10. december 2019

Georgia, USA: Ældste kendte fotografi af slavehold (1850’erne) viser en sort plantageejer med ti slaver

Et såkaldt ‘daguerreotype’-fotografi fra Georgia, taget engang i 1850’erne. Det ældste kendte billede af slavehold, og interessant af flere årsager. Plantageejeren er ligeså sort som de ti slaver han stolt fremviser.

“Gentry enslaved between 15 and 18 people in Georgia from 1850 to 1860, according to ’slave schedules’ that were part of the federal census. Aspinwall believes Gentry would have staged the image to display his wealth. ‘It’s almost like a property record,’ she says. Cowan’s Auctions acquired the daguerreotype from an estate sale in Austin, Texas, of belongings from one of Gentry’s descendants. According to the auction listing, the man in the left corner of the image is believed to be Gentry himself, leaning on a cane and possibly restraining a leashed dog. The photographer is unknown.” (Atlas Obscura, 4. december 2019)

(Bomuldsplantagebrug i Georgia, 1850’erne; Foto: Atlas Obscura)

Apropos

“Sub-Saharan Africa had a slave economy long before Europeans came along. But the external African slave trade of the early modern era had two basic components: Eastern and Western. The Eastern slave trade went to Arab countries. For a long time, the Arabs bought or captured European slaves, but when that supply dried up, they turned to Africa. Numbers are hard to come by–weirdly, the Arab slave trade hasn’t been as widely studied as the Western trade–but this source estimates that 17 million East Africans were sold into slavery in Islamic countries. If that number is correct, the Eastern slave trade was considerably larger than the Western.

… through all of human history, slavery has been a horror. But virtually no one seriously opposed slavery in principle…until the late 18th and early 19th centuries, when Christians in England and America, with a powerful assist from Jews, argued for the first time that slavery was wrong per se.” (John Hindebaker, Powerline blog, 29. nvember 2019)

Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
Arkiveret under:


8. december 2019

P1-vært: “Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men… Den siddende kvinde var hvid. “

Tinne Hjersing Knudsen gik fra Radio24syv til P1, og her kan hun så grave i den randrusianske nazisme (begge to), og når nu lønnen er sikret, er der tid til at harcelere over den allestedsnærværende ‘hverdagsracisme’. BT har historien – Radiovært chokeret over oplevelse i metroen

“Torsdag formiddag var hun med metroen på vej hjem efter at have sendt dagens udsendelse af ‘P1 Morgen’. … På et sæde skråt over for Tinne Hjersing Knudsen sad en kvinde med en kuffert. Da pladserne ved siden af og over for kvinden blev ledige, ville en anden passager sætte sig ned.

Men så skete det: De to kvinder havde øjenkontakt, da den siddende kvinde skubbede den anden væk.

‘Hun skubbede til hendes overarm – sådan helt subtilt. Og så rullede hun sin kuffert om på den anden side af sig, så den blokerede tre ledige pladser.’

Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men to forhold antyder, at noget andet var på spil:

Den siddende kvinde var hvid. Den anden var mørk. Den siddende kvinde gav kort efter plads til, at to hvide kvinder, der steg ind i metroen, kunne sætte sig på sæderne ved siden af hende. …

‘Jeg forstod ikke, hvad jeg havde set. Jeg ved ikke, om det var et eksempel på hverdagsracisme, men det var påfaldende, at hun bagefter gjorde plads til to hvide kvinder.'”

(Tinne Hjersing Knudsen på Twitter, 5. december 2019)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”


Obaidul Karim Khan om racisme: “Volden har jeg kun oplevet fra mennesker, jeg deler hudfarve med.”

En herboende inder påpeger, at han ikke har oplevet voldelig racisme fra hvide danskere, og Dagbladet Informations kommentarspor går til angreb. ‘Han må lide af en eller anden form for falsk bevidsthed’, skriver en Flemming Olsen, og jeg kan ikke afkode, om det er seriøs ment. Skribenten har tidligere ejet ‘Rutens Spille Cafe’, nabo til en række islamiske forretninger.

Læserbrev af Obaidul Karim Khan i Information – Jeg har kun oplevet voldelig racisme fra brune indvandrere som mig selv.

“Som ikkevestlig indvandrer, der efterhånden har boet i Danmark i mange år, har jeg oplevet den brune racisme på egen krop. Personer med samme hudfarve som mig har gentagne gange overfaldet mig og ødelagt min butik i Tingbjerg. Årsagen til volden var, at jeg ikke var deres landsmand.

Alle mennesker er mere eller mindre racister. Racismen er et helt almindeligt menneskeligt instinkt, der er en kombination af frygt og jalousi. Den eksisterer i hele verden.

Blandt danskere er racismen mild og passiv. Men medierne overdriver den, og de venstreorienterede bruger den mod deres politiske modstandere. … Jeg forstår, hvorfor mange danskere er kritiske over for indvandring.

Mange danskere er måske ikke glade for udlændinge, men de er aldrig voldelige. Volden har jeg kun oplevet fra mennesker, jeg deler hudfarve med.

Intet land er frit for racisme. Men det danske samfund er ikke udpræget racistisk. Det er helt naturligt, at danskere vil beskytte deres samfund, og deres kærlighed til Danmark er ikke racistisk, den er patriotisk.

(Ruten 14, Tingbjerg, 2010); Foto: Maps)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


27. november 2019

Holdt om sin voldtægtsmand: “… bare et slags menneske, jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før”

Antiracisme er gaven der bliver ved med at give, og det fungerer på individplan, på velfærdsstatslig niveau, og mellem civilisationer. Jeg har tidligere blogget om Jacob Holdts anale voldtægt, men her er citatet fra første bind af hans erindringer ‘Om at sige ja’ (2019).

“… Sådan startede jeg den første rigtige rejsedag i Amerika med at beslutte, at jeg burde gå tilbage til den sorte fyr, der først havde inviteret mig, skønt jeg egentlig ikke havde fundet ham særlig interessant og havde meget mere lyst til at bo hos nogle af de skønne hvide hippiepiger, jeg havde mødt i løbet af dagen.

Da jeg havde fornemmet, at vi ikke ville have meget at snakke om – matematikstuderende som han jo var og boende i et lille, trangt kollegieværelse – trak jeg det ud, så længe jeg kunne, uden at krænke hans gæstfrihed. Jeg tror, at den var hen ad 23, da jeg ringede på. Han så overrasket, men glad ud, og heldigvis slap jeg for at snakke matematik med ham, for efter lidt høflighedssnak lod han mig få sin enkeltseng i det lille værelse, mens han sad med ryggen til ved sit skrivebord og skrev videre på sin store opgave.

Som jeg husker det, faldt jeg hurtigt i søvn på maven, som jeg ynder det først på natten. Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid der var gået, men pludselig vågnede jeg med et skrig ved, at noget blev boret ind i min endetarm. ‘bare rolig,’ sagde han, mens han lå på ryggen af mig, ‘vi bruger bare lidt vaseline, så kører det hele som smurt.’

Så tog han hurtigt -mens han stadig holdt mig nede – noget fra de små flasker, der stod på natbordet, og mindede om det, min mor havde smurt på termometret, inden hun skubbede det op samme vej i barndommen. Dog havde dette været langt tyndere og langt mere behageligt. Mere husker jeg ikke konkret, ud over at jeg protesterede, dog ikke voldeligt. Det blev ved med at gøre frygtelig ondt, men jeg skammede mig lidt over at skrige og tænkte, at ‘nu må du prøve at tage det som en mand’. Tankerne for igennem mig, om jeg skulle forsøge at flygte, men det var jo for sent på natten, og mange havde advaret mig mod kriminaliteten i området, så jeg havde ikke lyst til at opgive min ‘trygge’ seng.

Jeg er ret sikker på, at jeg indtil da ikke havde gjort mig nogen forestillinger om, at sådan gjorde bøsser, blot at de nok bare suttede den af på hinanden eller noget andet, som føltes godt. Ikke at de var ude på at skade hinanden med så store våben, som han åbenbart brugte. Da jeg endte med at konkludere, at han nok var en slags bøsse og ikke en voldsmand, husker jeg også, at jeg tænkte, at så var han vel bare et slags menneske, jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før. Og så måtte jeg jo som rejsende prøve at få det bedst mulige ud af det ved at åbne op for ham – hvilket jeg så forsøgte at gøre frem for at knibe ballerne sammen. Jeg husker dog også, at jeg selv i denne situation havde skyldfølelse…”

(Jakob Holdt satte ord på sin taknemmelighed i Radio24syv, 2019)

Oploadet Kl. 11:09 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Egholm: Skoler har ‘hensynsbetændelse’ overfor muslimers jødehad: “… bange for at blive kaldt racist”

Berlingske har talt med tidligere skoleleder Lisa Egholm, der er harm over at det var jødiske Rebecca, der måtte skifte skole, og ikke de muslimske mobbere. Hun påpeger at skolelærere generelt er bange for at slå ned på jødehad hos muslimske elever, da de så risikerer at blive kaldt racist. Fra Berlingske – Tidligere skoleleder om muslimsk antisemitisme: Skolerne frygter at blive kaldt racister (kræver login).

“Ifølge den tidligere skoleleder skyldes skolernes manglende handling, at der hersker en berøringsangst over for muslimske elever og deres forældre.

Jeg plejer at kalde det hensynsbetændelse. Skolerne har tendens til at tænke: ‘Det er også synd for de muslimske elever, det er deres kultur, og de kan ikke gøre for det’, og putte alle mulige kulturelle forskelle ind. …

Hvorfor tror du, man har hensynsbetændelse over for netop muslimske børn?

Fordi man er så bange for at blive kaldt racist. Det er jo vores muslimske medborgeres første kort, de har på hånden: ‘Du er også racist’. Det er der også nogle, der har sagt til mig…

Tror du, skolerne ville have reageret anderledes, hvis mobberiet kom fra etnisk danske børn?

‘Desværre ja. For så ville det måske være kommet fra socialgruppe 5 – Ronni, Brian og de der rødder, hvor far er tatoveret rundt om halsen og er lidt halvdum, og hvis børn også kommer til at sige nogle dumme ting. … jeg tror, vi har nemmere ved at gribe ind over for Brians far, end vi har over for Hassans far.'”

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


18. november 2019

Villemoes i RUC-land: “En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken…”

Venstreradikale forskeraktivister rider sine kæpheste for skattemidler, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, der giver et fyldigt referat af en nylig afholdt konference på Roskilde Universit. Søren K. Villemoes i Weekendavisen om Støjbergs penge.

“I 2016 tog daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) initiativ til en national handlingsplan til bekæmpelse af social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sammen med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik hun afsat 73,4 millioner kroner til over fire år at sikre en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. …

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der har uddelt pengene, og i 2017 valgte man at støtte et forskningsprojekt på Roskilde Universitet (RUC) med titlen ‘Magt og (m)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur’. De to RUC-forskere Lise Galal og Louise Lund Liebmann ville undersøge, hvordan ‘æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bliver til som social praksis i samspillet med samfundsmæssige ulighedsstrukturer’.

Således endte Støjbergs penge på RUC. …

På den første dag af konferencen er der ikke meget social kontrol på programmet. I stedet starter dagen med et oplæg af lektor Suvi Keskinen fra Helsinki Universitet, der handler om ‘racistisk neoliberalisering’ og antiracistiske aktivistgrupper i såkaldt ‘racialiserede urbane områder’… Suvi Keskinen taler om, hvordan aktivister i de racialiserede urbane områder… mobiliserer modstand mod politiske initiativer, der ’straffer den racialiserede Anden’. Ifølge Keskinen viderefører de skandinaviske velfærdsstater ubevidst en racialiseret kolonialistisk historie. En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken, fortæller hun.

De følgende oplæg bliver i samme tema og har den samlede overskrift ‘Postkolonialisme og racisme i og uden for Europa’. I et oplæg med titlen ‘’For Rotherham’ – Genopstået nationalisme, global anti-muslimsk racisme og racialiseringen af sexmisbrug af børn« fortæller den britiske kriminolog Waqas Tufail, hvordan en af Storbritanniens største misbrugssager fra den engelske by Rotherham er blevet brugt i højreekstrem og fascistisk propaganda. …

Det er næppe beskyldninger som disse, Støjberg havde forventet, at forskningspengene skulle gå til, og resten af dagen står det også klart, at det ikke så meget er social kontrol blandt indvandrere, der kastes et mistænkeligt lys på, men derimod majoritetens syn på minoriteten. Støjbergs og hendes ligesindes egne motiver tages under lup, så at sige. Efter frokosten står ‘racialisering i den nordiske velfærdsstat’ således på programmet. Lektor Trine Øland fra sociologi på Københavns Universitet holder oplæg om ‘racialiseret, moderne velfærdsarbejde’.

Lektor Trine Øland har lavet et sociologisk interviewstudie af fagpersoner, der arbejder med flygtninge og indvandrere i Danmark. Hun fortæller, at den moderne koloniale stat lever videre i dette arbejde. Når fagpersonerne omtaler indvandreres manglende kulturelle kompetencer, viderefører de et globalt hierarki af menneskelige forskelle. Hun kalder integrationsarbejdet en form for humanitær imperialisme..

De to efterfølgende oplæg af adjunkt Sara Lei Sparre fra Aarhus Universitet og finske Maura Nurmi har lignende konklusioner. De har begge forsket i fagpersoners integrationsarbejde. Sidstnævnte fremhæver, at hendes teoretiske ramme er ‘antiracistisk’ og ‘intersektionel’ og konkluderer, at finske fagpersoner i det offentlige har svært ved at se diskrimination af kultur som racisme. Selvom fagpersonerne ikke er eksplicit racistiske, er deres tilgang stadig problematisk, og der er brug for kritisk refleksion samt mere antiracisme og intersektionalitet blandt velfærdsarbejderne, hvis arbejdet skal forbedres, konkluderer hun.

En erklæret antiracistisk forsker konkluderer, at de fagpersoner, hun har studeret, ikke er antiracistiske nok.

… Resten af dagen går med oplæg om antiracisme i undervisningen, hvides overvægt på pensum, racialisering af somaliere, og om en niqab-klædt aktivist på Facebook, der kæmper imod burka-forbuddet.”

(Grafik: RUC.dk, Tracing social problems and racialization in Europe, 2019)



15. november 2019

IS-krigers søster: “… fordi han skød efter de billeder, betyder det ikke nødvendigvis, at han vil dræbe”

Palæstinensiske Ahmad el-Haj har fortrudt, at han tog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, og har til Weekendavisen forklaret, at hans motiv var anti-racisme: “De personer, der optræder på billederne, har fremmet racisme, men jeg skabte mere racisme ved at gå ned på deres niveau.” Anti-racisme 2.0.

BT har talt med søsteren Samaj el-Haj, der mener han vil være ‘et stort forbillede’ for unge muslimer, der påtænker at gøre noget lignende – Søster til terrorsigtet: Min bror bliver et forbillede.

“Kan du forstå, at man på baggrund af videoen frygter, at han udgør en fare?

‘Jeg kan godt forstå, at folk føler sig utrygge. Men fordi han skød efter de billeder, betyder det ikke nødvendigvis, at han vil dræbe. Man ved ikke, hvorfor han har gjort det,’ siger Samah el-Haj og uddyber:

‘Måske var han sammen med nogle, hvor han følte sig tvunget til det. Man gør det måske for at bevise, man er en del af dem for at undgå selv at blive dræbt. Min bror har følt sig presset i mange situationer.'”

(Kommentar sakset fra debat relateret til Ahmad el-Hajs hjemkomst til Danmark, nov. 2019)

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


6. november 2019

Kristeligt Dagblad om ‘hvidhedens største privilegie’: Citerer Hübinette og kulturmarxistiske lektorer…

Det siger alt om kulturmarxismens dominans, at de tre citerede forskere til forveksling lyder som venstreradikale aktivister. Lektor Rikke Andreassen hævder at hvidhed diskuteres bredt, men kantinerne på RUC har intet med folkelig opinion at gøre. Artiklen indledes meget sigende med at citat af Tobias Hübinette, der trådte sine ideologiske barnesko i trotskistiske Stoppa Rasismen samt Antifascistisk Aktion. Han har adskillige domme, herunder for trusler mod ledende Sverigedemokrater, samt et syre- og brosten-angreb under et SD-årsmøde. Vi er langt fra den brede offentlighed, og ideologisk set tæt på maskerede venstreradikale. Modne til et exit-program.

Fra Kristeligt Dagblad – Forskere: Hvidhedens største privilegie er at være blind for sig selv (kræver login).

“… ‘På grund af historien og den måde de nordiske, europæiske og vestlige samfund ser ud på, er det oftest en fordel at være hvid mand. Et råd er derfor, at man som hvid bliver mere bevidst om, at race indimellem har betydning,’ siger lektor i interkulturelle studier ved Karlstads Universitet, Tobias Hübinette.

I hvidhedsforskningen knytter begrebet hvid sig til det neutrale, ‘normale’ og det, man ikke behøver at forklare, siger Mathias Danbolt, der er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

‘Hvidhed er en magt, man ikke mærker, fordi dem, der genkendes som hvide, ikke behøver tage stilling til den. Hvidhed gør, at det er komfortabelt at være i et rum og føle sig berettiget til at tale. Men i dag stiller flere med forskellige baggrunde spørgsmål til status quo, ved hvidheden, mandeklubberne og alle de strukturer, som gør det nemmere for nogen at komme til orde end andre,’ siger han. …

‘Det handler om omfordeling af ubehag. Så det ikke altid er de andre kroppe, de brune kroppe, der skal bære ubehaget. Danskhed knytter sig implicit til den hvide krop…,’ siger Mathias Danbolt.

Også Helle Stenum, lektor i kulturstudier ved Roskilde Universitet, taler om omfordeling af ubehag i forbindelse med en større bevågenhed overfor det at være født hvid.

‘Det er ikke dig, der bliver stoppet, hvis du har glemt cykelnøglen og bærer cyklen hjem, eller dig, som bliver tjekket grundigt i lufthavnen. Måske tager du ligefrem ordet først i forsamlinger uden lige at se efter, om der er ikke-hvide til stede, som burde have ordet først? Hvis man ikke synes, at den slags uligheder er i orden i vores samfund, er det en god ting at blive mere bevidst om, hvordan man selv er,’ siger hun.”

(Tobias Hübinette, 1996: “Lät den Vita rasens västerland gä under i blod och lidande.”)

“Den 20 juni 2006 anhölls hr Hübinette för mordbrand och försök till mordbrand. Sedan han tänt eld på sin f d sambos lägenhet försökte han anlägga mordbrand hos hennes nye man… I samband med rättegången beslöt Stockholms tingsrätt att låta sinnesundersöka hr Hübinette. Redan under sin tid i AFA skaffade sig Tobias Hübinette ett digert syndaregister. Han har dömts för ett stort antal olagliga aktioner bl a sabotage, uppvigling, grov uppvigling, förtal, ofredande, trakasserier, hot, skadegörelse samt för att ha vandaliserat en kyrka.” (Every Kinda People, 2009)

“Senare under 1995 ersattes nyhetsbrevet Expo av den tidskrift som är dagens Expo, som Hübinette startade tillsammans med Stieg Larsson och ett antal aktivister som, liksom Hübinette, kom från AFA.” (Fria Tider, 2014)



29. oktober 2019

Tyrkisk islamofobi-rapport (EU): Vigtigt, at muslimer ‘inddrages som kilder i emner, der berører Islam’

Tyrkiske SETA har i samarbejde med EU netop udgivet en rapport om Islamofobi i Europa, og den ligner til forveksling alle tidligere rapporter. I landerapporten for Danmark problematiseres Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs, samt medier og blogs. Uriasposten nævnes ikke, og det krænker selvfølgelig min forfængelighed.

“SOS Racisme beskrev i efteråret 2018, hvorledes den negative diskurs om muslimer har skabt en differentiering mellem ‘os-og-dem’… Den danske udgave af den internationale bevægelse (SOS Racisme) foregriber, at det stigende antal af diskriminerende lovforslag og tiltag, som flere majoritetsdanskere knytter sig til, ikke holder danske muslimer lige for loven. I året der gik blev den muslimske minoritet endnu engang fremhævet som modstridende med danske værdisæt og uforenelige med danskhed, hvilket både var synlig i den politiske agenda, medierne samt lovgivningen. Således var mange lovforslag og tiltag rettet mod danske muslimer, hvilket b.la kom til udtryk igennem maskeringsforbuddet og kravet om håndtryk. Det dæmoniserede billede af muslimer er infiltreret hos dele af befolkningen

I forsøget på at bekæmpe Islamofobi i Danmark er det særdeles magtpåliggende, at problemet anerkendes som tilstedeværende. Det kan gøres igennem evidensbaseret forskning og en dokumentering af hadprædikanternes forsøg på at skabe frygt og had mod danske muslimer. Manglen på fakta indikerer, at holdningen til muslimer baseres på fordomme skabt gennem den negative mediefremstilling, hvorfor det er særdeles vigtigt, at muslimer aktivt inddrages som kilder i emner, der berører Islam. (Sammendrag, s. 255)

(Grafik: Islamophobiaeurope.com, rapport om Danmark)

“Danish-Iranian Jaleh Tavakoli is known for her criticism of Islam, but when she wrote a post on her blog titled “Even Baby Sex Is Mainstream Islam”45, she was met with resistance from certain media (Figure 5). The blog post was published in Jyllands-Posten, which is known for its anti-Muslim bias and their contribution to the Prophet Muhammed cartoons controversy in 2005.” (s. 267)

“One of the major media events in 2018 that concerned Muslims was when a group of Muslims celebrated the Muslim Eid with a bonfire. The episode went viral in the news where it was alleged that they had violated a fire ban, which at the time was valid throughout parts of Denmark. The story became even more dramatic as the Muslims supposedly attacked the police with wooden sticks. ‘Den Korte Avis‘, Danish news blog, added fuel to the fire with fake news.” (S. 267f)

SIAD (Stop the Islamisation of Denmark) is an organisation that is described as ‘extreme’ by the Danish Security Service (PET). It is working diligently on creating hate against Danish Muslims since 2005 through demonstrations, flyers, blogposts, etc.” (s. 274)

For Freedom (For Frihed) – former PEGIDA that was shut down because of its
violent acts against Muslims
– is another organisation that is mainly visible on Facebook with different supporter groups.”
(s. 274)

“Others are the anonymous writers behind blogs like ‘Free Speech Blog‘ (figure 11) or ‘Kulturradikalisme smadrer Danmark‘ (Cultural Radicalism Destroys Denmark). Free Speech Blog shares hate speech on its blogposts about Muslims…” (s. 275)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper