20. april 2019

Kulturmarxister om Paludans symbolske vold: ‘Ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister’

Jeg kan kun advare unge mod at læse humanistiske fag på universitetet. Det kan gå gruelig galt, og passer man ikke på risikerer man helt at miste jordforbindelsen. Pernille Skipper er klog nok til at flytte fokus, men der sidder forlæste kulturmarxister rundt omkring på fakulteterne, og kæmper hårdt for at gøre offer til skurk, skurk til offer.

Herunder lidt fra en længere tekst om Rasmus Paludans besøg på Blågårds Plads og efterfølgende indvandreroptøjer. Det er, om ikke andet, så i det mindste jævnt underholdende. Lene Myong og Michael Nebeling på Peculiar.dk – Racismens vold er modstandens kontekst.

“For mange beboere på Nørrebro har politiets tilbagevendende iværksættelse af visitationszoner medført hyppig kontakt med politiet, hvor især racialiserede mænd mistænkeliggøres og underkastes statens overvågning. … Disse tiltag bør forstås i sin racialisere(n)de kontekst: Det er styrings- og overvågningsformer, der enten er direkte målrettet bestemte racialiserede grupper (som Ghetto-planen) eller som gennem racial profilering og på grund af zonernes geografiske placering rammer racialiserede personer særligt hårdt.

Det er derfor vigtigt at forstå, at før de brændende containere, brosten og vejafspærringer har volden på Nørrebro allerede længe været tilstede i form af regeringens racistiske politikker og tiltag. …

Selve denne udpegning af et område som voldsforherligende er med til at rammesætte de sociale og antiracistiske kampe som meningsløs ødelæggelse. Rammesætningen afkonteksualiserer begivenhederne fra den sociale marginalisering, som effektueres gennem racialisere(n)de værktøjer som ’hjemsendelsesydelse’, ghetto-plan, osv.

Iscenesættelsen af Paludans modstandere som voldsglade tåber afpolitiserer dermed modstanden og gør det svært at forstå kampene som reaktion og modstandsform mod en bredere social virkelighed.

(Offer for ’symbolsk vold’ talte ‘modsstandssprog’, og overmandes af statsracister, Nørrebro, 2019)

På sin twitter-profil har udenrigsminister Anders Samuelsen derimod haft travlt med at fremstille ‘ytringsfriheden’ som det egentlige offer i en kamp, hvor det ikke er Paludans racisme, men reaktionerne på denne racisme der udråbes som ’skandaløs optræden’ og ‘ytringsfrihedens fjender’:

Samuelsens standpunkt fortæller noget om ytringsfrihedens racistiske logikker, men også om hvor selektivt den ‘frihed’, der agiteres for, bliver operationaliseret i offentlige debatter. Det er nemlig en stadig stigende tendens, at ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister og folk, der taler magten imod.

… Med den forenklede og racialisere(n)de rammesætning af moddemonstraterne som rå og udemokratiske voldsmænd umuliggøres ethvert tilløb til at forstå deres aktioner i en social kontekst. Men som Jonas Eika har bemærket, kan man netop ikke vurdere legitimiteten af moddemonstranternes reaktioner over for politiet uden, at vi samtidig taler om bolig- og udlændingepolitik som statsracisme.

… hvorfor er det dem, som gøres til genstand for symbolsk vold og racistiske artikulationer, som bærer ansvaret for at skabe en demokratisk samtale? Vel at mærke med en racist, som på ingen måde selv er investeret i en ‘habermasiansk samtale’ og som aktivt agiterer for apartheid-lignende tilstande. …

Noget af det mest problematiske ved ideen om det pædagogiske argument eller den demokratiske samtale som racismens eneste legitime modsvar er dog, at voldsproblemet forskydes fra racismen til antiracismen. Det, der sker i denne bevægelse, er ikke kun, at den hvide majoritets definition af legitim og illegitim antiracisme bliver til lov, men også at forståelser af racisme som voldsudøvelse og voldsmonopol glider i baggrunden, netop fordi vi tvinges til kun at fokusere på den vold, som forbindes med antiracisme.

… politisk modstand har mange sprog, hvor af et er argumenter i en offentlig debat, et andet vrede og et tredje er brændte containere. At insistere på at forstå og kontekstualisere de brændende bilers modstandssprog er ikke et forsvar eller en apologi for antiracistisk vold, men en insisteren på, at reaktionerne ikke eksisterer i et tomrum.”

(‘Institut für Sozialforschung’ i Frankfurt, hvor Jürgen Habermas huserede)



19. april 2019

Fynbus opgiver at finde racistisk buschauffør: DSU’eren Frida har ikke kunne oplyse ‘dag, tid og sted’

I sidste uge bragte jeg lidt fra et læserbrev af DSU’eren Frida Harndahl Andersen, der beskrev en oplevelse hun angiveligt havde haft i en bus til Nørre Aaby ‘for nogle dage siden’. Fynbus undersøgte sagen, men har ikke fundet frem til chaufføren, da Frida ikke har kunne oplyse hverken ‘dag, tid og sted’. Hun fortæller nu til BT, at hensigten ikke har været at ‘udstille buschaufføren’, men at ‘oplyse folk’ om forskelsbehandling. Tro hende eller lad være. Jeg vælger det sidste. Fra BT – Frida skrev læserbrev om oplevelse i bussen: Nu svarer Fynbus på sagen.

“Efterfølgende skrev hun et læserbrev om episoden i Fyens Stiftstidende, og til B.T. forklarede hun, at hun ikke skrev det for at udstille buschaufføren, men for at oplyse folk om, at det ikke er i orden at forskelsbehandle på den måde.

Til B.T. oplyser Fynbus’ kommunikationschef, at årsagen til, at man ikke har kunnet frem til buschaufføren, er, at man ikke har kunnet få præcise nok informationer og detaljer fra Frida – som dag, tid og sted – til at kunne finde frem til buschaufføren.”

(Nørre Aaby, Middelfart Kommune, en by 3000 indbyggere, 9-10 kilometer øst for Middelfart)

Oploadet Kl. 10:03 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


17. april 2019

Venstrefløjsracismens #AldrigDinSkyld: Det blev for meget i søndags, men… det er Paludans ansvar

Ingen er større racister end den yderste venstrefløj. Når de ser en mørklødet hærværksmand går der koks i det moralske kompas, hvorefter de per refleks aktiverer #AldrigDinSkyld. ‘The soft bigotry of low expectations’ kalder man fænomenet på engelsk. Når det er sagt, så er der ingen grund til at betragte voxpop-interviews, som den offentlige mening. Uvist af hvilken årsag lykkedes det altid MSM, at citere tanketomme venstreradikale. Tessa Hansen er et ypperligt eksemplar af slagsen, helt på niveau med Alexander Linnet, angiveligt kendt som Xander.

En historie fra EB.dk – Lettet over aflyst demonstration: – Paludan er en nar.

“Den racismedømte islamkritiker Rasmus Paludan planlagde en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København tirsdag klokken 13.30. Det afviste politiet… Det vækkede hurtigt glæde blandt beboerne.

– Det er jeg lettet over, så slipper vi for brand i gaden. Det er utrygt her, når der er uroligheder, sagde Tessa Hansen…

Rasmus Paludan og Stram Kurs demonstrerede på stedet i søndags, og det resulterede i voldsomme uroligheder. Tessa forstår ikke, hvad det skal gøre godt for.

– Paludan er en nar. Man kan jo kun forvente, at der kommer reaktioner. Selvfølgelig blev det for meget i søndags, men det er hans ansvar. Han gør det jo kun for at provokere, han er så respektløs, sagde hun.

Den mening delte alle de beboere i området, som Ekstra Bladet talte med tirsdag formiddag…”

(Hærgende indvandrere, ofre for Paludans ytringer, København, 14. april 2019; Foto: Snapchat)

“… det er en skændsel, at Paludan får hjælp fra politiet (til, red.) at udøve sin beskidte racisme… Lad være med at få det til at ligne i medierne, at det er dem, der er ballademagerne – Det er Ramus Paludan, der er den kriminelle i den her sag. … Han skal i fængsel.” (Xander, BT, 15. april 2019)



16. april 2019

Lækket DR-notat: “Vedrørende sprogbrug omkring… Paludan. Vi kan også kalde ham racismedømt”

Den tidligere Radio24syv-vært, Poya Pakzad har lagt en ‘meddelelse’ online, lækket til ham via ‘en medarbejder fra Danmarks Radio’. Det bizarre ved det hele er at Poya Pakzad (og formentligt DR-medarbejderen) synes det er problematisk, at Rasmus Paludan ikke pinedød skal kaldes ‘racist’. Byrettens dom blev anket på stedet, og det er en klar overtrædelse af Pressenævnets regler, at kalde en person for dømt, før der foreligger en endelig afgørelse.

“At hans virke kan ses som gangbar religionskritik, frem for racistisk had, er et eksempel på, at islamofobi er en af racismens sidste respektable udtryksformer.” (Poya Pakzad, 15. april 2019)

(Poya Pakzad på Facebook, 15. april 2019)

Selvforklarende…

“Det er så rigtigt skrevet, Poya. Så sent som d. 5. april blev han endda dømt for racisme – det ligger friskt i alles erindring, men medierne nægter stædigt at kalde ham ved rette navn.” (Cihat Bardak, 15. april 2019)

“Indtil nu har formanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, med vilje ikke forholdt sig til den racismedømte Rasmus Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.” (DR Nyheder, 15. april 2019)

“Partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs er fredag blevet idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. … Partilederen valgte at anke dommen på stedet, hvorfor sagen skal køre i Østre Landsret.” (EB, 5. april 2019)

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres… tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.” (Pressenævnet, Vejledning om god presseskik)



12. april 2019

Ulaa Salims Danmark: Et land, der er tæt på ‘at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre’

I går hørte jeg en længere samtale med filminstruktør Fenar Ahmad, manden bag ‘Ækte vare’ (2014) og ‘Underverden’ (2016). Iraker, født i Tjekkoslovakiet i 1981 (sic), og kom til Danmark i 1986 som flygtning. Har efter eget udsagn boet seks måneder i Sandholmlejren. Han fortalte, at han ikke ville være offer, og kredsede et par gange omkring tanken om at hævne sig på danskerne. Ikke i jihadistisk forstand, mere som ‘ta’ den I racister!’.

Karrieren tog form, da han som helt uskolet 22-23-årig, fotograferede flygtninge med et dv-kamera på asylcenter Aunstrup. DR så, og købte optagelserne, og pludselig var han en upoleret stjerne, en succeshistorie.

Det var også i går, at der var premiere på Ulaa Salims ‘Danmarks Sønner’. Salim er født i København i 1987, men har tatoveret ‘Irak’ på højre overarm. På arabisk. Han har tidligere lavet film med titler såsom ‘Min bror’ (2013), ‘Vore fædres sønner’ (2016) og ‘Fædreland’ (2017). Man mærker hensigten. I en af rollerne ses i øvrigt Zaki Youssef, der er opvokset i et venstreradikalt miljø, og for et par år siden problematiserede at ‘religiøse muslimer’ ikke kunne være ‘dagsordensættende’.

‘Danmarks Sønner’ har fået blandede anmeldelser, og selvom jeg hader at betale mere til herboende irakeres identitetspolitiske kamp mod danskheden, så skal jeg se den i biografen næste weekend.

Herunder det bedste fra Cand. Mag. Niels Lindbergs mediekommentar i Berlingske, der skærer igennem ideologiske jubelscener – Nååååh! Har du lavet film om racistiske danskere? Den er flot!

“Jeg er rystet af alle de forkerte grunde over Ulaa Salims premiereaktuelle politiske thriller, ‘Danmarks sønner’. Rystelsen skyldes nemlig ikke, at jeg på nogen måde tilslutter mig filmens stærkt manipulerende – men helt tonedøve – portræt af Danmark som et land, der er en fingerbredde fra at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre.

Rystende er det til gengæld, at filmens idé og udførelse tilsyneladende er gået upåtalt gennem filmstøttesystemet for at ende i biograferne med skamros fra filmanmeldere, der har valgt at se væk fra filmens markante huller i karaktertegning, tempo og logik.

… som uerfaren instruktør gør Ulaa Salim begynderfejlen ved at spænde de helt endimensionelle karakterer for sin politiske moraliseren. Filmens muslimer stirrer sammenbidte på indslag om racistiske politikere i TV-avisen, og vasker griseblod af deres dørkamme. Vi kan godt se, at vor unge muslimske hovedperson er et rigtigt menneske med en bekymret mor og en forsømt lillebror, men selv lange og trættende scener hvor han tumler med lillebroren i leg, gør det ikke plausibelt, hvorfor han skulle få sig selv til at slå en statsministerkandidat ihjel. Til gengæld viser det, hvor instruktøren Ulaa Salim har sin sympati, og desværre kommer det til at se ud som om han mener, at attentatplanerne er berettiget som følge af danskernes fremmedhad.

Den slumrende racisme er og bliver et politisk naivt postulat, der allerede må have set skævt ud, da det blev fremsat af Ulaa Salim, mens han gik på filmskolen. Man får en fornemmelse af berøringsangste filmkonsulenter, der ikke har turdet anfægte dette budskab som følge af afsenderens etniske herkomst. I den henseende er vores land måske alligevel racistisk, og kommer til at behandle kunstnere af anden etnisk herkomst som en mor behandler sine små børn: ‘Nåååh, har du lavet en film? Den er flot!'”

(Ulaa Salims racistiske Danmark, støttet af Det Danske Filminstitut med 5,7 mio. kr.; Foto: Youtube)

Anmeldelser.

“… selvom filmen foregår i fremtiden, er der intet fjernt over den. Men det er ikke bare i emnevalg, at Salim viser sig som en dygtig instruktør.” (Thomas Brunstrøm, BT Metro, 11. april 2019, s. 22)

“Det er en stærk og stærkt tankevækkende film, som debutanten Ulaa Salim har begået med den politiske thriller ‘Danmarks sønner’. … Det mest skræmmende er næsten, hvor meget det minder om noget vi allerede kender. Man sidder med en ganske utryg fornemmelse af, at det ikke så meget er et spørgsmål om hvorvidt dette scenarie kunne finde sted, men om hvornår det sker.” (Henrik Queitsch, Ekstra Bladet, 11. april 2019)

“For ikke så længe siden ville beskrivelsen af et Danmark præget af ekstrem nationalisme og racistisk retorik have været det pure opspind og en film som ‘Danmarks sønner’ et produkt af en løssluppen fantasi. Helt sådan er det ikke længere.” (Kim Skotte, Politiken, 10. april 2019)

(Ulaa Salim, ‘Danmarks sønner’, 2019; Foto: IMDB, udsnit)


‘Racisme’, skreg Frida, da AEH’ere skulle betale for busbillet: “… fordi hun havde tørklæde på hovedet”

De politiske ungdomspartier er fyldt med verdensreddere, og det kan godt være Mette Frederiksen går til valg på en stram udlændingepolitik, men om få år består moderpartiet af Snapchattende børnevoksne Frida’er m/k.

Herunder et læserbrev af Frida Harndahl Andersen (formand for DSU Middelfart) baseret på en oplevelse i en bus til Nørre Aaby. Hvis hun havde et gram kritisk sans, så ville hun indse, at det på ingen måde er dokumenteret at den oplevede forskelsbehandling var baseret på ‘etnicitet’, og da slet ikke, at det skyldes at moderen havde et ‘tørklæde på hovedet’. Livet er ikke milimeterdemokratisk, og ikke-dansk etnicitet endsige Koran-tro tildækning giver ikke immunitet overfor livets uretfærdigheder. Det er ikke racisme, hvis indvandrere ikke vinder i Lotto!

Set på Fyens.dk – Buschauffør talte nedladende til dreng – jeg bliver vred over forskelsbehandling.

“Jeg bliver så irriteret og vred, når jeg ser negative forskelsbehandlinger på andre, blot fordi de ikke er af dansk etnicitet. … det sker også i bussen.

Jeg benytter ofte bussen hjem fra gymnasiet (fra Middelfart Gymnasium og HF til Nørre Aaby, red.) og oplever tit, at folk med rejsekort, der ikke virker, stadig får lov til at køre med. Men for nogle dage siden oplevede jeg igen, at der var forskelsbehandling, og denne gang ramte det mig virkelig.

En ældre herre med dansk udseende stod på bussen, men han havde kun en halvtredser at kunne betale med, og bussen tog kun imod mønter. Manden fik dog alligevel lov til at komme med. Få stop efter gentog episoden sig: Denne gang var der dog tale om en mor med sine to børn.

Drengen på små ti år kunne ikke tjekke ind, da rejsekortet blev afvist. Moren ville gerne betale med en hundredkroneseddel, men fordi hun havde tørklæde på hovedet, fik hun ikke lov, og drengen skulle af.

Drengen trak otte kroner op af lommen, mens buschaufføren begyndte at tale nedladende og med en hård tone til drengen, som stod med tårer i øjnene. Moren havde svært ved dansk, så drengen stod alene med chaufføren.

Denne behandling var ikke fair, og derfor fandt jeg fem kroner frem, da drengen manglede fire… Havde jeg ikke selv haft fem kroner, havde jeg ladet bussen holde og vente, til jeg havde spurgt alle i bussen, om de havde mønter, så jeg kunne Mobilepaye (betalingsmetode via smartphone, red.) dem tilbage og på den måde få knægten med.

Jeg synes, det er noget svineri. Det er diskriminerende, og det er ganske forfærdeligt. Jeg håber, at hvis andre oplever lignende tilfælde, at de ligeledes hjælper, som jeg gjorde. Og sagen skal belyses, for racisme skal stoppe.”

(Frida Harndahl Andersen, formand for DSU Middelfart)

Oploadet Kl. 03:00 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


11. april 2019

“Kald det blot… racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd”

Det er velkendt at den yderste venstrefløj var imod indvandring i form af ‘gæstearbejdere’, lige til fremmede kulturer manifesterede sig som flygtninge og ikke som arbejdende. Det var kapitalisterne, der havde interesse i indvandring, som en tidligere kommunist pointerede i en ældre kronik i Dagbladet Information.

Et tankevækkende tilbageblik til 2. april 2001. Ph.d. Mehmet Ümit Necef i Dagbladet Information – Udfordring: Indvandring.

“‘Intet er så let som at demonstrere sit ufejlbarlige, udemokratiske sindelag, og sine moralsk uangribelige meninger … især når det intet koster. Vi kan alle være offervillige, på andres bekostning; i spørgsmålet om fremmedarbejderne, har i tusindvis af akademikere og andet godtfolk ganske tydeligt demonstreret dette for os! … Man diskuterer hen over hovedet på os arbejdere og skyder os en masse grimt i skoene, såsom racehad og egoisme; man har så forbandet travlt med at påføre os en dårlig samvittighed, der kan lukke munden på os! … Den danske arbejder ser en konkurrent i fremmedarbejderne; såvel løn- og beskæftigelsesmæssigt som på boligmarkedet. Er det i grunden så sært? … Kald det blot diskriminering eller racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd –med Hansen og Petersen, så vil jeg overlade til andre at spille internationale julemænd. Det er så nemt for udenforstående at have de helt rigtige ’fremskridtsvenlige’ internationale idéer. De kan jo sidde i deres gode, sikrede stillinger og pudse glorien uden risiko for ledighed og løn stagnation.’

I dag ville man normalt placere skribenten af denne tekst på højrefløjen. Men teksten, som de ovenstående sætninger er udvalgt fra, er blevet trykt i DASF’s ugeblad Fagbladet (nr. 3-10 februar, 1970, s. 84), og ud fra ordvalget, opfatter skribenten sandsynligvis sig selv som socialist, kommunist eller venstresocialdemokrat. Bemærk endelig paralleliteten mellem skribentens bemærkning om, at danskerne ikke skal ’spille internationale julemænd’ og den nutidige bemærkning: ‘Danmark skal ikke være verdens bistandskontor’. Og bemærkningen, ‘Kald det blot … racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd’ og en del højrepopulisters bemærkning om, at racismen i virkeligheden er fædrelandskærlighed.

… I dag er der nemlig i den offentlige debat en uhensigtsmæssig tendens til at reducere modviljen imod indvandring og etniske minoriteter til racisme og nazisme (f.eks. debatten om hvorvidt Dansk Folkeparti er ’stuerent’). Et historisk tilbageblik kan være med til at afdæmonisere den nuværende modstand mod indvandring og etniske minoriteter. En afdæmonisering er påkrævet, da man ikke kan bekæmpe et åbenbart bredt socialt fænomen, der i tidernes løb har manifesteret sig i venstre- og højrefløjsforklædninger ved at reducere det til ‘nazisme’ og ‘racisme’ eller ved at moralisere over det.

… Således kan man overføre debatten om modviljen imod indvandrere fra en perifer og sekundær diskussion om foragtelige og eksotiske nazister og racister, som let kan genkendes, rubriceres og bekæmpes til en generel debat om, hvorvidt og hvordan indvandring og tilstedeværelse af etniske minoriteter udfordrer den særlig danske (skandinaviske?) form for velfærdsstat og nationalstat. Således kan man løfte debatten op på et højere niveau.

… Hvis modstanden imod indvandring reduceres til ‘nazisme’ og ‘racisme’, dvs. til eksotiske fænomener, som foregår i skumle miljøer med formørkede argumentation à la racemæssig renhed og overlegenhed, tager man fejl i diagnosticeringen og derved i bekæmpelsen af fænomenet.”



8. april 2019

Italien: Marokkanske Said forklarer mord på 34-årige Stefano – “The victim had to be Italian, young…”

Alt imens krænkelsesscenen problematiserer ‘radial profiling’, så dukker sådan et drab op. En The Times-artikel gengivet hos Bare Naked Islam.

“Machaouat was quoted as telling prosecutors Ciro Santoriello and Enzo Bucarelli that ‘I wanted to kill a lad like me, to take away all his prospects, his children, his friends and relatives’.

Said Machaouat, 27, a Moroccan-born Italian citizen, said that he chose Stefano Leo, 34, because he looked ‘happy and serene’. He walked up behind Mr Leo and cut his throat from behind. He gave himself up after police tracked him for weeks following the murder on February 23 on a busy path by the Po river.

Paolo Borgna, the magistrate who interrogated Machaouat, said that he was horrified by the motive. ‘I made him repeat it twice because it didn’t seem possible,’ he said. ‘I still have shivers down my spine.’

The victim was a law graduate who had lived in Australia and was known by friends as a positive, upbeat person.

Machaouat said that Mr Leo appeared to him the cheerful antithesis of his own depressed state. He felt he did not deserve to live. ‘The victim had to be Italian, young, about the same age as me, the type who knows everyone he went to school with, who worries about his parents,’ he said. ‘I wanted someone whose death would resonate, not an old person no one would talk about.'”

Oploadet Kl. 09:19 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


5. april 2019

Rasmus Paludan dømt for racisme pga. video om ‘negere i Sydafrika’: Ankede dommen på stedet…

Senioranklageren krævede en ubetinget fængselsstraf, men Rasmus Paludan fik blot 14 dage betinget, der i øvrigt blev anket på stedet. Uanset udfaldet i landsretten vil taberen blive anmelderen Bwalya Juliet Sørensen, og hendes kamp imod omstændigheder hun ikke forstår. Hun er de facto en omvandrende reklamesøjle for Stram Kurs.

Racismeparagraffen er i praksis intet andet end politisk censur, og burde fjernes så politiske modstandere kan strides med ord. Jeg har ikke den store tiltro til den venstreradikale eksil-afrikanske intelligentsia, men det er helt sikkert muligt at finde en bedre begavet frontfigur. Det kan næsten ikke blive værre.

Fra EB.dk – Partileder dømt.

“Partilederen, der selv er advokat, har tidligere afvist, at han skulle have overtrådt loven. Rasmus Paludan er dømt for en udtalelse i en YouTube-video, hvor han blandt andet taler om ‘negere i Sydafrika’ og personer med lav intelligens. …

En del af anklagen mod Rasmus Paludan lød også på, at den omtalte YouTube-video skulle være propaganda. Det har den den nu dømte partileder dog blankt afvist.

– Nej. Det var egentlig for at blive kendt. Vi var afhængige af, at jeg blev en offentlig kendt person, har svaret tidligere lydt fra partilederen.

Paludan mener, at formålet med videoen alene var at sige, at de sydafrikanere, som stemmer på partiet ANC, er ubegavede, fordi partiet trods mange år ved magten ikke har skabt gode forhold i landet.”

(Bwalya Juliet Sørensen, der anmeldte Rasmus Paludan for racisme, 2016)

“Hun demonstrerer ofte mod For frihed, men har tilsyneladende en sort/hvid-tilgang, der blokerer for de finere nuancer. Såsom at Pernille Vermund, ikke er identisk med Pernille Aalund, ikke er medlem af Danskernes Parti, og i øvrigt aldrig har holdt tale for dem hun demonstrerer imod. Ellers var det tæt på.” (undertegnede om Bwalya Juliet Sørensen i tidligere post)

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link74 kommentarer


3. april 2019

Om socialdemokratisk racehygiejne: “Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri…”

Det kan stadig undre mig, at det er lykkedes venstrefløjen at markedsføre nationalsocialisme som værende højreorienteret. Tankevækkende kommentar af professor Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Velfærdsstatens sorte side (25. marts 2019).

“Blandt de mange danskere, der har set Christoffer Boes filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimi ‘Journal 64’ , har en del givetvis været overraskede over plottet: At der helt op til nyere tid var et kvindefængsel på Sprogø, hvor ‘uartige piger’ blev indespærret og undertiden tvangssteriliseret for at undgå ‘degenererede’ borgere. Alt sammen i den socialdemokratiske velfærdsstats navn. En og anden har sikkert følt, at det var lige lovligt urealistisk.

Men historien er decideret virkelighedsnær. For sandheden er, at der blandt mange af ophavsmændene til Nordens socialdemokratiske velfærdsstater var en stærk optagethed af idéer og metoder, der i praksis ikke lå så forfærdeligt langt fra nazisternes fokus på racehygiejne og ‘folkesundhed’ – og faktisk inspirerede disse. …

Eksemplerne er måske mest ekstreme i Sverige, hvor socialistiske reformatorer tidligt så, at en vedvarende udbygning af ‘folkehjemmet’ forudsatte, at borgerne skulle få så mange børn som muligt, og at de skulle være så sunde og hårdtarbejdende som muligt. For at minimere statens udgifter og maksimere dens indtægter.

Tankerne finder man bl..a. hos politikerne Gunnar Myrdal og hustruen Alva, begge socialdemokratiske koryfæer og Nobelprisvindere (hhv. økonomi og fred), bl.a. i deres bog, ‘Befolkningsproblemet i krise’ (1935), hvori der er klare racehygiejniske elementer.

‘Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri, er der ikke råd til, at nogle koster mere og leverer mindre til det angivelige ‘fællesskab’.’

Det var i takt med tiden. I 1922 havde man etableret et Statens Institut for Racebiologi, der skulle identificere muligheder for at begrænse uønsket seksuelt samkvem, herunder raceblanding. … I Danmark gik det mildere for sig, men også herhjemme anslås det, at 11.000 personer blev tvangssteriliseret mellem 1929 og 1967 med samme type ræsonnementer som i Sverige – og Tyskland.

Også her var det venstreorienterede reformatorer, der tog fat. Den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke formulerede allerede i 1920 en dansk racehygiejnepolitik, som han fra 1929 som socialminister og velfærdsstatens chefarkitekt i 1930erne implementerede.”

(Scene fra ‘Journal 64’, 2018; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper