5. april 2022

Crumb anno 1981: Negere overfalder en dansker: ‘Hiv bukserne af ham!’, ‘Af med dem Hvidemand!’

Da jeg var teenager lå Robert Crumbs mange tegneserier frit tilgængelige på det lokale bibliotek, og jeg havde egentligt glemt navnet. Uforvarende kom jeg under oprydning i kælderen til at bladre lidt i ‘Den Afskyelige Snekvinde’, udgivet i 1981. Her er eksempelvis seks siders hygge-incest under overskriften ‘Viggo Våed’, og en fire siders historie om ‘Hvidemand’, der ydmyges af sorte. Moralen er vist at vi alle er ‘niggere’, men den var ikke gået i dag. ja, faktisk villle ingen af historierne kunne trykkes i dag. Incest, voldtægt, racisme…

Oploadet Kl. 01:47 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


30. marts 2022

Om Will Smith-vold: “This is about a much larger systemic issue rooted in white supremacist culture…”

Jyllands-Posten skriver med baggrund i Will Smith-affæren om ‘racebaseret hårdiskrimination’, men hvis du synes det er sort snak, så kan det blive meget værre. Erhvervsmagasinet Forbes har en kommentar fra ph.d. Maia Niguel Hoskin, som fortjener en selvstændig post. Selv i Twitterland vækker hun opsigt.

Set hos Forbes.com – While Talking About Will Smith’s Behavior, Don’t Forget To Also Talk About The System That Helped Create It.

“… perhaps the larger question that should be asked is why Blacks in Hollywood have routinely been expected to grin and bear embarrassment and degradation without expressing any discontent or risk being viewed as angry? Furthermore, why is it permissible for a Black woman’s health condition to be made content for a few cheap laughs at an award show and how will this incident overshadow the hard work of Will Packer, the Black man who produced the award show along with an all-Black team for the first time in history.

… Some argue that this is not about Will Smith and Chris Rock being Black or Will Smith ’setting Black people back.’ This is about a much larger systemic issue rooted in white supremacist culture designed to police the behavior of Blacks amongst the who’s who in Hollywood and beyond. Respectability politics suggest that equity and fair treatment require that Black people — both inside and outside of Hollywood — conduct ourselves in a manner deemed acceptable to whites. Furthermore, expressing any emotion other than complacence, apathy, or agreeance directly violates those norms, disqualifying Black people from receiving the same equitable treatment that whites enjoy as a birthright. And sadly, there is a large group of Blacks who have internalized this toxic messaging.

Again, most will agree that grievances should not be met with balled-up fists or open-palmed slaps. But perhaps there is space to challenge the system and the cultural norms and expectations that have created a pressure cooker for repressed and stereotyped emotions and behaviors of people of color. Bottom line: the joke was made in extremely poor taste. Many have pointed out that it is far from the norm for the health of white actresses to be made the butt of a joke in such a public and esteemed space. So, why should it be acceptable for Black women to be made the exception, and why is the public so eager to only wag their fingers in judgment of Smith’s behavior and not question the racist system that was designed to incubate his and so many others’ frustrations. Perhaps, the most tremendous disservice this rumble has caused was overshadowing history being made — the hard work of Will Packer, the first Black man to produce the esteemed award ceremony with an all-Black production team.”

(Maia Niguel Hoskin, Ph.d.; Foto: Muckrack)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


27. marts 2022

Fake news: Institut for Menneskerettigheder lader kulturblind liberal støbe kugler til Rosa Lunds kanon

“Det er på grund af min hudfarve”, klynker ‘Omar’ i Ekstra Bladet, der henviser til en ny rapport om etnisk profilering fra Institut for Menneskerettigheder. “Jeg tror, at grunden til, at det sker, er at der findes racisme i vores samfund”, forklarer Enhedslistens Rosa Lund til avisen. Flere medier har pustet til narrativet, eksempelvis Dagbladet Information, der bragte en kommentar af Nadeen Aiche om ‘Politiarbejde baseret på fordomme’.

Når man ved at Rasmus Brygger leder ‘etnicitetsteamet’ hos Institut for Menneskerettigheder, er der god grund til at stille kritiske spørgsmål, men ingen gjorde det. Bortset fra landets borgerlige alternativ. Fra Kontrast.dk – Institut bag rapport: Vi er ikke sikre på etnisk profilering.

“Enhedslisten har brugt en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder til at gøre gældende, at politiet arbejder ud fra en etnisk profilering, der usagligt diskriminerer borgere med anden etnisk baggrund.

… over for Kontrast understreger rapportens redaktør, Rasmus Brygger, at instituttet med rapporten ikke siger, at dette foregår:

‘Bare for at slå fast. Vi konkluderer ikke, at politiet anvender etnisk profilering i deres arbejde, eller at der skulle være en stærk indikation på det. Vi siger, det kan være, at politiet anvender etnisk profilering,’ siger han. …

Kontrast har også spurgt Rasmus Brygger, hvordan det stemmer med teorien om etnisk profilering, at tallene for indvandrere adskiller sig markant fra tallene for efterkommere, siden de to grupper må formodes at ligne hinanden af udseende.

Det er jo et godt spørgsmål. Vi har ikke kunnet finde svar på det i tallene. Man kan sige, at hvis vi kigger på de korrigerede tal, så er der et stort spring fra personer med dansk oprindelse til indvandrere. Hvad der så er årsagen til, at der også er en forskel mellem indvandrere og efterkommere, det siger de tal ikke noget om,’ siger han.”

Grundlæggende så ved vi ikke, om det skyldes dét, eller noget andet, eller noget tredje, eller om det skyldes etnisk profilering. Formålet med rapporten er også at gøre opmærksom på, at etnisk profilering kan være en forklaring.” (Rasmus Brygger)



23. marts 2022

Harald Toksværd: “Når det kommer til stykket, kan vi bare ikke særlig godt lide brune mennesker…”

Harald Toksværd er søn af skuespiller Andrea Vagn Jensen, der trods et sommerhus i Nordsjælland og et liv på første klasse, ser sig selv som venstreorienteret. Sønnen blev sendt på en Nørrebro-skole med 80 procent AEH’ere, og han endte selvfølgelig med at blive en oikofobisk anarkist.

Herunder lidt fra Harald Toksværds seneste kommentar i Politiken – Ukrainerne er ikke perfekte tragiske helte. De er bare hvide og tæt på.

Den global neoliberalisme behandler i det 21. århundrede altødelæggende krig og international sikkerhedspolitik som en middelmådig tv-serie, med perfekte charmerende helte og manisk leende, komisk onde skurke. Det er politisk analyse helt i Harry Potter-generationens ånd.

Samtidig det til, at vi endelig er nået til det punkt i den danske nations tilsyneladende endeløse højresving, hvor man kan sige den fortiede del højt. … Ikke nok med det, statsministeren har meldt klart ud, at man fint kan rejse til Ukraine for at kæmpe mod Rusland, hvis man vil – alt imens danskere er blevet straffet for at tage til Syrien og kæmpe mod IS. Jeg ville sådan ønske, at der var en god forklaring, der ikke var den pureste, mest indædte racisme. Noget med geografisk nærhed? Større folkeligt had til Putin end Assad og Saddam Hussein? Måske har danskerne og ukrainerne bare altid været et broderfolk, ens i sjæl og ånd! Nej, vel? Det er bare lettere at sympatisere, når dagens hovedperson er på den heldige side af beige. Når det kommer til stykket, kan vi bare ikke særlig godt lide brune mennesker, altså. Og måske er det i virkeligheden meget rart, at vi endelig er klar til at indrømme det.

En halvdum dranker og kolonial folkemorder som Winston Churchill kan hurtigt blive verdenshistoriens største krigshelt, fordi han er fandens dygtig til at sprænge ting i luften. En isoleret og selvfed lille ligusternation kan pludselig knibe tårer for et nærmest ukendt folkefærd, mens den har glemt de mange nationer, den selv har sønderbombet.”

Oploadet Kl. 02:04 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


17. marts 2022

Sikandar Siddique stemmer nej til særlov for ukrainske flygtninge: “Denne særlov er racistisk affald.”

“Denne særlov er racistisk affald”, lød det i tirsdags fra Sikandar Siddique, der fra Folketingets talerstol demonstrativt rev særloven for ukrainske flygtninge over. Særloven var udtryk for statsracisme, måtte man forstå. Folketinget har tidligere vedtaget særlove ift. flygtninge fra ‘Palæstina’, Bosnien og Kosovo, og måske burde ansvarlige politikere slet ikke forholde sig til Siddiques desperate rablerier. Her lidt fra pakistanerens monolog.

“Frie Grønne er imod racistisk lovgivning. Vi er imod, at man opdeler flygtninge i A- og B-hold. En flygtning er en flygtning – punktum. Mine kollegaer herinde har ikke tøvet med at rulle den røde løber ud for de ukrainske flygtninge…

… ikke nok med, at vi forskelsbehandler flygtninge, regningen for særloven skal åbenbart tørres af på verdens fattigste lande i Afrika. Hvad er det lige, der sker? Et af verdens rigeste lande tvinger de fattigste til at betale for vores diskrimination. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Retfærdiggørelsen af den racistiske særlov hentes i, at Ukraine er vores nærområde… Det her er et historisk lavpunkt i dansk politik. Det er ikke, fordi der bliver gennemført statsracistisk lovgivning, for det er ikke første gang, men fordi det nu sker med støtte fra støttepartierne. …

Frie Grønne vil ikke dele flygtninge op i et A-hold og et B-hold. Sagt med andre ord: Denne særlov er racistisk affald. Tak for ordet.”

(Sikandar Siddique afviser særlov for ukrainske flygtninge, Folketinget, 15. marts 2022)



21. februar 2022

Siddique lancerer ‘modstandsbevægelse’ inspireret af racistiske ‘Black Panther Party for Self Defense’

Da medierne systematisk undlod at omtale Stram Kurs, forsvandt partiet stille og roligt ud af dansk politik. I disse uger forsøger Sikandar Siddique manisk at holde liv i Frie Grønne, og medierne står i kø for at interviewe manden om hans politiske projekt. Nu lancerer han så en ‘modstandsbevægelse’ inspireret af den racistiske Black Panther-bevægelse, og man skal se langt efter den kritik, der blandt andet har ramt Generation Identitær. Konkret husker jeg lektor Moritz Schramm, der mente befolkningsudskiftnings-narrativet havde ‘en handlingsgenererende dagsorden’. Forbind selv punkterne.

Fra Berlingske.dk – Med inspiration fra en militant organisation vil Sikandar Siddique starte en modstandsbevægelse (kræver login).

“Helt centralt står udbredelsen af partiets Frie Grønne Pantere, der udgøres af frivillige landet over. Frie Grønne Pantere, der er skabt med inspiration fra fortidens amerikanske borgerrettighedsbevægelse De Sorte Pantere – indleder i slutningen af februar en danmarksturné for at ‘mobilisere og rekruttere borgere, ’så vi kan klæde dem på til at være politiske’.

Vi er blevet inspireret af, at De Sorte Pantere skabte myndige borgere. Vi vil det samme. Vi er en demokratisk revolution, der skal medvirke til at klæde folk på ved at give dem en politisk stemme,’ siger Sikandar Siddique om panterne, der ifølge ham skal være en ‘nærdemokratisk aktionsgruppe’.

De Sorte Pantere, Black Panther Party for Self-Defense, som udelukkende bestod af farvede borgere, var en aktivistgruppe, der blev stiftet i 1966 i forsøget på at opnå lighed mellem hvide og afroamerikanere. Gruppen patruljerede blandt andet i udsatte boligområder for at beskytte farvede borgere mod politivold. Senere udviklede gruppen sig til en marxistisk gruppe, der blandt andet opfordrede til, at afroamerikanere var bevæbnede…”

(Frie Grønnes Sikandar Siddique og inspirationskilden Black Panther Party for Self Defense)

(Facebook: 77-årig Siddique-støtte: “Black Panter party var voldsomme og smukke.”)



19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…



2. februar 2022

Hanna Ziedeh: ‘Racisme er ikke en a la carte-menu hvorfra man kan vælge de ofre, man bedst kan lide’

Danmark har fået en såkaldt ‘handlingsplan mod racisme’, og over fire år skal der bruges 32 mio. kroner på at afdække problemet. For venstrefløjen er det spil til et mål, og Alternativets flygtningeordfører er hurtigt ude: Handlingsplanen skal lave en ‘mangfoldighedsvurdering’ af love, så man undgår diskrimination.

Radikale Samira Nawa Amini illustrerer meget godt problemet. Den ene dag forklarer hun, at ‘ingen skal udsættes for racisme’, den næste dag, understreger hun at handlingsplanen skam ikke omfatter racisme rettet mod danskere. Ph.d. Hanna Ziedeh kommenterer hykleriet i Weekendavisen – Muslimer kan også være racister.

“Er det kun hvide danskere, der kan være racister? Det skulle man tro, når man lytter til de politikere, der mandag offentliggjorde en vidtgående handlingsplan til bekæmpelse af racisme og hadforbrydelser.

Radikale Venstre, som stod bag kravet om at afsætte otte millioner kroner årligt til formålet, har desværre en meget snæver opfattelse af racisme, nemlig at den åbenbart kun kan gå én vej, nemlig fra danskere mod etniske minoriteter.

Retsordfører Samira Nawa har i et interview med 24syv direkte afvist, at handlingsplanen også skal bekæmpe racisme rettet mod etniske danskere, da handlingsplanen er rettet ’specifikt i forhold til mennesker med minoritetsbaggrund’. … hvorfor mener både De Radikale og Enhedslisten, at racisme kun går den ene vej, det vil sige bliver udført af hvide danskere mod etniske minoriteter?

… Ved at dreje handlingsplanen, så racisme kun er noget, der kan gå ud over muslimer og indvandrere, vælger venstrefløjen igen at lukke øjnene for racisme i minoritetsmiljøer. De opfatter racisme som noget, der kun går ud over muslimske eller sorte indvandrere, men i virkeligheden eksisterer diskrimination og fordomme i bedste velgående i minoritetsmiljøer. Som tidligere formand for Integrationsrådet i København samt statens første etniske rådgiver og kampagneleder for etnisk ligestilling mener jeg, at der hersker en etnisk udgave af dansk racisme. …

Indvandrernes wallah-racisme mod etniske danskere er mere subtil og mindre direkte end danskernes racisme, hvis man undtager muslimske indvandrernes jødehad. …

Inden for menneskerettigheder har racisme hverken farve, religion eller etnicitet. Bekæmpelsen af racisme forudsætter præcis, at man ikke diskriminerer blandt racismens ofre. En selektiv bekæmpelse af racisme, med staten i spidsen, er uforenelig med det grundlæggende princip om, at menneskerettigheder bekæmper alle former for diskrimination. Racisme er ikke en a la carte-menu hvorfra man kan vælge de ofre, man bedst kan lide.

(Samira Nawa-valgvideo 2019: Potentiel racist med majoritetsaggrund t/v for Samira; Foto: Youtube)

Samira Nawa i citat

“Det er ikke Danmark værdigt, at vi har borgere i landet, der oplever hadforbrydelser og afvisninger i nattelivet, på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet alene på grund af deres etniske ophav. Ingen skal udsættes for racisme og diskrimination. En handlingsplan mod racisme skal bidrage til et mere sikkert og trygt samfund for alle borgere i Danmark.” (Radikale Samira Nawa, Piopio, 27. januar 2022)

Den her handlingsplan, den er specifik i forhold til mennesker med minoritetsbaggrund. … Det er ikke så smart at putte det ind i en kasse, når det er nogle forskellige ting, som der er tale om.” (Radikale Samira Nawa, 24syv, 25. januar 2022)



27. januar 2022

Fodboldstjerner fester med kendt jødehader: “… not much has happened. …The woke set isn’t raging.”

Manchester Uniteds Marcus Rashford hyldes ofte i diverse fodbold-magasiner, fordi han har gjort sig selv til bannerfører for skattefinansieret skolemad. Som andre professionelle fodboldspillere i England støtter han Black Lives Matter-bevægelsen, og han er blevet lidt en darling for woke-medier. Brendan O’neill kommenterer hos Spiked – The hypocrisy of the knee-takers.

“So here’s a question – why has none of this happened following the publication of a photograph of football heroes Marcus Rashford and Jesse Lingard alongside grime artist Wiley? Wiley is a racist. He’s the David Irving of grime. His loathing for Jews has seen him banned from every social-media platform. Jews are ’snakes’ and ‘cowards’, he says. They’re ‘Satanic’. He thinks Hitler may have had a point. ‘Why did Hitler hate [Jews]? For nothing?’, he asked in one of his deranged video tirades. And yet there are those two role models Rashford and Lingard with their arms around him in a photo reportedly taken in Dubai on Sunday, and not much has happened. Some headlines, sure, but that’s it. The woke set isn’t raging. Social media is not alight with anger. Football is not about to collapse. Rashford and Lingard will be fine.

How do we explain this stark double standard? Why is it a dead cert that if a top sportsman had associated with any other kind of racist – an anti-black racist or an anti-Muslim bigot – then his career would be history by now? We don’t even need the imaginary scenario outlined above to know how different such a situation would have been.

… There are two explanations for why the Wiley pic isn’t hitting as hard as a photo of a white cricket or tennis star grinning with a KKK nutter would have. For why the cancel-culture mob has stood down, for once, and said: ‘We’ll let this one pass.’ It’s either because the photo features Marcus Rashford who, with good cause, has become a national treasure. … Perhaps people are giving him the benefit of the doubt. Or it’s because the kind of racism spouted by Wiley – hatred for the Jewish people – just isn’t taken as seriously by the identitarian elites as other forms of racial bigotry are.

… Rashford and Lingard have made clear their distaste for anti-Jewish racism and that should be an end to it. And yet that question still lingers, like a bad smell in the world of woke politics – why are Jews always treated differently? Famous sportsmen are photographed next to an anti-Semite and woke’s normally noisy warriors against racism say nothing. … As for the problem of black anti-Semitism, which is a fairly serious problem in the US, or Muslim anti-Semitism, which is a pox in parts of the UK, don’t even go there. You’ll be branded racist and Islamophobic for broaching such problems. In the eyes of the woke mob, it is basically ‘Islamophobic’ to talk about anti-Semitism.

There is a fairly straightforward explanation for all of this: it’s because identity politics is not anti-racism.

(Jesse Lingard, ‘Wiley’ og Marcus Rashford, Dubai, 23. januar 2022.; Foto: Twitter)

“Footballers like Rashford and Lingard take the knee against racism and then hang out with a man who views Jews as snakes.” (Brendal O’neill)

(Marcus Rashford i ‘United against racism’-trøje, knæler for BLM; Fotos: Manchester EN)

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:


26. januar 2022

‘Fyret efter racistiske opslag’, skrev Ekstra Bladet: Tog afstand fra Black Lives Matter-bevægelsen…

‘Tv-kendis fyret efter racistiske opslag’, kan man læse på forsiden af EB.dk lige nu. Journalist Jonas Sand mener tilsyneladende det er udtryk for racisme, at kritisere Black Lives Matter-bevægelsen. Jennie Nguyen har undskyldt, for underholdningsbranchen tåler ikke dissens, og det kunne nemt koste hende karrieren. Fra EB.dk – Tv-kendis fyret efter racistiske opslag.

“Jennie Nguyen fik kun én sæson i realityserien ‘The Real Housewives of Salt Lake City’. Det står klart, efter hun tirsdag aften er blevet fyret. Det bekræfter tv-stationen Bravo over for Page Six. …

Meldingen kommer efter en uges hård kritik af Nguyen og tv-stationen, efter en række fans opdagede flere ældre opslag, hun havde lavet på de sociale medier.

44-årige Nguyen, der siden har undskyldt på Instagram, delte i 2020 en række memes og billeder i forbindelse med de mange Black Lives Matter-demonstrationer, der fandt sted verden over.

Her kaldte hun angiveligt bevægelsen for ‘voldelig bande’, og hun lagde ikke skjul på, at hun bestemt ikke var tilhænger af bevægelsen eller det, som BLM forsøgte at opnå.

“Hundreds of blacks shot and and many killed (including children) by other blacks every week. Over a thousand Officers violently injured, some permanently, by rioters. Anarchists rioting in major cities every night, which has caused billions of dollars of destruction to private and public property. And you still think Police Officers are the problem. You are an idiot.” (Jennie Nguyen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper