Fredag eftermiddag kastede to unge med mellemøstlig baggrund sten personalet ved arresthuset i Aarhus. Politiet kender ikke motivet, forlyder det. Senere på dagen fandt endnu en af disse umotiverede episoder sted (der lidt ligner Solrød-historien). Fra Jyllands-Posten - Kvinde med klapvogn overfaldet.

“Fredag aften den 14. juni kl. 18.32 blev en 34-årig kvinde med klapvogn overfaldet på Bredkildegade ved Risskov. … Den 34-kvinde gik tur med sit barn i en klapvogn, og da hun hørte pigerne råbe, troede hun i første omgang ikke, at det var henvendt til hende.

“De råbte først skældsord efter hende, hvor der blandt andet blev sagt “fucking danskertøs”. Pludselig kom de hen til hende, tog fat i hende, mens de grinede, og så rev de hende i håret. Så begyndte hun at løbe væk med barnet i klapvognen. Da de havde fat i hende, bemærkede hun ikke, at de klippede hår af hende samt klippede i hendes tøj. …,” fortæller Klaus Hvegholm Møller.

Politiet ved endnu ikke, hvad baggrunden for overfaldet var.”

Interessant sekvens hørt i onsdagens udgave af AK 24syv (Radio24syv), hvor en homoseksuel forfatter fortæller om diskriminerende adfærd blandt fodboldspillere med ‘etnisk baggrund’ (sic). Kort efter forklarer han, at det nu går bedre med ‘diskriminationen’ i fodboldsporten efter DBU sammen lancerede kampagnen ‘Giv racismen det røde kort‘. “Det kunne godt være vi skulle have en lidt mere åben kultur…”

Anders Christiansen, Radio24syv: Bøsser og lesbiskes forhold er blevet meget bedre herhjemme i løbet af de seneste 50 år… I stort set samtlige erhverv har homoseksuelle haft fremtrædende roller, jeg tænker ikke mindst på Uffe Elbæk, der var kulturminister. Men et væsentligt sted er homoseksualitet fortsat officielt fraværende. Nemlig blandt mandlige topfodboldspillere. Derfor har jeg nu fået besøg af journalist og forfatter Bjarne Henrik Lund… der er aktuelt med en bog ‘Det er kærligt ment’, og bogen er en samling fortællinger om hvordan det er at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnede i Danmark. Et af kapitlerne handler om fodbold og manglen på homoseksuelle fodboldspillere. …

Bjarne Henrik Lundis, forfatter: Jeg var selv med til at stifte PAN-fodbold for tretten år siden, og har arbejdet med diskrimination i fodboldens verden. Altså diskrimination af homoseksuelle – det handler om bøsser. Det er stadig et problem… Selvom vi har fået en række politiske forbedringer… det er blevet nemmere… det sjove er at der ikke er sket noget i fodboldverdenen. En meget konservativ fodboldverden.

Anders Christiansen: … Spillerforeningen, der har 1000 medlemmer, kender ikke til nogen der er åbne homoseksuelle…

Bjarne Henrik Lundis: Jeg tror det hænger sammen med den kultur der er i hele den professionelle fodboldverden. …

[...]

Anders Christiansen: Jeg skal lige høre. Du spiller også for det her Pan-fodbold. Hvor ligger I henne? Hvad niveau?

Bjarne Henrik Lundis: Vi spiller, vi har to hold. Vi har et seriehold. Vi har et syv-mandshold hvor jeg spiller på, som old boys, og så har vi et seriehold som spiller. Har du oplevet noget homofobisk, når du er ude at spille. Der hvor vi har oplevet det mest, det har været på vores seriehold, hvor at hvis vi bare går et par sæsoner tilbage, så var det nærmest sådan at det var i hver anden kamp at holdet oplevede noget diskriminerende, altså diskrimination. Det kunne være udtryk såsom ‘bøssekarl’, ‘bøssesvin’ eller noget andet.

Anders Christiansen: – altså fra modstanderne.

Bjarne Henrik Lundis: Det skal så siges, at det var måske et særligt år, fordi der var, der var nogle specielle hold vi mødte – Blandt andet nogle med etnisk baggrund, ikke fordi det ikke kun var et problem med etnisk baggrund, og det gjorde at spillerne oplevede det som et stort problem. Siden er det blevet mindre, og det er blevet mindre fordi at vi i klubben meget bevidst har taget kontakt til de klubber, hvor vi har oplevet en eller to spillere, for det var ikke hele holdet, som der var problemer med. Og faktisk taget fat i klubberne, og sagt at det her vil vi ikke finde os i. Og den der med at tage fat i klubberne konkret, har gjort at problemet nu er mindre. Men problemet er der stadig. …

Spillerforeningen, Dansk Boldspil Union – DBU har jo lavet en kæmpesucceskampagne mod diskrimination, ‘Det Røde Kort’. Det har virkelig virket. Man hører jo ikke på fodboldbanen nogen der siger ‘Dit sorte svin’ eller så vider, men det man hører, det er lige meget om man hører det fra skolebørn eller andre, det er jo, at det er tilladt sige lige fra skolegården eller fodboldbanen – ‘Din homo’, ‘Din bøsserøv’, der er vi ikke nået til endnu. Den der med at tage diskriminationen der. Det er jo det vi har sagt i PAN-fodbold… Lad os nu også tale om diskriminationen når vi taler om homoseksuelle og hele kulturen der er i fodboldverdenen… Det kunne godt være vi skulle have en lidt mere åben kultur, så vi gav plads til lidt flere mennesker…

[...]

Lars Bæhrens, DBU: Altså vi rummer mange mennesker i dansk fodbold, og vi gør en aktiv indsats for at dansk fodbold er åben for alle, uanset deres politiske overbevisning, deres etnicitet, deres religiøse overbevisning og også deres seksualitet.

En ny grov sport blandt sorte går ud på at se, om man kan banke en tilfældig ikke-sort person bevidstløs. Sporten kaldes ‘Knockout Game’ eller ‘Polar Bear Hunting’ (hentydning til ofrenes hudfarve). Denne video (og denne) viser efter sigende et tilfælde af Knockout Game. Dailys Mails’ artikel om fænomenet nævner intet om hudfarve, men billeder af ofre og gerningsmænd er i overensstemmelse med nedenstående bloguddrag fra WND – Knockout game victim’s eye kicked out of socket.

“Efter et mord og flere overfald, erkender myndighederne, at Knockout Game er kommet til Syracuse. …

Knockout Game spreder sig som en epidemi blandt voldelige sorte over hele landet. Fænomenet er dokumenteret i bogen ‘White Girl Bleed a Lot: The return of racial violence and how the media ignore it.

Men hverken politimesteren eller borgmesteren kan få sig selv til at sige tingene lige ud. Til journalister forklarede de, at volden var en ‘teenage ting’.

En uge efter et fatalt angreb, kunne Syracuse Post-Standard løfte sløret for detaljer om mordet på Michael Daniels: En 51-årig ​​mand ventede ved et busstoppested med en uåbnet dåseøl og byttepengende fra 10-dollarseddel i hænderne.

En person slog Daniels, som sank ned på knæ. Gruppen løb væk, men da de så han var hjælpeløs, vendte gruppen tilbage. …

De slog og sparkede ham, indtil et af ​​hans øjne blev slået ud af øjenhulen. Gruppen grinede af det. Daniels døde den næste dag. Ingen af hans ejendele var stjålet.

Torsdag anoldt politiet to personer og fortalte, at de er ved at undersøge andre nylige tilfælde af mennesker, der spiller Knockout Game. …

Sorte teenagere spiller Knockout King, et spil hvor man går rundt og finder hvide mennesker, man kan tæske og sende på hospitalet. Spillet kaldes også ‘Isbjørnejagt’.“

Sidste år påviste en canadisk undersøgelse en forbindelse mellem intolerance, racisme og lav intelligens. Meget apropos så offentliggjorde Washington Post forleden et kort over lande med de mest racistiske indbyggere – A fascinating map of the world’s most and least racially tolerant countries.

(World Value Survey, 2013 – andel der ikke vil have ‘anden race’ som nabo)

Som det ses på kortet, så er racisme et mindre problem i Vesten, langt mere udbredt i islamiske lande, og værst i Jordan og Indien. Der er dog en detalje ved undersøgelsen, der gør det svært at konkludere noget som helst.

“The more frequently that people in a given country say they don’t want neighbors from other races, the economists reasoned, the less racially tolerant you could call that society. … If we treat this data as indicative of racial tolerance, then we might conclude that people in the bluer countries are the least likely to express racist attitudes, while the people in red countries are the most likely.”

Blandt de mindst racistiske lande (og hermed højst intelligente) er Norge, hvor naboen af anden race, typisk vil være indvandrer eller efterkommer fra islamiske lande. Hvis en nordmand vælger at bo i en af landets mange islamiske ghettoer, udviser han selvfølgelig stor tolerance, men det er næppe udtryk for høj intelligens.

Her en historie fra Osloby.no om ‘norskflukten’ fra multikulturelle og -raciale Tøyen – Foreldre flytter etnisk norske elever vekk fra Tøyen skole.

“Det myldrer av småbarn på gresset mellom høyblokkene på Enerhaugen. På plenen like ved ligger et digert banner med påskriften «Løft Tøyen». Banneret ble i går hengt opp ved Tøyen senter. Dugnadsgjengen som står bak banneret kaller seg Tøyeninitiativet. I kveld arrangerer de folkemøte der en rekke politiske topper fra Oslo stiller. Det viktigste temaet er hvorfor så mange småbarnsfamilier velger å flytte fra området før barna begynner på skolen. …

- Tøyen er et ok sted når du har småbarn. Men det er ikke så greit når ungene blir litt eldre, og barnet ditt ikke kan gå ut av leiligheten alene. …

Under prosjektet Miljøbyen gamle Oslo (1993-2001) kom det frem at en fjerdedel av befolkningen på Tøyen ble skiftet ut hvert år. … Roger John Lee har lang erfaring fra Tøyen og Nedre Kampen Vel og har sett utallige barnefamilier forsvinne til områder som Nesodden og Kolbotn.

- Det er ingen garanti for at man får flere barnefamilier til å bli, men man kan gjøre noe med rammebetingelsene her, mener Lee. … Åse Brandvold mener skolen må få en viktig rolle hvis lokalmiljøet skal forandres.

- Vi må ta utgangspunkt i det som er positivt. Tøyen har et skoleorkester og teatergrupper.”

Interview med rapperen ‘Zaki’, hvis danske halvbror bogstaveligt talt befinder sig et sted mellem AFA og Brandstifterbanden, hvad ikke kan overraske når moderen færdes scenevant i kommunistiske kredse. Fra Berlingske – Det var sindssygt at møde overskudsdanmark (ikke online).

“»Det er let at skrive om højreorienterede. Men den venligt misforståede imødekommenhed er meget, meget, meget mere udbredt end egentlig racisme,« siger Zaki Youssef og griner. … Vi har ellers aftalt, at interviewet ikke skal handle om Zaki Youssefs indvandrerbaggrund. Han vil hellere tale om at definere sig selv på tværs af politik, religion og subkulturer.

Det skal vi også. Men de arabiske rødder er meget svære at komme udenom – også for Zaki selv der som skuespiller, dramatiker, musiker og satiriker ofte vender tilbage til livet som »præmieperker«. Men ofte med et twist der vender debatten på hovedet.

Ikke mindst har velmenende, kulturinteresserede, blege danskere været underlagt Zaki Youssefs pen. Det samme segment har reageret, som man gør, når man ikke føler sig truet: Ved at elske ham. … Det er sjovt med den kulturelle overklasse.

På teateret får jeg altid lyst til at spytte på gulvene og spraye på væggene i sådan et slags oprør mod, hvor lækkert der er. Men problemet er, at de bare ville synes, at det var fedt,« siger Zaki smilende…

Historien om Zaki Youssef er historien om modsætninger. …

»Jeg kan huske første gang, jeg blev bevidst om min hudfarve. Det var ved psykologen i 1. klasse. Han spurgte, om jeg var dansker eller ægypter. Jeg sagde, at jeg var begge dele. Han svarede, at det kan man ikke være. Det, har jeg altid syntes, var noget lort. Det kan man godt,« siger Zaki.

Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå stærkt ved sin egyptiske baggrund. Faren var »ikke sin opgave voksen« og meget lidt tilstedeværende, så Zakis mor stod for at opdrage sine tre sønner.

»Hun er totalt sej. Jeg er fan af hende,« griner Zaki.

(Fredsaktivisten Pia Qu Hyrland & hendes berømte søn Zaki Youssef; Collage, Facebook)

»Da jeg var 14, begyndte jeg at komme på Børnehuset inde ved Nørreport. Dér var folk jo ultratolerante i teorien. På døren var et skilt, hvor der stod, »Alle er velkomne«, men lige nedenunder stod der »på nær sexister, chauvanister, racister…« Det var en sygt lang liste! Tolerancen var i virkeligheden meget lille,« siger Zaki. …

Som 17-årig flyttede Zaki ind hos sin far og begyndte at lære arabisk.

»Jeg begyndte at tage indvandreridentiteten på mig. Jeg havde manglet den. Den forklarede mig, hvorfor jeg ikke følte mig som de andre. Jeg havde brug for at blive rigtig perker,« siger Zaki, der i dag kan veksle mellem dansk, arabisk og engelsk, uden man kan høre, at nogen af dem skulle være et andet-eller tredjesprog. …

En af de ting, Zaki tog med sig fra den periode, er en idé om at adskille tanken fra personen. Man kan hade handlinger eller ideer, men man skal ikke hade mennesker.

»Det er en idé, jeg har fra Profeten. For eksempel ønsker jeg det bedste for Pia Kjærsgaard, men jeg hader hendes ideer.« Den tanke harmonerer med en livsindstilling, han kender fra sin mor… Inspireret af sin mor nægter Zaki at blive forstokket.”

En mand skal “straffes for at have hyldet terroristen Anders Behring Breivik på internettet”, skriver Vejle Amts Folkeblad (formentligt ham her), og det er jo egentligt absurd, når nu unge render rundt i t-shirts der hylder massemorderen Che Guevara, der i parentes bemærket, ikke var mindre racistisk end den norske fantast. Der er åbenbart forskel på folk. Tilbage i 2010 opgav politiet at retsforfølge en iraker der i utvetydigt sprog truede islamkritiske Firozeeh Barafkan på livet. Fra Politiken – Debattør straffet for at true Kvinfo på nettet.

“Trusler mod personer eller organisationer bliver taget særdeles alvorligt, også selv om de bliver slynget ud i en almindelig avisdebat på nettet. Det slog Byretten i Lyngby fast i sommer, da en dansk mand blev idømt 50 dages fængsel for at »fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd for personer relateret til Kvinfo«, som er et center for information om kvinde- og kønsforskning. …

Manden havde i en kommentar til en artikel på den liberale netavis 180grader skrevet, at han syntes, der skulle laves »en fuld Breivik« på organisationen. … Kvinfo havde forinden offentliggjort et nyhedsbrev, der blandt andet beskrev, at antifeminisme var et af de centrale elementer for den terrorsigtede nordmand Anders Breivik. Det fremgik af Breiviks 1.500 sider lange manifest. Skribenten på 180grader var vred over, at Kvinfo i hans øjne sammenligner danske antifeminister med terroristen.“

Det pågældende læserbrev, der gav 50 dages ubetinget fængsel.

“Danmark er et feministisk Saudi Arabien. Hvis en kvinde bliver gravid og beholder barnet, skal faderen sende penge til kvinden i atten år, og hun får alle børnechecks mm. Faderen skal også betale, selv om kvinden opdrager barnet til at hade faderen. Jeg er selv udsat for det svineri. Kvinderne har fået fri abort og skal naturligvis finansiere deres eget liv, hvis de vælger at få barnet. Faderen skal have halvdelen af alle børnechecks, og ret til at have barnet i halvdelen af tiden (…) Modsætter moderen sig skal hun miste alt. Hvis Kvinfo sammenligner os antifeminister med Breivik, synes jeg, vi skal lave en fuld Breivik på Kvinfo.“

“Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant” at undersøge hvad indvandringen koster, svarede socialminister Karen Hækkerup tilbage i januar, da hun skulle forsvare det faktum, at regeringen havde stoppet en arbejdsgruppe, der havde til formål at give konkret viden. Fra Politiken – Regeringen tager kampen op mod hadeforbrydelser.

“Regeringen med social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen igangsætter et arbejde, der skal kortlægge omfanget af de såkaldte hadeforbrydelser.

»Hadeforbrydelser er et udtryk for ekstrem intolerance. De er ikke kun en trussel for det enkelte menneskes sikkerhed. De er også et angreb på demokratiet, som netop bygger på den enkelte borgers frihed og ligeværd«, siger ministeren i en pressemeddelelse. …

Ifølge ministeren mangler der konkret viden på området, og den manglende viden gør det svært for alvor at stille noget op. …

»Hvad er det reelle omfang? Hvem er ofrene, og hvorfor er der tilsyneladende mange, der ikke anmelder forbrydelserne? Hvem er gerningsmændene, og hvad er deres motiver? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på«, siger Karen Hækkerup.”

(Stophadforbrydelser.dk, Københavns Kommune, 2012)

Intro, Radioavisen: Regeringen vil tage kampen op mod hadeforbrydeelser, hvor mennesker overfaldes for eksempel på grund af deres hudfarve eller religion…

Nis Kielgast, Radioavisen: Homoseksuelle der får tæsk ved parader, og brandattentater mod moskéer, eller jøder der chikaneres groft på gaden. Medierne er fulde af historier om hadeforbrydelser, men hvor stort problemet er, ved vi meget lidt om. Og det skal der nu gøres noget ved, for hadeforbrydelser er ekstremt alvorlige siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup, socialminister: Uanset om det er fordi folk har en anden religiøs baggrund, eller det er mennesker med handikap eller homoseksuelle, så bliver de angrebet og antastet fordi de er dem de er. … Der er et stort mørketal. Der er stor forskel på hvor få anmeldelser politiet registrerer, og hvor mange der selv oplyser, at de føler sig som ofre for hadeforbrydelser. (Karen Hækkerup i 18-Radioavisen, 7. maj 2013)

Hvis man kan lære noget af historien, så må det være, rettroende muslimer altid kan finde noget at blive krænket over. I Sverige vinder islamisterne terræn, og ikke engang den yderste venstrefløj kan undgå racisme-beskyldninger. I sidste uge gik det ud over venstreradikale EXPO, der kritiserede jødehaderen Omar Mustafa (S), og herefter blev lyst i band som islamofobe af talsmænd for tre muslimske organisationer.

“… EXPO:s granskning är inte konsekvent. Den häxjakt de har bedrivit mot Omar Mustafa har inget med granskande journalistik att göra då den är full av populistiska undertoner… EXPO:s sätt att sköta denna situation visar oss som muslimer att EXPO lägger sig till den skara lobbyister som inte vill se muslimer hamna på betydelsefulla samhällspositioner. Som en organisation som säger sig stå emot islamofobi och antimuslimism finner vi det beklagligt att de inte har hanterat denna situation mer ansvarsfullt.” (Aftenposten, 12. april 2013)

Gårsdagens sag er næsten mere absurd. Islamister kritiserer tegneserien ‘Mustafas kiosk’ af danske Jakob Martin Strid. Urias-læsere vil vide, at Strid for år tilbage var aktiv i Antifascistisk Aktion, Den Røde Bande og Kollektivtet for Kommunisme. Generaliebladet tæller flere militante ‘anti-racistiske’ aktioner.

“”Hur tänkte ni när ni bestämde er för att ge ut Mustafas kiosk? Maken till rasistisk nidbild”, skriver en av många upprörda läsare på förlagets Facebooksida. ”Ska små barn verkligen lära sig rimma genom islamofobi?”, skriver en annan. ”Gavs den ut på 30-talet?!” (Avpixlat, 18. april 2013)

(Stereotype Mustafa i Jakob Martin Strids ‘Mustafas Kiosk’ fra 1999)

For et par uger siden proklamerede integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at hun ‘ingen grund’, havde til at tro, at de fleste muslimer ikke var “lige så tolerante som alle andre”. Det kræver en god portion kynisme, at køre ‘Vi får den virkelighed vi italesætter’-doktrinet helt ud, men godhedens fortrop har hvad der kræves i den henseende. Fra Kristeligt Dagblad – Asylsøgere bor opdelt efter religion på center. Mere om sagen i tidligere post.

“En håndfuld kristne asylsøgere bor 15 kilometer fra de øvrige beboere på et asylcenter på Langeland. Efter de kristnes eget udsagn skyldes adskillelsen religiøs chikane

I et anneks 15 kilometer fra asylcenter Holmegaard på Langeland bor seks asylsøgere, som har det til fælles, at troen udgør et problem for dem. Det fortæller en af husets beboere, Reza Maisam fra Pakistan, som siger, de seks er kristne og bor, som de gør, fordi de frygter for tilværelsen blandt muslimske asylsøgere.

”Vi kalder det Christian Converted House (hus for konverterede kristne, red). Vi flyttede, fordi vi ikke kunne bo på asylcentret på grund af muslimerne. Det var svært for os at lave mad og foretage andre ting uden at blive chikaneret,” siger han.“

Skærtorsdag morgen anholdt Vestegnens Politi 39-årige Murat Kitir med en 9 millimeter pistol i visitationszonen i Skovlunde. Han blev landskendt i 2011, da han som restauratør anklagede Henrik Sass Larsen og rockerforbindelse for afpresning. Går vi lidt længere tilbage, så er der en sjov lille historie fra Ekstra Bladet – Taget som terrorist med et sjippetov (17. august 1997, ikke online).

“Politiet anklages for at lade jagten på nazister og autonome gå ud over uskyldige indvandrere. Mens Roskilde i går forberedte sig på den gade-krig, der aldrig kom, fandt i det mindste fem indvandrere nyt skyts til de påstande om diskriminering, som mange anklager politistyrken for at udøve. I tre kvarter blev både ejeren og hans personale på restauranten Capriccio holdt tilbage af politiet, der mistænkte dem for at ville i slagsmål med de demonstrerende nazister.

Det hjalp dem intet, at de kunne fremvise visitkort og uniformer fra deres arbejdssted, da de i bil var på vej fra hjemmet i Køge til arbejdspladsen i Roskilde. - Inden vi fik lov at slippe gennem politiringen ved Algade, blev vores bil endevendt, selv om jeg forklarede betjentene, at den slags er ulovligt. De fandt et sjippetov i bagagerummet. Og det beslaglagde de, fortæller ejeren, Murat Kitir, 23 år, der nu må finde sig et andet motions-redskab.

Han har forståelse for, at politiet foran store demonstrationer, der kan ende i blodsudgydelse, går restriktivt til værks. Men han fatter ikke, at det nødvendigvis skal ske på en måde, der kun kan opfattes som racistisk. – Ingen andre fik samme behandling som os. Da vi protesterede, fik vi bare at vide, at vi var frække og skulle holde kæft, siger Kitir. Ligesom de andre fire er han tyrkisk 2. generationsindvandrer. De taler flydende dansk. Har alle arbejde. Og har aldrig været i karambolage med politiet. En af hans medarbejdere fortæller: – Vi blev beordret til at vise opholdstilladelser og kørekort. Også os, der ikke kørte. Enhver ved, at vi ikke behøver gå med opholds-tilladelser, når vi har indfødsret i Danmark. Bare ikke politiet, tilsyneladende. Vi kan grine lidt af det bagefter, men episoden fortæller, at der er forskel på danskere og indvandrere.“