29. november 2016

Sass Larsen til virkelighedsramt bykonge (1984): “… strider fuldstændig imod vores principprogram”

Kjeld Rasmussen var større end sin samtid, men når den store fortælling skal skrives, så var han jo på sin vis bykongen der i en Churchill’sk omskrivning præsiderede under imperiets sammenbrud. Brøndby Strand blev første danske postnummer, hvor danskerne kom i mindretal. Flere kommuner vil følge efter de kommende årtier.

Omtale af en ny biografi over tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen i Ekstra Bladet – Brøndby-legende sagde udlændinge ville udnytte systemet: – Jeg fik ret.

“Hvis det havde stået til Socialdemokratiets nuværende gruppeformand Henrik Sass Larsen og partiets tidligere justitsminister Morten Bødskov skulle Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen have været ekskluderet fra partiet i 1994.

Det fremgår af bogen ‘Kjeld – borgmesteren der skabte Brøndby’, der udkommer lørdag.

Henrik Sass Larsen var på det tidspunkt formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor Morten Bødskov på det tidspunkt var DSU’ernes internationale rejsesekretær.

De unge DSU’ere var forfærdede over, at Kjeld Rasmussen havde udtalt, at ‘udlændingene havde fundet ud af at udnytte systemet i en grad, der havde bragt Brøndby Kommune i økonomiske vanskeligheder’.

Det fik Henrik Sass Larsen til at kalde Kjeld Rasmussen for at være en idiot. Til avisen Det Fri Aktuelt sagde Henrik Sass Larsen i sommeren 1994:

– Rasmussens udtalelser hører hjemme i en bananstat og strider fuldstændig imod vores principprogram. Et eller andet sted må der sættes en grænse, og det må partiledelsen gøre her.

Henrik Sass Larsen opfordrede derfor Socialdemokratiets daværende næstformand, Birte Weiss, til at tage sig af sagen.”



24. august 2013

Eks-DKP’er Klaus Slavensky: ‘Ytringsfrihed’ bruges af ekstremister til at bekæmpe ‘værn mod racisme’

Klaus Slavensky er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, og det totalitære er tydeligvis stadig lige under overfladen, selvom han får sin løn fra Institut for Menneeskerettigheder, og han privat er tilknyttet Dansk PEN. Jacob McHangama har anmeldt en antologi for Jyllands-Posten – Anm: Dødsensfarlige ord (ikke online).

“I forordet til den nye antologi “Hate speech – Fra hadetale til hadesyn” står der, at »præmissen er: imod hadetale, for ytringsfrihed«. Men det er falsk varebetegnelse. Bogen er rigtig nok vendt mod hadetale, men det gennemgående tema for de fleste forfattere er, at ytringsfriheden må og skal begrænses.

Rent faktisk har redaktørerne ikke fundet plads til én eneste bidragyder (ud af 14 fra ind-og udland), der argumenterer for, at forbud mod hadetale er uforeneligt med ytringsfriheden. …

Tonen bliver slået an af medredaktøren Klaus Slavensky, der mener, at »politiske ekstremister er søgt sammen i uskøn forening for at misbruge fortaleri for ytringsfrihed til at bekæmpe værn mod racisme«. … Slavensky lægger stor vægt på, at internationale menneskerettighedskonventioner understøtter hans position, men undgår belejligt at forholde sig til, at det skyldes totalitære stater, samt at retspraksis fra menneskerettighedsorganer og nationale domstole ofte er vilkårlig. Endnu mere absurd er Slavenskys påstand om, at hadetale-love slet ikke begrænser ytringsfriheden.

Man kan mene, at begrænsningen er nødvendig og marginal, men det giver ingen mening at påstå, at kriminalisering af visse ytringer ikke begrænser ytringsfriheden.

(Klaus Slavensky, tidl. Danmarks Kommunistiske Parti, Folkebevægelsen mod Fremmedhad)

“Flere bidragydere, herunder Birte Weiss og Ursula Owen, peger på Eksjugoslavien som skoleeksemplet på, hvad ureguleret hadsk tale kan føre til. Men ingen nævner, at det i Jugoslavien var strafbart med op til 10 års fængsel at ophidse til had mod de øvrige befolkningsgrupper.”



18. september 2012

Nyrup-regeringen gav våbentrænede islamister fra egyptisk terrororganisation asyl…

En helt igennem fantastisk artikel i søndagens Politiken. Fra Nyrup-regeringen gav asyl til terrorister trods advarsler fra Udenrigsministeriet (af Morten Skjoldager, ikke online).

“I oktober 1993 sendte fuldmægtig Rigmor Ludvigsen en fax fra Udenrigsministeriet til Direktoratet for Udlændinge i Indenrigsministeriet, hvor hun over fire tætskrevne sider redegjorde for en egyptisk organisation ved navn al-Jamaa al-Islamiyya.

I månederne forinden havde sagsbehandlerne i udlændingedirektoratet bemærket, at et større antal egyptiske statsborgere var begyndt at henvise til deres aktiviteter i den egyptiske organisation, når de ankom til Danmark og søgte asyl.

Derfor havde Indenrigsministeriet bedt Udenrigsministeriet om at udarbejde et notat om gruppen. Rigmor Ludvigsen, der blandt kollegaerne var kendt som omhyggelig og dygtig, fik opgaven og betegnede i notatet al-Jamaa al-Islamiyya som en »illegal ekstremistisk islamisk gruppering« opbygget omkring uafhængige celler. … hun konkluderede, at terrororganisationen havde flere hundrede liv på samvittigheden. …

Nu har Rigmor Ludvigsens notater fundet vej til bogen ‘ Allahs danske krigere’, som udkom i denne uge. Bogen er skrevet af journalist Matias Seidelin og handler om de islamister, som i 1990′ erne bosatte sig i Danmark, hvor de relativt uforstyrret fortsatte deres arbejde for terrororganisationer i udlandet. … i bogen er der nye oplysninger om, hvor meget den daværende socialdemokratiske regering kendte til problemet. Det er her, Rigmor Ludvigsens notater kommer ind i billedet. …

Det er muligt, at Nyrup ikke var blevet informeret om det, men i ‘ Allahs danske krigere’ bliver det dokumenteret, at Udenrigsministeriets notater om de asylsøgende terrorister cirkulerede blandt embedsmænd i flere ministerier, og at i hvert fald sagen om én af de islamister, som fik asyl i Danmark, landede på bordet hos mindst to ministre i Nyrups regering. …

Det var sagen om egypteren Talat Fouad Kassem, bedre kendt under aliasset Abu Talal, der formentlig er den mest magtfulde terrorist, som har boet i Danmark. … Rigmor Ludvigsen blev på vegne af Udenrigsministeriet bedt af Flygtningenævnet om at tjekke Abu Talals baggrund til brug for vurderingen af, om han skulle have opholdstilladelse i Danmark. … Abu Talal var, konkluderede notatet, en af Egyptens fem største terrorister.

Men notatet fik ikke nogen negativ ind-flydelse på Abu Talals ansøgning: Dagen efter fik han meddelt permanent opholdstilladelse.

Inden da havde Abu Talals asylsag været forbi indenrigsminister Birte Weiss’ skrivebord, fordi Abu Talals advokat havde skrevet til hende, men om hun blandede sig i afgørelsen, fremgår ikke.”

(Politiken, 16. september 2012)

I Udenrigsministeriet var afgørelsen ingen overraskelse. I begyndelsen af 1990′ erne var der mange lignende sager, hvor tilrejsende islamister fik opholdstilladelse i Danmark, fordi de ikke kunne sendes tilbage til deres muslimske hjemlande, hvor kursen over for islamister var anderledes barsk. … Men når man gav dem asyl, var det etisk angribeligt, fordi man lukkede potentielt farlige terrorister ind i landet. Blandt de personer, som fik opholdstilladelse i Danmark, var medlemmer fra flere voldelige islamistiske grupper, som de kommende år skulle komme til at smelte sammen under al-Qaeda-netværkets vinger.

[…]

Det samme var tilfældet med de tiltalte i Danmarks første terrorsag, den såkaldte Egyptersag… Hjemme hos egypterne blev der fundet lange lister med navnene på kemikalier. På flere af listerne var kemikalierne grupperet i bokse, sådan at hver boks indeholdt ingredienserne til én type sprængstof, og egypterne havde flere gange opsøgt engrosvirksomheden Bie og Berntsen, som handlede med kemikalier og laboratorieudstyr.

Desuden fandt politiet hos en af egypterne dét, som efterforskerne opfattede som et københavnskort med indtegnede terrormål og en grundskitse over den israelske ambassade i København. …

Hos den ene af egypterne fandt politiet en manual fra al-Jamaa al-Islamiyya med to A4-siders gode råd om at søge asyl. Blandt andet blev medlemmerne instrueret i straks at sige, at de var forfulgte i deres hjemlande.”



18. januar 2012

Meget mere kriminalitet med ‘muligt ekstremistisk motiv’, og så lige et konkret eksempel

Ser vi på PET’s 2010-rapport med titlen ‘Kriminelle forhold… med mulig ekstremistisk baggrund‘, der erstatter tidligere tiders RACI-indberetninger, så kan vi se at kriminelle handlinger motiveret af ekstremisme eksploderer i disse år.

Det skal nok passe, men rapporten dokumenterer først og fremmest, at der fra politisk hold har været et ønske om at udvide definitionerne endnu engang. Næsten 60 pct. af indberetningerne fra 2010 henfører til et ‘muligt’ ekstremistisk motiv, og det tal skal nok vokse, da der fokuseres på problematikken, og det i praksis kan betyde stort set alt.

(PET, december 2011: Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund, 17 s., pdf)

Selvom det selvfølgelig forvrider debatten at registrere alt og lidt til, så har PET modsat tidligere år valgt at sortere indberetningerne i kategorier, og det vil således blive sværere for journalister at gøre enhver registrering til udtryk for racistisk vold. Tallene for racistisk vold er i 2008, 2009 og 2010 – 13, 9 og 7, hvad er lidt over niveauet vi havde nogle år tilbage, hvad formentligt kan forklares med flere overfald internt blandt etniske minoritetsgrupper.

Tyrkere hader arabere, arabere hader somaliere, alle hader øldrikkende grønlændere. I en sag om brandstiftelse mod et islamisk kulturcenter, rettede politiet sin efterforskning mod tilhængere af “en anden trosretning inden for islam” (s. 13).

Havde statistikken været ‘farveblind’, hvad den i definitionen skulle være, så ville rapporten være sprængfarlig, og en bombe under multikulturaliseringen af Danmark. I praksis er det en opgørelse over racistisk vold, hvor danskere ikke er ofre. Iphone-annekteringer og tidens mange gaderøverier er næppe berigelseskriminalitet i gængs forstand, ligesom ofre for overfaldsvoldtægter næppe udvælges helt tilfældigt. De meningsdannere der mener ‘racial profiling’ er udtryk for racisme, er helt tavse her.

PET offentliggør (desværre) ikke mere samtlige registreringer, og eneste eksempel på racistisk vold der omtales i rapporten er en episode registreret af Sydøstjyllands Politi den 19. juni 2010: 3-4 (danske) mænd kalder en ‘mand af anden etnisk herkomst’ for ‘perker’ og slår ham 4-5 gange i ansigtet med knytnæver.

Skifter vi kategori og ser på religiøst-motiveret vold, er der to eksempler. En kristen pige kaldes ‘luder’ og overfaldes af en muslimsk pige, og en jødisk mand tæskes af to arabere (s. 13). Eneste kategori hvor der registreres mere vold, er kategorien der dækker vold motiveret af ofrets seksuelle orientering. Groveste eksempel er her en episode fra 31. januar 2010, hvor “en gruppe på 9-10 unge af anden etnisk oprindelse end dansk” overfalder en homoseksuel mand i Ørstedsparken (s. 16).

Intet drabsforsøg med ekstremistisk motiv er rettet mod indvandrere. To ud af de tre episoder der omtales, er historier vi kender fra dagspressen – islamistisk terror mod ytringsfrihedens frontkæmpere, Kurt Westergaard og Jyllands-Posten (s. 13f).

(s. 7)

Her en lille historie fra Brabrand, tæt på Bazar Vest, hvor danskerne i stigende grad undlader at handle. Fra Lokalavisen – Somalisk mand tævet med trækæp i racistisk overfald

En 50-årig somalisk mand blev tirsdag klokken 15.23 fuldstændig umotiveret tævet med en trækæp på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.… da han går forbi to arabisk-udseende mænd i 20’erne, der henholdsvis har en trækæp og en Pepsi-glasflaske i hånden.

Da de passerer den 50-årige, slår den ene ham i ansigtet to gange med trækæppen… Imens episoden står på, råber manden med trækæppen “Somalier” af den 50-årige mand, oplyser politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.”



8. marts 2011

Ny EU-dom gør Birte Weiss til integrationsminister for den til enhver tid siddende regering

EU bomber os tilbage til slutningen af 90’erne, fortæller lektor Peter Starup. Det kunne være 1997, ‘Det Europæiske År Mod Racisme’, der officielt blev åbnet den 3. marts, da indenrigsminister Birte Weiss gæstede Kunstakademiets Arkitektskole i forbindelse med en konkurrence om ‘Den multikulturelle og multietniske by’.

Et halvt år senere overtog Thorkild Simonsen Indenrigsministeriet, og han tog omgående et opgør med Weiss’ ideologiske multikultur. At det ikke var tilstrækkelig, indrømmede han i et interview med JP Århus sidste år, hvor han blandt andet konstaterede at Glistrup fik ret. Det værste var flygtningeloven af 1983, der “gav retskrav om familiesammenføring til indvandrere”, og muliggjorde kædevandring fra Tyrkiet.

Fra Jyllandsposten – EU-bombe under dansk udlændingelov.

“En ny afgørelse fra EU-domstolen hamrer endnu et søm i kisten for de danske regler om familiesammenføring.

Dommen i den såkaldte Zambrano-sag slår fast, at det er i strid med EU-retten, hvis et EU-land afviser at give opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske statsborgere, som forsørger børn med statsborgerskab i et EU-land. …

– Den her dom kan vise sig at få enorm stor betydning og være ekstremt vidtrækkende, vurderer Peter Starup, lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet.

– For Danmarks vedkommende betyder det formentligt, at vi må pakke sammen med de stramninger af udlændingepolitikken, der er gennemført, og vende tilbage til, hvor vi var i slutningen af 1990’erne, fortsætter han.

Vurderingen fra eksperterne er, at dommen er langt mere vidtrækkende end den såkaldte Toprak-dom fra december sidste år, som sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark kan give afslag på familiesammenføring til tyrkiske statsborgere under 24 år.

– Det her gælder ikke bare tyrkiske statsborgere, det gælder alle tredjelands-borgere. Samtidig gør det den ekstra delikat, at den kan bruges til at spekulere i. Hvis man groft sagt sørger for at få et barn, så kan man med den her dom i hånden indløse billet til Danmark, siger Peter Starup.”

Oploadet Kl. 23:31 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


10. maj 2010

Birthe Weiss og den svære multikultur – rapport om Gasværksvejens Skole (1992)

Året efter neden-citerede artikel røg i trykken blev Birthe Weiss indenrigsminister i den første Nyrup-regering. Hun var tidligere formand for Radiorådet (med ansvar for DR), og havde tidligere varetaget Mette Frederiksens nuværende position som socialdemokraternes næstformand. Hun boede i Gasværksvejens Skole-distrikt, men valgte i stedet at sende sine børn i Den Classenske Legatskole. I sine unge år ville hun fremme ligestilling, senere blev hun prominent fortaler for det multikulturelle samfund.

Fra Ekstra Bladet, 29. februar 1992 – Lærer-nødråb: Vi magter ikke indvandrerne (online: Lilleput-information).

“Lærerne er afmægtige i deres forgæves kamp for at integrere indvandrer- og udlændinge-børnene. Mange elever sætter koranen over det danske system og foragter de kvindelige lærere. Undervisningen vanskeliggøres af manglende danskkundskaber.

Det er konklusionen i en opsigtsvækkende rapport om Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København, som lærerrådsformanden Merete Hammer har udarbejdet sammen med sine kolleger og sendt til undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Der er 72 procent fremmedsprogede elever på Gasværksvejens Skole, der dermed er top-scorer i København, hvor mere end hver femte elev er indvandrer- eller flygtningebarn. Det er et nødråb, lærerne nu udsender, idet de ikke længere kan magte situationen på deres skole, hvor disciplinen truer med at gå i opløsning og uddannelsesslum er blevet den triste kendsgerning…

“Udover de rent indlæringsmæssige problemer har vi gennem flere år haft vore “små kampe” omkring svømning, badning/idræt og deltagelse i lejrskoler. Disse er oftest opstået grundet elevernes og forældrenes påberåbelse af og henvisning til Koranen.

“Disse henvisninger, samt sætten den islamiske tro over det danske system, ses at være tiltagende, således at de større elever tit udviser manglende disciplin og efterrettelighed, især over for kvindelige lærere. Dette har haft en afsmittende virkning på de mindre elever, der nu ret tidligt udviser den samme holdning og foragt”.

I løbet af de sidste 5-6 år har skolen kørt to store og kostbare projekter for at inddrage forældrene i skolens integrationsarbejde – men denne indsats er slået fejl. Rapporten kritiserer forældrene for “uvidenhed, ligegyldighed og dovenskab.”

Lærerne skriver videre:

“a) Forældrene går ind på skolen for aggressivt at øve selvtægt i form af fysisk afstraffelse af andres børn.

b) Igen og igen bruges/misbruges islam som loven over dansk lov. Religionen træder hele tiden frem som en hindring for en rimelig integration/assimilering.

c) Ingen besked til skolen ved fravær, manglende betaling af klassefoto, søger børnenes kontor, selv om de ikke holder jul, manglende samarbejde omkring deres børn, et samarbejde som i meget prekære situationer kunne have “reddet” deres barn. Udeblivelse fra lejrskole, erhvervspraktik m.v.”

[…]

Rapporten konkluderer, at den koldske/grundtvigianske metode med frivillighed og medansvar ikke fungerer. Selv om forældrene ustandseligt bliver “mødt på mere end halvvejen”, reagerer de med at fordre yderligere forståelse, overbærenhed og støtte, selv om dette er vist dem i overflod”.

Mere.

“I de sidste syv år er skolernes elevtal på Vesterbro faldet med 300 børn: Afvandring af 440 danske elever, tilgang af 140 fremmedsprogede… René og Birgit Jakobsen, forældre til Daniel på Gasværksvejens Skole, flyttede for nogle år siden hans lillesøster Charlotte fra Gasværksvejens Skole til Matthæusgade Skole . »Hun bad selv om det. For hver gang der kom en ny fremmedsproget elev i klassen, blev hun flyttet hen ved siden af som en slags støttepædagog. Det var i fjerde klasse, og hun kunne slet ikke klare det. Var jo lige selv begyndt i skolen. Og så blev hun mobbet af de andre i klassen, fordi hun spiste leverpostejmadder og anden »ulækker mad« med svinekød i,« fortæller René Jakobsen. Han har siddet i skolebestyrelsen som forældrerepræsentant i fire år.” (Berlingske Tidende, 5/9-93: Det danske mindretal – på Vesterbro)

Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper