19. december 2014

Skyderi ved endnu en moské, satanistisk hærværk mod folkekirker: “God is the reason of massmurder”

Sent mandag aften blev stormoskéen på Rovsinggade ramt af skud, i det der ifølge politiet var et internt opgør indenfor ‘Brothas’. Tidligere har vi set drab (Amerikavej-moskéen på Vesterbro, 2011) og drabsforsøg (EID-fest i Vollsmose, 2012), og Islam har tilsyneladende stor tiltrækning på kriminelle miljøer. Mens man undrer sig over det, kan man samtidig glæde sig over at danske moskéer ikke er mål for hatecrime mod muslimer. Når alt kommer til alt, så er kristne kirker vel de mest udsatte i et kultur-nihilistisk land, der på flere niveauer promoverer Kristendommens modsætninger. Fra Århus Stiftstidende – Sataniske budskaber på Viby Kirke.

“Det står stadig som en gåde for menighedsrådet ved Viby Kirke, hvem der har malet sataniske slagord med sort sprayskrift på den smukke, hvide kirke. Kirken er blevet voldsomt skændet en af de seneste nætter. De sataniske slagord er skrevet på alle kirkens fire sider.

Der står fx Din Gud er egoist, God is the reason of massmurder, You can’t love everyone it’s ridiculous to think you can, Black Metal xenologi, Satan, og der er tegnet symboler, pentagrammer (en stjerne i en cirkel), kors og et hjerte.

Kurt Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet. Han vurderer teksterne som skrevet af satandyrkere.

‘Nogle af teksterne er typisk polemik mod det kristne næstekærlighedsbud, mens teksten om massemorderne ligner et budskab fra folk, som har studeret korstogene og ser alle de grimme ting i kristendommen,’ siger han.”

(Viby kirke efter facaderens, 18. december 2014)

“Natten til lørdag 6. december gik det ud over Østerhåb Kirke og Torsted Kirke, der fik malet sataniske sætninger, symboler og svastika med rød maling. Der blev skrevet ‘satan er gud’, ‘fuck sorte, hvide og gule’ og ‘den eneste gud er mennesket selv’. (Horsens Folkeblad, 17. december 2014).

Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


14. december 2014

Mai fra 9.c, tre år senere: “Selvom en muslim ser anderledes ud end en dansker, er de ligesom dig…”

Mai Valentine gik på Langkær Gymnasium sammen med flere Syrien-jihadister, og det gør selvfølgelig ondt på det multikulturelle selvværd, at medierne skriver om rolige rettroende muslimer, der pludselig springer ud som krigere for multikulturens ultimative modsætning. Når hun fortæller at “en muslim også kan have lyst hår og lys hud”, så tænk på lyshårede Viktor Kristensen der konverterede til Islam i Folkeskolen, og døde som jihadist i Irak. Han er opvokset i Århus V, og kunne snildt have været en ganske almindelig Langkær-studerende med ‘lyst hår og lyst hud’. Ja, altså, hvis ikke det var for Islam. Fra Jyllands-Posten – Rascisme lever i bedste velgående i Danmark.

“Overskriften virker voldsom, og du bliver sikkert forarget som dansker, idet du læser den. ‘Mig, racist? Det er bestemt ikke mig.’ Men det er det. … Fordommene er mange, og netop fordomme lever i bedste velgående i Danmark. Vi er racister, fordi vi er fordomsfulde. Vi er fordomsfulde over for alle, der er fremmede eller anderledes, så vi undgår dem simpelthen og holder vores fordomme for os selv eller ytrer dem anonymt på nettet. …

Det er simpelt. Siger jeg ordet muslim, vil du straks associere det med nogle bestemte ord; det kan være ting såsom mørkt hår, mørk hud, Mellemøsten, Koranen eller tørklæde. Disse er fordomme, eftersom en muslim også kan have lyst hår og lys hud, komme fra Danmark eller vælge ikke at gå med tørklæde. Lad os kalde dem en neutral fordom…

… den neutrale fordom kommer af nysgerrighed; en lyst til at lære en anden kultur og et andet menneske at kende, mens den negative fordom kommer fra en forvrænget opfattelse af en anden person baseret på deres hudfarve – altså racisme. …

Selvom en muslim ser anderledes ud end en dansker, er de ligesom dig: en dansker. De bor i Danmark, de er en del af den danske kultur – en kultur, der burde være bygget på mangfoldighed og multinationalitet. Vi har det så godt i Danmark, at vi har overskud til at give plads til dem i verden, der ikke mere har et hjem, så hvorfor gør vi ikke det? …

Ja, Danmark, du har brug for en løftet pegefinger, for hvor er du dog ved at blive trættende at høre på. Vi har så travlt med at give indvandrerne skylden for ikke at ville være en del af den danske kultur, at vi helt glemmer, at det er os, der skal byde dem velkommen. …

Jeg er træt af fordomme og forvrængede mediebilleder, og jeg synes Danmark trænger til en ordentlig røvfuld.”

(Mai Valentine anno 2011; ‘Avisen‘)

Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


2. december 2014

Lotte Svendsen om Cosby-anklage: Republikanerne har en ‘interesse i at dæmonisere den sorte mand’

Som ung i 80’erne var tv-udbuddet noget ringere end i dag, og rigtig mange danskere så ‘The Cosby Show’ på DR. I hovedrollen var Bill Cosby som gynækologen Cliff Huxtable, der med stor komik anførte en slags ‘all-american’ sort familie. Den karikerede familie var med til at skabe udtryk som ‘This ain’t the Cosby’s’, og ‘I ain’t one of the Cosby’s’. Rygterne har svirret i årevis, men nu har selveste Washington Post skrevet om voldtægsanklagerne mod Bill Cosby. Hele 16 kvinder anklager ham for seksuelle angreb og voldtægt, hovedsageligt begået i 60’erne og 70’erne.

Bill Cosby er democrat, og støttede (i lighed med Washington Post) Barack Obama ved præsidentvalgene i 2008 og 2012. Herunder lidt fra dialogen i Kulturen på News, torsdag i sidste uge (kræver login), hvor filminstruktør Lotte Svendsen diskuterede anklagerne med Knud Romer.

Kirsten Palmer, vært: Knud og Lotte, hvad er denne her sag udtryk for?

Lotte Svendsen: Jeg er efterhånden så mistroisk på alt hvad der foregår omkring mig. Når jeg tænker på republikanernes interesse i at se en vis sort herre i at træde af, nu snakker vi ikke Cosby nu snakker vi selvfølgelig Obama, men han har ikke rigtigt haft faldet selv, altså man kan sige at Bill Clinton lavede en kæmpe brøler med Monica Lewinsky, men vi har ikke noget på Obama.

Vært: Hvad har det med Bill Cosby at gøre?

Lotte Svendsen: På en eller anden måde står de helt ikonisk ved siden af hinanden som ‘the impossible is possible’. Og jeg er sikker på, at Cosbys fald smitter af på Obama.

Knud Romer: - Du mener ikke seriøst at republikanerne har købt og betalt 15 kvinder eller var det 11 kvinder for at stille sig frem i rampelyset?

Vært: Det er noget af en konspirationsteori.

Lotte Svendsen: Den er så gammel den her sag. Der er ikke engang noget der kan komme i retten endnu. Hvorfor bliver der så bredt bakket om omkring den? Hvad skal den os Knud, hvad skal den sag os? Tænker jeg.

Knud Romer: … det er frygteligt med en folkedomstol, men han svarer jo heller ikke. Hvis jeg blev uskyldigt dømt for at voldtage folk, så ville jeg få et raserianfald, og være sådan – hvad snakker I om?

Lotte Svendsen: Det kan da godt være han har voldtaget en engang. Det kan da godt være. … Knud, skal vi prøve at braine på, hvad der kan være der får… Kan du gå med på at Cosby og Obama har en fællesnævner?

Knud Romer: Nej, fordi det er Hillary Clinton de skal skyde på, så skulle de finde en sur gammel hvid kælling. Det er Hillary der stiller op…

Lotte Svendsen: Altså hun gjorde da rigeligt dårligt for ham, Monica Lewinsky.

Vært: Ja, må sige det højtflyvende konspirationsteorier vi har gang i.

Lotte Svendsen: … de to ikoner overfor hinanden. Hvorfor er det så vigtigt lige nu? Lad os hellere snakke Ferguson for helvede, altså. Det er jo den store krise. Det burde vi koncentrere os om. Det der kommer til at ske lige om lidt, det er at vi får en våbenlovgivning der tager våbene fra alle der potentielt kunne lave et oprør.

Knud Romer: Jeg tror faktisk det er bedre for ham at være sort i det her tilfælde, at man tager mere hensyn, lige som med OJ Simpson, man ville ikke have at det store sorte amerikanske fodboldikon var skyldig i mord. Man ville ikke have det. Han blev frikendt, selvom beviserne var rimeligt hardcore. Han blev på grund af sin sorte farve, faktisk frikendt. Ham der tror jeg faktisk bliver mere lempeligt behandlet på grund af raceangst, diskriminationsangst – man ville overfalde en eller anden hvid mand.

Lotte Svendsen: Et eller andet sted rager det mig en fucking papand hvad han har gjort eller ikke gjort, når jeg ser på hvad der eller sker. Jeg kan kun tænke på, at det indgår i et eller andet spin i at flytte fokus fra noget rigtigt vigtigt.

Knud Romer: Obama skal jo ikke genvælges! Det har jo ingen indflydelse på det næste valg.

Vært: Jeg synes det lyder helt utroligt, de der konspirationsteorier. … Har Obama svigtet sin opgave som sort præsiden i USA.

Lotte Svendsen: Lad os sige at man stod lige nu i USA hvor man godt vil have afvæbnet alle de potentielt vrede underklasse folk fra det sorte. Lad os sige, at man havde en interesse i deet. Fordi alle amerikanere har efterhånden våben, tænk hvis de våben kunne samle sig imod de få der har magten i det land.

Knud Romer: Jeg kan slet ikke følge med…

Lotte Svendsen: Tænk! Der må være en interesse i at dæmonisere den sorte mand.

(The Cosby Show 1984-1992: Dr. Huxtable med hustruen Clair og børnene Denise, Theodor…)

Oploadet Kl. 14:18 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


1. december 2014

Radio24syvs Kristoffer Eriksen i underlødigt angreb på DF’s kulturordfører baseret på usand TV2-artikel

Medierne behandler generelt Dansk Folkeparti bedre i dag end for år tilbage, men der er stadig tidslommer. Der er eksempelvis stadig frit lejde i halv-journalistiske underholdningsprogrammmer, som man kunne høre i fredagens Monte Carlo på P3. At der også er lidt for aktivistiske journalister, kunne man høre tidligee samme dag på Radio24syv, hvor Kristoffer Eriksen interviewede Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti. Emnet er Ole Bornedals ‘1864’.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: … synes du ikke det er sådan lidt berufsverbot, at politikere skal blande sig i hvordan historiske fakta skal håndteres i produktionen af en dramaserie. …

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti: … vi kan ikke gå så vidt, at den kunstneriske frihed går så vidt, som til at omskrive historien. Så det her skal ses som en hjælp, ikke en indblanding. … Vi bliver nødt til at respektere historien, og den faktuelle ramme.

[...]

Kristoffer Eriksen: Men altså du har jo selv tidligere været kreativ i din omgang med fakta og fiktion. I en valgvideo fra 2011 står du og taler med en ung indvandrer. En ældre dame bliver overfaldet og røvet i baggrunden, og så sker det her, det skal vi lige høre.

[... Lyd fra Alex Ahrendtsens valgvideo, 2011 ...]

Kristoffer Eriksen: Ja, de der kriminelle indvandrere de skal bare ud, siger du så, hvorfor personen du taler med kaster en sten efter dig. Du hævdede, at det var baseret på en virkelig hændelse, men det viste sig at være en faktuel forkert fremstilling. Det var nemlig altså nogle pæredanske fyre der havde kastet sten efter en politiker i vollsmose. Hvorfor må du gerne rutte med sandheden, når en dramatiker ikke må?

Alex Ahrendtsen: Hehe, en uge efter den video var der to somaliere der overfaldt en gammel dame derude.

Kristoffer Eriksen: Jamen, det var efter videoen.

Alex Ahrendtsen: Ja, og der har også været masser af overfald ude i Vollsmose, nu bor jeg der selv derude, så det ved jeg en hel del om. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor du trækker det ind?

Kristoffer Eriksen: Fordi Fyns Politi var også ude og sige dengang, at der ikke er flere overfald derude end der er andre steder. Og der gik du selv ud og manipulerede lidt. Må politikere godt manipulere i deres valgvideoer?

Alex Ahrendtsen: Haha. Jeg kan simpelthen ikke tage sammenligningen med 30 sekunders valgvideo, der handlede om at kriminelle indvandrere skal sendes ud af landet – hvad faktuelt forkert er der i det? Det er en holdning. Det er jo ikke en historisk fiktion jeg laver.

Kristoffer Eriksen: Nåh nej, men det er noget du går til valg på. Altså det bør da være rimeligt sandfærdigt, det en politiker han siger.

Alex Ahrendtsen: Det er da også sandfærdigt, at der er kriminelle indvandrere i Vollsmose, og at nogle af dem kaster med sten, og at ældre mennesker bliver overfaldet, at jeg synes de skal sendes ud af landet, hvis de ikke har statsborgerskab.

Kristoffer Eriksen: Ja, men det du sagde dengang, det var at scenen er inspireret af en virkelig begivenhed, tidligere på året hvor en mand fra Enhedslisten der bor i Vollsmose, han blev kaldt racist, og fik kastet sten efter sig. Det viste sig jo så ikke at holde vand, fordi det var nogle pæredanske fyre der gjorde det her.

Alex Ahrendtsen: Nej, det var palæstinensere der kastede sten. Det er jo faktisk optaget af TV2 Fyn med Ryan Ry Olsen, så jeg ved ikke hvor du har dine oplysninger fra, jeg synes det er noget underligt noget, at du nu indrager det i denne her diskussion om DR.

Kristoffer Eriksen: Det har jeg fra en artikel på TV2 Nyhederne. Den blev publiceret 29. august 2011.

Alex Ahrendtsen: Ja, men det er jo ikke alt hvad du læser på medierne, som er sandfærdigt.

(Ryan Ranunkel fra Enhedslisten, 9. oktober 2010; TV2 Fyn, TV2 Nyhederne)



30. november 2014

BT lod musikanmelder opridse Ferguson: (Medieskabte) ‘rygter og lodrette løgne’ medførte uroligheder

Ingen der har sat sig ind i Ferguson-sagen, vil kunne undgå at aflive historien som medierne har lanceret som et racistisk politimord. BT satte en musikanmelder på sagen, og pludselig kom sandheden frem. Det eneste der krævede var sådan set blot, at man tog udgangspunkt i fakta, ikke i marxistisk-inspireret offerrolle-tænkning. Fra BT – Tømmermændene melder sig: Ferguson brændte ned for en løgn.

“Efter mere end 70 interview og godt tre måneders intenst arbejde tegner der sig… et helt anderledes billede af den skæbnesvangre sommeraften i august. Og i de godt 1.000 siders bevismateriale, som Fergusons jurister i mandags offentliggjorde efter juryafgørelsen, kan man læse følgende:

For det første havde Michael Brown og én af hans kammerater lige stjålet varer fra en lokal butik, hvor den to meter høje Michael Brown også havde truet og skubbet en kvindelig ansat. Da Darren Wilson få minutter senere bad de to unge om at gå på fortorvet i stedet for gaden, svarede Michael Brown, at han var ‘skide ligeglad’’ med Wilsons mening.

Da Wilson kort efter genkender Brown fra politiradioens beskrivelse af de to mistænkte i butikstyveriet, opstod der knytnæveslagsmål imellem Michel Brown og politimanden, som sad i sin bil. Og ifølge Wilson forsøgte Brown at få fat i hans tjenesterevolver. …

Efter et skud, der passerede igennem Michael Browns højre hånd, løb teenagere væk fra politibilen. Men efter godt 20 meter vendte han pludselig om og løb igen hen imod Darren Wilson. Politibetjenten advarede gentagne gange: ‘Læg dig ned eller jeg skyder’.

Dét gjorde Michael Brown ikke. Darren Wilson gjorde alvor af sine trusler. Og kort tid efter lå den sorte teenager død på gaden i Ferguson.

… ikke alene er samtlige citerede øjenvidner sorte borgere, der 9. august så alt fra deres altaner eller fra fortorvet. De bekræfter énslydende både knytnævekamp igennem politibilens åbne vindue, Michael Browns flugt og siden løb tilbage imod Darren Wilson og endelig politimandens højlydte advarsler, før skuddene faldt.

I de officielle papirer kan man også læse, at flere af de yngre (både sorte og hvide) vidner, der først påstod, at Michael Brown lå på knæ og blev skudt i ryggen, siden indrømmede, at de løj eller blot viderebragte rygter, de havde hørt fra andre.”

(David Whitt fra ‘Copwatch’, der agerede sandhedsvidne på DR)

“For de sorte i samfundet var det en nutidig lynchning.” (David Whitt i 19-Nyhederne på TV2, 29. november 2014)

Apropos.

(The Root, 26. november 2014: Ferguson Rioters Loot Store Michael Brown Allegedly Robbed)

Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



22. november 2014

Elsebeth Egholms ‘Dicte’, Mål & Midler (s2a7-8): Mord på sort målmand, racistiske hooligans mistænkt

Tidligere på ugen bragte Snaphanen et Instagram-foto af letpåklædte kvindelige Brøndby-spillere, der fejrede en sejr over Fortuna Hjørring i kvindernes 1. division. Helvede fryser til is før man kan se Brøndby-trøjer på Uriasposten, men der er da heldigvis brugbare alternativer.

Krimiserien ‘Dicte’ med Iben Hjejle i hovedrollen er i gang med anden sæson, og afsnit 7 og 8, netop sendt på TV2 var en miniserie om et mord på Århus Stadion med tråde til en voldelig hooligan-fraktion ‘All White Casuals’, der holder med lokale ‘AFG’.

(Dicte, sæson II, afsnit 7-8 Mål & Midler – Iben Hjejle, Lars Brygman og voldelig nazist; TV2 Østjylland)

Historien er skrevet af Elsebeth Egholm, og et klassisk setup inspireret af AGF og ‘White Pride’. Det startede med at mord på AFG’s ghanesiske målmand Badul begået i omklædningsrummet, efter en hjemmekamp der blev tabt på grund af Baduls kæmpedrop. Badul var qua sin hudfarve i forvejen lagt for had af AFG’s racistiske fans, og det fortælles, at ‘All White Casuals’-lederen Frank Hansen sågar var sigtet for at have brændt Baduls bil af ved en tidligere episode. Det oplyses desuden at ‘All White Casuals’ ofte slog tilfældige tilskuere ned, og alene i år havde smadret tribunen seks gange.

Collagen herover viser lidt fra en ransagning hos den nazistiske hooligan-leder, og alt er karrikeret helt ned i detaljen. Frank Hansen er mistænkt, og under ransagningen finder politiet en blodig Fred Perry-sko. Mistanken flyttes nu over på Franks bror, eks-rockeren Stig Hansen og et spørgsmål om matchfixing.

I miniseriens andet afsnit trues journalisten Dicte på livet af to kinesere, der kender Stig Hansen. Det viser sig, at Badul ‘matchfixede’ for kineserne, men ønskede at stoppe aftalen. Morderen var holdkammeraten Simon, der også fik penge for matchfixing, men ikke ønskede at opsige aftalen.

Der er flere politisk korrekte sidehistorier. Dicte mistede allerede som ung kontakten til sin mor, der er Jehovas vidne, og da Dicte finder et nummer af ‘Vagttårnet’ på datterens værelse, frygter hun at datteren radikaliseres. På samme måde står politiets efterforsker John Wagner (Lars Brygman) i et hemmeligt forhold til vidnet Grace, en sort kvinde, som han fik til opgave at køre til lufthavnen…

Afslutningsvis hænger Simon sig selv, og det var jeg også ved at gøre efter at have brugt 86 minutter på miniserien.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


16. november 2014

Set på Nørrebro: “Dræb de kristne”

“Når kristne dræber kristne i Islams navn”, skriver Berlingske, og fortæller så historien om muslimer der myrder kristne. Herunder tilsendt foto af det der må være satanistisk graffiti.

(Nørrebro, 2014)

Oploadet Kl. 20:04 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

Özlem Cekic hadede ‘alle jøder’, da hun var ‘en lille pige': Hvorfor opdrages (kun) muslimer til had?

Özlem Cekic har nogle banale pointer om sammenhængskraft, men det essentielle i kommentaren er indrømmelsen – at hun selv hadede jøder, da hun var ‘en lille pige’. Det interessante er ikke at der findes hadefulde mennesker i alle segmenter, men at første kvindelige muslim i Folketinget, rollemodellen par excellence, var opdraget til at hade jøder. Året er 2007, samme år som Danmarks 3. kvindelige muslim i Folketinget Asmaa Abdol-Hamid blev presset til at tage afstand fra hendes ungdommelige opfattelse af, at jøderne stod bag 11. september 2001.

Cekics belejlige antisemitiske modpol Ingolf repræsenterer ikke mange, og personligt kender jeg ingen danskere som opdrager deres børn til at hade muslimer. Ret beset så slører Cekic for virkeligheden med sin sammenligning: Muslimers (koraniske) irrationelle had til jøder, og danskeres (erfaringsbaserede) rationelle antipati mod muslimer.

Özlem Cekic i Politiken – Som barn hadede jeg alle jøder – jeg ved bedre nu.

“Lige på den anden side af Øresundsbroen, i Skåne, har op mod en fjerdedel af vælgerne for nylig stemt på Sverigedemokraterna. Et parti med nazistiske rødder. Mit råd til svenskerne er: Isoler dem ikke. Men gør heller ikke som i Danmark, hvor de etablerede partier begyndte at kopiere Dansk Folkepartis løsninger og retorik, mens vi på venstrefløjen dæmoniserede partiets vælgere.

Vi skal ikke tage afstand fra mennesker, men fra holdninger. Og vi skal huske, at selv holdninger kan faktisk rykkes. Jeg ved det fra mig selv.

Da jeg var en lille pige, så jeg billeder af dræbte palæstinensiske børn. Jeg har aldrig sagt det til nogen, men jeg hadede jøder dengang. Alle jøder. Senere fik jeg jødiske venner og bekendte – og jeg holdt op med at se jøder som en samlet gruppe. Jeg holdt op med at holde dem kollektivt ansvarlige for hinanden. Jeg holdt op med at hade jøder.

Som teenager mødte jeg den anden side af hadet. Jeg gik med tørklæde, og en dag spyttede en ung fyr på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at fjerne det slim, der hang ned fra mit tørklæde. Jeg hadede ham og alle andre danskere ‘som ham’. … I slutningen af 1990’erne var kampen mellem tyrkerne og kurderne intensiveret. Jeg skammede mig over at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk, og jeg hadede de nationalistiske tyrkere. Men også det had smeltede, da jeg mødte dem og lærte dem at kende som mennesker. Jeg er stadig politisk uenig med nogle af dem, men jeg hader ikke længere.

Men langt ind i mit voksenliv var der nu stadig én gruppe, som jeg fortsat hadede: racisterne.

‘Du (tænker) kun (…) på at rage til dig og de fremmede, du repræsenterer’, stod der bl.a. i Ingolfs mail. Han blev den første, jeg mødtes med. … Mødet med Ingolf blev det første af flere møder med racisterne, som udviklede sig til møder med mine egne fordomme, mine egne forestillinger og mine egne generaliseringer. Ekstremisterne skal bekæmpes. Det er jeg enig i. Både dem på højre- og dem på venstrefløjen, og de religiøse ekstremister. Men det sker ikke, ved at man ignorerer dem.

[...]

Eller hvis jeg skal se på mig selv, kan jeg huske, hvordan jeg som nyt folketingsmedlem højlydt undrede mig over, hvordan nogle af mine kolleger kunne finde på at give knus til folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. Jeg kunne end ikke hilse på DF’erne, fordi jeg syntes, de var dårlige mennesker.

Jeg tror, at politikernes generaliseringer gør borgerne fremmede for hinanden. Der går let overbudspolitik i, hvem der er bedst til at dæmonisere. Og dæmoniseringen af minoriteterne i Danmark – såvel som dæmoniseringen af folk, der stemmer højrenationalt – gør, at vi frygter hinanden og glemmer at være nysgerrige. Det truer sammenhængskraften i samfundet. … Der er brug for en folkebevægelse, der taler hadsk retorik imod.”

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


15. november 2014

Filosofistuderende Tara Skadegaard Thorsen: “Selve proklamationen ‘jeg er ikke-racist’, er racistisk.”

“Alle kan lide bacon”, konstaterede Sara Bro på DR2 for lidt siden, og forstod formentligt ikke at hun med sin kulturkristne normativitet begik en racistisk hadforbrydelse mod muslimer, veganere og andre udsatte minoritetsdanskere. Filosofistuderende Tara Skadegaard Thorsen (ikke at forveksle med Mira S.T.) rabler ud i Dagbladet Information – Hvide, velmenende ikkeracister er også racister.

“I den senere tid, efter Dan Park-sagen og Nationalpartiets fødsel, er det blevet trendy blandt hvide danskere at bruge sociale medier til at tage afstand fra racisme. Det foregår ved at dele eksempler på højreekstrem racisme i form af statements som f.eks.: ‘Stod det til mig, skulle alle de sorte aber have et nakkeskud,’ og tilføje en statusmeddelelse, hvor man tager afstand til racisme, idet man jo ikke selv er racist. …

Jeg er et utaknemmeligt brunt menneske. De racistiske bemærkninger, som bliver delt i stimevis på sociale medier, er rettet mod mig udelukkende på grund af min hudfarve. Hvides hyldest til egen ikke-racisme emmer af uerkendte privilegier. Jeg bliver utrolig stødt. Racisme er ikke kun en disciplin, der dyrkes af højreekstreme nynazister.

Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki. Konsekvensen af den racismeblindhed, som bliver dyrket i fetichlignende grad for tiden, er, at racismen trives endnu bedre. …

Selve proklamationen ‘jeg er ikke-racist’, er racistisk. Hvis du er hvid og kalder dig ikke-racist, insisterer du på, at du ved, hvad racisme er, og i hvert fald hvor det ikke er. Næste skridt er at kalde minoriteter for overfølsomme, for hvis du ikke er racist, og nogen bliver stødt af, hvad du (eller nogen du minder om) gør eller siger, kan det umuligt være dig, den er gal med. Du har jo højt og helligt sværget, at du ikke er racist.

[...]

Man udøver den magt, som den hvide mand igen og igen har udøvet gennem historien: Man producerer og reproducerer racer, stereotyper og en brun persons udanskhed. … Hvide menneskers dyrkelse af deres egen ikke-racisme er en demonstrativ magtudøvelse. Man demonstrerer sin magt til at definere sin magt til at positionere sin magt til at legitimere. … Det er den hvide, som bestemmer, hvilken kategori den brune tilhører. …

Først når man anerkender det; anerkender, at nogle farver har tilhørende privilegier, mens andre ikke har, kan man begynde at snakke om anti-racisme. Kategorien ‘ikke-racist’ er en umulig kategori i vores tid. Kun ved at sætte sig ind i, hvad racisme egentlig er, og hvordan man selv er en del af problemet, kan man begynde at fornemme en løsning: At stoppe med at udøve den magt, man har på baggrund af sin privilegerede position. Den eneste magt, man som hvid person mister ved dette, er magten til at undertrykke. Og man kan endda genoptage den, når som helst man vil, for det er et af privilegierne, ved at være hvid.

… så længe man er overbevist om, at hvide og brune mennesker har lige muligheder, udøver man en magt, som vedligeholder hvidt hegemoni. … Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme.”

Oploadet Kl. 20:45 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper