ellemann-Jensen, tidl. minister; Information, 28/1-11)

“… et sødt menneske.” (Lasse Jensen, DR-vært; Information, 28/1-11)

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link73 kommentarer


23. november 2010

Årets Kulturafvikler 2010 – seks stærke kandidater…

Lørdag i næste uge kårer Eticha i samarbejde med Galleri Draupner Årets Kulturafvikler 2010. Mere på Eticha.dk. Herunder lidt om kandidaterne. Min favorit er er Zenia Stampe.

1. Margrethe Vestager, Gruppeformand for De Radikale
Vestager er en glimrende kandidat. Som radikal gruppeformand står hun forrest i leddene som eksponent for en politik, der er totalt gennemsyret af ”kulturafviklende” elementer med formålet at indføre en relativ værdiopfattelse, hvor hver eneste ideologi og eller religion er lige så god som en anden. Vestagers seneste forslag med at indføre arabiske nyhedskanaler i dansk TV og Radio må ses som et forstærkende indslag i hendes kandidatur som ”Årets Kulturafvikler”.

2. Zenia Stampe, Radikal næstformand!
Stampe er en varm kandidat på grund af sin indædte kamp mod det frie ord og hendes trang til at anmelde og forfølge borgere i kongeriget, der udtrykker ubekvemme sandheder. Med sit had til det danske kongehus og dermed Danmarks royale tradition, vil Zenia Stampe helt sikkert først blive tilfreds i sin radikale teoriverden, når hun har opnået et samfund, hvor alle, der udtaler sig konkret, kan fængsles uden spørgsmål! Kandidaturet skæmmes dog af det forbehold, at Zenia Stampe af fornuftige borgere må anses befinde sig i en ”ikke kvalificerende” tilstand af virkelighedsfjernhed.

3. Mogens Jensen, Kulturordfører for Socialdemokratiet
Her er en meget stærk kandidat. En mand, der tror på Eurabia og arbejder med iver og nidkærhed for at skabe dette monster. Mogens Jensen mener, at det er alle hans politikerkolleger i Europa, der ikke har forstået islams storhed og dermed deres retsmæssige ejerskab af Europa. “Gør plads til islam i Europa” er Mogens Jensens parole. Tænker han på, hvad det betyder for vores frihed i længden?

4. Morten Kjærum, Direktør for Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
I sin stræben for at afvikle den danske og europæiske kultur har Morten Kjærum ikke skyet noget middel. Han kalder ”sårede muslimske følelser” for ”alvorlige racistiske overgreb”, han skriver rapporter for EU’s regning (skatteborgernes), hvor konklusionerne, når det gælder kriminalitet blandt unge muslimer i EU, er rendyrket løgn. Alt dette i bestræbelse på at indføre censur og meningstyranni i et Euroislamisk kalifat. Kjærum er virkelig en af de stærke kandidater til at modtage prisen som ”Årets Kulturafvikler”!

5. Poul Nyrup Rasmussen, Meget Forhenværende Statsminister
Poul Nyrup er igen på det seneste fremme med en gammel kritik af DF. Det handler selvfølgelig om Nyrups gamle mærkesag, ”Fri Indvandring” – og specielt fra islamiske lande. Nyrup har altid elsket at være i selskab med ”Abdul”, men ville ikke ses sammen med Dalai Lama, Salman Rushdie og flere ”på den forkerte side”. Nyrup er en god kandidat, men han er dog så forhenværende, at det kunne ses som et tilbageskridt at krydre netop hans liv med udmærkelsen som ”Årets Kulturafvikler”.

6. Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende politiker og udenrigsminister
Uffemanden har fået det meste. En af hans største udmærkelser, der passer bedst på hans arrogante personlighed (jeg ved alting bedst), var dog Ekstrabladets nytårstorsk. Ellemann har fortsat at skælde ud på Jyllands Posten og Flemming Rose på grund af Muhammedtegningerne, selv om man skulle tro, at det var sneen, der faldt i fjor. Ellemann går ind for appeasementpolitik, der jo har til hensigt at udslette egne værdier og annamme den stærkere udfordreres. Måske var det bedre at give ham ”Den Mest Forhenværendes” pris! (Om en sådan nu findes).

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper