26. maj 2016

Sharia-aktivister antastet foran Odense-café, Net-debat: “Beskidte kaffirs, de skal bar ha på munden”

Selvom alt indikerer at Nada Musse og Ayaan Ahmed er sharia-aktivister, så skal de selvfølgelig kunne gå i fred. Episoden fandt sted lørdag aften, og beskrives som racistisk motiveret angreb fra ‘en mand og to kvinder med dansk baggrund’. Politiets døgnrapport er mere afdæmpet, men bekræfter dog, at der har fundet en hændelse sted: “Sigtede udviste en aggressiv adfærd i beruset tilstand idet han forsøgte at hive et tørklæde af en muslimsk kvinde”.

(Nada Musse & Ayaan Ahmed på Facebook, 22. maj 2016; Via Metroxpress)

Der er i skrivende stund 356 kommentarer, og alle segmenter er repræsenteret. Islamister der bebrejder kvinderne at de ikke var i selskab med muslimske mænd, og muslimske mænd der betragter sagen som en forbrydelse på niveau med folkedrab. Ingen debat med muslimer uden trusler om vold, og dem & os-tænkning er integreret i hver eneste sætning. Ikke bare mellem linjerne, men også direkte via sms-kæde (dansker-alarm?), ved serie-tagging og lignende.

Enkelte røde går all in på hændelsen, men der er alligevel også nogle stykker der qua egne oplevelser pointerer, at racismen går begge veje. Eksempelvis en Lis Sørensen der fortæller, at hun har været udsat for flere episoder, selvom hun i hele sit voksenliv efter eget udsagn har ‘arbejdet politisk for antiracisme’.

Herunder et udvalg. Hovedsageligt sakset fra de tidligere kommentarer, før sagen gik viral og blev en del af tastaturkrigen.

Islamisterne.

“Subhanallah det synd men når Allah swt siger at piger ikke skal være væk fra deres hjem sene tidpunkt er det måske for at beskytte os mod alt det dårlige der går det tidspunkt.” (Kifah A. Shimbirolays)

“Søster .. Det var et grim uheld .. Men jeg vil anbefale dig at i skal ikke går i byen lørdag aften , du ved hvad der foregår sådan om lørdag ,man kan ikke undgå en fuld og dum mennesker så lad være med at der så nogen steder om aftenen og hellere være hjemme med din veninder eller kusiner stedfor..” (Yasser CH)

“Lad det være et wake up Call til alle brødrene derude. Pas på jeres søstre, og ikke lad dem færdes alene om aften. Wallah vi har med usle kujoner at gøre, der intet kender til sharaf☝🏼️” (Adam Faour)

“Desværre er det tilfældet, at de kujoner, der gør den slags, almindeligvis går efter såkaldt ‘nemme ofre’, og vi må derfor tage nogle forholdsregler. Jeg vil eksempelvis stærkt anbefale især søstre at undgå at færdes på steder, hvor der er mange berusede mennesker – særligt hvis de går med tørklæde. Det er på ingen måde deres egen skyld, at de bliver overfaldet. Men vi må bare forholde os til virkeligheden. …” (Ismail Mohamed)

Dem & os-tænkning.

“… Subhanalah! Hvor er det dog utroligt med lille Danmark og vold her på det sidste!” (Fowzia Zubeir

“Er simpelthen målløs!! Hvad sker dog Danmark?! Håber I er okay.” (Faisa H. Farah)

“Er dybt dybt chokeret!! Kan ikke tro Danmark er blevet til det her!! Håber de får hvad de fortjener! …” (Faduma H. Farah)

“Det desværre blevet en tendens i Danmark…” (Ifrah Abdullahi Shacir)

“Denmark is disgustingly racist” (Shamsa Ali Hassan)

“Kaos, muslimerne bliver bekriget fra alle punkter..” (Abdi Junior)

Ja typisk danskere 🔫 (Princess Iraqii)

“Kære ven .. vi lever på et landet hvor der er fuldhad af muslimsk folk når man er en pige og med tørklæder helst undgår et sted hvor der er nogen folk påvirket Alcohol og så kan de ikke får hjælp hvis det bliver et problem …” (Yasser CH)

“kære venner, sådan som episoden beskrives var det direkte rettet mod pigernes religion. Det var et racistisk angreb som ikke bør tages let på. Det er medierne og politikerne der er at bebrejde, som år efter år indgyder had i den danske befolkning imod islam og muslimer. Dette er et faktum.” (Rofdo Hemd)

“Syntes ikke det virker konstrueret overhovedet! Danmark er desværre blevet sådan. Jeg får racistiske kommentarer og onde blikke dagligt, så det er ikke noget unormalt…” (Laila Belhaj)

“Danskere er de værste kujoner, skam over dem. Hvor lille og ynkelig er man ikke lige når man angriber et par søstre i flok. InshaAllah i har optjent kæmpe hasanat for de dårligdomme der har ramt jer. Må Allah beskytte jer og enhver muslima.” (Teddi Elias Norrbohm)

“Det er min frygt at dette bliver mere og mere almindeligt i dagens Danmark, takket være mediernes og politikernes kæmpe fokus på at sætte islam og muslimer i et negativt perspektiv hele tiden. Jeg håber ikke at det en dag bliver mig der får sådan en tur pga mit tørklæde…” (Umm Yassin Ali)

Trusler.

“Jag hoppas dom DÖR en smärtsam död. Äckliga svin!!” (Shamsa Ali Hassan)

“Man burde tag sig en kammeratligesamtale med ejeren af cafeen. Hvis han ikke kan finde ud af fortælle sine dyr som han har på besøg, hvordan man opføre sig, så skal vi nok gøre det” (Rafat Mohammad)

“Kan du eventuelt find personerne som var med” (Hassan Al-Hilali)

“Beskidte kaffirs, de skal bar ha på munden (Nas Nas)

“Den café skal jeg på. Føler med dig og ved der intet at skulle gøre af ondt der vil retfærdiggøre det i blev udsatte for. Men skulle der mon ikke komme en besøge af nogen til den café og hvem ved hvad der vil udvikle sig til ??? Alle racister tid er snart forbi gået ny tid er på vej. …” (Z Isnard Baka)

“Jo fordi vagten i viggos tog ikk fat han kiggede på . Normalt er vagter nærmeste som politiet end til politiet kommer . Hermed skal den brænde ned til grund eller skal den skide vagt blive fyret end det slår weekend igen .” (Omar Asheto)

“Vi var nogle fyre på besøg i Odense, og vi fik af vide af nogle piger, at der var chikane af 2 søstre længere nede af gaden. Da vi nåede ud så vi politi bilen ankomme ved jer, så vi valgte at gå videre igen. Havde dog ingen ide om, at episoden var SÅ voldsom! Men du har helt ret i, at det er tilgrint hvordan folk sagtens kan stå glo uden at røre en finger. Synes ikke du skal lade den ligge her. Kør den hele vejen og ødelæg de racisters liv..” (Armo Fadi)

Røde.

“Dette er set tidligere i Tyskland i 30erne … Umiddelbart før Naziregimet fik magten. Vi står på tærskelen til ragnarok og “heksejagter”. Racismen, Fascisme og Nazismen HAR fået magten i dette land … vi har blot ikke set de helt store tegn derpå endnu …. Men de kommer. Vi må kænpe imod dette med alt hvad vi har lært.” (Stefan Lennart Wandel)

“Dumme hjernedøde danskere bliver utilregnelige når de drikker alkohol” (Jesper Grubach)

“Det gør mig virkelig ondt, at I har været udsat for det her, Nada Musse & Ayaan Ahmed. Højreekstremisterne har det alt for let i Danmark… Jeg har fået dødstrusler i mine diskussioner med højreekstremister på nettet, så nu lever jeg med dem. Det er der andre, der også har. Min oplevelse er, at de er så agressive, som de er, fordi de er bange for det ukendte og ubevidste – ikke klar over, at deres angst er ubegrundet. Der er så meget angst- og hadpropaganda på nettet, der bliver delt i det skjulte. Folk bilder sig ind, at den propaganda er sandheden, at der er en hær af muslimer på vej, som vil tvinge alle kvinder til at gå i niqab, sprænge Netto i luften hver anden dag og indføre sharia, så alle bliver stenet til døde, når de har drukket sig fulde lørdag aften. Rigtigt mange danskere har ovenikøbet en ikke-erkendt og derfor ubehandlet depression, hvilket gør dem endnu mere angste og agressive – parat til at dræbe. Desuden er 3. verdenskrig igang. Det gør ondt i hjertet at skrive det, men hvad der sker i Syrien er ikke til at overse, og den vestlige landes regeringer leder efter legitimering. De gør derfor intet for at vise Islam respekt, for troen på, at muslimer er farlige køber bomber.” (Maria Kammerer)

Vice versa.

“Det er ikke OK. Selvfølgelig ikke. Ligesom det heller ikke er ok når en flok drenge af ‘anden etnisk herkomst’ sviner mig til i toget og kalder mig luder fordi jeg beder om at se deres billetter (ligesom jeg beder om at se alle ANDRES billetter, det er lissom mit job…) Så nej, racisme er ALDRIG i orden, men det gælder begge veje!” (Lisbeth Hviid Jakobsen)

“Det er en fuldkommen urimelig handling. Men måske skulle du overveje seriøst, hvormeget du vil lade det fylde i dit liv. Jeg er blevet råbt af og chikaneret i hele mit liv, fordi jeg er tyk, og unge mænd fra Mellemøsten holder sig bestemt ikke tilbage…” (Mai-Britt Schultz)

“Jeg er selv fra venstre fløjen… Racisme går ikke kun en vej, men begge veje..Mange fra Mellemøsten af er ligeså racistiske her, som den danske mand er…Men når man pisker stemninger op på de sociale medier, kan det få konsekvenser for et samfund..” (Christina Nielsen)

“Vil du så også tage afstand for den chikane mine små børn og jeg var udsat for i Vollsmose. Racismen, tilråbene min datter på 6 fik.
Uanset hvem der gør det er det aldrig okay, men er træt af det ikke er racisme når det den anden vej.”
(Krista Wickmann Hauberg)

“Jeg kender en far, som har to døtre. De bor i et område kun med indvandrere. Døtrene går ikke med tørklæde. De går meget nødigt uden for en dør. Da der bliver råbt ludere og andre skældsord fra unge mænd ikke danskere. Hvis han havde råd ville han flytte. …” (Gert Lund)

“Jeg og andre kørte med bussen. Chaufføren vil se billetter. En mand bliver rasende- rykker i rattet osv. Vi er nogle , der står af- stille og uden ord. Han bor i samme bebyggelse som jeg. Pludselig løber han efter mig- skubber så jeg falder. Venter til jeg kommer op på øverste trappe. Skubber så jeg falder ned ad alle trapper- får hjernerystelse og slår mig meget. Jeg har diskusprolaps og opereret i knæene 15 gange. Har knæ protese. … Den voldelige mand siger :” Du ikke kender mig, det bliver værre”! En gang senere kom jeg i kælderen. Han stak hovedet frem. Jeg listede ud af en anden dør- ud på fortovet og ind med mit tøj. Jeg har kun hjulpet ham med vask, da han var ny her. Han sagde :” Må jeg komme og sove hos dig ?!”. Jeg var målløs og sagde intet. Er det RACISME ?! … Hele mit voksenliv har jeg arbejdet politisk for antiracisme. (Lis Sørensen)

Oploadet Kl. 21:02 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


24. maj 2016

Hvid plantageejer genindfører arvesynden: “Alle amerikanere i dag er racister på afvænning.”

Et museum er på sin plads, men tilfældige amerikanere har naturligvis ikke et medansvar, blot fordi de er lyse i huden. En historie fra Kristeligt Dagblad – Hvid advokat fortæller slaveriets historie: Vi er alle racister på afvænning.

“De ligger der stadig langs Mississippi-floden i USA- delstaten Louisiana som restaurerede vinduer ind i en anden verden. Omgivet af flere hundrede år gamle træer draperet i spansk mos finder man de gamle plantager. Men noget mangler i de naturskønne omgivelser. Historien fortalt i de frodige haver og storslåede palæer med søjler, skodder og brede verandaer, hvor herskabet kunne nyde forfriskninger i den sydstatslige sommerhede, er kun en halv fortælling. Det er den hvide histories pragt og romantiserede idyl.

Forudsætningen for overdådigheden var at finde i plantagernes små træhytter. Dér holdt slaverne til. Og netop deres tavse stemmer rørte den nu 79-årige pensionerede advokat John Cummings. For 17 år siden købte han Whitney Plantage nord for New Orleans som en investering i fast ejendom.

… John Cummings besluttede at omdanne plantagen til et museum. I modsætning til de andre plantager skulle Whitney have fokus på slavernes historie. … Historierne er en øjenåbner for mange af de besøgende. Samtidig bliver John Cummings også mødt med en anden reaktion, når han holder foredrag om slaveriet: ‘Jeg har ikke haft slaver. Hvorfor skal jeg som hvid beskyldes for slaveriet?’, spørger mange.

Slaveriet ophørte officielt for 151 år siden, erkender John Cummings. Men slaveriets arv lever videre.

Sydstaterne har for nylig dannet ramme om en større diskussion om fjernelsen af konføderale monumenter. Som i så mange andre tilfælde, hvor race indgår i en debat, opstod der to modpoler. …

På den ene side står en gruppe sorte, som råber racisme til de hvide. De har som regel ret. På den anden side står de hvide og råber: ‘Hvorfor kan I ikke bare komme over det?’ De ved bare ikke, hvad ‘det’ er. Slaveriet er en del af det. Men vi taler om to århundreders undertrykkelse. Vi var ikke del af slaveriet, men vi er stadig en del af ‘det’,’ forklarer John Cummings.

For selvom slaveriet officielt blev afskaffet i 1865, betød det langtfra, at sorte og hvide var ligeværdige. Alene det at rejse var en udfordring. I 1936 udkom håndbogen ‘The Negro Motorist Green Book’ for første gang. Det var en rejsebog for afroamerikanere med information om, hvor man som sort for eksempel kunne få et måltid mad eller overnatte uden at blive udsat for racediskrimination. Skulle man fra New Orleans til Florida, kunne man ved hjælp af bogen planlægge en rute og blandt andet undgå de såkaldte solnedgangsbyer. Det var byer med hvide lokalsamfund, hvor det kunne være farligt at begive sig hen som sort. Navnet skyldes, at der ved byerne kunne optræde et skilt med teksten: ‘Nigger, lad ikke solen gå ned over dig i (bynavn).’

Alle amerikanere i dag er racister på afvænning. …’ siger John Cummings.

(The Negro Traveler’ Green Book, guide til at overleve hvide ‘Sundown’-byer)

Oploadet Kl. 04:04 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


21. maj 2016

Jeppe Kofod på slap line: Hævdede Søren Espersen kaldte Barack Obama for ‘first nigger President’

Søren Espersen har fået flere rundture i medierne baseret på journalistiske opstramninger, og måske har Jeppe Kofod ikke forstået at tiderne er skiftet. At lavpandede racisme-insinuationer ikke virker mere, og Nyrups parti ikke mere har fortolkningsmonopol. Han skulle have slugt kamelen, og sagt undskyld. I stedet vejrede han stemningen i to døgn, og valgte den værst tænkelige løsning: “Medgiver at oversættelse selvfølgelig kan diskuteres.”

Det lukkede naturligvis ikke sagen, og 5-6 timer senere måtte han så tage skridtet: “Gik jeg, i min vrede og indignation, selv over stregen som Espersen? Ja… jeg valgte det mest sårende af ordene, og dermed tillagde jeg også Søren at mene den hårdeste betydning af ordet. Det er jeg både ærgerlig og ked over…”

Der er for mig at se kun to muligheder. Enten er han dum eller ond. Jeg tror ikke han er ond.

(Jeppe Kofod på Twitter, 18. maj 2016)

Reaktioner.

“well, I guess statutory rapists just get into the habit of lying.” (‘Bob Glitter’, 19. maj 2016)

“Grotesk dårlig stil, @JeppeKofod. Grænsende til det vanvittige. Det her er, hvad politikerlede kommer af… (Morten Scheelsbeck, 19. maj 2016)

“Alle i min generation er vokset op med, at ordet for en sort mand var ‘neger’. Der lå intet fordømmende i det; det var en ren deskriptiv term, som man brugte samtidig med, at man sympatiserede med negerens kamp for borgerrettigheder i Sydstaterne og havde Martin Luther King som idol – der vel at mærke selv omtalte sig selv som ‘negro’. Siden har sprogpolitiet af al magt forsøgt at få ordet ‘neger’ forbundet med sydstatsracisme, selv om det er notorisk forkert. Denne sprog-revisionisme er farlig, for der står mere på spil end et enkelt ord. Lykkes det at sætte lighedstegn mellem racisme og brugen af ordet ‘neger’ har man udnævnt alle danskere før 1990 til racister. Fra H.C. Andersen til Jørgen Clevin.” (Katrine Winkel Holm, 20. maj 2016)

“For det første er det hæsligt, at han kommer til at oversætte forkert. ‘Nigger’ er det værste udtryk man kan bruge i USA om en sort. Det er sådan noget Ku Klux Klan-agtigt. Han overdriver Søren Espersens pointe.” (David Trads, 20. maj 2016)

“Jeg tror, Søren Espersen har sagt neger hele sit liv, for det gør mange fra den generation. … Jeg synes, Jeppe Kofod skulle gå sig en lang tur og så komme tilbage og sige undskyld. … Han risikerer, at internationale medier hænger Danmark ud. Det tangerer til landsskadelig virksomhed, og det har vi altså ikke brug for lige nu. Man vasker sit skidne linned derhjemme.” (Hella Joof, 20. maj 2016)



18. maj 2016

Talsmand for kulturmarxistisk FRONT: “… genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning”

Netop som man slap af med ungdomsoprørets kulturkritiske fronter på universitetet, manifesterer ’safe spaces’-fænomenet sig på dansk grund. Hvor Studenterfronten/Fagkritisk Front på Aarhus Universitet blev betonmarxisternes domæne, så starter vulgærmarxisternes børn nu forfra med (kulturmarxistisk) FRONT. Bemærk den ene talspesons efternavn.

Fra Universitetsavisen – ‘Folk skal ikke bare blindt bruge ord som perker’.

“‘Vi vil gøre opmærksom på den diskrimination, der opleves rundt omkring på de danske universiteter,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, der studerer Fysik på Københavns Universitet. Tai, som er begyndelsen af 20’erne, er blandt medstifterne af foreningen FRONT, som med inspiration fra anti-diskriminationsgrupper i det amerikanske universitetsmiljø vil forandre tingenes tilstand på KU. …

Christian Dahl har et konkret eksempel, som han også har omtalt i et blogindlæg på FRONTs hjemmeside.

‘Jeg har i forelæsningssalen på Filosofi oplevet, at en identitet, som jeg er stærkt forbundet med, bliver brugt som et skældsord,’ siger han.
Christian Dahl taler om homofobi – mere specifikt lærerens udråb af ordet ‘bøsselort’, da han hamrede en tå ind i katederet. Men det kan være svært, siger Christian, at overbevise andre om, at følelsen af diskrimination er legitim…

‘Hvis nogen bruger n-ordet (neger, red.),’ siger Tai Skadegaard Thorsen, ‘og jeg siger, at det kunne de måske godt lade være med, fordi det er stødende, så svarer folk nogle gange ‘nej nej, det betyder jo bare en sort person’. De benægter den historie, som det ord har haft, og de siger måske også, at jeg er overfølsom. De anerkender ikke, at der kan være en anden følelsesmæssig tilknytning til det ord end deres, eller de hævder, at det er forkert, hvis der er.’ …

‘Jeg er selv blevet kaldt n-ordet i form af en joke,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, hvis hud er en tone mørkere end det gennemsnitlige danske niveau. ‘Sådan bliver det altid fremstillet. Og da jeg sagde fra, kom en anden studerende hen og sagde, at neger jo bare betyder sort, hvorefter jeg forsøgte at forklare ham, at der jo er en hel kolonihistorie, som Danmark er en del af, hvor vi i første omgang begyndte at bruge ordet om en raceinddeling, der ikke findes biologisk set.

… Christian mener, at genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning af den politiske debat.

(Thomas Sowell, neger)

De, der siger det, anser det for at være en bagatel.

‘Ja, men sådan vil jeg ikke se det. Det her er jo noget, folk har råbt efter mig på Nørrebro, det er noget, jeg hører på rigtig mange kedelige måder. Også i København, som jeg tror er et af de mest progressive steder, når det gælder LGBTQ-rettigheder. …,’ siger Christian Dahl. ‘Men det er jo en bekræftelse af, at der stadig findes et latterliggørende syn på seksuelle og kønnede minoriteter. …’

[…]

FRONT ønsker et mindre majoritetspræget pensum. Det vil betyde, at man rundt om skal vælge mellem det, der i dag af universitetets ledelse og lærere bliver regnet for det bedst egnede, mest relevante pensum og noget nyt. …

‘På Filosofi fik man ændret titlen på et kursus fra ‘Filosofi’ til ‘Vestlig filosofi’, fordi pensum reelt kun indeholdt tekster af vestlige filosoffer. Hvis vi ikke reflekterer over de vidensoverleveringer, vi fører videre, ender vi med noget, vi kunne tro omfattede det hele, men som faktisk kun er majoritetsperspektiver. Det er altså muligt at stille spørgsmål ved naturaliseringen af viden.'”

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


12. maj 2016

Biolog til ‘anti-racist’: Selvom en neger flytter til Grønland, så bliver han ved med at være en neger

Jeg kan forstå at Radio24syv-værten Keith Thomas Lohse er røget i unåde hos sine følgere, fordi jeg forleden undlod at kritisere ham her på siden. Det er okay baggrundsstøj i nattetimer, men der er da nok at tage fat på. Det unødvendige grove sprog, den afvæbnende humor, og det man kunne kalde for post-faktuel skråsikkerhed. Natten til tirsdag var emnet menneskehedens udvikling, og Keith, der påstod han havde læst en hel del om emnet, kom ind i en længere samtale med en faguddannet biolog ved navn Kåre.

Kåre var en god pædagog, men der var ikke rigtigt hul igennem. For Radio24syv-værten var det en racistisk forseelse at diskutere racer og raceforskelle, for vi var jo alle mennesker af kød og blod. Biologen havde en mere faglig tilgang, og forstod ikke helt problemet. Måske fordi han ikke var hæmmet af Nørrebro’sk venstreorienterethed. Hvor Keith var følelsesmæssigt engageret og tænkte nazisme og racemæssigt hierarki, så tænkte biologen videnskabeligt på raceforskelle. Eksistensen af flere racer indenfor en dyreart, var et uproblematisk faktum, ikke et oplæg til debat.

Indslaget kan høres her.

Kåre, biolog: Mit synspunkt. Altså, jeg er fagbiolog, og det er en del af min børnelærdom med darwinisme. Jeg ser det jo i praksis rundt omkring i de ting jeg har med at gøre. Mit hovedsynspunkt er: Hvorfor skal religion blandes ind i det?

[16 minutter senere]

Keith Thomas Lohse, Radio24syv: Nej, men Kåre, men altså, det som jeg har forstået. Det som vi kalder Homo Sapiens og Cro-Magnon, det har ifølge alt det jeg nogensinde har læst. Jeg skal slet ikke battle med en ægte levende biolog, men…

Kåre: … Jeg skal så lige anholde en anden ting, om at vi er samme race. Nej, det er vi ikke. Vi er alle sammen samme art, men der er forskellige menneskeracer, ligesom der er racer indenfor alle mulige andre dyreracer.

Keith Thomas Lohse: Der må jeg jo sige, at jeg har læst andre, måske lidt yngre inden for dit eget fag, med en anden mening.

Kåre: Ja, men grunden til at der er en anden mening, det er at så er der gået politik i det.

Keith Thomas Lohse: Selv asiater har mongoloide øjenlåg. Det er jo bullshit. Inden i hjertet, så er mennesket, mennesket. Hvis du tager en hvilken som helst person, fra en hvilken som helst del af verden, og lader ham vokse op, hvilket som helst sted, hende, han/hun, så vil han blive som den lokale skik er. Sådan vil det ikke være med et marsvin eller en krokodille.

Kåre: Ja, men der er jeg måske heller ikke helt enig, vel. Men altså, de forskelle der er i mentalitet, og sådan noget, de er ganske små ik’, men der er jo forskel i udseendet, det kan vi jo alle sammen se. Det er jo lige meget om en neger flytter til Grønland, så bliver han ved med at være neger. Men mentaliteten, og den kultur man vokser op i, det er jo et helt andet spørgsmål. Hvor meget der er medfødt, og hvor meget der er miljøet. Det er jo et kæmpespørgsmål…

Keith Thomas Lohse: Prøv lige at forklare mig… Hvad er så? For mig er der en race på jordkloden og det er mennesket, og jeg kan slet ikke – hvad skulle forskellen være. Europæere har eftersigende en lidt større diller end asiaterne. Vi bliver så overgået af afrikanerne. Hvad skulle en racemæssig forskel være? Er der nogen der har et firkantet hjerte? Nogen der har flere ben, nogle der er stribede?

Kåre: Altså racer er underafdelinger af arter. Du kan have en eller anden dyreart. Dem i den ene verdensdel ser lidt anderledes ud, end dem i den anden verdensdel.

Keith Thomas Lohse: Jov, men…

Kåre: Når de kan få afkom er de samme art. Hvis vi taler mennesker, så er det mest skarptskårne eksempel de indfødte i Australien. Fordi de har været adskilt fra resten af menneskeslægten i noget der ligner 50.000 år. Altså ganske lang tid.

Keith Thomas Lohse: Det har dem fra Samsø også.

Kåre: Arh, ikke i 50.000 år, vel. De indfødte fra Australien, det vil sige at de udgør, kan man vel egentligt sige, en race for sig. … Altså, raceforskelle er jo ikke skarptskårne. Der vil altid være nogen, der er sådan lidt derhenad…

Keith Thomas Lohse: Du er nødt til at forklare mig. Hvis vi kan parre os, og vi kan få levedygtigt afkom ud af det, så er det vel den samme race.

Kåre: Nej, så er det den samme art. Det er simpelthen definitionen på en art.

Keith Thomas Lohse: Hvis der ikke er forskel på arter og racer, hvorfor har vi så to ord for fuldstændigt det samme.

Kåre: Nej, men det er jo ikke det samme jo.

Keith Thomas Lohse: Det bliver du nødt til at forklare mig.

Kåre: Hvis vi nu tager en helt almindelig fugleart. Det er en art, de kan få afkom sammen. Dem i Nordeuropa har en sort streg på hovedet, eller dem i Mellemeuropa har en sort streg på hovedet, og dem i Nordeuropa de har et helt hvidt hoved ik’. Så vil ornitologerne sige, at det er to forskellige racer. Og det gør de bare ud fra, at de har forskellige farvetegning. Der skal ikke mere til, så kalder man det racer. Men det er selvfølgelig samme art, fordi de kan sagtens få afkom med hinanden.

(Motacilla alba alba, alm. Hvid vipstjert)

Indenfor ornitologien opererer man med arter og underarter/racer. Vipstjerterne (Motacilla) er det klassiske eksempel. Gul vipstjert (Motacilla flava) har ifølge standardværket ‘Fugle i felten’ 12 underarter/racer, heraf ses hele otte i Vesteuropa. Foruden den almindelige Gul vipstjert (Motacilla flava flava), drejer det sig blandt andet om Gulhovedet gul vipstjert (Motacilla flava flavissima), Nordlig gul vipstjert (Motacilla flava thunbergi) og Sorthovedet gul vipstjert (Motacilla flava feldegg).

Hvid vipstjert (Motacilla alba) har mindst ti underarter/racer, og foruden den almindelige som er i haverne lige nu (Motacilla alba alba), kan man være heldig at se Sortrygget hvid vipstjert (Motacilla alba yarrellii).

(Motacilla Alba, Hvid vipstjert, udbredelseskort for underarterne/racerne alba, yarrellii, subpersonata mfl.)

Oploadet Kl. 22:58 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


11. maj 2016

Thomas Hoffmann: ‘Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive’

Interessant artikel af Leny Malacinski, der har fået den helt rigtige overskrift. Herunder en bid fra Weekendavisen med Trevor Phillips, Mehmet Necef og ikke mindst Thomas Hoffmann – Gensidig modvilje (4. maj 2016, ikke online).

“For knap 20 år siden var han med til at gøre ordet islamofobi til hvermandseje i England, da han stod bag rapporten Islamophobia: A Challenge for Us All (1997). Dengang var Trevor Phillips formand for tænketanken The Runnymede Trust, der provomerer multikulturalisme. Den tidligere Labourpolitikers antagelse var, at indvandrere ekskluderes fra et fællesskab, som de ellers ønsker at blive en del af, men nu viser en undersøgelse blandt britiske muslimer, som han var med til at præsentere på britisk tv, at mange slet ikke ønsker at blande sig med ikkemuslimer.

Ifølge undersøgelsen træder hver femte muslim aldrig ind i et ikke-muslimsk hjem. 17 procent ønsker at leve et separat, islamisk liv. 40 procent mener, en kvinde skal adlyde sin mand. Halvdelen mener, at homoseksualitet skal forbydes, og hver fjerde ønsker sharia-love i stedet for demokrati. 18 procent sympatiserer med vold mod dem, der håner profeten Muhammed.

Undersøgelsen afslører et problem, som det ikke har været politisk korrekt at tale om, mener Trevor Phillips i dag.

‘Ikke-muslimer, som bor og arbejder i områder med mange muslimer, har været ubehageligt bevidste om forskellene længe, men mange er for bange for at blive stemplet som islamofober til at rejse diskussionen,’ skrev Trevor Phillips i The Times.

Hans erkendelse kaster nyt lys på, hvem der egentlig udelukker hvem i et multikulturelt Europa, der har forsøgt at knække koden til sameksistens med integrationsprojekter, dialogmøder og religiøs forståelse. … Den diagnoselignende tilstand, islamofobi, optræder i adskillige rapporter fra FN, EU og både nationale og internationale islamiske organisationer.

(Channel 4-dokumentar What British Muslims Really Think, 15. april 2016)

Mens det akademiske ordforråd er rigt, når det kommer til majoritetssamfundets udelukkelsesmekanismer, findes der ikke et tilsvarende ord for indvandrere, der fravælger danskere eller dansk kultur.

Hvad kalder man det for eksempel, når muslimer sender deres børn på muslimske skoler, hvor de vokser op uden en eneste dansk klassekammerat? Når det bruges som et skældsord, at nogen er blevet for dansk? Eller når muslimske forældre ikke accepterer, at deres barn gifter sig med en dansker? Af en undersøgelse fra 2006 fremgik det, at knap 7 ud af 10 danske muslimer ønsker, at deres børn gifter sig med en muslim, mens kun hver tredje dansker tillagde religionen stor betydning.

Danskerne var med andre ord mere tolerante over for ægteskab med en muslim end omvendt. Ifølge Mehmet Necef er det tegn på, at racisme mod muslimer overdrives på bekostning af langt mere problematiske mekanismer blandt dem selv.

‘Der findes ikke et modsat ord for det, så vidt jeg ved,’ siger Mehmet Necef, der peger på ‘ dano-fobi’ som det mest nærliggende.

[…]

Derfor er der brug for at forstå fjendtligheden over for Vesten og vestlige værdier på dens egne præmisser, mener religionshistoriker Thomas Hoffmann: ‘Vi må tro på det, folk siger. Hvis muslimer siger, de gør noget, fordi det står i Koranen, må vi tage dem på ordet og tage deres oprigtighed alvorligt,’ siger Thomas Hoffmann. …

Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive. Som om alt muslimer foretager sig, sker i en reaktion på noget, andre har gjort, og de ikke selv kan være proaktive og tage initiativ på godt og på ondt. Man vil gerne italesætte muslimer som passive ofre, og dermed overser man nogle teologiske strukturer og mønstre, der bruges aktivt af muslimerne selv.'”



10. maj 2016

Sverige: Forlag vil ikke udgive billedbøger der karikerer andre kulturer, chef problematiserer ‘hvidhed’

Forlaget Bonniers/Carlsen overvejer nu, om de fremover vil udgive værker af den folkekære svenske tegner Jan Lööf. Han karikerer andre kulturer, og har eksempelvis fortalt historien om en menneskelig abe, der vil hjem til ‘Abeland’. Politiken har historien.

At Bonnier ikke er motiveret af kærlighed til det fremmede, men indædt had til det bestående, fremstår soleklart. Her en artikel med Bonniers sociale medier-chef Irena Pozar, der står for flere tidsskrifter. Sakset fra Resumé – ‘Vår vithet – ett demokratiproblem’ (25. april 2016).

“Jag var i Göteborg nyligen för att delta på Mediedagarna 2016. … Hela dagen gick bra. Jag överlevde två flygresor och att stå på scen. Men herregud vad vitt det var. ÖVERALLT. Efter en snabb koll i seminarieprogrammet stod det klart: jag kan räkna antalet svenskar med utländskt klingande namn på ena handen (och då blev det fingrar över).

Att världen, Europa och Sverige har problem med den här frågan vet vi. Att mediebranschen har problem med den vet vi mycket väl. Nyligen kom en rapport som visade att fler mediechefer heter Anders än som är kvinnor. Jag kan lova att det sett till hela mediebranschen också finns fler som heter Lisa än sådana som har icke-nordiska namn.

Det är ett problem av flera anledningar. Ett är bristen på möjligheten att skapa igenkänning. Barn växer upp och kan inte identifiera sig med dem som står på scen, som skriver i tidningar och syns i reklamfilmer. Rent krasst är det också ett problem för kvaliteten på det vi levererar. Fler perspektiv gör texter, produkter och marknadsföring bättre. Ett helvitt och västerländskt perspektiv är ett sömnpiller.

Men framför allt handlar det om demokrati. Särskilt för oss som är journalistiskt aktiva. Om vi alla har samma bakgrund, värderingar och syn på hur en människa ser ut går vi miste om en oerhörd mängd information. Information som vi behöver för att utvecklas, men som vi också är skyldiga omvärlden att ge. Avsaknaden av mångfald skapar blinda fläckar som i längden kan bli farliga.

(Irena Pozar, sociale medier-chef for Bonnier; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


7. maj 2016

Deadline lader tre kulturmarxister diskutere Justin Biebers racistiske frisure: ‘Kulturel appropriation’

Tid er generelt en mangelvare, men når Deadline lader tre venstreorienterede ideologer debattere ‘kulturel appropriation’ på baggrund af Justin Biebers nye frisure, så skal det prioriteres. Panelet var ph.d. Mira Skadegaard Thorsen, musiksociolog Henrik Marstal og RUC-kønsforsker Christian Groes, og de var stort set enige i, at Justin Bieber havde udnyttet neg…afroamerikansk kultur og hermed gjort sig skyldig i et racistisk motiveret kulturtyveri. Bizart på flere niveauer, men først og fremmest tragikomisk fordi alle tre abonnerer på et dynamisk kultursyn.

Selvom Christian Groes undervejs fik blandet nationalisme ind i forklaringsmodellen, så lød han som den mest jordnære af de tre – formentligt fordi han ikke fik talt sig varm. Henrik Marstal aflirede kulturmarxistiske begreber på ryggraden, og egentligt var det kun Mira Skadegaard Thorsen der kunne køre den helt ud uden at fortrække en mine. Hun brugte pudsigt nok flere engelske begreber, men havde garanteret en lix-tung forklaring på hvorfor det ikke var en form for kulturel appropriation. Noget med pigmentering, slaveri og indenbyrdes magtforhold.

Indslaget kan ses online, men lad hellere være. Det var (med ord approprieret fra en Facebook-ven) “15 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Det er en udnyttelse. Det er helt klart en form for udnyttelse. Det er en refleksion, det er en genskabelse af den koloniale gestus, i virkeligheden. Man har lov til at tage hvad man vil, man giver ikke nødvendigvis ‘credit’, og man er jo allerede i en position hvor man kan vælge, man har et privilegie for overhovedet at kunne gøre det her. (Mira Skadegaard Thorsen)

… det er også et spørgsmål om politisk bevidstgørelse i et land der er præget af stor ulighed som USA. (Christian Groes)

Det har også noget at gøre med privilegier, hvem er de mere privilegerede, og hvem er de mindre privilegerede. Og i sådan en situation, når Justin Bieber gør det som han gør, så glemmer han måske, at han tilhører en gruppe der er meget meget privilegerede, nemlig de hvide mennesker på jorden, og han er ovenikøbet mand, så han tilhører den allermest privilegeredegruppe overhovedet i verdenshistorien. … Vi taler om begrebet ‘privilegieblind’, at folk glemmer hvilke privilegier de har… Det han gør med det her hår, det er at udøve privilegier… (Henrik Marstal)

“Det har lige præcist med den asymmetriske relation at gøre. Det at der er nogen der er i stand til at tage det de har lyst til, og lægge det fra sig igen, når de vil. For eksempel et kulturelt udtryk, et ‘hår-udtryk’. Der er mennesker der er ikke-privilegerede, eller marginaliserede, der på ingen måde har den frihed til at vælge, de er marginaliserede, og er slet ikke berettigede til at tage majoritetskulturens udtryk på sig. … Derfor kan det opleves som en krænkelse. … Det er igen hans udlægning af en stereotyp opfattelse af nogle bestemte grupper, så han bliver den legitime stemmer som han ikke nødvendigvis repræsenterer.” (Mira Skadegaard Thorsen)

(Justin Bieber med racistisk frisure)

“Jeg siger ikke, at Justin Bieber ikke må have dreadlocks, sådan som utallige efterskoleelever også har haft det på et tidspunkt, herregud. Jeg siger, at hvis han gør det med det formål kortvarigt at ‘eksotisere’ sin fysiske fremtoning eller bare for at låne lidt kredibilitet fra en kultur med betydelig mere saft og kraft end hans egen, ja, så bør han selvfølgelig være klar over, hvilken position han gør det ud fra, ligesom han bør være opmærksom på, at han dermed låner uden at give noget igen. Og når han ikke gør det, fremstår han privilegieblind, for han aner tilsyneladende ikke, hvilke privilegier han med sin nye frisure trækker på.” (Henrik Marstal i Politiken, 28. april 2016)



6. maj 2016

Om lollandsk friskole: “Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.”

Regeringen vil gerne have flygtningebørn i privatskoler, og følger der penge nok med, så skal der nok være friskoler i udkantsområder der tager chancen. Det har dog på lidt længere sigt ingen gang på jord, da privatskolerne i byerne jo netop eksisterer som et monokulturelt alternativ til en multikulturaliseret folkeskole. Mon ikke flygtningebørnene ender på islamiske friskoler, og det således bliver en ny måde at malke statskassen på.

Berlingske har besøgt Reventlow Lille Skole i Toreby på Lolland, der for få måneder siden indvilligede i at få 36 nye elever fra Mellemøsten, Afghanistan og Eritrea. En beslutning der forøgede skolens indbyggertal med 50 procent, og gjorde ‘værdierne’ til noget man nu skulle kæmpe for.

Et lynkursus i anvendt multikultur, der bør læses i sin helhed – ‘Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til’.

“Regeringen vil have de private grundskoler til at løfte deres andel af flygtningeopgaven. Med 36 flygtningebørn er Reventlow Lille Skole et foregangseksempel. Skoleleder Mette Green har prøvet det før, men hun er overrasket over, hvor traumatiserede og voldelige de nye børn er.

De 81 elever på Rewentlow Lille Skole på Lolland stod klar med hvert deres lille Dannebrog i hånden, da en ganske særlig bus for to måneder siden parkerede foran skolen.

(Reventlow Lille Skole på Facebook, 16. juli 2016)

Børnenes første skoledag i februar gik fint.

‘Men så startede balladen ellers,’ forklarer skoleleder Mette Green.

‘De var ikke vant til, at der er mad nok. De var ikke vant til, at der er ting nok. Når der skulle tegnes, var der en, der tog alle farveblyanter uden at ville dele. Når vi skulle spise, var der slagsmål. De kendte ikke til køkultur, og alle kæmpede mod alle. …,’ fortæller Mette Green. …

Inden man kan tale om almindelig undervisning, er der mange helt basale ting, som børnene først må lære.

‘Nogle af dem kan knap holde på en blyant. Havde de gået i børnehave, så var de blevet skole-udsat,’ siger Mette Green. …

De 36 asylbørn, skolen modtog i februar, var fra Syrien, Iran, Irak, Afghanistan og Eritrea. Syrerne, som der var flest af, så ned på de andre, og på kryds og tværs var der konflikter med børnenes herkomst som omdrejningspunkt.

Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.

Han blev mobbet groft af de andre nye børn, fordi han var afrikaner og sort. Heldigvis fik han opholdstilladelse og flyttede. Af hensyn til hans sikkerhed kunne han ikke være blevet her. Det ville have været børnemishandling. Så slemt var det. Vi kunne ikke forstå, hvad de sagde, men de hånede ham og var hårde ved ham. Når vi vendte ryggen til, kastede de sig over ham fysisk. Vi måtte have ham tæt på os hele tiden for at beskytte ham. Det var sindssygt. Børnene kører jo med fælles bus fra skolen til flygtningecentrene, og der kunne vi ikke beskytte ham. Så når bussen skulle køre, græd han som pisket. Han vidste jo, at han ville få slag, og at det ville fortsætte næste dag. Vi åndede alle sammen lettede op, da han fik ophold. Det var hans redning.’

Hvilken hjælp fik I med at forebygge det?

Vi blev tilbudt en netværksmedarbejder af asylcenteret. Men han var sort. Og her måtte vi simpelthen sige, at det duede ikke. Han ville jo aldrig få sat sig i respekt. Det var grænseoverskridende at sige nej tak, for det er jo stik imod det, som jeg og skolen står for.’

Det lyder som udbredt racisme blandt børn, der højst er 11 år. Er det din oplevelse?

Ja. Det mener jeg. Skal vi sige det sådan: De har noget med i rygsækken, og den er pakket hjemmefra. Det er en af de store opgaver, og den er svær.’ …

‘Jeg ved jo ikke helt, hvad der sker i hovedet på dem, for vi kan ikke tale sammen. Men deres alarmberedskab er på højeste niveau. Små ting bliver til meget store konflikter. Der kan sagtens komme et slagsmål ud af, at to vil have den samme røde farveblyant. De kaster sig over hinanden, og det stopper ikke, før vi trækker dem fra hinanden. Men det er ikke altid, vi kan det. De slår hårdt, og de kradser. Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til. Vi kalder det slåskamp for alvor.

Har børnene samme respekt for jer som de danske børn har?

‘… det er langt fra alle, der respekterer lærerne. Det er kvinder, der underviser dem, og kvinder er ikke det, børnene har mest respekt for. Det virker, som om de er vant til, at der bliver råbt ad dem. Måske er de også blevet slået. De kan virke immune over for det, der plejer at virke med danske børn. Men én ting er helt sikkert: De fleste af dem trænger rigtigt meget til nogle kram. Det virker ikke, som om det er, hvad de har fået mest af.’ …

‘Jeg var tæt på at sige: Det her er for meget. Vi må nedlægge den ene af de tre klasser. Lærerne var meget mærkede af det. På et tidspunkt overvejede jeg: Er det her for stor en mundfuld? Jeg tænkte, at det ikke ville vare længe, før forældrene til danske børn ville sige fra. For der var hele tiden slagsmål i frikvartererne, og de nye børn ændrede hele stedet. …'”



2. maj 2016

Berlingske hylder venstreradikalt topnavn til kommunistisk 1. maj: Racisme er vores største problem

En svensk venstreradikal skal spille til Rød 1. maj, Kommunistisk Partis officielle 1. maj-arrangement i København, og minsanten om ikke borgerlige Berlingske vælger at lave et hyldest-portræt af fantasten. Jeg forstår det ikke.

Fra Berlingske – ‘I Sverige er racisme blevet normalt, og det skræmmer mig ad helvede til’

“Fredrik Boltes kaster med glæde sit 150 kg tunge korpus ud blandt publikum eller narrer en indvandringskritisk politiker til at synge en nazistisk propaganda-sang live i radioen. 1. maj spiller han i Fælledparken med sit politiske band Partiet …

For Fredrik Boltes er definitionen på god politisk musik, at det rammer noget i ham og sætter ord på hans tanker og følelser. Når følelser, musik og politik mødes, forstærker det hinanden og skaber en gnist, som kan tænde et bål i ham, forklarer han. …

Partiet skyder sin danmarksturné i gang til Rød 1. Maj i Fælledparken, og efterfølgende kan bandet opleves rundt omkring i landet i løbet af foråret. Fredrik Boltes glæder sig over at kunne vise respekt for de socialistiske partier ved at støtte Arbejdernes Kampdag. …

‘Der er mange frygtelige problematikker i verden, men de fleste bliver en lille smule bedre hele tiden. Derfor er racisme vores største problem. I Sverige er racisme blevet mere og mere normalt, og det skræmmer mig ad helvede til, hvis jeg skal være helt ærlig. …,’ siger Fredrik Boltes.”

(Fredrik Boltes, forsanger i ‘Partiet’)

“Mit mål var at vise, hvor mange ligheder, der er mellem måden, nazisterne brugte propaganda på under krigen, og måden Sverigedemokraterna bruger propaganda i dag. De skaber frygt. Folk købte det under Anden Verdenskrig, og folk køber det igen i dag.” (Fredrik Boltes)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper