2. december 2020

Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe i neger-fri oversættelse: ‘Pippis far bliver til ‘kurrekurredutkonge”

Sproget er dynamisk, og uanset hvad man oversætter ‘neger’ til, så følger aben med, så at sige. Det tager noget tid, men spreder forvanskningen sig, så bliver ‘kurrekurredut’ jo bare det nye ‘neger’. En historie fra Kristeligt Dagblad – Nu renses Pippi på dansk for ordet ‘neger’.

“Astrid Lindgrens ‘Pippi Langstrømpe går ombord’ og ‘Pippi Langstrømpe i Syd havet’, de to sidste bøger i Pippi-trilogien, som udkom første gang i 1940’erne, er fulde af ordet ‘neger’. Af ord som ‘negerkonge’, ‘negerbørn’ og ‘negersprog’.

‘Negeragtigt,’ hvisker Tommy på et tidspunkt til Annika, da Pippi Langstrømpes far, kong Efraim, sætter sig på gulvet og slår på tromme. … på torsdag er det slut med ukorrektheden…

‘Det er en nænsomt redigeret udgave, hvor ordet ‘neger’, dér hvor det optræder, er erstattet af andre ord. Pippis far bliver til ‘kurrekurredutkonge’, og de små, sorte børn bliver til ‘kurrekurredutbørn’,’ siger Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for børneog ungeredaktionen på Gyldendal, der udgiver Pippi Langstrømpe-bøgerne i Danmark.

…. I ‘Pippi går ombord’ er der også en scene, hvor Pippi slås med sin far i køkkenet i Villa Villekulla, og Pippi bliver på et tidspunkt kastet over på komfuret af sin far, hvor hun bliver sværtet til i hovedet.

‘Ha ha, her har vi negerprinsessen i egen høje person’, siger hun i udgaven fra 2007 og det er altså ændret til ‘kurrekurredutprinsessen’i den nye udgave.”

(Astrid Lindgren, Pippi Langstrømpe i Sydhavet, 1948… Pippi Langstrømpe på Kurrekurredut-øen)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

‘Ingen racister i vores gader’, skreg Bwalya & Co.: ‘Færgen går om en time’, lød det fra bornholmerne…

Tirsdag blev to bornholmske brødre dømt for mordet på Phillip Mbuji Johansen, hvad gav dem begge 14 års fængsel. Dommen blev anket på stedet, men det nu alligevelinteressant at et affekt-hævnmord for en gangs skyld giver en straf i den kaliber. Bwalya & Co. er stadig utilfredse, fordi der ikke var et racistisk motiv, men meget sigende for tidsånden, så klagede bornholmeren Henrik Jensen over at de dømte på grund af BLM risikerer at blive ’stemplet som racister’. Racisme er det ultimative kort. Værre end drab… må man forstå.

Godt 25 BLM-aktivister demonstrerede foran Retten i Rønne, og de blev mødt af en lokal moddemonstration, bestående af venner til både offer og gerningsmænd. Københavnerne, der ankom samlet i bus fra den venstreradikale højborg Folkets Hus, råbte ‘Ingen racister i vores gade’, hvad ifølge Jyllands-posten blev besvaret af lokale med ‘All lives matter’ og ‘færgen sejler om en time’. De ved ikke noget om sagen, pointerede 59-årige Susanna, en bornholmer der til dagligt er sprogven for flygtninge. En fyldt øldåse blev kastet gennem luften, skriver BT.

Senere på dagen forsamlede vennekredsen sig ved hytten i Nordskoven, hvor drabet blev begået. Bornholms Tidende har mere – Black Lives Matter blev mødt af tavse, skuffede bornholmere ved bålhytten.

“Da bussen med aktivister fra Black Lives Matter Denmark ankommer til Nordskoven, er knap 30 bornholmske venner og bekendte til den dræbte Phillip Mbuji Johansen allerede mødt op. De har tændt et bål og lagt roser, inden politiet beder gruppen trække sig væk fra hytten, hvor drabsofferet i juni blev mishandlet til døde. …

– Vi bruger det som et mindested. Vi kommer og lægger blomster her hele tiden. Men at de skal have lov til at komme herned og demonstrere, er på ingen måde i orden. Vi er her ikke for at demonstrere. Vi har moddemonstreret på torvet, men det er ikke derfor, vi er her. Vi er her, fordi vi ikke synes, det er retfærdigt, at de skal have lov til at ødelægge stedet for os, siger en berørt veninde til vicepolitiinspektør Henrik Schou…

Nu er aktivisterne nået til det symbolske punkt, hvor de lægger sig ned på skovbunden, men her blander de lokale sig.

– Er vi racister på Bornholm? lyder det pludselig fra en mandestemme.
– Nej, svarer de lokale i kor.

Kort efter gentages spørgsmålet, men denne gang tysser de andre venner, og resten af tiden er den ydre halvcirkel tavs. Aktivisterne reagerer ikke på bornholmernes tilstedeværelse omkring dem.

(Trine Marie Ilsøe på Twitter, 1. december 2020)

Lokale

“Jeg bliver irriteret over, at de bliver ved med at sige, at det er racistisk. Nu har de fået deres dom, og man kan læse alle steder, hvad der er sket, og jeg mener ikke, at der er et racistisk motiv.” (Nicolai Malmberg, ven af afdøde, Berlingske, 1. december 2020)

“Jeg synes ikke, at det er fair at stå og dømme de her to knægte uden for retten. På grund af Black Lives Matters så kan de her to drenge blive stemplet som racister, selv om der ikke er noget racistisk motiv til drabet…” (Henrik Jensen, bornholmer, Berlingske, 1. december 2020)

“Det er ikke racismerelateret. De var venner. Det var vi alle sammen. Jeg er halvt pakistaner, skulle de så også slå mig ihjel nu?” (Emma Saksaa, ven af afdøde, Jyllands-Posten, 2. december 2020)

‘Antiracisterne’

“Beviserne skriger til himlen, og racismen driver ned ad væggene. Men det eneste, man møder i det her land, er benægtelse, benægtelse, benægtelse.” (Bwalya Sørensen, Black Lives Matter, BT, 2. december 2020)

“To hvide snotunger hiver en sort mand ud og torturerer ham på den værste måde og lader ham ligge og dø. … Det kan ikke være rigtigt, at et racistisk motiv ikke er blevet taget i betragtning… Hvad med racistisk legitimeret vold?” (Karl Bille, skuespiller, Berlingske, 1. december 2020)

“I det 20. århundrede blev 3600 afro-amerikanere lynchet i USA. Hver fjerde af dem blev anklaget for seksuelle overgreb på hvide kvinder. Sådan er racisme… Hvis Philip var hvid, ville han så også været blevet tortureret ihjel på grund af et løst rygte? … Er det måske sådan, at drabsmændenes bekendtskabskreds står sammen om at dække over brødrenes racisme, mens Philips familie og nærmeste venner tier af angst for følgerne, hvis de siger sandheden? … Denne retssags egentlige formål er at frikende Danmark for racisme. Racisme er blevet det store tabu-ord i det selvretfærdige Danmark…” (Carsten Jensen, forfatter, 30. november 2020)

Mere

“Anklageren fremlagde i retten en sms fra Phillip til moren, hvor der stod: – Sover du (morens navn, red.)? Lyst til at putte lidt :) :)” (BT.dk, 1. december 2020)

“Brødrene er vokset op med en mor, der lider af adhd og har levet af overførselsindkomster hele deres liv. Begge brødre har selv adhd, og lillebroren lider af Aspergers, mens storebroren tidligere har fået konstateret en gennemgribende personlighedsforstyrrelse med autisme.” (Politiken, 2. december 2020)

Oploadet Kl. 01:26 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)


Sociolog: Der er ‘kold luft mellem os hvide kvinder’, når vi kæmper for vor sorte fitness-træners gunst

Sociolog Ulla Holm kom første gang i medierne tilbage i 2011, da hun i en kronik i Politiken proklamerede at tankerne bag restaurant Noma, at nordisk mad er godt, fordi det er nordisk, var udtryk for ‘en fascistisk tankegang’. Siden har hun skrevet mere fornuftigt om slavehandel. Herunder en klumme, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer med en congolesisk fitness-træner, pointerer at magtforhold ikke kan reduceres til et spørgsmål om hudfarve. Måske skulle sociologer tænke lidt mindre på hudfarve, ja, måske bare tænke lidt mindre. Fra Berlingske.dk – Sort overherredømme (kræver login).

“Her i Paris mærker jeg den hvide kropsligheds underlegenhed på egen krop, for så vidt som jeg selv tager del i et to-farvet kropsligt nulsumsspil, når jeg mødes til udendørsfitness med min træner med rødder i Congo DRC. Philippe er dobbelt fransk mester i fitness, ligner en af krigerne fra Black Panther og danser til ghettoblasterens afrobeats, mens han laver nedtælling på mine squats.

Jeg kan leve med ydmygelsen, så længe jeg er den eneste til træningen, men der er kold luft mellem os hvide kvinder, når vi er flere til samme seance. Især Philippes yngre kvindelige fitnesskunder kæmper om en provisorisk plads på hans Instagram-konto

Jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg gerne tager billeder af hans store sorte flexende muskler. Forleden delte jeg hans profil med en fransk ven, som svarede: ‘Nogle gange tænker jeg, at det er de sorte, der er den overlegne race’.

… At fremhæve sorte personer som særligt kropskapaple eller gode til dans, rytme og sport bliver i tidens dominerende akademiske jargon omvendt kaldt for ‘eksotisering’. Det er noget, man som hvid skal holde sig fra…

Tanken har således strejfet mig, om jeg er medskyldig ved overhovedet at være Philippes kunde. Bør jeg hellere finde en hvid træner? Nej, selvfølgelig ikke. Snarere lider racismedebatten (og for den sags skyld den om køn) af en begrebsmæssig indsnævring, når det kommer til magt og hierarki, hvor en mangfoldighed af magtformer ikke anerkendes eller omtales som magt.”

(Romelu Lukaku, Belgien-født landsholdsspiller, søn af congolesiske landsholdsspiller Roger M. Lukaku)

Apropos

“The findings show bias from commentators who praised players with lighter skin tone as more intelligent, as being of higher quality, and harder working than players with darker skin tone. Players with darker skin tone were significantly more likely to be reduced to their physical characteristics or athletic abilities…” (Racial bias in football commentary, 2020)

Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


17. november 2020

Hidsig venstreradikal, der antastede Negerkongen Uwe Max Jensen ved Charlottenborg: ‘Andreas Fog’

Uwe Max Jensen skriver på Facebook, at han torsdag formiddag blev antastet af en mand foran Det Kongelige Danske Kunstakademi. Det vides ikke om der var et racistisk motiv, men manden skulle ifølge kilde være identisk med en ‘Andreas Fog’. Når han ikke jagter negere på Kongens Nytorv, så er han en del af FCK’s fanmiljø.

“Da Negerkongen torsdag før middag besøgte Det Kongelige Danske Kunstakademi, blev han jaget på flugt af denne studerende (hvid trøje med sorte striber). Den studerende var verbalt aggressiv – grænsende til det hysteriske – og forsøgte gentagne gange at hidse sine medstuderende op i forhold til Negerkongens tilstedeværelse i gården på Charlottenborg, hvor der ellers er adgang for offentligheden og dermed også for negerkonger.

Da hverken hans truende attitude eller hysteriske tale havde den fjerneste effekt på Negerkongen, greb den studerende til hærværk og fejede Negerkongens glasskål med tusch ned på gårdspladsen, så den blev splintret i mange stykker. Målet var sandsynligvis, at den barfodede Negerkonge skulle træde på de mange glasskår, hvilket han dog behændigt undgik. … Hvis der er nogen, der kender navnet på den kunststuderende, må de gerne skrive det i tråden eller sende det i en besked, da Negerkongen vil forsøge at få refunderet sine udgifter til en ny glasskål hos den studerende.”

(‘Andreas Fog’, der antastede Negerkongen Uwe Max ved Charlottenborg, 12. november 2020)

Oploadet Kl. 00:40 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. november 2020

Filminstituttet kræver opgørelser over etnisk diversitet’: Minoriteter oplever oftere chikane end ‘hvide’

Ingen kan have noget imod ligestilling i ordets egentlige betydning, men som begrebet anvendes i praksis er det reelt en kamp mod den hvide heteroseksuelle mand. Forleden skrev en ‘altrighter’ til mig, at han håbede Biden vandt præsidentvalget, og henviste til ‘accelerations-teorien: Det at en forværrelse af situationen, ville kickstarte en accellerende modreaktion. Sådan har jeg det lidt med identitetsfantasterne.

En Politiken-historie gengivet af Berlingske – Danske film skal i fremtiden tælle hvide og brune medarbejdere for at kunne få støtte: ‘Det har vi ikke haft fokus på’.

“Det Danske Filminstitut vil i fremtiden kræve, at producenter og instruktører forholder sig til mangfoldighed, når de søger om støtte. Det skal ske ved at stille krav om opgørelser over produktioners etniske diversitet. En film- eller TV-produktion skal i fremtiden optælle og registrere, hvor mange medarbejdere, der har anden etnisk herkomst, når produktionen søger støtte hos Det Danske Filminstitut (DFI). Det siger instituttets direktør, Claus Ladegaard, til Politiken…

Udmeldingen kommer i kølvandet på en ny stor forskningsrapport fra Aarhus Universitet, som viser, at etniske minoriteter oplever mere chikane, diskrimination og uønsket seksuel opmærksomhed i filmbranchen end deres hvide kolleger. Det er den konklusion, som får Claus Ladegaard til at melde ud, som han gør.”

(Nürnberglovene, 1935; Mere: Holocaust Encyclopedia)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


10. november 2020

Filminstruktør om kunders krav i reklamebranchen: “Ofte bliver der sagt ‘helst ikke nogen muslimer'”

Filminstruktør Mikkel Blaabjerg Poulsen, der blandt andet producerer film for MINO Danmark, har alle de rigtige holdninger. Her en længere opdatering set på hans nu slettede Twitter-profil, der vakte postyr blandt de mange politiske korrekte følgere. Ingen i segmentet kritiserer omvendt, den omfattende ‘blackwashing’ i disse år. Fra Twitter/realbmp (10. juni 2020).

“Her er en hemmelighed fra reklamebranchen: I mange kunde-møder med danske og internationale kunder oplever vi, der laver reklamefilm, at der bliver sagt ‘vi skal have en enkelt brun med, men ikke for mange’. Ofte bliver der sagt ‘helst ikke nogen muslimer’. En enkelt gang..

…blev der på et møde sagt: ‘der må ikke være nogen sorte med – det kan de ikke li på det tyske marked’. For det mest er mulatter mest velkomne i reklamefilm. Mit indtryk er, at firmaer lidt forsøger at inkludere én gruppe uden at skræmme en anden væk.

Det virker aldrig racistisk motiveret. Men er mere en systemisk form for tænkning, hvor man i castingen sorterer bestemte grupper fra af frygt for at støde kunder. Og dermed bliver det en art systemisk racisme, som jeg altid har haft det kæmpe svært med.

jeg har haft mange overvejelser, om jeg skulle skrive dette, fordi jeg på en måde kan save en gren over i mit arbejde, da det er en ‘offentlig hemmelighed’, at det fungerer sådan. Men jeg er nået til den konklusion, at jeg er en del af problemet, hvis jeg ikke siger det.

nogle film bliver pitchet decideret til enten hvide eller sorte målgrupper. Så må castet KUN have en bestemt etnicitet. Jeg har aldrig forstået dette, da jeg først og fremmest ser mennesker som mennesker. Og jeg har altid fremført det synspunkt, at vi skulle vælge…

….de bedste til filmene uanset hudfarve. Men verden er åbenbart lavet sådan, at vi ikke er der endnu….

Hemmelighed 2 er, at folk med en brunere hud er nemmere at lys-sætte på film – deres hud tager simpelthen bare bedre imod filmlyset. Som Kasper Eistrup skrev: ‘I wish I had that skin-tan, that you were born into, they would see me as a warm man, just like I´m seeing you.'”

(David Gyasi som Achilles i BBC/Netflix-serien Troy: Fall of A City, 2018)

“Just som Sværdet af Balgen han trak, kom Pallas Athene
Ned fra Himlen, udsendt af den liliearmede Here,
Ligelig elsked hun Begge, og ømt for Begge hun sørged.
Bag Achilles hun treen, og trak i hans lysgule Lokker,
Synlig alene for ham, af de Øvrige saae hende Ingen.”

(Krigeren Achilles i Homers Illiaden, 1. sang, 194-198)

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


29. oktober 2020

Sikkerhedsvagt undlod at konfrontere bombemand: ‘Scared of being wrong and being branded a racist’

Med jævne mellemrum problematiserer medierne ‘racial profiling’, men sund fornuft bør aldrig gå af mode. Fordomme er akkumulerede erfaringer, og det nytter ikke at fokusere på ‘fru Jensen’, hvis problemet er ‘indvandrerdrenge’. Her en suverænt eksempel fra England, sakset fra venstreorienterede The Guardian – Security guard avoided Manchester Arena bomber ‘for fear of being called racist’.

“A security guard had a ‘bad feeling’ when he saw Manchester Arena suicide bomber Salman Abedi but did not approach him for fear of being branded a racist, a public inquiry has heard.

Kyle Lawler said he was stood 10 or 15ft away from Abedi, who had been reported to security by a member of the public who thought he looked ‘dodgy’.

The Showsec security guard, aged 18 at the time of the terror attack, told police in a statement read to the inquiry sitting in Manchester: ‘I felt unsure about what to do.

‘It’s very difficult to define a terrorist. For all I knew he might well be an innocent Asian male. I did not want people to think I am stereotyping him because of his race.

I was scared of being wrong and being branded a racist if I got it wrong and would have got into trouble. It made me hesitant.

‘I wanted to get it right and not mess it up by overreacting or judging someone by their race.’

… Around eight minutes before he detonated his device, Showsec steward Mohammed Ali Agha alerted Lawler to the report by a member of the public and both began observing Abedi. … Around five minutes later, Abedi got to his feet and walked across the room towards the crowd emerging from the arena at the end of the gig at 10.31pm.

He was smiling, the inquiry heard, seconds before he detonated his home-made rucksack bomb, packed with thousands of nuts and bolts, murdering 22 bystanders and injuring hundreds more.”

(Den senere selvmodsbomber Salman Abedi fanget på CCTV; Foto: Skynews, se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
Arkiveret under:


28. oktober 2020

Jacob Thage: Muhammedtegninger er en unødvendig provokation, vi vænner os til islamisk indvandring

Alle hverdage mellem 20 og 21 sender Radio4 Dagen i dag, hvor en udvalgt kulturperson kommenterer dagens nyheder. Jeg hører det ikke hver dag, men har endnu til gode at høre en gæst sige noget som helst værdipolitisk, der ikke helt ned i detaljen korrelerer med et klassisk venstrefløjsstandpunkt.

Mandag var gæsten Jacob Thage, direktør for Museum JORN i Silkeborg, og han var som skåret efter en radikal skabelon. Muhammedtegningerne var ‘ikke det værd’, som Uffe Ellemann-Jensen engang havde sagt, og det var i øvrigt Asger Jorns synspunkt, at man ‘ikke skulle provokere bare for at provokere’. For et år siden stod han bag udstillingen Art strikes back, der havde undertitlen ‘Kunsten som vagthund for ytringsfrihed og demokrati’. Ikke et ord om Charlie Hebdo eller Samuel Paty – Muhammedtegningerne var bare en unødvendig provokation.

Herefter gik det fra skidt til værre, da han efterfølgende kommenterede en meget Politiken’sk historie om diskrimination af ‘Ali’. At der kunne være rationelle grunde til at vælge Anders fremfor Ali blev helt ignoreret, og danskerne skulle nok vænne sig til islamisk indvandring, ligesom vi også vænnede os til huguenotterne. Det kunne godt være det tog ‘mange århundreder’, men vi skulle nok lære det. Demografi er skæbne, men han lød til at være helt og aldeles ligeglad. Radio4-værten var på linje, helt som forventet. Programmet kan høres her.

Emil Dahl Mathiasen, Vært: Hele Muhammedkrisen omhandlede jo også vores syn på andre, og respekt for andre. Det er også det der dominerer nyhed nummer fire. I Politiken i dag står der at vi, hvad jeg gætter på er en fællesbetegnelse for danskerne, foretrækker åbenbart Anders fremfor Ali, hvis vi skal hyre rengøringshjælp. Og det er kommet frem gennem en undersøgelse… Hvad tænker du om det Jacob?

Jacob Thage, Museumsdirektør: Det er to alen af et stykke, som vi talte om før. Synes jeg. Man forstår det måske også godt på en eller anden måde, for vi har jo en tilvæningsfrist, som kan tage mange år, mange århundreder måske ovenikøbet. Hvis vi ser historisk, så hentede Christian d. IV hollændere til Amager for at dyrke grøntsager, der kom i flere omgange jøder til Danmark, franske huguenotter til Fredericia, polakker til Lolland-Falster – de var med til at høste roer. Og de var jo alle sammen fremmede som vi meget sjældent, om overhovedet, tog godt imod. Vi så dem helt klart som en trussel på den ene og den anden måde. At hollændere på nogen måde skulle være en trussel, jøderne fungerer jo fantastisk i dag i det danske samfund, franske huguenotter ligesådan, polakkerne og deres efterkommere – der er jo ikke nogen der kunne drømme om at opfatte dem som andet end danske statsborgere på lige fod med alle andre. Øhh, det tager bare lang tid. Og vi bliver forskrækkede, når de kommer, og vi vænner os til dem altid. Nogen gange så tager det længere tid, og sådan tror jeg vi er overfor alt nyt. Det bliver vi nervøse for. Og det gælder også de seneste indvandringer, som vi har fået i Danmark. Det tager tid, og nogle gange tager det rigtig lang tid. Hvor lang tid det tager afspejler samfundsforholdene i den periode, hvor de kommer til. Det må jeg sige. Jeg bliver rystet, når jeg hører en sådan historie. Det er jo ikke noget nyt overhovedet, men det er vi nødt til at lære, for sådan set verden ud – den bliver mindre og mindre. Folk kommer længere og længere fra, og ser mere og mere anderledes ud, men det finder vi jo også ud af. Det gør vi også selv på den ene eller anden måde. Så jeg vil sige – om det er Anders eller Ali, som vi får gjort rent af. Det kan være vi i dag er nervøse ved det. Det hænger også sammen med hvordan vores verden ser ud ligenu. Vi står overfor nogle kæmpe udfordringer… men vi kommer til at lære det. Ingen tvivl om det.

Emil Dahl Mathiasen: Du er optimistisk omkring at vi nok skal lære at få lighed imellem os, på trods af den her nyhed.

Jacob Thage: – Det har vi altid gjort tidligere. Vi har været nervøse for noget nyt, når der har været jødefejder, eller man har blokeret hollændere, eller hvad det nu er. Har fortalt dårlige vittigheder om det ene eller andet. Det forsvinder på et eller andet tidspunkt, så er det en del af os selv. Og vi lægger ikke mærke til det, og det skal vi heller ikke.

Emil Dahl Mathiasen: Ved du hvad. Vi krydser begge to fingre for at det bliver bedre og gerne hurtigere end langsommere…

(Collage: Museum JORN, Art strikes back-udstillingen)

Kunsten som vagthund for ytringsfrihed og demokrati … I détournement anvendes som regel ikoniske symboler sammen med satire, parodi og humor til at kritisere f.eks. kunstmarkedet, men ofte forholder det sig også til aktuelle politiske og etiske problematikker.” (Museum JORN, 2019)

“The so-called Mohammed drawings are once again allowed to enter the debate. They are bad craftmanship, not art but political tools.” (Jacob Thage, 27. september 2017)

(Museumsdirektør Jacob Thage, 2017: “… bad craftmanship, not art but political tools”)


Ornitologisk sensation: Kaffersejler (Apus caffer), ny dansk art…

Det største man kan opnå som ornitolog, må være at finde en ny dansk art. Tirsdag formiddag lykkedes det for en københavnsk birder, der fandt en Kaffersejler (Apus caffer) rastende med en Gråsejler, tæt på kysten ud for Vejby Strand. Den er lidt mindre end den almindelige Mursejler, og kendes på den hvide overgump. Debatten raser, for der er woke-typer overalt.

“Lad os nu finde et nyt navn til en art som ikke har fortjent at give associationer til racisme og kolonialisme.” (Jeppe MB)

“Nu er der jo gudskelov ikke så mange kaffere hertillands. Så mon der er nogen, der vil føle sig nedgjort.
For der er vel ikke nogen overlevende 90’er-politisk korrekte klumpehoder, der kunne finde på at blive krænket på andres vegne? VEL??”
(Niels Aa)

(Kaffersejler, Apus caffer; Foto: Wiki)

“Kaffer, kafer, eller kaffir er forskellige stavemåder af det samme ord, der i dag er et nedsættende ord om sorte, især fra Sydafrika og Zimbabwe. … Oprindeligt kommer ordet af det arabiske kufir, der betyder vantro eller hedning. Ordet er mest kendt fra de nævnte lande, samt til en vis grad hollandsk og engelsk gennem disse landes kolonier. I Sydafrika har ordet altid betegnet sorte, og må regnes for særdeles nedsættende, på linje med ordet nigger i andre dele af verden.” (Wiki)

Oploadet Kl. 00:21 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper